Notur / Noter - Suðuroyar Sparikassi

Suðuroyar Sparikassi P/F 

Skrás.nr. / Reg.no 4122 

Avrit / kopi 

Ársfrásøgn fyri 2011 / 

Årsrapport for 2011 

Ársfrásøgnn er góðkend á aðalfundi tann / 

Årsrapporten er godkendt på generalforsamlingen den / - 2012 

il 

Fundarstjóri / Dirigent: 

P/F nr. 3752 

P/F nr. 3752 

Hoyvíksvegur 5 

Hoyvíksvegur 5 

P.O.Box 30 

P.O.Box 30 

110-Tórshavn 

110-Tórshavn 

Faroe Islands 

Faroe 

Phone 

Islands 

(+298) 351700 

Phone (+298) 351700 

Fax (+298) 351701 

Fax (+298) 

E-mail 

351701 

nota@nota.fo 

E-mail nota@nota.fo 

www.nota.fo 

www.nota.fo


Innihaldsyvirlit / Indholdsfortegnelse 

Upplýsingar um felagið / Oplysninger om selskabet 2 

Bræv frá stjórn / Brev fra direktion 3 - 5 

Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning 6 - 13 

Váðastýring / Risikostyring 14 - 18 

Leiðslustørv / Ledelseshverv 19 

Leiðsluátekning / Ledelsespåtegning 20 

Átekning frá óheftum grannskoðara / Uafhængig revisors påtegning 21 - 22 

Rakstrarroknskapur / Resultatopgørelse 23 

Fíggjarstøða / Balance 24 - 25 

Frágreiðing um eginogn / Egenkapitalopgørelse 26 

Solvensur og kapitalkrav / Solvens og kapitalkrav 27 

Notur / Noter 28 - 53 

1


Felagið / Selskabet 

Upplýsingar um felagið / Oplysninger om selskabet 

P/F Suðuroyar Sparikassi 

Vágsvegur 60 

FO-900 Vágur 

Skrásetingar nr. / Selskabsregistrerings nr. 4122 

V-tal / Skatteregistrerings nr. 550558 

Heimstaðarkommuna / Hjemstedskommune: Vágur 

Telefon / Telefon 359870 

Heimasíða / Hjemmeside www.sparsu.fo 

6. roknskaparár / 6. regnskabsår 

Høvuðsdeild og deildir / Hovedkontor og filialer 

Høvuðsdeild / Hovedkontor 

Vágsvegur 60 

Postboks 2 

FO-910 Vágur 

Deildir / Filialer 

Niels Finsensgøta 31 

Postboks 374 

FO-110 Tórshavn 

Tvørávegur 21 

FO-800 Tvøroyri 

Nevnd / Bestyrelsen 

Lars Djurhuus, nevndarformaður / bestyrelsesformand 

Malfriður Danberg, næstformaður / næstformand 

Gudfinn Olsen 

Óli Holm 

Mannbjørn Tausen 

Hans Petur Joensen 

Stjórn / Direktion 

Søren L. Bruhn, stjóri / direktør 

Grannskoðan / Revision 

NOTA 

Løggilt grannskoðanarvirki P/F / Statsautoriseret revisionsvirksomhed P/F 

2


Søren L. Bruhn, stjóri / direktør 

Bræv frá stjórnini 

Árið 2011, tá bankahúsagangur í Danmark gjørdist ein 

partur av gerandisdegnum 

Í 2011 er heimurin framvegis ikki komin úr kreppuni. 

Kreppan er ikki longur ein spurningur um fíggjarligu 

styrkjuna hjá fyritøkum, men ein spurningur um 

framtíðina hjá teimum fíggjarliga veikaru londunum í 

Euro-samstarvinum. 

Tað er ein kollveltandi tíð. Ein tíð, har vent verður upp og 

niður við tí, sum onkuntíð varð tikið sum givið í sambandi 

við t.d. almenna fíggjarstýring. Lond kunnu ikki longur 

bert fíggja teirra hall við lántøku uttan tamarhald. Ein 

neyv fíggjarstýring er altavgerandi, fyri at 

fíggjarmarknaðurin skal hava álit á einum, og hvussu 

hvørt einstakt land sær seg ført fyri at bera seg at í 

kreppuni. Stats lánsbrøv hjá evropeisku londunum kunnu 

ikki longur roknast at vera eitt virði uttan váða. 

Bati er í føroyska búskapinum, við tað at arbeiðsloysi 

minkar, útflutningurin økist, talið á skrásettum bilum 

økist, men enn er eitt lutfalsliga stórt hall í almenna 

geiranum. Allir føroysku flokkarnir virka fyri, at hallið er 

burtur í 2016. 

Landsstýrið hevur sett í verk eina minni progressiva 

skattaskipan, sum minkar munandi um marginalskattin. 

Vánirnar eru, at skipanin økir um útboðið av 

arbeiðsmegini. Landsstýrið umskipaði samstundis skatting 

av eftirløn við inngjald. Hendan broyting flytir 

skattainntøkurnar til í dag, ístaðin fyri um 30 ár. 

Framtíðarvánirnar fyri Suðuroynna eru sera jaligar við 

ársbyrjan 2012. Nýggj verksmiðja til uppsjóvarfisk verður 

sett upp á Tvøroyri til 40-50 arbeiðspláss. Vágur hevur 

fingið trolara at fiska uppsjóvarfisk. Saltsilolætlanin byrjar 

til várs, og møguliga eisini kollegiubygging í Hovi, eins og 

langbanasvimjihylur við vælferðarmøguleikum verður í 

Bræv frá stjórn / Brev fra direktion 

Brev fra direktionen 

Året 2011 – Hvor bankkrak i Danmark blev en del af 

hverdagen 

I år 2011 er verden stadigvæk ikke kommet ud af krisen. 

Krisen har flyttet sig fra at være et spørgsmål om de 

finansielle virksomheders styrke til at blive et spørgsmål 

om de svagere europæiske lands styrke og Euro 

samarbejdets fremtid. 

Det er en skælsættende tid. En tid, hvor der bliver vendt 

op og ned på det, som man nogle gange tager for givet 

fx offentlig budgetstyring. Lande kan ikke længere blot 

finansiere deres underskud med uhæmmet låntagning. 

En stram budgetstyring er blevet vital for at få de 

finansielle markeds tillid og for de enkeltes landes evne 

til at manøvre muligheder i krisen. Europæiske landes 

statsobligationer er ikke længere pr automatik et 

risikofrit aktiv. 

Den færøske økonomi er i bedring, idet arbejdsløsheden 

er faldet, eksporten er steget, antallet af registrerede 

biler er steget, men der er stadigvæk et forholdsvist 

stort underskud i den offentlige sektor. Samtlige 

færøske partier arbejder frem mod at underskuddet er 

væk i 2016. 

Landsstyret har indført en mindre progressiv 

skatteskala, som markant sænker marginalbeskatningen. 

Forventningen er, at sænkningen øger arbejdsudbuddet. 

Landsstyret indførte samtidig beskatning af 

pension ved indbetaling. Denne ændring fremrykker 

skatteindtægter på den korte bane på bekostning af 

fremtidige generationer. 

Udsigterne for Suderø er yderst positive ved indgangen 

til 2012. Der skal bygges en ny pelagisk fiskefabrik på 

Tværø med 40-50 nye arbejdspladser. Våg har fået en ny 

pelagisk trawler. Saltsilo projektet begynder i løbet af 

foråret og muligvis også kollegiebyggeriet i Hovi samt 

langbanen med wellness faciliteter i Våg. Det er mange 

3


Vági. Tað eru mong ár síðani, at útlitini fyri oynna hava 

verið so jalig og bjørt, sum tey eru nú. 

Roknskapur sparikassans ber tíverri tekin av neiligu 

ávirkanini av fíggjarligu kreppuni. Vit hava tó megnað at 

bøta um okkara grundleggjandi rakstur seinastu árini. Tað 

ber boð um góða framtíð. Úrslitið gjørdist 1,1 mió. kr. í 

halli í mun til 2,6 mió. kr. í halli í 2010. Roknskapur 

sparikassans ber tí boð um munagóðan bata. 

Okkara niðurskrivingar batna eisini, tí niðurskrivingarnar 

lækkaðar við 3 prosentum í mun til 2010 . Støðið í 

niðurskrivingunum er kortini framvegis stórt, men vit 

síggja tó ljós fyri framman. 

Árið 2011 hevur harafturat sermerkt stórar broytingar í 

virksemi sparikassans. Í apríl tillagaðu vit 

upplatingartíðirnar við kassan til bert at vera frá kl. 13 til 

16. Viðskiftafólkini vórðu víst til sjálvtøkurnar, um tey 

vildu taka pengar út. 

Orsøkirnar til broytingarnar eru, at okkara viðskiftasfólk í 

størri mun nýta ymiskar sjálvgreiðslur. Talið av 

netbankum er seinastu trý árini meira enn fýrfaldað, 

samstundis sum avgreiðslur við bankaskivuna eru 

munandi færri. 

Vit vóru í 2011 tíverri noydd at rationalisera orsakað av 

minni virksemi í sparikassanum. Sparikassin 

rationaliseraði 10 prosent av arbeiðsmegini. Tað er alt 

annað enn hugaligt at rationalisera, tá hetta hevur við 

sær, at vit skulu siga farvæl við góð starvsfólk, sum trúliga 

hava tænt okkum í mong ár. 

Heimsfevnandi broytingar hava við sær, at vit alla tíðina 

mugu vera vakin fyri smærri broytingum í 

gerandisdegnum og vera til reiðar at tillaga okkum og 

broyta kós fyri at stevna trygt gjøgnum vandasjógv. 

Vágastýring, at skáka undan vandum, vandamál og 

tilbúgvingarætlanir eru vorðin amboð, sum vit gáa neyvt 

um fyri at koma væl frá tí. 

Hvussu vit kunnu skáka okkum undan vandum og hava 

neyðugar tilbúgvingarætlanir, eru natúrligir liðir í okkara 

politikki. Somuleiðis altíð at hava eitt vakið eyga við 

møguligum vandum. Vandin fyri tapi er fastur táttur á 

okkara nevndarfundum, og hvør eind sparikassans heldur 

alla tíðina eyga við, hvar vandi kann vera á ferð. 

Millum tær meira jaligu upplivingarnar í 2011 fluttu vit í 

nýggja høvuðssætið í Vági. Mong fólk komu á gátt, tá vit 

lótu upp, og Evi Tommysdóttir og Suðuroyar Manskór 

settu sín dám á. Við hesum nýggja høvuðssæti er ein 

gamal dreymur hjá sparikassanum rokkin. 


år siden at udsigterne for øen har været så positive og 

lyse, som de er i øjeblikket. 

Sparekassens regnskab er desværre påvirket negativt af 

den økonomiske krise. Vi har dog evnet at forbedre 

vores basisindtjening gennem det seneste år. Det tegner 

godt for fremtiden. Resultatet blev et underskud på 1,1 

mio. kr. mod et underskud i 2010 på 2,6 mio. kr. 

Sparekassens regnskab udviser dermed en kraftig 

forbedring. 

Vores nedskrivninger er også i bedring, idet 

nedskrivningerne er faldet med 3 % i forhold til 2010. 

Niveauet for nedskrivninger er dog stadigvæk 

forholdsvis stort, men vi begynder at kunne se lyset for 

enden af tunnelen. 

Året 2011 har desuden været kendetegnet ved store 

forandringer i sparekassens virke. I april tilpassede vi 

åbningstiderne ved kassen til blot at være fra 13-16. 

Kunderne blev desuden henvist til automaten, hvis de 

ønskede at hæve kontanter. 

Ændringerne er et resultat af, at kunderne i dag i større 

grad bruger selvbetjeningsprodukter. Antallet af 

Netbanker er gennem de seneste tre år mere end 

firedoblet, mens antallet af kassetransaktioner er 

markant dykket. 

Vi måtte desværre i 2011 gennem en 

rationaliseringsrunde, som en følge af den mindre 

aktivitet i sparekassen. Sparekassen rationaliserede i 

september måned ti procent af sine arbejdsressourcer. 

Rationaliseringer er en barsk ting, når man må skille sig 

af med gode ansatte, som har tjent sparekassen trofast i 

mange år. 

Forandringerne i verden medfører, at vi hele tiden må 

være opmærksom på de små forandringer i hverdagen 

og være klar til at tilpasse og justere vores kurs for at 

navigere sikkert gennem den urolige sø. 

Risikostyring, risikoafdækning, risikofaktorer og 

beredskabsplaner er blevet redskaber, som vi har et 

meget kraftigt fokus på for at styre trygt gennem den 

urolige sø. 

Risikoafdækning og beredskabsplaner er indbygget i 

vores politikker, som den største selvfølgelighed. 

Risikovurderinger indgår pr refleks i vores virke. Risiko 

er et fast punkt på bestyrelsesmøderne og hvert 

aktivitetsområde i sparekassen vurderer løbende sin 

egen risiko. 

Af mere positive ting i 2011 flyttede vi ind i vores nye 

hovedkvarter i Våg. Åbningen af den nye bygning var 

velbesøgt og Evi Tommysdóttir og Suðuroyar Mannskór 

optrådte. Med det nye hovedkvarter er en gammel 

drøm i sparekassen endelig blevet opfyldt. 

4


Nýggja høvuðssætið bar tó við sær, at sparikassin 

avskrivaði í sambandi við bygningar kr. 1.800 tkr. Í 2011. 

Í november hevði sparikassin partaeigarafund í Havn og í 

Vági fyri at fáa samtykki frá partaeigarunum í sambandi 

við møguliga broyting av ognar- og atkvøðuavmarking í 

viðtøkunum. 

Sparikassin hevði eftir hetta ein eykaaðalfund 8. 

desember, har atkvøðuavmarkingin í viðtøkunum varð 

tikin burtur. Broytingin hevur givið sparikassanum fleiri 

strategiskar møguleikar. Teir møguleikar, sum í 

veruleikanum lógu í broytingini frá sparikassa til banka í 

2006. Sparikassin virkar fyri at fáa styrkt sín kapital í 2012. 

Sparikassin hevur harafturat í 2011 sett tveir 

bankalærlingar. Hetta er fyrstu ferð í sjey ár, at 

sparikassin hevur næmingar. Sparikassin heldur, at tað er 

sera týdningarmikið, at sparikassin tekur ábyrgd og 

útbúgvir fólk, hóast tíðirnar ikki eru tær bestu. 

Í 2011 nýtti sparikassin harafturat samanlagt 0,6 mió. kr. í 

sambandi við, at Amagerbanken, Fjordbank Mors og 

Maxbank fóru av knóranum. Ein av teimum størstu 

vandamálunum hjá Suðuroyar Sparikassa er nú vorðið 

útreiðslurnar av, at aðrir bankar eru farnir á húsagang. 

Vit halda, at ársúrslitið fyri 2012 fer at vera positivt, av tí 

at grundleggjandi inntøkan hjá sparikassanum er góð. 

Fleiri tiltøk eru sett í verk, og árið 2011 var merkt av fleiri 

stakútreiðslum, t.d. bankahúsagangir og eyka 

niðurskrivingar í sambandi við nýggja høvuðssætið. 

Við ynski um framhaldandi gott samstarv. 

Søren L. Bruhn 

bankastjóri 


Det nye hovedkvarter krævede dog, at sparekassen 

foretog en ekstraordinær afskrivning på sine bygninger 

på 1.800 tkr. i 2011. 

I november måned afholdt sparekassen aktionærmøder 

i Havn og Våg for at få en tilkendegivelse fra 

aktionærerne med hensyn til en mulig ændring af ejer- 

og stemmebegrænsningen i vedtægterne. 

Sparekassen afholdt herefter en ekstraordinær 

generalforsamling den 8.december, hvor stemmebegrænsningen 

i vedtægterne blev ophævet. Ændringen 

har givet sparekassen en række nye strategiske 

muligheder. De muligheder, som egentlig lå bagved 

omdannelsen fra sparekasse til bank i 2006. 

Sparekassen arbejder på at få styrket sin aktiekapital i 

løbet af 2012. 

Sparekassen har desuden i 2011 ansat to bankelever. 

Det er første gang i syv år, at sparekassen har elever. 

Sparekassen vurderer, at det er yderst vigtigt, at sparekassen 

tager sit ansvar og uddanner folk, selv om 

tiderne er svære. 

I 2011 brugte sparekassen desuden samlet 0,6 mio. kr. 

på bankkrak i Amagerbanken, Fjordbank Mors og 

MaxBank. En af de største risikofaktorer for Suðuroyar 

Sparikassi er efterhånden udgiften til at dække andre 

bankers krak. 

Vi vurderer, at årets resultat for 2012 bliver positivt, idet 

sparekassen har en god basisindtjening, flere tiltag er 

sat i værk og året 2011 var påvirket af mange 

engangsudgifter fx bankkrak og ekstraordinær 

nedskrivning på det nye hovedkvarter. 

Med ønsket om et forsat godt samarbejde. 

Søren L. Bruhn, 

bankdirektør 

5


Høvuðsvirksemi 

Høvuðsvirksemið hjá Suðuroyar Sparikassa er at bjóða 

fíggjarligar tænastur mest til privatkundar. Sparikassans 

miðdepil eru Føroyar. Suðuroyar Sparikassi bjóðar sínum 

kundum eitt breitt úrval av fíggjarligum tænastum saman 

við fíggjarligari ráðgeving. 

Gongdin í búskaparligu viðurskiftunum 

Ársúrslitið er eitt hall á t.kr. 1.075 í mun til eitt hall á 

2.582 t.kr. í 2010. 

Úrslitið er enn ávirkað av gjøldum til 

InnskjótaraGrunnin og einari eyka niðurskriving av nýggja 

høvuðssætinum á kr. tkr 1.732. 

Umroknað til ársverk eru 17 starvsfólk í Suðuroyar 

Sparikassa, tað sama sum í 2010. 

Útlán og innlán 

Mynd 1: Út- og innlán í mió. kr. 

Mynd 2: Gongdin í út- og innlánum, index. 2007=100 

Innlánini eru lækkað frá 672 mió. kr. í 2010 til 648 mió. 

kr. í 2011. Hetta svarar til eina lækking á 3 %. 

Útlánini eru økt við 4 % frá 457 mió. kr. í 2010 til 478 mió. 

kr. í 2011. Tann avmarkaði vøksturin í útlánunum er mest 

lántur til verandi kundar í Sparikassanum. 

Leiðslufrágreiðing / Ledelsesberetning 

Hovedaktivitet 

Suðuroyar Sparikassis hovedaktivitet er at udbyde 

finansielle produkter primært til privatkunder. Sparekassens 

fokusområde er Færøerne. Suðuroyar Sparikassi 

tilbyder sine kunder et bredt sortiment af finansielle 

ydelser kombineret med finansiel rådgivning. 

Udvikling i aktiviteter og økonomiske forhold 

Årets resultat er underskud på 1.075 t.kr. mod et 

underskud på 2.582 t.kr. i 2010. 

Resultatet er stadig påvirket af udgifter til 

Indskydergarantifonden og en extra nedskrivning på 

vores nye hovedsæde. 

Omregnet til årsværk er antallet af ansatte i Suðuroyar 

Sparikassi 17 – det samme som i 2010. 

Udlån og indlån 

Figur 1: Ud- og indlån i mio. kr. 

Figur 2: Udvikling i ud- og indlån, index. 2007=100 

Sparekassens indlån er reduceret fra 672 mio. kr. i 2010 til 

648 mio. kr. i 2011. Dette svarer til et fald på 3 %. 

Sparekassens udlån er steget fra 457 mio. kr. i 2010 til 

478 mio. kr. i 2011, hvilket svarer til en stigning på 4 %. 

Den begrænsede vækst i udlånene er primært sket til 

eksisterende kunder. 

6


Solvensur og eginogn 

Mynd 3: Solvensur í prosentum 

Mynd 4: Eginognin í mió. kr. 

Solvensurin ultimo 2011 var 12,4 %. Lógarmarkið er 8 %, 

so Sparikassin hevur ein sterkan solvens. 

Eftir ársúrslitið uppá -1.075 t.kr. er eginognin nú 

38.264 t.kr. 

Væntanin til 2012 

Árið 2012 verður væntandi eitt væl betri ár, tí vit meta, at 

avsetingar verða væl minni, eins og útreiðslur til 

hjálparpakkar minka munandi. Somuleiðis minka edv 

útreiðslurnar eisini munandi, nú umskifti frá P/F Elektron 

til SDC er av. 

Vit meta eisini, at gongdin í 2012 annars verður væl 

jaligari. 

Úrslitið í 2011 var tíverri negativt, men Suðuroyar 

Sparikassi væntar eitt munandi betri úrslit í 2012. Tað 

væntaða ársúrlitið fyri 2012 liggur millum 3 til 4 mió. kr. 

Vinningsbýti 

Sparikassin er limur í Det Private Beredskab og er harvið 

fevndur av Garantiordninginum undir Bankapakka I. Tí 

kemur Sparikassin undir kravið um ikki at rinda 

vinningsbýti inntil tann 30. september 2010. Harumframt 

er Sparikassin avmarkaður at gjalda vinningsbýti orsakað 

av hallinum í 2011. 


Solvens og egenkapital 

Figur 3: Solvens i procent 

Figur 4: Egenkapital i mio. kr. 

Lovens krav til pengeinstitutternes solvens er 8 %. 

Suðuroyar Spairkassi har en solvens på 12,4 %, hvorved 

Sparekassen har en solid solvens. 

Efter årets resultat på -1.075 t.kr. udgør Sparekassens 

egenkapital nu 38.264 t.kr. 

Forventninger til 2012 

2012 er forventet at blive et meget bedre år, idet vi 

regner meget lavere hensættelser, samt udgifter til 

hjælpepakker vil blive meget lavere. Også vores edb 

udgifter vil falde, nu konverteringen fra P/F Elektron til 

SDC er overstået. 

Desuden mener vi, at konjukturforløbet vil være mere 

positivt i 2012. 

Årsresultatet for 2011 viste desværre et negativt resultat, 

men Suðuroyar Sparikassi forventer et markant bedre 

resultat for 2012. Årets resultat forventes at blive 3 til 4 

mio. kr. 

Udbytte 

Sparekassen er medlem af Det Private Beredskab og er 

dermed omfattet af Garantiordningen under Bankpakke I. 

Som følge heraf er banken underlagt krav om ikke at 

udbetale udbytte indtil den 30. september 2010. 

Derudover er Sparekassen begrænset fra at udlodde 

udbytte årsaget underskuddet i 2011. 

7


Corporate Governance 

Nevndin í Suðuroyar Sparikassa ynskir eitt neyvt samstarv 

við partaeigararnar, har teir kunnu leggja fram síni 

sjónarmið, og gjøgnum hetta hava sína ávirkan á síni 

íløgu. 

Hetta verður m.a. tryggjað við beinleiðis vali í nevndina á 

aðalfundinum. Á aðalfundinum hava partaeigararnir 

eisini møguleika at seta fram spurningar og fáa ymisk 

uppskot til viðgerðar. Góð upplýsing er eisini tryggjað við, 

at Sparikassin hevur eina dagførda heimasíðu við 

viðkomandi upplýsingum og tíðindum. 

Sparikassin strembar eisini eftir at hava partaeigarafundir, 

so partaeigararnir altíð verða kunnaðir um 

fíggjarstøðuna og gongdina hjá Sparikassanum. 

Suðuroyar Sparikassi hevur í tráð við tilráðing frá 

Finansráðnum valt at almannakunngera ymiskar 

Corporate Governance-upplýsingar, sum eru knýttar at 

tilráðing um punktini IV, V, VI sambært 

www.corporategovernance.dk 

Punktini snúgva seg um nevndarinnar uppgávu og 

ábyrgd, hvussu nevndin er samansett og samsýning hjá 

nevnd og stjórn, og harumframt ein sjálvstøðug tilráðing 

frá Finansráðnum um uttanhýsis grannskoðan. 

Í samsvar við tilráðingina skal Suðuroyar Sparikassi, í 

sambandi við fráboðan til aðalfund, halda seg til 

tilráðingarnar frá Finansráðnum um góða felagsleiðslu og 

uttanhýsis grannskoðan. 

Okkara støða til báðar tilráðingarnar er í høvuðsheitum 

jalig fyri peningastovnin og okkara lutaeigarar í felagnum 

(starvsfólk, viðskiftafólk, veitarar og nærsamfelagið) og 

samanspælið millum hesi er ein treyt fyri eini 

framhaldandi jaligari menning av peningastovninum. 

Sum lokalur peningastovnur gera vit okkum ómak at hava 

eitt gott persónligt samband við viðskiftafólkið, og tá vit 

jú liva av at veita viðskiftafólkunum álit og trygd, er 

neyðugt, at vit, umframt ábyrgd og fyrilit til 

partaeigararnar, eisini taka fyrilit til ynski frá øðrum 

áhugaðum. 

Partaeigarar og onnur áhugað kunnu lesa meira um 

peningastovnsins støðu til tilmælini. Vit liva upp til so at 

siga øll tey tilmælini. Í sambandi við tey tilmæli, sum vit 

ikki fylgja, er nærri frágreiðing um hví vit ikki gera tað. 

Hetta eftir meginregluni: Fylgið ella greiðið frámeginregluni. 

Vit fylgja tilráðingunum hjá Finansráðnum eftir fylgið ella 

greiðið frá-meginregluni, tí at vit niðanfyri greiða frá 

teimum ymisku punktunum, har vit hava valt at víkja frá 

tilráðingunum. 


Corporate Governance 

Sparekassens bestyrelse ønsker en tæt dialog med sine 

aktionærer, hvor aktionærerne har let ved at yde 

indflydelse på sin investering. 

Dette sikres f.eks. ved direkte valg på 

generalforsamlingen til bestyrelsen. På 

generalforsamlingen har aktionærerne også mulighed for 

at stille spørgsmål og få forslag med til behandling. Tæt 

information sikres også ved, at Sparekassen har en 

opdateret hjemmeside med relevante informationer og 

nyheder. 

Sparekassen tilstræber desuden at afholde 

aktionærmøder, så aktionærerne løbende bliver 

informeret omkring status og udvikling i Sparekassen. 

Suðuroyar Sparikassi har i tråd med Finansrådets 

anbefalinger valgt at offentliggøre forskellige Corporate 

Governance oplysninger, som er knyttet til anbefalingerne 

om punkterne IV, V, VI, jf. www.corporategovernance.dk. 

Punkterne handler om bestyrelsens opgaver og ansvar, 

bestyrelsens sammensætning og bestyrelsens og 

direktionens vederlag, og indeholder endvidere en 

selvstændig anbefaling fra Finansrådet om ekstern 

revision. 

I henhold til anbefalingerne skal Suðuroyar Sparikassi i 

forbindelse med indkaldelsen til generalforsamling 

forholde sig til Finansrådets anbefalinger om god 

selskabsledelse og ekstern revision. 

Vores holdning til begge sæt anbefalinger er generelt 

positiv, for pengeinstituttet og vores interessenter 

(medarbejdere, kunder, leverandører og lokalsamfund) og 

samspillet disse imellem er en forudsætning for 

pengeinstituttets fortsatte positive udvikling. 

Som lokalt pengeinstitut satser vi særligt på den 

personlige kundekontakt, og da vi lever af at leve op til 

kundernes tillid og tryghed, er det vigtigt, at der udover 

skyldig hensyntagen til aktionærerne også tages hensyn 

til ønsker hos vores øvrige interessenter. 

Aktionærer og andre interessenter kan i det følgende læse 

mere om pengeinstituttets holdning til anbefalingerne. Vi 

lever op til langt de fleste af anbefalingerne, og for de 

anbefalinger, som vi ikke lever op til, er der redegjort 

nærmere om baggrunden herfor i overensstemmelse med 

et ”følg eller forklar”–princip. 

Finansrådets anbefalinger lever vi op til efter et følg eller 

forklar princip, idet vi neden for redegør for de enkelte 

punkter, hvor vi har valgt at fravige anbefalingerne. 

8


Corporate Governance tilmælini eru býtt upp í 8 

fylgjandi høvuðspartar: 

I Partaeigaranna leiklutur og viðspæl við leiðslu 

felagsins 

II Íognarleiklutur og týdningur fyri felagið 

III Opinleiki og gjøgnumskygni 

IV Nevndarinnar uppgávur og ábyrgd 

V Samanseting av nevndini 

VI Samsýning til nevnd og stjórn 

VII Váðastýring 

VIII Grannskoðan 

Tilmælini frá Finansráðnum útgreina nøkur viðurskifti í 

sambandi við Corporate Governance. Tilmælini pkt. IV, V 

og VI um nevndarinnar uppgávur og ábyrgd, samanseting 

av nevndini og samsýning til nevnd og stjórn. 

Harumframt er sjálvstøðugt tilmæli um uttanhýsis 

grannskoðan. 

Corporate Governance-tilmælini og tilmælini frá 

Fíggjarráðnum koma afturat teimum reglum, sum eru í 

lóggávuni fyri felagið um leiðsluna, umframt fíggjarligu 

lóggávuna hjá peningastovninum. 

Tilmælini frá Corporate Governance kunnu lesast á 

www.corporategovernance.dk og tilráðingin frá 

Finansráðnum kann lesast á www.finansraadet.dk. 

Um tilmælini, sum peningastovnurin ikki fylgir, skal 

serliga gevast gætur: 

Tilrátt verður, at nevndin á hvørjum ári samtykkir 

yvirskipaðar almennar karmar fyri tað grannskoðarin 

letur av ikki-grannskoðaraveitingum við tí fyri eyga at 

tryggja grannskoðarans gegni v.m. 

Peningastovnurin fylgir ikki tilmælinum, tá uttanhýsis 

grannskoðarans veitingar í fyrsta lagi viðvíkja rakstrar-, 

skatta- og roknskaparviðurskiftum. 

Tilrátt verður, at upplýsingar um høvuðsinnihaldið í 

fráfaringarskipanini verða alment fráboðaðar í 

ársfrásøgnini. 

Peningastovnurin fylgir ikki tilmælinum, tí skipaninar eru 

mettar ikki at vera av slíkum slag, at upplýsingar um 

hetta eru neyðugar fyri eina meting av peningastovnsins 

skyldum, og tá upplýsingar um lønarviðurskiftini hjá 

teimum einstøku ikki verða mettar at hava týdning fyri 

almenningin. 

Tilrátt verður, at leiðslan og nevndin áseta eina 

mannagongd at eftirmeta samstarvið millum nevnd og 

leiðslu eina ferð um árið. Tað verður gjørt við formligari 

samrøðu millum stjóran og nevndarformannin. Úrslitið av 

samrøðuni verður lagt fyri samlaðu nevndina. 

Tilráðingin verður ikki fylgd. 


Corporate Governance anbefalingerne er opdelt i 

følgende 8 hovedafsnit: 

I Aktionærernes rolle og samspil med 

selskabsledelsen 

II Interessenternes rolle og betydning for selskabet 

III Åbenhed og gennemsigtighed 

IV Bestyrelsens opgaver og ansvar 

V Bestyrelsens sammensætning 

VI Bestyrelsens og direktionens vederlag 

VII Risikostyring 

VIII Revision 

Finansrådets anbefalinger uddyber en række forhold i 

relation til Corporate Governance anbefalingernes punkt 

IV, V og VI om bestyrelsens opgaver og ansvar, 

bestyrelsens sammensætning og bestyrelsens og 

direktionens vederlag og indeholder endvidere en 

selvstændig anbefaling om ekstern revision. 

Corporate Governance anbefalingerne og Finansrådets 

supplerende anbefalinger supplerer de regler, der findes i 

selskabslovgivningen om ledelsen, samt for 

pengeinstitutterne den finansielle lovgivning. 

Corporate Governance anbefalingerne kan ses på 

www.coporategovernance.dk og Finansrådets 

anbefalinger kan ses på www.finansraadet.dk. 

Om anbefalingerne som pengeinstituttet ikke følger skal 

særligt bemærkes: 

Det anbefales, at bestyrelsen årligt vedtager 

overordnede, generelle rammer for revisors levering af 

ikke-revisionsydelser med henblik på at sikre revisors 

uafhængighed mv. 

Pengeinstituttet følger ikke anbefalingen, idet ekstern 

revisors ydelser primært relaterer sig til drifts-, skatte- og 

regnskabsmæssige forhold. 

Det anbefales, at oplysninger om fratrædelsesordningers 

væsentligste indhold offentliggøres i selskabets 

årsrapport. 

Pengeinstituttet følger ikke anbefalingen, idet 

ordningerne ikke findes at være af en sådan karakter, at 

oplysninger herom er væsentlige for en vurdering af 

pengeinstituttets forpligtelser, og idet oplysninger 

omenkeltpersoners aflønningsforhold ikke findes at være 

relevante for offentligheden. 

Det anbefales, at direktionen og bestyrelsen fastlægger 

en procedure, hvorved samarbejdet mellem bestyrelsen 

og direktionen én gang årligt evalueres ved en 

formaliseret dialog mellem den administrerende direktør 

og bestyrelsesformanden. Resultatet af evalueringen 

forelægges for den samlede bestyrelse. 

Anbefalingen følges ikke. 

9


Nevndin heldur, at hon, við teimum mongu fundum og 

neyva samstarvi millum nevnd og stjóra, hevur neyðuga 

samskiftið um náddu úrslitini. 

Tilrátt verður, at nevndin ásetir eina tilgongd í sambandi 

við eftirmeting av úrslitum av arbeiðinum hjá formanni 

og hinum nevndarlimunum. Eftirmetingin verður 

regluliga og við jøvnum millumbilum skipað við tí fyri 

eyga at bøta um nevndararbeiðið og at áseta greið krøv 

fyri eftirmetingina. 

Tilrátt verður, at eftirmetingin av nevndini verður gjørd 

eina ferð um árið, og at nevndarformaðurin stendur fyri 

eftirmetingini við møguligari hjálp uttaneftir, og at øll 

nevndin umrøður úrslitið, og at mannagongdin fyri 

eftirmetingina verður lýst í ársfrásøgnini. 


Sum er, heldur nevndin ikki, at tað í høvuðsheitum er 

neyðugt formliga at eftirmeta arbeiðið hjá nevndini. 

Tilrátt verður, at nevndin, eina ferð um árið, eftirmetir 

arbeiðið og úrslitið hjá leiðsluni eftir frammanundan 

gjørdum mannagongdum. 


Nevndin eftirmetir javnan úrslit og arbeiði hjá leiðsluni, 

men ikki eftir føstum mannagongdum. 

Tilrátt verður, at nevndarlimur, sum eisini er limur í 

leiðsluni í øðrum vinnufelag, ikki er vanligur limur í fleiri 

enn trimum nevndum ella í einum føri formaður og hevur 

einstakan vanligan nevndarsess í feløgum, sum ikki eru 

ein partur av konsernini, uttan so, at serlig viðurskifti 

gera seg galdandi. 

Peningastovnurin fylgir ikki tilráðingini. 

Nevndin heldur tað vera týdningarmikið, at allir 

nevndarlimir hava alla ta orku, sum neyðug er, fyri at 

gera sítt besta í nevndararbeiðinum. Nevndin heldur 

kortini ikki, at tað er talið á nevndarsessum, men heldur 

arbeiðsbyrðan, sum fylgir við teimum, sum er 

viðkomandi. Javnan verður mett um onnur leiðslustørv 

og tíðarnýtslu hjá nevndarlimum. 

Suðuroyar Sparikassi hevur tann vanliga ársaðalfundin 

30. apríl 2012. 

Á aðalfundinum í 2012 stendur Gudfinn Olsen og Lars 

Djurhuus fyri vali. Lars Djurhhus tekur ikki við afturvali 

Nevndin tilmælir at GudfinnOlsen verður afturvaldur. 


Bestyrelsen finder, at den med hyppige møder og det 

tætte samarbejde mellem bestyrelse og direktionen 

faciliteter den nødvendige dialog omkring de opnåede 

resultater. 

Det anbefales, at bestyrelsen fastlægger en 

evalueringsprocedure, hvor bestyrelsens og de individuelle 

medlemmers, herunder bestyrelsesformandens 

arbejde, resultater og sammensætning løbende og 

systematisk evalueres med henblik på at forberede 

bestyrelsesarbejdet og at der fastsættes klare kriterier for 

evalueringen. 

Det anbefales, at evalueringen af bestyrelsen foretages 

en gang årligt, at den forestås af bestyrelsesformanden 

eventuelt med inddragelse af ekstern bistand, at 

resultatet drøftes i den samlede bestyrelse, og at der i 

årsrapporten oplyses om fremgangsmåde ved 

bestyrelsens selvevaluering. 


Bestyrelsen finder ikke pt. behov for skematiske 

evalueringer af bestyrelsen. 

Det anbefales, at bestyrelsen én gang årligt evaluerer 

direktionens arbejde og resultater efter i forvejen 

fastsatte klare kriterier. 


Bestyrelsen evaluerer løbende direktionens resultater og 

arbejde, men ikke efter klare fastsatte kriterier. 

Det anbefales, at et bestyrelsesmedlem, der samtidig 

indgår i en direktion i et aktivt selskab, ikke beklæder 

mere end tre menige bestyrelsesposter eller én 

formandspost og én menig bestyrelsespost i selskaber, 

der ikke er en del af koncernen, medmindre der foreligger 

særlige omstændigheder. 

Pengeinstituttet følger ikke anbefalingen. 

Bestyrelsen finder det vigtigt, at alle bestyrelsesmedlemmer 

har de nødvendige ressourcer til at kunne yde 

en aktiv indsats i bestyrelsen. Bestyrelsen finder imidlertid 

ikke, at det er antallet af poster, men derimod den 

dermed forbundne arbejdsmængde, der er relevant. 

Medlemmernes øvrige ledelseshverv og tidsforbruget 

hertil vurderes løbende. 

Suðuroyar Sparikassi afholder ordinær generalforsamling 

den 30. april 2012. 

På generalforsamlingen 2012 er Gudfinn Olsen og Lars 

Djurhuus på valg. Lars Djurhuus ønsker ikke genvalg. 

Bestyrelsen genindstiller Gudfinn Olsen til bestyrelsen. 

10


Tá nevndin tilmælir eitt valevni til nevndina, byggir 

tilmælið á fakligan førleika og áhuga, ið viðkomandi 

leggur á arbeiðið í Sparikassanum. 

Førleikin hjá nevndarlimunum: 

Lars Djurhuus er eftirløntur yvirlærari og skrivari í 

Porkeris kommunu. 

Malfriður Danberg er bókhaldari og hevur áður arbeitt 

sum bankakvinna. 

Óli Holm er eftirløntur varaskúlastjóri, fyrrverandi 

landsstýrismaður, og hevur harumframt eisini havt mong 

álitisstørv. 

Gudfinn Olsen er studentaskúlalærari og hevur áður verið 

stjóri í einum byggifelagi. 

Mannbjørn Tausen er fyrisitingarleiðari í Sparikassanum, 

og fyrrverandi borgarstjóri í Vági, og hevur harumframt 

havt fleiri álitisstørv. 

Hans Petur Joensen er fíggjarstjóri hjá Strandfaraskip 

Landsins. 

Nevndin hevur havt 18 nevndarfundir í 2011. Nevndin 

hevur sett sær sum mál at hava í minsta lagi ein fund 

hvørt fjórðingsár. 

Nevndarlimir kunnu sita í nevnd Sparikassans til komandi 

aðalfund eftir at teir hava fylt 70 ár. 

Nevndarlimir fáa eina árliga løn fyri at sita í nevnd 

Sparikassans. Formaðurin fær dupulta løn, og 

næstformaðurin fær 1½ løn samanborið við lønina hjá 

einum vanligum nevndarlimi. 

Nevndin fær kr. 255.000 um árið at býta. Sparikassin 

hevur onga bonusskipan við stjórnina, men er lønin 

grundløn umframt eftirløn. 

Í nevndini í Suðuroyar Sparikassa eru flestu limir heftir. 

Einastu óftu limirnir eru Gudfinn Olsen og Hans Petur 

Joensen 

Hvør nevndarlimur eigur hesi partabrøv í 

Sparikassanum í krónum: 

Lars Djurhuus, formaður kr. 3.000 

Malfriður Danberg, næstformaður kr. 1.000 

Óli Holm kr. 1.000 

Gudfinn Olsen kr. 3.000 

Mannbjørn Tausen kr. 15.000 

Hans Petur Joensen kr. 3.000 

Hvør nevndarlimur stendur fyri vali triðja hvørt ár upp á 

skift. 


Når bestyrelsen indstiller en kandidat til bestyrelsen, er 

kandidaten udpeget ud fra vedkommendes faglige 

kvalifikationer og ud fra en stor interesse i Sparekassen. 

Bestyrelsens kvalifikationer: 

Lars Djurhuus er pensioneret overlærer og sekretær for 

Porkeris kommune. 

Malfriður Danberg er bogholder og tidligere bankansat. 

Óli Holm er pensioneret skoleinspektør, tidligere minister, 

og har bestridt et utal af forskellige tillidsposter. 

Gudfinn Olsen er gymnasielærer og tidligere direktør i en 

entreprenørvirksomhed. 

Mannbjørn Tausen er administrationschef i Sparekassen 

og tidligere borgmester i Våg, samt har haft flere 

tillidsposter. 

Hans Peter Joensen er økonomichef hos Strandfaraskip 

Landsins. 

Bestyrelsen har gennem 2011 afholdt 18 bestyrelsesmøder. 

Bestyrelsen tilstræber at afholde mindst et møde i 

hvert kvartal. 

Bestyrelsesmedlemmer kan sidde i Sparekassens 

bestyrelse til kommende generalforsamling efter de er 

fyldt 70 år. 

Bestyrelsesmedlemmerne får en årlig aflønning for at 

sidde i Sparekassens bestyrelse. Formanden får dobbelt 

aflønning, mens næstformanden får 1½ aflønning 

sammenlignet med et ordinært bestyrelsesmedlem. 

Bestyrelsen får årligt kr. 255.000 til deling for deres 

arbejde. Sparekassen har ingen bonusaflønning af sin 

direktion, hvis løn består af grundløn + pension. 

Suðuroyar Sparikassis bestyrelse består overvejende af 

afhængige medlemmer. 

De eneste to ufhængige medlemmer er Gudfinn Olsen og 

Hans Petur Joensen. 

Hvert bestyrelsesmedlem ejer følgende aktier i 

Sparekassen i kroner: 

Lars Djurhuus, formand kr. 3.000 

Malfriður Danberg, næstformand kr. 1.000 

Óli Holm kr. 1.000 

Gudfinn Olsen kr. 3.000 

Mannbjørn Tausen kr.15.000 

Hans Peter Joensen kr. 3.000 

Hvert bestyrelsesmedlem er på valg hvert tredje år på 

skift. 

11


Tænastualdurin hjá verandi nevnd er: 

Lars Djurhuus, formaður 35 ár 

Malfriður Danberg, næstformaður 8 ár 

Óli Holm 16 ár 

Gudfinn Olsen 9 ár 

Mannbjørn Tausen 5 ár 

Hans Petur Joensen 2 ár 

Upplýsingar um leiðslustørv hjá stjórn og nevndarlimum 

eru at finna á aftastu síðuni í ársfrásøgnini. 

Grannskoðanarbólkur 

Í feløgum við kompleksum roknskapar- og grannskoðanarviðurskiftum 

verður tilmælt, at nevndin 

umhugsar, um ein grannskoðanarbólkur skal setast til at 

fyrireika viðgerðina hjá nevndini av grannskoðanar- og 

roknskaparviðurskiftum. 

Sparikassin fylgir partvíst tilráðingini, í tí at nevndin hevur 

umhugsað grannskoðarnarbólkin, men valt við atliti til 

støddina á Sparikassanum ikki at stovnseta hann enn. 

Vitanar tilfeingi 

Týðandi vitanar tilfeingi av serligum týdningi fyri 

framtíðar inntøkum stendst einamest av okkara 

dugnaligu starvsfólkum og teimum tænastum sum nýttar 

verða í samband við ráðgevingina. 

Solvensur og solvenstørvur 

Sparikassans solvensprosent er 12,40 % í mun til eitt 

lógarkrav á 8%. 

Sparikassin skal gera sín individuella solvenstørv upp. 

Solvenstørvurin vísir metingina hjá leiðsluni av Sparikassans 

váðum. Sparikassans individuelli solvenstørvur 

er gjørdur upp eftir útrokningarmyndlinum hjá Lokale 

Pengeinstitutter og stresstestinum hjá Finanstilsynet. 

Sparikassans individuelli solvenstørvur er gjørdur upp til 

10,45 prosent av váðavektaðu ognunum. Solvensmálið 

hjá Sparikassanum liggur í intervallinum 12-15 %. 

Tað kann vera torført at samanbera individuella 

solvenstørvin við aðrar peningastovnar, tí hann er 

grundaður á tann váða, sum leiðslan í hvørjum 

peningastovni sær metir um við atliti til, hvar 

peningastovnurin virkar, kreditt- og marknaðarváða, 

umdømi og KT-skipanartrygd. 

Eftirlitsdiamanturin 

Fíggjareftirlitið gjørdi í 2010 ein eftirlitsdiamant við 5 


Den nuværende bestyrelses anciennitet er: 

Lars Djurhuus(formand) 35 år 

Malfriður Danberg 8 år 

Óli Holm 16 år 

Gudfinn Olsen 9 år 

Mannbjørn Tausen 5 år 

Hans Petur Joensen 2 år 

Oplysninger om direktionens og bestyrelsesmedlemmernes 

ledelseserhverv findes i årsrapportens 

bagerste side. 

Revisionsudvalg 

I selskaber med komplekse regnskabs- og revisionsmæssige 

forhold anbefales det, at bestyrelsen overvejer, 

hvorvidt der skal etableres et revisionsudvalg til 

forberedelse af bestyrelsens behandling af revisions- og 

regnskabsmæssige forhold. 

Sparekassen følger delvis anbefalingen, idet bestyrelsen 

har overvejet udvalget, men valgt på grund af 

Sparekassens størrelse ikke at implementere det endnu. 

Vidensressourcer 

Væsentlige vidensressourcer af særlig betydning for den 

fremtidige indtjening består hovedsageligt af vores 

engagerede medarbejdere samt de produkter, der 

anvendes i forbindelse med rådgivning. 

Solvens og solvensbehov 

Sparekassens solvensprocent er opgjort til 12,40 % i 

forhold til et lovkrav på 8%. 

Sparekassen skal opgøre sit individuelle solvensbehov. 

Solvensbehovet udtrykker ledelsens vurdering af 

Sparekassens risiko. Sparekassens individuelle 

solvensbehov er opgjort ud fra Lokale Pengeinstitutters 

beregningsmodel og Finanstilsynets stresstest. 

Sparekassens individuelle solvensbehov er opgjort til 

10,45% af Sparekassens risikovægtede aktiver. 

Sparekassens solvensmål ligger i intervallet på 12-15 %. 

De individuelle solvensbehov kan være svære at 

sammenligne på tværs af pengeinstitutter, idet de 

afspejler den risiko, som hver ledelse i et pengeinstut 

vurderer, at pengeinstituttet er udsat for mht. fx 

geografisk koncentration, kreditrisiko, markedsrisiko, 

operationelle risici som risiko forbundet til omdømme, IT 

systemnedbrud. 

Tilsynsdiamanten 

Finanstilsynet lavede i 2010 en tilsynsdiamant med fem 

12


ýtum, sum mælt varð peningastovnunum at halda seg 

innanfyri áðrenn árslok 2012. 

Hesi ýti knýta seg at markvirðum viðvíkjandi markvirði 

fyri stórar kundar, fíggjarútfalli, gjaldføri, útlánsvøkstur 

og útlán til fastognir. 

Sparikassin liggur innanfyri øll hesi 5 ýti við árslok 2011. 

Mynd 5: Eftirlitsdiamanturin 

Óvissa við innrokning og máting 

Tann mest týðandi óvissan við innrokning og máting 

knýtir seg til útlánini. Suðuroyar Sparikassi arbeiðir alla 

tíðina við at betra háttin at meta um váðan og metir at 

óvissan er á einum støði, sum ikki hevur serligan týðning 

fyri ársfrásøgnina. 

Hendingar eftir roknskaparlok 

Frá degnum fyri fíggjarstøðuni til í dag er einki hent, 

sum hevur týðandi ávirkan á ársfrásøgnina. 


peglemærker, som pengeinstitutter skal overholde inden 

udgangen af 2012. 

De fem peglemærker knytter sig til summen af støre 

engagementer, funding-ratio, likviditetsdækning, 

udlånsvækst og ejendomseksponering. 

Ved udgangen af 2011 opfylder Sparekassen diamantens 

grænser. 

Figur 5: Tilsynsdiamanten 

Usikkerheder ved indregning og måling 

Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling 

knytter sig til udlån. Suðuroyar Sparikassi arbejder 

løbende med at forbedre metoder til indregning og 

måling heraf, men vurderer at usikkerheden er på et 

niveau, der er af uvæsentlig betydning i forhold til 

årsrapporten. 

Begivenheder efter regnskabsårets afslutning 

Der er fra balancedagen og frem til i dag ikke indtrådt 

forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. 

13


Váðar og váðastýring 

Váðar og at stýra undan váðum er ein sera týdningarmikil 

partur av virkisætlan Sparikassans. 

Í visiónini hjá Sparikassanum verður beinleiðis sagt, at 

Sparikassin skal vera Føroya tryggi, virkisføri og 

hugnaligasti privatkundabanki. Orðið tryggur er nevnt í 

visiónini fyri at leggja dent á, at Sparikassin altíð leggur 

seg eftir góðari og tryggari váðastýring. 

Nevnd Sparikassans ásannar, at ein góð og trygg stýring 

av váða minkar um tapsvanda, og sleppur Sparikassanum 

undan at nýta óneyðuga orku um vandi veruliga skuldi 

verið á ferð. Ein vánalig og ófullfíggja váðastýring kann 

seta Sparikassans grundarlag undir trýst. 

Nevndin í Suðuroyar Sparikassa ásetur við jøvnum 

millumbilum yvirskipaðu karmar og meginreglur fyri váða- 

og kapitalstýring. Nevndin fær javnan frágreiðingar um 

hvørjir vandar kunnu vera á ferð, og hvussu leiðslan virkar 

eftir ásettu karmum í sambandi við váðar. Leiðslan letur 

partar av sínum heimildum víðari til starvsfólkini, sum 

taka sær av dagligu uppgávunum. 

Leiðslan í Sparikassanum hevur ábyrgdina av øllum 

viðurskiftum í sambandi við tann dagliga raksturin av 

Sparikassanum, meðan compliance ábyrgdarin í 

Sparikassanum fylgir upp uppá MiFID og hevur eftirlitið 

við, at innanhýsis reglur og mannagongdir verða hildnar. 

Sparikassin nýtir dúgliga sínar dátukeldur at útvega sær 

kunning um fíggjarligu gongdina. Tað er av alstórum 

týdningi fyri avgerðir og menning Sparikassans, at væl 

verður fylgt við øllum viðkomandi upplýsingum, 

leiðbeiningum og forsøgnum, og at allar størri avgerðir 

byggja á eitt væl grundað dátugrundarlag og skikkaðar 

greiningar. 

Leiðararnir av deildum Sparikassans hava ofta innanhýsis 

fundir við ráðgevar, og fylgja gongdini saman við teimum. 

Eitt neyvt eftirlit, við at Sparikassin fylgir mannagongdum 

og reglum, er av alstórum týdningi. 

Á heimasíðu Sparikassans ber til at lesa meira um 

Sparikassans váðastýring í frágreiðingunum: 

“Risikorapport” og “Tillægsrapport til risikostyring”. 

Kredittváði 

Nevndin hevur yvirskipaðu ábyrgdina av størsta 

handilsøki Sparikassans, sum er at lata kredittir. Nevndin 

hevur latið leiðsluni ein part av heimildini. Leiðslan hevur 

so aftur latið deildarleiðarunum og starvsfólkum ein part 

av hesum heimildum. 

Váðastýring / Risikostyring 

Risiko og risikostyring 

Risiko og styring af risici er en utrolig central del af 

Suðuroyar Sparikassis forretningsplan. 

I Sparekassens vision er det direkte nævnt, at 

Sparekassen skal være Færøernes trygge, kompetente og 

hyggeligste privatkundebank. Ordet tryg er med i visionen 

for at sikre, at Sparekassen altid har fokus på en god og 

forsikring risikostyring. 

Sparekassens bestyrelse anerkender, at en god og sikker 

styring af risici reducerer tab og sparer Sparekassen for 

en unødvendig ressourceanvendelse på brandslukning. En 

dårlig og mangelfuld risikostyring kan sætte Sparekassens 

eksistens under pres. 

Suðuroyar Sparikassis bestyrelse fastlægger løbende de 

overordnede rammer og principper for risiko- og 

kapitalstyring. Bestyrelsen modtager jævnlig 

rapporteringer om udviklingen i risici og udnyttelse af de 

tildelte risikorammer fra direktionen. Direktionen 

delegerer dele af sine beføjelser videre til medarbejdere, 

som varetager den daglige aktivitet. 

Sparekassens direktion er den risikoansvarlige i forhold til 

den daglige styring af Sparekassen, mens Sparekassens 

compliance ansvarlige internt følger op på MiFID, God- 

Skik og overholdelse af interne regler og politikker. 

Sparekassen bruger aktivt sine datakilder til at skaffe sig 

information omkring udviklingen. Styring og beslutninger 

grundet på analyser af valide data og løbende 

overvågning er en vigtig parameter i Sparekassens 

udvikling, idet alle større beslutninger bør bygge på et 

velfunderet datagrundlag og kvalificerede analyser. 

Lederne af filialerne har ofte interne møder med 

rådgiverne for at sparre og for at følge op på udviklingen. 

Det er utrolig vigtigt med en stærk og effektiv kontrol af, 

at Sparekassen arbejder efter sine politikker og regler. 

På Sparekassens hjemmeside er det muligt at læse 

nærmere om Sparekassens risikostyring i rapporten: 

”Risikorapport” og ”Tillægsrapport til risikostyring”. 

Kreditrisiko 

Bestyrelsen har det overordnede ansvar inden for 

Sparekassens største forretningsområde, som er 

kreditformidling. Bestyrelsen har delegeret en del af sin 

hjemmel til direktionen. Direktionen har igen 

videredelegeret en del af sin hjemmel til filialdirektørerne 

og de ansatte. 

14


Sparikassans váðapolitikkur er skipaður fyri at tryggja, at 

viðskiftini við kundar og kredittfeløg alla tíðina halda seg 

innanfyri karmar og trygdir, sum nevndin hevur samtykt. 

Harafturat eftirkannar nevnd Sparikassans eina ferð um 

árið Sparikassans virksemi við serligum atliti til størstu 

kundaavtalurnar fyri at meta um møguligan váða. 

Ein peningastovnur er altíð í vanda fyri at missa í 

sambandi við sítt virksemi, av tí at ein peningastovnur 

virkar undir teimum viðurskiftum, at stovnurin, í besta 

føri, fær sítt útlán aftur uttan miss, og í ringasta føri við 

missi. Nevndin í Suðuroyar Sparikassa, hevur við sínum 

kredittpolitikki, gjørt av, at kredittváðin skal vera 

lutfalsliga lítil, og at í øllum útlánsviðurskiftum skal 

tapsváði roknast við, men kortini ikki óneyðugu stórur. 

Høvuðsevnini í kredittpolitikki Sparikassans er: 

1. Evni og møguleiki hjá viðskiftafólkunum at rinda lán 

aftur, eins og møguligar trygdir fyri handlinum. 

2. Viðskiftafólk skulu hava góðan økonomi og tryggan 

tiltakspening. 

3. Lánsavtalan skal í rímiligan mun standa til kundans 

viðkomandi dygd og kapital- ella ognarfæ. 

4. Har møguleiki er fyri at fáa trygd, skal hon eisini fáast 

til vega. Tó medvirkar Sparikassin ikki við til at fíggja 

tiltøk, sum bert eru grundað á kautión frá 

triðjapersóni. So vítt sum gjørligt skal sleppast undan 

at taka ímóti kautón frá privatfólki, um serlig 

viðurskifti ikki tala fyri tí. 

5. Tá ræður um vinnukundar, fylgir Sparikassin neyvt 

við gongdini. Sparikassin miðar ímóti, at ein og hvør 

vinnulig lánsavtala verður í mesta lagi 1,6 % av 

grundkapitalinum, av tí at Sparikassin er ein 

privatkundabanki. 

Sparikassin nýtir altíð varnar virðismetingar av settum 

trygdum, soleiðis at samlaði tapsváði Sparikassans verður 

minst møguligur. 

Sparikassin fer ikki upp í lánsavtalur við stórum 

tapsvanda, hóast útlit kunnu vera fyri stórum vinningi, tí 

tað er ikki í trá við visiónina um at vera tryggur. 

Ein neyv stýring av kredittváðanum er við til at tryggja, at 

umdømi Sparikassans ikki kemur í ringt ljós, og at framtíð 

Sparikassans ikki verður hótt av váðafullum útlánum. 

Drívmegin handan Sparikassans lánspolitikki er, at 

starvsfólk Sparikassans kenna síni viðskiftafólk væl og 

virðiliga, og at tey eru dugnalig í sambandi við 

lánsveitingar, og eru før fyri at meta hvørjari støðu 

viðskiftafólk eru í og teirra møguleikar at afturgjalda lán. 


Sparekassens risikostyringspolitik er tilrettelagt med 

henblik på at sikre, at transaktioner med kunder og 

kreditinstitutter til stadighed ligger inden for de af 

bestyrelsen vedtagne rammer og forventet sikkerhed. 

Endvidere foretager Sparekassens bestyrelse en gang 

årligt en gennemgang af Sparekassens engagementer 

med særlig fokus på de største engagementer med 

henblik på vurdering af eventuelle risici. 

Et pengeinstitut vil altid være udsat for en kreditrisiko, 

idet et pengeinstitut lever under det forhold, at det i 

bedste fald får sit udlån tilbage uden tab og i værste fald 

med tab. Suðuroyar Sparikassis bestyrelse har gennem 

Sparekassens kreditpolitik fastsat, at Sparekassens 

kreditrisiko skal være relativ lav, at i et hvert 

kreditengagement skal tabsrisikoen være kalkuleret og 

ikke unødvendig stor. 

Hovedelementerne i Sparekassens kreditpolitik er: 

1. Kundernes vilje og evne til at tilbagebetale lån, samt 

mulige sikkerheder for engagementet 

2. Kunder skal have en sund økonomi og et solidt 

rådighedsbeløb. 

3. Engagementet skal stå i et rimeligt forhold til 

kundens bonitet og kapital- eller formue-forhold. 

4. Hvor der er mulighed for at tage sikkerhed, skal dette 

ske. Dog medvirker Sparekassen ikke til finansiering 

af engagementer, der alene baserer sig på kaution af 

tredjemand. Og modtagelse af kaution fra private 

personer skal så vidt muligt undgås, med mindre 

særlige forhold tilsiger det. 

5. Når det gælder erhvervsengagementer, følger 

Sparekassen kunderne tæt. Sparekassen arbejder 

frem mod, at ethvert erhvervsengagement 

maksimalt udgør 1,6 % af basiskapitalen, idet 

Sparekassen er en privatkundebank. 

Sparekassen bruger altid forsigtige værdiansættelser af 

stillede sikkerhed, så Sparekassen samlede beregnede 

tabsrisiko er konservativ vurderet. 

Sparekassen afstår fra at være involveret i højt 

risikofyldte engagementer, selvom den forventede 

indtjening er høj, idet dette ikke er i tråd med visionen 

om at være tryg. 

En stærk styring af kreditrisikoen er med til at sikre, at 

Sparekassens omdømme, som et trygt sted ikke kommer 

under anfægtning, og at Sparekassens eksistens aldrig 

bliver truet af dårlig kreditgivning. 

Drivkraften bag Sparekassens kreditgivning er, at 

Sparekassens ansatte kender deres kunder godt, og at de 

er dygtige og kompetente ”kredithåndværkere”, som er i 

stand til at analysere kundernes situation og lave gode 

grundige vurderinger af kundens vilje og evne til at 

tilbagebetale sit lån. 

15


Evni og møguleikar hjá viðskiftafólkunum at afturgjalda 

lán eru størstu fortreytirnar fyri lánsveitan Sparikassans. 

Harafturat koma tær trygdir, Sparikassin krevur fyri at 

Sparikassin stendur enn tryggari. Trygdir eru serliga 

ætlaðar til at avmarka váðar, sum standast av 

viðurskiftum, sum viðskiftafólk ikki eru harrar yvir. 

Eitt gott innlit og góður kunnleiki til viðskiftafólk, eins og 

neyvar útgreiningar, avmarka tap Sparikassans. Tað hevur 

við sær at tryggja Sparikassanum góðar møguleikar fyri 

vinningi og góðum sambandi og samstarvi við 

viðskiftafólk. 

Lánsrenta skal altíð standa í mun til mettan váða. Ivast 

Sparikassin í, um viðskiftafólk eru før fyri at afturrinda 

lán, verður eingin lánsavtala gjørd heldur enn at vera við í 

ivasomum handlum. 

Vánaligir handlar hava altíð við sær øktan tapsvanda, 

óneyðuga arbeiðsorku og vanda fyri vánaligum umdømi. 

At fylgja væl við í øllum lánsviðurskiftum, er lyklaorðið til 

færri tap og størri inntøku. At fylgja væl við 

viðskiftafólkunum merkir eisini, at Sparikassin miðar eftir 

einki at missa við ikki at taka óneyðugum váða. 

Sparikassin fylgir væl við sínum viðskiftafólkum fyri at 

bøta um sína váðastýring. Sparikassin kennir síni 

viðskiftafólk væl og virðiliga. Sparikassin nýtir kunda og- 

váðaprofilar fyri at lýsa sínar kundar. Hesir profilar verða 

loypandi dagførdir. Endamálið er at spjaða váðan mest 

møguligt og at hava ein stóran og góðan hóp av 

viðskiftafólki. 

Marknaðarváði 

Suðuroyar Sparikassi hevur nøkur ávis mørk at halda seg 

til í sambandi við hvat hann kann loyva sær av váða. 

Avlopið av tøkum peningi verður sett í partabræva-, 

lánsbræva- og valutamarknaðin, fyri at hesin peningur 

gevur mest møguligt av sær. 

Nevnd og leiðsla Sparikassans hevur sett greiðar reglur 

fyri hvørjar váðar Sparikassan kann átaka sær í sambandi 

við partabrøv, lánsbrøv, valuta, rentu v.m. Nevndin í 

Suðuroyar Sparikassa hevur ásett, at marknaðarváðin skal 

vera lítil. 

Hetta hevur við sær, at Sparikassin ikki skal vera við í 

sonevndum “high-risk” íløgum. Virðisskjøl Sparikassans 

verða sett í lutfalsliga trygg støð, hóast vinningurin harvið 

eisini verður avmarkaður. 

Málsetningur Sparikassans, við sínum íløgum er, at 

Sparikassin fær eitt trygt positivt avkast. 


Kundernes vilje og evne til at kunne tilbagebetale lånet er 

den vigtigste forudsætning bag Sparekassens 

kreditbevilling. Dernæst kommer sikkerheder til at 

begrænse Sparekassens tabsrisiko yderligere. Sikkerheder 

skal primært bruges til at reducere risikoen forbundet 

med andre ”udefra kommende” forhold, som kunden 

ikke er herre over. 

Et godt og grundigt kendskab til kunderne samt gode 

analytiske kompetencer begrænser Sparekassens tab. 

Dette medvirker til at sikre Sparekassen en solid 

indtjening og en stærk relation til sine kunder. 

Sparekassens betaling i form af renter for et kreditengagement 

skal altid afspejle den forventede risiko 

involveret i engagementet. Sparekassen skal dog i et 

engagement, hvor Sparekassen ikke føler sig helt sikker 

på, at kunden kan klare sine forpligtelser, hellere afstå fra 

en forretning end at lave en potentiel dårlig forretning. 

Dårlige forretninger medfører altid en forhøjet tabsrisiko, 

unødvendig ressourceanvendelse, samt en potentiel 

risiko for dårlig omtale. 

Opfølgningen er en af nøglerne til færre tab og mere 

indtjening. En stærk opfølgning på kunderne medfører 

også, at Sparekassen tilstræber en nultabsstrategi ved 

ikke at tage unødvendige risici. 

Sparekassen følger kunderne tæt for at forbedre sin 

risikostyring. Sparekassen har et stort og godt kendskab 

til sine kunder. Sparekassen bruger kundeprofiler og 

risikoprofiler til at beskrive kunderne. Profiler, som 

løbende opdateres. Målet er at sprede risikoen mest 

muligt og have en stor sund kundebase. 

Markedsrisiko 

Suðuroyar Sparikassi markedsrisiko styres dagligt via 

fastsatte limits for en lang række risikomål. Styring af 

Sparekassens overskudslikviditet indebærer placering af 

Sparekassens midler i aktie-, obligations- og 

valutamarkedet for at optimere afkastet af Sparekassens 

likvide beholdninger. 

Sparekassens bestyrelse og direktion har fastlagt klare 

retningslinjer for, hvilke risici Sparekassen ønsker at 

acceptere på aktier, obligationer, valuta, rente m.v. 

Suðuroyar Sparikassis bestyrelse har fastsat, at 

Sparekassens markedsrisiko skal være lav. 

Det følger heraf, at Sparekassen ikke skal være 

involverede i ”high-risk” investeringer. Sparekassens 

portefølje skal investeres i relative sikre fordringer, 

selvom det forventede afkast dermed også bliver lavere. 

Suðuroyar Sparikassis målsætning med sine investeringer 

er, at Sparekassen sikres et stabilt positivt afkast. 

16


Sambært Sparikassans visión er týdningarmikið, at 

viðskiftafólk kenna seg tryggan við Sparikassan. Tað 

merkir, at ársúrslit Sparikassans ikki má vera alt ov 

viðbrekið í mun til eitt negativt úrslit av íløgunum. 

Grundleggjandi hugsanin í sambandi við íløgur er at 

spjaða váðan á fleiri vinnugreinar og á fleiri fyritøkur, 

soleiðis at Sparikassin ikki hevur “øll síni egg í somu 

tægu”. 

Gjaldførisváði 

Gjaldføris-/likviditetsváðin er váðin fyri ikki at megna at 

hava nóg mikið av tøkum peningi til dagliga 

útlánsvirksemi. 

Lógin um fíggjarligt virksemi § 152 krevur, at ein 

peningastovnur hevur ein ráðiligan likviditet. 

Nevnd Sparikassans hevur ásett mørk fyri 

likviditetsstýring í sínum likviditetspolitikki. 

Likviditetspolitikkurin skal tryggja, at viðskiftafólkini trygt 

kunnu hava sínar pengar standandi í Suðuroyar 

Sparikassa. 

Stýringin av Sparikassans likviditeti er í trá við 

Sparikassans visión at vera Føroya tryggi, virkisføri og 

hugnaligasti peningastovnur. 

Grundhugsjónin í likviditetspolitikkinum er, at ein neyv 

stýring av likviditetinum er positivt við til at tryggja, at 

Suðuroyar Sparikassi er ein tryggur peningastovnur. 

Likviditetspolitikkurin hevur bæði eitt styttri og longri 

sikti. 

Styttra sikti snýr seg um at hava nóg mikið av tøkum 

peningi, at klára eina neyðstøðu, eins og eftirlit og at 

fylgja øllum málum upp. Longri siktaða málið snýr seg um 

altíð at hava eina trygga og varandi nøgd av tøkum 

peningi, sum er nógmikið til at tryggja Sparikassanum 

vøkstur. 

Málsetningur Sparikassans er, við sínum likviditetspolitikki, 

at tryggja, at Sparikassin er eitt trygt og haldgott 

stað at hava sínar pengar, samstundis sum Sparikassin 

hevur nóg mikið av tøkum peningi at greiða sínar dagligu 

uppgávur. 

Ein góð likviditetsstýring er ein fortreyt fyri at vera ein 

væl rikin og støðufastur peningastovnur. Ein málsetningur 

hjá Sparikassanum er at útlánsprosent Sparikassans altíð 

er minni enn 100. 

Váðin við ikki at vera førur fyri at lúka sínar 

likviditetsskyldur, skal vera á lágum støði. Sparikassin vil 

heldur hava minni í vinningi við einum góðum 

likviditetsavlopi, enn at vandi skal vera fyri at koma í 

likviditetstrupulleikar. 


Det er ifølge Suðuroyar Sparikassis vision vigtigt, at 

kunderne kan føle sig trygge ved Sparekassen. Dette 

betyder, at Sparekassens årsresultat ikke må være alt for 

følsomt i forhold til et negativt resultat fra 

investeringerne. 

Grundideen i risikospredningen på investeringerne er 

portefølje-teorien. Det vil sige, at investeringerne skal 

spredes på flere brancher og flere virksomheder for at 

modvirke, at Sparekassen lægger alle sine æg i en kurv. 

Likviditetsrisiko 

Likviditetsrisiko udtrykker risikoen for ikke at kunne 

skaffe tilstrækkelig kapital i markedet til Sparekassens 

løbende udlånsvirksomhed. 

Lov om finansiel virksomhed § 152 kræver, at et 

pengeinstitut har en forsvarlig likviditet. 

Sparekassens bestyrelse har fastsat grænser for 

likviditetsstyringen i sin likviditetspolitik. 

Likviditetspolitikken skal sikre, at kunderne trygt kan have 

indestående stående i Suðuroyar Sparikassi. 

Suðuroyar Sparikassis styring af sin likviditet er i tråd med 

Sparekassens vision om at være Færøernes trygge, 

kompetente og hyggeligste privatkundebank. 

Likviditetspolitikkens grundide er, at en effektiv styring af 

likviditeten bidrager positivt til at sikre, at Suðuroyar 

Sparikassi er et trygt pengeinstitut. Likviditetspolitikken 

har et kort og et langt sigte. 

Det korte sigte dækker fremskaffelse af likviditet, 

nødberedskab samt kontrol og opfølgning. Det lange sigte 

dækker fremskaffelse af en solid permanent 

likviditetsbase, som er tilstrækkelig til at sikre 

Sparekassens vækst. 

Suðuroyar Sparikassis målsætning med sin 

likviditetspolitik er at sikre, at Sparekassen er et sikkert og 

trygt sted at have sine penge placeret, samt at 

Sparekassen har likviditet nok til at klare sine daglige 

forretninger. 

En god likviditetsstyring er en forudsætning for at være et 

veldrevet og stabilt pengeinstitut. Sparekassen har en 

målsætning om, at Sparekassens udlånsprocent altid er 

under 100. 

Risikoen ved ikke at kunne overholde sine 

likviditetsforpligtelser skal være på et lavt niveau. 

Sparekassen vil hellere have en lidt mindre indtjening ved 

at holde en god likviditetsreserve, end at skulle risikere at 

komme i likviditetsproblemer. 

17


Rakstrarváði 

Í sínum dagliga virksemi kann, eins og hjá so mongum 

øðrum, vandi vera fyri t.d. eldsbruna, innbroti, ráni, 

bumbuhóttan, streymsliti, dálking, eins og breki á 

tøkniligar skipanir. 

Nevnd Sparikassans hevur ásett fleiri mannagongdir fyri 

at tryggja seg best møguligt. Í tí sambandi hevur 

Sparikassin orðað ymisk vandamál og hvussu berast skal 

at, um tað ringasta hendir. 

Nevndin hevur orðað eitt váðastøði í mun til ymiskar 

váðar, soleiðis at Sparikassin er á einum miðalstøði í 

sambandi við tilbúgving í mun til flest møguligar 

hugsandi hendingar við støði í eini COST/BENEFIT 

hugsan. 


Operationel risiko 

Sparekassen er også udsat for en generel risiko for sin 

drift gennem sin daglige virke ved, fx risikoen for 

ildebrand, tyveri, røveri, bombetrusler, strømsvigt, 

forurening og systemnedbrud. 

Sparekassens bestyrelse har fastlagt en række politikker 

og retningslinjer for at opnå et sikkert procesmiljø. I 

denne forbindelse har Sparekassen udarbejdet 

risikoanalyser og beredskabsplaner for at kunne imødegå 

de værste tænkelige hændelser. 

Bestyrelsen har fastsat et risikoniveau i forhold til 

operationel risiko, så Sparekassens beredskab og tiltag er 

på et middel niveau i forhold til flest tænkelige hændelser 

ud fra en COST/BENEFIT betragtning. 

18


Leiðslustørv / Ledelseserhverv 

Leiðslustørv - stjórnin 

Stjóri Søren L. Bruhn 

Nevndarlimur í: 

• Ongum 

Onnur størv: 

• Ongi 

Leiðslustørv - nevndin 

Formaður Lars Djurhuus 


• Suðuroyargrunnurin 

Onnur størv: 

• Ongi 

Næstformaður Malfriður Danberg 



Onnur størv: 

• Ongi 

Nevndarlimur Mannbjørn Tausen 



Onnur størv: 

• Ongi 

Nevndarlimur Gudfinn Olsen 



Onnur størv: 

• Ongi 

Nevndarlimur Hans Petur Joensen 



Onnur størv: 

• Ongi 

Nevndarlimur Óli Holm 


• Suðuroyargrunnurin, formaður 

Onnur størv: 

• Stjóri í Sp/f Gjógvará 

• Stjóri í P/F 21. juli 2009 

• Stjóri í Sp/f Suður Farmur 

Ledelseshverv - direktion 

Direktør Søren L. Bruhn 

Bestyrelsesmedlem i: 

• Ingen 

Øvrige hverv: 

• Ingen 

Ledelseshverv - bestyrelse 

Leiðslustørv / Ledelseshverv 

Formand Lars Djurhuus 




• Ingen 

Næstformand Malfriður Danberg 




• Ingen 

Bestyrelsesmedlem Mannbjørn Tausen 




• Ingen 

Bestyrelsesmedlem Gudfinn Olsen 




• Ingen 

Bestyrelsesmedlem Hans Petur Joensen 




• Ingen 

Bestyrelsesmedlem Óli Holm 




• Direktør i Sp/f Gjógvará 

• Direktør i P/F 21. juli 2009 

• Direktør i Sp/f Suður Farmur 

19


Vit hava í dag viðgjørt og góðkent ársfrásøgnina fyri 

roknskaparárið 1. januar 2011 til 31. desember 2011 fyri 

Suðuroyar Sparikassa P/F. 

Ársfrásøgnin og leiðslufrágreiðingin eru settar upp samsvarandi 

Lóg um fíggjarstovnar v.m., kunngerð og 

leiðreglum frá Fíggjareftirlitinum viðvíkjandi frásøgn fyri 

peningastovnar v.m. 

Tað er okkara fatan, at ársroknskapurin gevur eina rættvísandi 

mynd av felagsins ognum, skyldum og 

fíggjarstøðu 31. desember 2011 og úrslitinum av 

virkseminum í tíðarskeiðinum 1. januar - 31. desember 

2011. 

Tað er okkara fatan, at leiðslufrágreiðingin gevur eina 

rættvísandi umrøðu av gongdini í virkseminum hjá 

Sparikassanum og fíggjarligu støðuni, umframt eina 

rættvísandi lýsing av teimum týðandi váðunum og 

óvissufaktorunum, sum Sparikassin kann ávirkast av. 

Ársfrásøgnin verður løgd fyri aðalfundin, og mælt verður 

til at góðkenna hana. 

Vágur, hin / den 16.04.2012 


Søren L. Bruhn 


Nevnd / Bestyrelse 

Leiðsluátekning / Ledelsespåtegning 

Vi har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten 

for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2011 for 

Suðuroyar Sparikassi P/F. 

Årsregnskabet og ledelsesberetningen er aflagt i 

overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, 

herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for 

kreditinstitutter m.v. 

Årsregnskabet giver efter vores opfattelse et retvisende 

billede af Sparekassens aktiver, passiver og finansielle 

stilling pr. 31. december 2011 samt resultat af 

Sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar 

2011 til 31. december 2011. 

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en 

retvisende redegørelse for udviklingen i Sparekassens 

aktiviteter og økonomiske forhold, samt en retvisende 

beskrivelse af de væsentlige risici og 

usikkerhedsfaktorer, som Sparekassen kan påvirkes af. 

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens 

godkendelse. 

Lars Djurhuus Malfriður Danberg Mannbjørn Tausen 

Formaður / Formand Næstformaður / Næstformand 

Gudfinn Olsen Óli Holm Hans Petur Joensen 

20


Átekning frá óheftum grannskoðara / Uafhængig revisors påtegning 

Til partaeigararnar í Suðuroyar Sparikassi P/F 

Átekning á ársroknskapin 

Vit hava grannskoðað ársroknskapin hjá Suðuroyar 

Sparikassa P/F fyri roknskaparárið 1. januar – 31. 

desember 2011, sum umfatar rakstrarroknskap, 

fíggjarstøðu, frágreiðing um eginogn og notur, 

herundur nýttan roknskaparhátt. Ársroknskapurin er 

gjørdur samsvarandi lóg um fíggjarligt virksemi. 

Leiðslufrágreiðingin, sum ikki er umfatað av 

grannskoðanini, er gjørd samsvarandi upplýsingarkrøv í 

lóg um fíggjarligt virksemi. 

Ábyrgd leiðslunnar av ársroknskapinum 

Leiðslan hevur ábyrgdina av at gera ein ársroknskap, ið 

gevur eina rættvísandi mynd í samsvari við lóg um 

fíggjarligt virksemi. Leiðslan hevur harumframt 

ábyrgdina av innanhýsis eftirlitinum, ið leiðslan metir 

skal til fyri at ársroknskapurin kann gerast uttan týðandi 

skeivleikar, uttan mun til um skeivleikarnir standast av 

sviki ella mistøkum. 

Grannskoðanin og ábyrgd grannskoðarans 

Okkara ábyrgd er, við støði í grannskoðanini, at gera 

eina niðurstøðu um ársroknskapin. Vit hava 

grannskoðað samsvarandi altjóða standardum um 

grannskoðan og eftir øðrum ásetingum í føroysku 

grannskoðanarlóggávuni. Hetta krevur, at vit halda tey 

etisku krøvini og leggja til rættis og grannskoða fyri at 

fáa grundaða vissu fyri, at tað ikki eru týðandi 

skeivleikar í ársroknskapinum. 

Grannskoðanin ber í sær, at gjørd verða tey 

grannskoðaraarbeiði, sum skulu til fyri at fáa 

grannskoðanarprógv fyri upphæddum og upplýsingum í 

ársroknskapinum. Grannskoðarin metir um, hvat 

arbeiði skal gerast, herundir metir hann um vandan fyri 

týðandi skeivleikum í ársroknskapinum, uttan mun til 

um skeivleikarnir standast av sviki ella mistøkum. Í 

váðametingini hevur grannskoðarin eisini innanhýsis 

eftirlitið í huga, ið skal til fyri at felagið kann gera ein 

ársroknskap, sum gevur eina rættvísandi mynd. Hetta 

verður gjørt fyri at leggja grannskoðanina til rættis eftir 

umstøðunum og ikki fyri at gera eina niðurstøðu um 

dygdina á innanhýsis eftirlitinum. Grannskoðanin ber 

eisini í sær, at mett verður um roknskaparhátturin, sum 

leiðslan nýtir, er hóskandi, um tær roknskaparligu 

metingar, sum leiðslan hevur gjørt eru rímiligar, og 

hvussu ársroknskapurin sum heild er gjørdur. 

Tað er okkara fatan, at vit hava fingið nøktandi 

grannskoðanarprógv, ið kann vera grundarlag undir 

okkara niðurstøðu. 

Grannskoðanin hevur ikki givið orsøk til fyrivarni. 

Til aktionærerne i Suðuroyar Sparikassi P/F 

Påtegning på årsregnskabet 

Vi har revideret årsregnskabet for Suðuroyar Sparikassi 

P/F for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2011, 

der omfatter resultatopgørelse, balance, 

egenkapitalopgørelse og noter, herunder anvendt 

regnskabspraksis. Årsregnskabet udarbejdes efter lov 

om finansiel virksomhed. Ledelsesberetningen, der ikke 

er omfattet af revisionen, udarbejdes efter 

oplysningskrav for finansielle virksomheder. 

Ledelsens ansvarfor årsregnskabet 

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et 

årsregnskab, der giver et retvisende billede i 

overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. 

Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, 

som ledelsen anser nødvendig for at udarbejde et 

årsregnskab uden væsentlig fejlinformation. 

Revisors ansvar og den udførte revision 

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om 

årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har 

udført revisionen i overensstemmelse med 

internationale standarder om revision og yderligere krav 

ifølge færøsk revisorlovgivning. Dette kræver, at vi 

overholder etiske krav samt planlægger og udfører 

revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om 

årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation. 

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for 

at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i 

årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger 

af revisors vurdering, herunder vurdering af risici for 

væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om 

denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved 

risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er 

relevant for virksomhedens udarbejdelse af et 

årsregnskab, der giver et retvisende billede. Formålet 

hermed er at udforme revisionshandlinger, der er 

passende efter omstændighederne, men ikke at 

udtrykke en konklusion om effektiviteten af 

virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter 

endvidere vurdering af, om ledelsens valg af 

regnskabspraksis er passende, om ledelsens 

regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede 

præsentation af årsregnskabet. 

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er 

tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores 

konklusion. 

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. 

21


Átekning frá óheftum grannskoðara / Uafhængig revisors påtegning 

Niðurstøða 

Tað er okkara fatan, at ársroknskapurin gevur eina 

rættvísandi mynd av felagsins ognum, skyldum og 

fíggjarligu støðu 31. desember 2011 og av úrslitinum av 

virksemi felagsins í roknskaparárinum 1. januar – 31. 

desember 2011 samsvarandi lóg um fíggjarligt virksemi. 

Ummæli av leiðslufágreiðingini 

Vit hava, sum ásett í lóg um fíggjarligt virksemi lisið 

leiðslufrágreiðingina. Vit hava ikki gjørt annað í hesum 

sambandi, tá ið ársroknskapurin varð grannskoðaður. 

Útfrá omanfyri standandi er tað okkara fatan, at 

upplýsingarnar í leiðslufrágreiðingini eru í samsvari við 

ársroknskapin. 

Tórshavn, hin / den 16. 04.2012 

NOTA 

Løggilt grannskoðanarvirki P/F / Statsautoriseret revisionsvirksomhed P/F 

Jørmann Petersen Jóanes Olsen 

Løggildur grannskoðari Skrásettur grannskoðari 

Konklusion 

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et 

retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og 

finansielle stilling pr. 31. december 2011 samt af 

resultatet af selskabets aktiviteter for regnskabsåret 1. 

januar – 31. december 2011 i overensstemmelse med 

lov om finansiel virksomhed. 

Udtalelse om ledelsesberetningen 

Vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed 

gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget 

yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af 

årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores 

opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i 

overensstemmelse med årsregnskabet. 

22

Nota / 

Note 


Rakstrarroknskapur / Resultatopgørelse 

2011 2010 

1.000 kr. 1.000 kr. 

4 Rentuinntøkur / Renteindtægter.......................................................... 35.293 37.107 

5 Rentuútreiðslur / Renteudgifter........................................................... 9.395 13.008 

Rentuinntøkur netto / Netto renteindtægter................................... 25.898 24.099 

Vinningsbýti av partabrøvum v.m. / Udbytte af aktier m.v. ................. 125 71 

6 Ómaksgjøld og provisiónsinntøkur / Gebyrer og provisionsindtægter 3.168 2.743 

Rentu- og ómaksgjøld netto / Netto rente- og gebyrindtægter......... 29.191 26.913 

7 Virðisjavnan / Kursreguleringer............................................................ - 640 -1.410 

8 Aðrar vanligar inntøkur / Andre driftsindtægter.................................. 1.073 865 

9 Útreiðslur til starvsfólk og umsiting / 

Udgifter til personale og administration............................................... 

22.318 21.878 

Av- og niðurskrivingar av óítøkiligum og ítøkiligum ognum / 

Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver................ 

2.922 1.097 

Aðrar rakstrarútreiðslur / Andre driftsudgifter..................................... 636 1.253 

10 Niðurskrivingar av útlánum og aðrari ogn v.m. / 

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v................................ 

4.956 5.094 

11 Úrslit av kapitalpørtum í assosieraðum fyritøkum / 

Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder……………………… 

0 

0 

Úrslit áðrenn skatt / Resultat før skat.............................................. -1.208 -2.954 

12, 13 Skattur / Skat........................................................................................ -133 -372 

Ársúrslit / Årets resultat................................................................... -1.075 -2.582 

Býti av ársúrsliti / Overskudsfordeling 

Ársúrslit / Årets resultat........................................................................ -1.075 -2.582 

Flutt frá øðrum grunnum / Overført fra øvrige reserver...................... 0 0 

At ráða yvir tilsamans / I alt til disposition....................................... -1.075 -2.582 

Flutt til aðrar grunnar / Henlagt til øvrige reserver............................... 0 0 

At flyta til næsta ár / Resultat overført til næste år.............................. -1.075 -2.582 

Nýtsla av ársúrsliti / I alt anvendt..................................................... -1.075 -2.582 

23

Nota / 

Note 


Fíggjarstøða / Balance 

Ogn / Aktiver 2011 2010 

1.000 kr. 1.000 kr. 

Kassapeningur og áogn uttan uppsøgn hjá tjóðbankum / 

Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker.. 66.796 103.474 

14 Áogn í lánistovnum og tjóðbankum / 

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker..................... 29.145 15.577 

15 - 18 Útlán og onnur áogn til amortiseraðan kostprís / 

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris.................... 477.579 457.105 

19 Lánsbrøv til dagsvirði / Obligationer til dagsværdi............................ 11.198 75.784 

20 Lánsbrøv til amort. kostprís / Obligationer til amortiseret kostpris… 85.791 56.214 

21 Partabrøv v.m. / Aktier m.v…............................................................... 5.680 7.008 

22 Grundøki og bygningar tilsamans / Grunde og bygninger i alt............ 12.813 9.348 

Íløgubygningar / Investeringsejendomme................................................................. 0 0 

Avgreiðslubygningar / Domicilejendomme................................................................ 12.813 9.348 

23 Onnur ítøkilig ogn / Øvrige materielle aktiver..................................... 3.992 3.112 

Fyribils yvirtiknar ognir/ Aktiver i midlertidig besiddelse 2.192 0 

24 Útskotin skattaáogn / Udskudte skatteaktiver.................................... 1.024 890 

Onnur ogn / Andre aktiver................................................................... 4.249 2.879 

Tíðarskeiðsavmarkingar / Periodeafgrænsningsposter....................... 0 0 

Ogn tilsamans / Aktiver i alt............................................................ 700.459 731.391 

24

Nota / 

Note 


Fíggjarstøða / Balance 

Skuld og eginpeningur / Passiver 2011 2010 

1.000 kr. 1.000 kr. 

Skuld / Gæld 

25 Skuld til lánistovnar og tjóðbankar / 

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker.......................................... 215 2.020 

26 Innlán og onnur skuld / Indlån og anden gæld.................................... 648.147 672.079 

Onnur skuld / Andre passiver............................................................... 2.917 6.450 

Tíðarskeiðsavmarkingar / Periodeafgrænsningsposter........................ 23 4 

Skuld tilsamans / Gæld i alt............................................................. 651.302 680.553 

Avsetingar til skyldur / Hensatte forpligtelser 

27 Avsett til eftirlønir og líknandi skyldur / 

Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser........................... 797 677 

Avsett til tap av ábyrgdum / Hensættelser til tab på garantier........... 0 550 

Avsetingar til skyldur tilsamans / Hensatte forpligtelser i alt........... 797 1.227 

Eftirstillað kapitalinnskot / Efterstillede kapitalindskud 

28 Eftirstillað kapitalinnskot / Efterstillede kapitalindskud...................... 10.096 10.012 

Eginpeningur / Egenkapital 

Partapeningur / Aktiekapital................................................................ 40.108 40.108 

Ábyrgdarpeningur / Garantikapital...................................................... 0 259 

Yvirkursur við partabrævaútgávu / Overkurs ved emission................. 23 23 

Flutt avlop ella hall / Overført overskud eller underskud.................... -1.867 -791 

Eginpeningur tilsamans / Egenkapital i alt....................................... 38.264 39.599 

Skuld og eginpeningur tilsamans / Passiver i alt.............................. 700.459 731.391 

29 - 35 Aðrar notur, herundir eventualskyldur og váðastýring / 

Øvrige noter, herunder eventualforpligtelser og risikostyring 

25


Frágreiðing um eginogn / Egenkapitalopgørelse 

Nota / 2011 2010 

Note 1.000 kr. 1.000 kr. 

Partapeningur / Aktiekapital 

Ársbyrjan / Primo.................................................................................................... 40.108 40.108 

Tilgongd / Tilgang..................................................................................................... 0 0 

Frágongd / Afgang.................................................................................................. 0 0 

Ársenda / Ultimo.............................................................................................. 40.108 40.108 

Ábyrgdarpeningur / Garantikapital 

Ársbyrjan / Primo.................................................................................................... 259 269 

Tilgongd / Tilgang................................................................................................... 0 0 

Frágongd / Afgang.................................................................................................. -259 -10 

Ársenda / Ultimo.............................................................................................. 0 259 

Yvirkursur við partabrævaútgávu / Overkurs ved emission 

Ársbyrjan / Primo.................................................................................................... 23 23 

Tilgongd / Tilgang................................................................................................... 0 0 

Frágongd / Afgang.................................................................................................. 0 0 

Ársenda / Ultimo.............................................................................................. 23 23 

Flutt avlop ella hall / Overført overskud eller underskud 

Ársbyrjan / Primo.................................................................................................... -792 1.790 

Broyting primo / Ændring primo…………………………………………................................. 0 0 

Úrslit at flyta til næsta ár / Resultat overført til næste år....................................... -1.075 -2.582 

Ársenda / Ultimo............................................................................................... -1.867 - 792 

Eginpeningur tilsamans / Egenkapital i alt……………………………………………………… 38.264 39.599 

Ársbyrjan / Primo.............................................................................................. 39.599 42.190 

Kapitalhækkan / Kapitaludvidelse........................................................................... 0 0 

Kapitallækking / Kapitalnedskrivning...................................................................... -259 -10 

Yvirkursur við partabrævaútgávu, kapitalhækking / 

Overkurs ved emission, kapitaludvidelse................................................................. 0 0 

Broyting primo / Ændring primo.............................................................................. 0 0 

Úrslit flutt til næsta ár / Resultat overført til næste år........................................... -1.075 -2.582 

Ársenda / Ultimo.............................................................................................. 38.264 39.599 

26


Solvensur og kapitalkrav / Solvens og kapitalkrav 

Nota / 2011 2010 

Note 

Kapital- og solvensuppgerð / Kapital- og solvensopgørelse 

1.000 kr. 1.000 kr. 

Eginpeningur / Egenkapital........................................................................... 38.264 39.599 

Útsett skattaáogn / Udskudt skatteaktiv........................................................ -1.024 -890 

Hybridur kjarnukapitalur / Hybrid kernekapital........................................... 10.097 10.012 

Kjarnukapitalur, aftaná frádrøg / Kernekapital efter fradrag................... 47.336 48.721 

Eginpeningur / Egenkapital........................................................................... 38.264 39.599 

Útsett skattaáogn / Udskudt skatteaktiv...................................................... -1.024 -890 

Hybridur kjarnukapitalur / Hybrid kernekapital........................................... 10.097 10.012 

Basiskapitalur, áðrenn frádrøg / Basiskapital før fradrag................... 47.336 48.721 

Basiskapitalur áðrenn frádrøg / Basiskapital før fradrag............................... 47.336 48.721 

Aðrir frádráttir / Andre fradrag……………………… 0 0 

Basis kapitalur, aftaná frádrag / Basiskapital efter fradrag................... 47.336 48.721 

Vektaðar ognir, ikki íroknaðar handilsgoymslu / 

Vægtede poster uden for handelsbeholdningen ………………………………………. 323.340 363.037 

Vektaði tøl undir strikuni / Vægtede poster under stregen………………………. 0 0 

Vektaði tøl við marknaðarváða / Vægtede poster med markedsrisiko………. 58.271 29.599 

Vektaði tøl tilsamans / Vægtede poster i alt………………………………………… 381.611 392.636 

Solvensprosent / Solvensprocent................................................................... 12,4 12,4 

Kjarnukapitalur aftaná frádrøg í prosentum av vektaðum tølum tils. / 

Kernekapital efter fradrag i procent af vægtede poster i alt......................... 

12,4 

12,4 

27


1. Nýttur roknskaparháttur / Anvendt regnskabspraksis 

ALMENT 

Ársfrásøgnin er gjørd í samsvar við ásetingarnar í lóg um 

fíggjarligt virksemi, umframt galdandi kunngerð um 

gerð av roknskapi fyri peningastovnar. 

Tann nýtti roknskaparhátturin er óbroyttur í mun til 

undanfarna ár. 

Broyttar roknskaparreglur í 2009 

Byrjunarfíggjarstøðan pr. 1. januar 2009 er broytt í 

samsvar við galdandi ásetingar um hesi viðurskifti hjá 

Fíggjareftirlitinum. Broytingarnar hava havt hesa 

eginpeningsávirkan: 

Eginpeningur 31. desember 2008 roknaður 

eftir fyrrverandi galdandi roknskaparreglum 

(t.kr.) 

44.230 

Javning viðvíkjandi niðurskrivingum av útlán 237 

Javning viðvíkjandi stovningarprovisiónir v.m. -4.806 

Skattaávirkanin av hesum 

Samlað ávirkan av teimum nýggju roknskapa- 

822 

reglunum 

-3.747 

Eginpeningur 1. januar 2009 roknaður 

eftir galdandi roknskaparreglum 

40.483 

Roknskaparhátturin er annars broyttur viðvíkjandi 

innanhýsis húsaleigu, sum ikki longur verður innroknað. 

Áður var tað krav um, at leiga av egnum hølum skuldi 

innroknast undir ávikavist aðrar vanligar inntøkur og 

útreiðslur til starvsfólk og umsiting. 

Rakstrarútreiðslur av avgreiðslubygningum verða nú 

innroknaðar undir útreiðslur til starvsfólk og umsiting 

mótvegis áður aðrar vanligar inntøkur. 

Í samsvari við skiftisreglurnar eru samanberingstølini 

fyri fíggjarogn og fíggjarskyldur ikki broytt. 

Høvuðs- og lyklatølini í 5 ára yvirlitinum fyri tíðarskeiðið 

2006 til 2008 er somuleiðis ikki tillagað tí broytta 

roknskaparháttinum. 

Alment um ásetan og máting 

Allar inntøkur verða roknaðar við í rakstrarroknskapin í 

mun til tað tíðarskeið, tær verða vunnar, og allar 

útreiðslur verða roknaðar við í tann mun, tær viðvíkja 

roknskaparárinum. Tó verða ávísir postar roknaðir 

beinleiðis um eginognina, eftir at tann skattliga 

ávirkanin er ávikavist løgd afturat ella drigin frá. 

Ogn verður roknað inn í fíggjarstøðuna, tá tað er 

sannlíkt, at fíggjarligir fyrimunir í framtíðini koma 

Sparikassanum tilgóðar, og virði av skylduni kann 

ásetest álítandi. 

Notur / Noter 

Generelt 

Årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med 

bestemmelserne i Lov om finansiel virksomhed og den 

gældende bekendtgørelse om pengeinstitutters 

regnskabsaflæggelse. 

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til 

sidste regnskabsår. 

Ændrede regnskabsregler i 2009 

Åbningsbalancen pr. 1. januar 2009 er tilrettet i 

overensstemmelse med Finanstilsynets gældende 

bestemmelser herfor. Ændringerne har medført 

følgende egenkapitalpåvirkning: 

Egenkapital 31. december 2008 opgjort 

efter de tidligere gældende regnskabsregler 

(t.kr.) 

44.230 

Reguleringer vedr. nedskrivninger af udlån 237 

Reg. vedr. gebyr- og provisionsindtægter -4.806 

Skatteeffekt, heraf 822 

Samlet effekt af de nye regnskabsregler 

Egenkapital 1. januar 2009 opgjort 

efter gældende regnskabsregler 

-3.747 

40.483 

Regnskabspraksis er i øvrigt ændret vedrørende intern 

husleje som ikke længere indregnes. Tidligere har der 

været krav om, at leje af egne lokaler indregnes under 

henholdsvis andre ordinære indtægter og udgifter til 

personale og administration. 

Domicilejendommers driftsudgifter indregnes nu under 

udgifter til personale og administration mod tidligere 

andre ordinære indtægter. 

I overensstemmelse med overgangsreglerne er der ikke 

foretaget ændring af sammenligningstallene for 

finansielle aktiver og forpligtelser. 

Nøgletallene og 5-års oversigten for perioden 2006 til 

2008 er ligeledes ikke tilpasset den ændrede 

regnskabspraksis. 

Generelt og indregning og måling 

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at 

de indtjenes, mens omkostninger indregnes med de 

beløb, der vedrører regnskabet. Dog indregnes visse 

poster direkte via egenkapitalen, efter at den 

skattemæssige effekt er tillagt eller fratrukket. 

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at 

fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde Sparekassen, 

og aktivets værdi kan måles pålideligt. 

28


Skyldur verða roknaðar við í fíggjarstøðuna, tá tað er 

sannlíkt, at fíggjarligir fyrimunir í framtíðini ikki koma 

Sparikassanum tilgóðar, og virði av skylduni álítandi 

kann útroknast. 

Keyp og søla av fíggjarligum ognum verða roknað við í 

fíggjarstøðuna avrokningardagin. 

Við áseting og uppgerð av ognum og skyldum verður 

tikið atlit at upplýsingum, ið koma til okkara kunnleika 

eftir uppgerðardagin, og inntil vit gera ársfrásøgnina, 

um so er, at hesar upplýsingar staðfesta ella avnokta tey 

viðurskifti, ið eru hend í seinasta lagi á 

uppgerðardegnum. 

Tá ognir ella skyldur verða ásettar í fíggjarstøðuna á 

fyrsta sinni, verður hetta gjørt til dagsvirði. 

Aftaná hetta verða ognir og skyldur uppgjørdar sum 

ásett fyri hvønn roknskaparpost sær niðanfyri. 

Ávísar fíggjarligar ognir og skyldur verða ásettar til 

amortiseraðan útveganarkostnað, soleiðis at tær verða 

roknaðar við einari støðugari effektivari rentu alt 

avtalutíðarskeiðið. Amortiserað útveganarvirði verður 

gjørt upp sum upprunaligt útveganarvirði við frádrátti 

av møguligum avdráttum og við ískoyti/frádráttum av 

allari amortiseringini av muninum millum 

útvegarnarkostnað og áljóðandi upphædd. 

Útlendskt gjaldoyra 

Transaktiónir í fremmandum gjaldoyra verða við fyrstu 

innrokning umroknaðar til kursin á transaktiónsdegnum. 

Ágóði, skyldur og aðrir gjaldoyraligir postar í 

fremmandum gjaldoyra, ið ikki eru avroknað 

uppgerðardagin, verða umroknað við tí endakursi, sum 

er galdandi fyri viðkomandi gjaldoyra uppgerðardagin. 

Gjaldoyramunir, ið standast millum kursin handilsdagin, 

gjaldsdagin, og uppgerðardagin, verða innroknaðir í 

rakstrarroknskapin sum ’Virðisjavnan’. 

Roknskaparligar metingar 

Roknskaparliga virði av ávísum ognum og skyldum eru 

fevnd av metingum um, hvussu hendingar í framtíðini 

kunna ávirka virði av hesum ognum og skyldum. 

Tey øki, har roknskaparligar metingar hava størst 

ávirkan á roknskapin, eru fylgjandi: 

• Niðurskrivingar uppá útlán 

• Dagsvirði av óskrásettum fíggjarligum ognum 

• Útsett skattaáogn 

Tær metingar, ið eru gjørdar, eru við grundarlagi í 

fyritreytum, sum leiðslan metir vera forsvarligar, men 

sum eru ótryggar. Harumframt er Sparikassin ávirkaður 


Forpligtelser indregnes i balancen, når det er 

sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå 

Sparekassen, og forpligtelsens værdi kan måles 

pålideligt. 

Køb og salg af finansielle aktiver indregnes i balancen 

på handelsdagen. 

Ved indregning og måling aktiver og forpligtelser tages 

hensyn til oplysninger, som vi gøres bekendt med efter 

balancedagen, inden årsrapporten aflægges, og som be- 

eller afkræfter forhold, der eksisterede på 

balancedagen. 

Ved første indregning i balancen måles aktiver og 

forpligtelser til dagsværdi. 

Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som 

beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. 

Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til 

amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant 

effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris 

opgøres oprindeligt som kostpris med fradrag eller 

tillæg af den akkumulerede afskrivning af forskellen 

mellem kostprisen og det nominelle beløb samt fradrag 

af nedskrivning. 

Omregning af fremmed valuta 

Transaktioner i fremmed valuta omregnes ved første 

indregning til transaktionsdagens kurs. 

Tilgodehavender, gældsforpligtelser og andre monetære 

poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på 

balancedagen, omregnes til balancedagens lukkekurs 

for valutaen. 

Valutakursdifferencer, der opstår mellem 

transaktionsdagens kurs og kursen på betalingsdagen, 

henholdsvis balancedagens kurs, indregnes i 

resultatopgørelsen som kursreguleringer. 

Regnskabsmæssige skøn 

Den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og 

forpligtelser er behæftet med skøn af, hvordan 

fremtidige begivenheder kan påvirke værdien af disse 

aktiver og forpligtelser. 

De områder, hvor regnskabsmæssige skøn har væsentlig 

indflydelse på regnskabet, er følgende: 

• Nedskrivninger på udlån 

• Dagsværdi på unoterede finansielle aktiver 

• Udskudte skatteaktiver 

De vurderinger, der er foretaget, er baseret på 

forudsætninger, som ledelsen vurderer værende 

forsvarlige, men som er behæftet med usikkerhed. 

29


av váðum og ótryggleikum, ið kunnu føra við sær, at tey 

uppgjørdu úrslitini kunnu víkja frá metingunum. Tá 

talan er um niðurskrivingar uppá útlán og annan ágóða, 

eru týðandi metingar gjørdar í samband við ásetan av 

váðanum fyri, at ikki allar ásettar framtíðar gjaldingar 

verða móttiknar. 

Niðurskriving uppá útlán / avsetingar uppá ábyrgdir 

Fyri øll útlán verður mett, um tað skal gerast 

niðurskriving fyri virðisminking. Hetta verður gjørt við 

stakmeting av signifikantum útlánum, og við 

bólkameting av øðrum útlánum við einsháttaðum 

eyðkenni við atliti til kredittváða. Um tað sambært 

metingini er staðfest objektiv ábending um 

virðisminking út frá hendingum sum hava verið, og 

hendingarnar hava eina ávirkan á støddina á teimum 

væntaðu framtíðar gjaldingunum, verður niðurskriving 

gjørd. 

Niðurskrivingin verður roknað sum munurin millum tað 

roknskaparliga virðið á útláninum og nútíðarvirðið á 

teimum væntaðu framtíðar gjaldingunum. 

Áður vórðu niðurskrivingar og avsetingar grundaðar á 

meira subjektivar og varisligar metingar yvir bæði 

hendar virðisminkingar og teir væntaðu framtíðar 

váðarnar í tí einstaka millumverandinum. 

Stovningarprovisiónir v.m. 

Stovningarprovisiónir og líknandi, sum eru partur av 

effektivu rentuni á láninum, verður innroknað yvir 

afturgjaldstíðina av láninum við tí effektivu rentuni. 

Áður eru hesar stovningarprovisiónir bókaðar sum 

inntøka á gjaldskomudegnum. 

Roknskaparlig trygging av rentuváða 

Sparikassin avdekkar framvegis rentuváðan á ávísum 

fastrentaðum ognum og skyldum við avleiddum 

fíggjaramboðum. Broytingar í dagsvirðinum á avleiddum 

fíggjaramboðum og rentustøðistengdum virðisjavningum 

av tí avdekkaðu upphæddini verða innroknað í 

raksturin. 

Higartil eru hesar virðisjavningar ikki innroknaðar í 

raskturin. 

Fíggjaramboð alment 

Viðvíkjandi innrokningartreytum og mátigrundarlagi fyri 

teimum fíggjarligu ognunum og skyldunum í javnanum 

hjá Sparikassanum verður víst til eitt brot seinni. Alment 

kann tó upplýsast, at Sparikassin mátar fíggjarligar ognir 

og skyldur til dagsvirði á javnadegnum, tó uttan at 

annað er nágreiniligt ásett í pettunum niðanfyri fyri teir 

einstøku roknskaparpostarnar, eins og tað alment kann 

upplýsast, at Sparikassin nýtir avrokningardagin sum 

innrokningardag fyri fíggjaramboð. 


Derudover er Sparekassen påvirket af risikoer og 

usikkerheder, som kan medføre, at de fremkomne 

resultater kan fravige fra vurderingerne. Når det 

vedrører nedskrivninger på udlån og tilgodehavender, er 

der væsentlige skøn forbundet med kvantificeringen af 

risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages. 

Nedskrivning af udlån / hensættelser på garantier 

For alle udlån vurderes, om der skal foretages en 

nedskrivning for værdiforringelse. Dette foretages ved 

en individuel vurdering af signifikante udlån, og ved 

gruppevis vurdering af øvrige udlån med ensartede 

karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Hvis der ved 

vurderingen konstateres objektiv indikation for 

værdiforringelse ud fra indtrufne begivenheder, og de 

pågældende begivenheder har en virkning på størrelsen 

af de forventede fremtidige betalinger, foretages 

nedskrivning. 

Nedskrivningen opgøres som forskellen mellem den 

regnskabsmæssige værdi af udlånet og nutidsværdien af 

de forventede fremtidige betalinger. 

Tidligere blev nedskrivninger og hensættelser baseret på 

mere subjektive og forsigtige skøn over både de 

indtrådte værdiforringelser og de forventede fremtidige 

risici i det enkelte engagement. 

Gebyrindtægter 

Gebyrindtægter og lignende indtægter, som udgør en 

integreret del af et finansielt instruments effektive 

forrentning, indregnes over løbetiden med den effektive 

rente for det pågældende instrument. 

Hidtil er disse gebyrindtægter indtægtsført på 

forfaldstidspunktet. 

Regnskabsmæssig sikring af renterisici 

Sparekassen afdækker fortsat renterisikoen på visse 

fastforrentede aktiver og forpligtelser med afledte 

finansielle instrumenter. Ændringer i dagsværdier af 

afdækkende afledte finansielle instrumenter og 

renteniveauafhængige værdireguleringer af det 

afdækkede beløb indregnes i resultatopgørelsen. 

Hidtil er disse værdireguleringer ikke indregnet i 

resultatopgørelsen. 

Finansielle instrumenter generelt 

Omkring indregningskriterier og målegrundlag for de 

finansielle aktiver og forpligtelser i Sparekassens 

balance henvises til efterfølgende afsnit. Generelt 

oplyses det dog, at Sparekassen måler finansielle aktiver 

og forpligtelser til dagsværdien på balancedagen, med 

mindre andet specifikt følger af de nedenfor anførte 

afsnit til de enkelte regnskabsposter, ligesom det 

generelt oplyses, at Sparekassen anvender 

afregningsdatoen som indregningsdag for finansielle 

instrumenter. 

30


Útlán og aðrar áognir 

Útlán og aðrar áognir verða uppgjørdar sum 

amortiseraður kostprísur frádrigið móttiknar kostnaðir 

og stovningarprovisiónir, har lagt er afturat munandi 

transaktiónskostnaðir, sum eru partur av effektivu 

rentuni á láninum. 

Útlán og aðrar áognir verða javnan kannað fyri 

niðurskrivingartørv út frá fastløgdum objektivum 

ábendingum um virðisminking, partvíst einsæris fyri øll 

signifikant útlán og lán, sum ikki hóska í ein bólk, og 

partvíst sum bólkar av útlánum, sum hava felags 

eyðkenni viðvíkjandi kredittváða. Niðurskrivað verður 

við muninum millum roknskaparliga virðið áðrenn 

niðurskrivingar og nútíðarvirðið av væntaðu framtíðar 

gjaldsstreyminum av útláninum. 

Ein objektiv ábending um virðisminking verður roknað 

at vera til staðar, um ein ella fleiri av hesum hendingum 

fyriliggja: 

• Lántakarin er í fíggjarligum trupulleikum 

• Lántakarin heldur ikki treytirnar í lánsavtaluni 

• Treytirnar í lánsavtaluni vera gjørdar linari vegna 

lántakarans fíggjarligu trupulleikar 

• ella tað er sannlíkt, at lántakarin fer konkurs ella 

verður umfataður av aðrari fíggjarligari endurreisn 

Fyri útlán og ágóðar, sum ikki eru niðurskrivað einsæris, 

metir Sparikassin fyri hvønn bólk av útlánum, hvørt 

talan er um objektiva ábending um virðisminking. 

Sparikassin metir um niðurskrivingartørv av bólkum av 

útlánum, sum hava felags eyðkenni viðvíkjandi 

kredittváða. 

Sparikassin bólkar útlánini í 4 bólkar, ein fyri 

privatkundar, tveir fyri vinnukundar og ein fyri almennar 

myndugleikar. 

Metingin av bólkunum verður gjørd eftir einum 

segmenteringsmyndli, sum er mentur av Felagnum fyri 

Lokalar Pengastovnar, sum eisini stendur fyri 

viðlíkahaldi og framhaldandi menning av myndlinum. 

Myndilin fastleggur samanhangin í ymsu bólkunum 

millum staðfest tap og nakrar signifikantar forklárandi 

landsbúskaparligar variablar við eini linju 

regressiónsgreining. Sum variablar verður m.a. brúkt 

arbeiðsloysi, húsaprísir, renta, tal av 

konkursum/tvingsilssølum v.m. 

Segmenteringsmyndilin er í útgangsstøðinum 

útroknaður grundað á tapsupplýsingar fyri allan 

peningastovnsgeiran. 


Udlån og andre tilgodehavender 

Udlån og tilgodehavender måles til amortiseret kostpris 

med fradrag af stiftelsesgebyrer m.v., hvortil tillægges 

betydelige transaktionsomkostninger, som er en del af 

den effektive rente på lånet. 

Udlån og tilgodehavender kontrolleres jævnligt for 

nedskrivningsbehov udfra fastsatte objektive 

indikationer på værdiforringelser, delvis individuelt for 

alle signifikante udlån og tilgodehavender, som ikke 

passer ind i en gruppe, og delvis som grupper af udlån, 

som har ensartede kreditrisici. Nedskrivninger foretages 

med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før 

nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede 

fremtidige betalinger på udlånet. 

En objektiv indikation på værdiforringelse vurderes at 

være til stede, om en eller flere af disse 

omstændigheder foreligger: 

• Låntager er i økonomiske vanskeligheder 

• Låntager overholder ikke betingelserne i låneaftalen 

• Betingelserne i låneaftalen bliver gjort lempeligere 

p.g.a. låntagers økonomiske vanskeligheder 

• eller det er sandsynligt, at låntager går konkurs eller 

bliver omfattet af anden økonomisk reetablering 

For udlån og tilgodehavender, som ikke er individuelt 

nedskrevet, vurderer Sparekassen for hver gruppe af 

udlån, hvorvidt der er tale om objektiv indikation på 

værdiforringelse. 

Sparekassen vurderer nedskrivningsbehovet for grupper, 

som har ensartede karakteristika med hensyn til 

kreditrisiko. 

Sparekassen grupperer udlånene i 4 grupper, en gruppe 

for private kunder og 2 branchegrupper for 

erhvervskunder og 1 for offentlige myndigheder. 

Vurderingen af grupperne foretages efter en 

segmenteringsmodel, som er udviklet af Foreningen for 

Lokale Pengeinstitutter, som også står for 

vedligeholdelse og fortsat udvikling af modellen. 

Modellen fastlægger sammenhængen i de forskellige 

grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikant 

forklarende samfundsøkonomiske variabler med en 

lineær regressionsanalyse. Som variabler indgår bl.a. 

arbejdsløshed, huspriser, rente, tal af 

konkurser/tvangsakkorder mv. 

Segmenteringsmodellen er i udgangspunktet beregnet 

baseret på tabsinformationer for hele 

pengeinstitutssektoren. 

31


Sparikassin skal tí meta, um tilpassast skal til egin 

viðurskifti, soleiðis at tað eru hesi tilpassaðu estimatini, 

sum verða brúkt í útrokningini av niðurskriving uppá 

bólkar. Fyri hvønn bólk av útlánum og ágóðum fæst eitt 

estimat, sum sigur, hvussu stór virðisminkingin er í 

prosent av einum bólki á fíggjarstøðudagfestingini. Við 

at samanbera upprunaliga tapsváðan fyri einstaka 

útlánið við tapsváðan við endan á aktuella 

roknskaparskeiðnum, framkemur upphæddin frá 

einstaka útláninum til niðurskrivingarnar fyri bólkar. 

Lánsbrøv og partabrøv 

Virðisbrøv, sum eru børsskrásett, verða bókað til 

dagsvirði við støði í almennum endakursum við 

tíðarskeiðsenda. Ikki børsskrásett virðisbrøv verða 

somuleiðis bókað til dagsvirði við støði í 

transaktiónsprísinum við handli millum óheftar partar. 

Har slíkt ikki finnist verða tey tikin upp til 

útveganarvirði. 

Kursjavningar av børsskrásettum og ikki børsskrásettum 

virðisbrøvum verða bókaðar í rakstrinum undir 

“Virðisjavningar”. 

Grundøki og bygningar 

Grundøki og bygningar verða býtt á “Avgreiðslubygningar” 

og “Íløgubygningar”. Bygningar, sum Sparikassin 

hevur til egna nýtslu, vera nevndir avgreiðslubygningar, 

meðan aðrir bygningar hjá Sparikassanum 

verða nevndir íløgubygningar. Sparikassin hevur í løtuni 

ongar íløgubygningar. 

Avgreiðslubygningar skulu virðissetast til umvurderað 

virði, sum er dagsvirðið tann dagin metingin verður 

gjørd grundað á eitt avkastbaserað model við frádrátti 

av gjørdum avskrivingum og møgulig tap frá 

virðisminking. Avskrivingar vera linjurætt gjørdar yvir 

100 ár og við støði í einum mettum restvirði. Grundøki 

verða tó ikki avskrivað. 

Av- og niðurskrivingar vera roknaðar undir “Av- og 

niðurskrivingar av óítøkiligum og ítøkiligum ognum” í 

rakstrinum. Uppskrivingar verða roknaðar beinleiðis 

undir “uppskrivingargrunn” í eginognini, uttan so at 

bygningurin áður er niðurskrivaður yvir raksturin. 

Onnur ítøkilig ogn 

Onnur ítøkilig ogn, sum fevnir um rakstrartól, innbúgv 

og innrættingar, verða bókað til útveganarvirði frádrigið 

samanlagdar avskrivingar og niðurskrivingar fyri 

møgulig tap frá virðisminking. 

Avskrivingar vera gjørdar útfrá væntaðu brúkstíðini hjá 

ognunum, sum er 3-5 ár. Avskrivingargrundarlagið er 

grundað á útveganarvirði frádrigið skrapvirði. 

Avskrivingar og tap frá virðisminking verða innroknað í 

raksturin. 


Sparekassen skal derfor vurdere, om tilpasning skal 

foretages til egne forhold, således at der er de 

tilpassede estimater, som danner baggrund for 

beregningen af den gruppevise nedskrivning. For hver 

gruppe af udlån og tilgodehavender fremkommer et 

estimat, som udtrykker den procentuelle 

værdiforringelse, som knytter sig til en given gruppe af 

udlån på balancedagen. Ved at sammenligne det 

enkelte udlåns oprindelige tabsrisiko og udlånets 

tabsrisiko ultimo den aktuelle regnskabsperiode 

fremkommer det enkelte udlåns bidrag til den 

gruppevise nedskrivning. 

Obligationer og aktier 

Værdipapirer, der er noteret på en børs, måles til 

dagsværdi fastsat ud fra lukkekursen på balancedagen. 

Unoterede værdipapirer er ligeledes optaget til 

dagsværdi opgjort med udgangspunkt i, hvad 

transaktionsprisen ville være mellem uafhængige 

parter. Hvor der ikke findes sådanne optages disse til 

kostpris. 

Alle løbende værdireguleringer på børsnoterede og 

unoterede værdipapirer resultatføres over driften under 

posten ”Kursreguleringer”. 

Grunde og bygninger 

Grunde og bygninger omfatter de to poster 

”Investeringsejendomme” og ”Domicilejendomme”. De 

ejendomme, som huser Sparekassens afdelinger, er 

rubriceret som domicilejendomme, medens øvrige 

ejendomme er betragtet som investeringsejendomme. 

Sparekassen har ingen investeringsejendomme pt. 

Domicilejendomme måles i balancen til omvurderet 

værdi, som er dagsværdien opgjort ud fra afkastmetoden 

fratrukket akkumulerede afskrivninger og 

eventuelle tab ved værdiforringelse. Afskrivninger 

foretages lineært over 100 år og med udgangspunkt i en 

vurderet scrapværdi. Grunde afskrives ikke. 

Afskrivninger og nedskrivninger ved værdiforringelse 

indregnes i resultatopgørelsen, medens stigninger i den 

omvurderede værdi indregnes direkte i egenkapitalen 

under posten ”Opskrivningshenlæggelser” med mindre 

stigningen modsvarer en værdinedgang, der tidligere er 

indregnet i resultatopgørelsen. 

Øvrige materielle anlægsaktiver 

Øvrige materielle anlægsaktiver, omfattende 

driftsmidler, indretning og inventar, måles i balancen til 

kostpris med fradrag af akkumulerede afskrivninger og 

nedskrivninger for eventuelle tab for værdiforringelse. 

Afskrivninger beregnes ud fra aktivernes forventede 

brugstid, som er 3-5 år. Afskrivningsgrundlaget er 

opgjort som kostprisen fratrukket en scrapværdi. 

Afskrivninger og tab ved værdiforringelse indregnes i 

resultatopgørelsen. 

32


Eftirlønarskyldur 

Øll starvsfólk eru eftirlønartryggjaði og meginparturin er 

tryggjaður í Betri og Lív. Sparikassin hevur eina skyldu 

mótvegis einum fyrrverandi starvsfólki. Tað 

kapitaliseraða virðið av hesi skyldu er grundað á 

aktuarútrokning og tikið við sum skylda í roknskapinum. 

Avleidd fíggjaramboð 

Terminshandlar, rentuswaps og onnur avleidd 

fíggjararboð verða mátað til dagsvirði á javnadegnum. 

Við trygdarviðurskiftum, sum lúka treytirnar í roknskaparkunngerðini 

hjá Fíggjareftilitinum fyri at verða 

roknað sum roknskaparlig trygging til dagsvirði verður 

mátað bæði trygdaramboðið sum tann tryggjaða partin 

av tí fíggjaramboðnum til dagsvirði á javnadegnum. 

Allar virðisjavningar viðvíkjandi avleiddum fíggjaramboðum 

umframt roknskaparliga tryggjaðir postar 

verða innroknaðar undir roknskaparpostin “Kursjavningar” 

í rakstrinum. 

Ábyrgdir 

Ábyrgdir í útistøðu hjá Sparikassanum eru upplýstar í 

notunum undir postinum ”Ábyrgdir og aðrar skyldur”. 

Um tað verður mett sannlíkt, at ein ábyrgd í útistøðu vil 

elva Sparikassanum eitt tap, er skyldan til hetta avsett 

undir roknskaparpostin “Avsett til tap uppá ábyrgdir” og 

førd sum útreiðsla í rakstrinum undir “Niðurskrivingar 

uppá útlán og áogn v.m.”. 

Rentuinntøkur 

Rentuinntøkur verða innroknaðar grundað á tann 

effektiva rentuháttin, sum ger, at tíðaravmarkaði 

parturin av stovningarprovisiónini v.m. verður roknaður 

uppí rentuinntøkurnar, sum verður roknaður sum 

partur av effektivu rentuni á láninum. 

Rentuinntøkur frá útlánum, sum antin eru heilt ella 

partvíst niðurskrivað, verða drignar frá undir roknskaparpostinum 

“Niðurskrivingar av útlánum og aðrari 

ogn v.m.”. 

Skattur 

Roknaður skattur av ársins yvirskoti verður útreiðsluførdur 

í rakstrinum. 

Útsettur skattur netto verður roknaður av teimum 

postum, sum stava frá tíðarfrávikum í roknskaparligum 

ávíkavist skattligum inntøku- / útreiðsluføring við galdandi 

skattasatsi á javnadegnum. Ein útsett skattaskylda 

er avsett undir roknskaparpostinum “Avsetingar til 

møguligan skatt” ella, um talan er um eitt útsett 

skattaaktiv bókað undir roknskaparpostinum “Útsett 

skattaáogn”, eftir eini varisligari meting av virðinum á 

ognini. 


Pensionsforpligtelser 

Alle medarbejdere er pensionsforsikrede og 

hovedparten er forsikret i Betri og Lív. Sparekassen har 

en forpligtelse over for en tidligere medarbejder. Den 

kapitaliserede værdi af denne forpligtelse er 

aktuarmæssigt opgjort og medtaget som gæld i 

regnskabet. 

Afledte finansielle instrumenter 

Terminsforretninger, renteswaps og øvrige afledte 

finansielle instrumenter måles til dagsværdien på 

balancedagen. 

Ved sikringsforhold, der opfylder betingelserne i 

Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse for at blive 

betragtet som regnskabsmæssig sikring til dagsværdi, 

måles såvel sikringsinstrumentet som den sikrede del af 

de finansielle instrumenter til dagsværdien på 

balancedagen. 

Alle værdireguleringer vedrørende afledte finansielle 

instrumenter samt regnskabsmæssigt sikrede poster 

føres under posten ”Kursreguleringer” i resultatopgørelsen. 

Garantier 

Sparekassens udestående garantier er oplyst i noterne 

under posten ”Eventualforpligtelser”. Såfremt det 

vurderes sandsynligt, at en udestående garanti vil 

påføre Sparekassen et tab, er forpligtelsen hertil hensat 

under posten ”Hensættelser til tab på garantier” og 

udgiftsført i resultatopgørelsen under ”Nedskrivninger 

på udlån og tilgodehavender m.v.”. 

Renteindtægter 

Renteindtægter indregnes på grundlag af den effektive 

rentes metode, hvilket indebærer, at renteindtægter 

inkluderer den periodiserede del af stiftelsesprovisioner 

m.v., der er anset for at være en del af lånets effektive 

rente. 

Renteindtægter fra udlån, som enten er helt eller delvist 

nedskrevet fragår under posten ”Nedskrivninger på 

udlån og tilgodehavender m.v.”. 

Skatter 

Skat af årets overskud er udgiftsført i resultatopgørelsen. 

Der beregnes udskudt skat netto på de poster, som 

følger af den tidsmæssige forskydning i regnskabsmæssig 

henholdsvis skattemæssig indtægts-/udgiftsførelse 

med den på balancedagen gældende skattesats. 

En udskudt skatteforpligtelse er afsat under regnskabsposen 

”Hensættelser til udskudt skat” eller, hvis der er 

tale om et udskudt skatteaktiv bogført under posten 

”Udskudte skatteaktiver”, efter en forsigtig vurdering af 

aktivets værdi. 

33


Samanlíkningartøl løgd burturúr 

Til teir postar, har broytingar eru hendar í 

roknskaparreglunum, er samanlíkning til 2008 ikki gjørd, 

tí hetta krevur nógv arbeiði. Tó eru einstakir 

roknskaparpostar umbrotnir. 

Segmentupplýsingar 

Av tí at virksemið og marknaðirnir ikki víkja frá 

innanhýsis, er í roknskapinum ikki upplýst um, hvussu 

netto rentu- og kostnaðarinntøkur og virðisjavnan er 

býtt uppá virkisøkir og á landafrøðiligar marknaðir. 

Konsernroknskapur 

Suðuroyargrunnurin er høvuðspartaeigari við sínum 

93,9 % av partabrøvunum í Sparikassnum. Suðuroyar 

Sparikassi er ein partur av Suðuroyargrunnsins 

konsernroknskapi. 


Udeladelse af sammenligningstal 

Til de poster, hvor der er sket ændringer i 

regnskabsreglerne, er sammenligning til 2008 udeladt, 

idet udarbejdelsen af disse er forbundet med stort 

administrativt besvær. Dog er enkelte regnskabsposter 

ombrudt. 

Segmentoplysninger 

På grund af at aktiviteten og markederne ikke afviger 

indbyrdes, er der ikke oplyst i regnskabet om, hvordan 

netto rente- og gebyrindtægter og kursreguleringer er 

fordelt på aktiviteter og geografiske markeder. 

Koncernregnskab 

Suðuroyargrunnurin er hovedaktionær med sine 93,9 % 

af aktierne i Sparekassen. Suðuroyar Sparikassi er en del 

af koncernregnskabet for Suðuroyargrunnin. 

34


2. Høvuðs- og lyklatøl / Hoved- og nøgletal 

Høvuðs- og lyklatøl eru roknað út í samsvari við krøvini í 

roknskaparkunngerðini. 

Solvensprosent 

Grundkapitalur x 100 

Vektað ogn tilsamans 


Hoved- og nøgletal er opstillet I overensstemmelse med 

regnskabsbekendtgørelsens krav herom. 

Solvensprocent 

Basiskapital x 100 

Riskovægtede aktiver 

Kjarnukapital- Kjarnukapitalur eftir frádrátt x 100 Kernekapital- 

Kernekapital efter fradrag x 100 

prosent Vektað ogn tilsamans 

procent Riskovægtede aktiver 

Rentan av eginogn 

áðrenn skatt 

Rentan av eginogn 

eftir skatt 

Úrslit áðrenn skatt x 100 

Egenkapitalforrentning 

før skat 

Resultat før skat x 100 

Eginogn (miðal) Egenkapital (gns.) 

Ársúrslit eftir skatt x 100 

Eginogn (miðal) 

Egenkapitalforrentning 

efter skat 

Årets resultat efter skat x 100 

Egenkapital (gns.) 

Vinningur pr. 

Vanligar inntøkur x 100 Indtjening pr. 

Indtægter x 100 

útreiðslukrónu Vanligar útreiðslur (uttan skatt) omkostningskrone Omkostninger (ekskl. skat) 

Rentuváði Rentuváði x 100 Renterisiko Renterisiko x 100 

Kjarnukapitalur eftir frádrátt Kernekapital efter fradrag 

Gjaldoyrapositión Valutaindikator 1 x 100 Valutaposition Valutaindikator 1 x 100 


Gjaldoyraváði Valutaindikator 2 x 100 Valutarisiko Valutaindikator 2 x 100 


Útlán í mun til 

innlán 

Útlán í mun til 

eginpening 

Útlán + niðurskriving 

Udlån i forhold til 

indlån 

Udlån + nedskrivinger 

Innlán 

Udlån i forhold til 

Indlån 

Útlán 

egenkapital 

Udlån 

Eginpening Egenkapital 

Útlánsvøkstur (Utlán ultimo – Utlán primo) x 100 Årets udlånsvækst (Udlån ultimo – Udlån primo) x 100 

Útlán primo Udlån primo 

Yvirdekningur í 

mun til lógarkrav 

um gjaldføri 

Stór engagement 

Ársins niðurskrivingarprosent 

Tøkt gjaldføri aftaná at ásetingarnar 

Overdækning i 

forhold til lovkrav Overskydende likviditet efter 

í FIL § 152 (nr. 2) eru loknar x 100 om likviditet 

opfyldelse af FIL § 152 (nr. 2) x 100 

10% - lógarkrav 10% - lovkrav 

Stór engagement 

Summer af store 

engagementer 

Sum af store engagementer 

Grundkapitalur Basiskapital 

Niðurskrivingar av útlánum x 100 

Årets nedskrivningsprocent 

Årets nedskrivninger på udlån x 100 

Úlán + ábyrgdir + niðurskrivingar Udlån + garantier + nedskrivninger 

35


3. Fimmárayvirlit / Femårsoversigt 

Samandráttur av rakstri / Resultatopgørelsen i sammendrag 

2011 

1.000 kr. 

2010 

1.000 kr. 


2009 

1.000 kr. 

2008 

1.000 kr. 

2007 

1.000 kr. 

Rentuinntøkur netto / Netto renteindtægter........................................ 25.898 24.100 23.331 17.501 15.890 

Vinningsbýti av partabrøvum v.m. / Udbytte af aktier m.v………………… 125 70 99 193 57 

Ómaksgjøld og provisiónsinntøkur / Gebyrer og provisioner (netto)... 3.168 2.742 4.150 3.972 3.915 

Rentu- og ómaksgjøld netto / Netto rente- og gebyrindtægter......... 29.191 26.913 27.580 21.666 19.862 

Virðisjavnan / Kursreguleringer............................................................. -640 -1.410 551 489 -409 

Aðrar vanligar inntøkur / Andre driftsindtægter................................... 1.073 865 1.131 400 373 

Útreiðslur til starvsfólk og umsiting / 

Udgifter til personale og administration................................................ 22.318 21.878 19.236 17.773 15.316 

Av- og niðurskrivingar av ítøkiligum ognum / 

Af- og nedskrivninger på materielle aktiver........................................... 2.922 1.097 837 772 734 

Aðrar rakstrarútreiðslur / Andre driftsudgifter..................................... 636 1.253 2.761 693 0 

Niðurskrivingar av útlánum og aðrari ogn v.m. / 

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v................................. 4.956 5.094 4.346 3.130 -716 

Úrslit av kapitalpørtum í assosieraðum fyritøkum / 

Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder…………………... 0 0 0 0 0 

Úrslit áðrenn skatt / Resultat før skat............................................... -1.208 -2.954 2.082 187 4.492 

Skattur / Skat......................................................................................... -133 -372 375 33 448 

Ársúrslit / Årets resultat................................................................... -1.075 -2.582 1.707 154 4.044 

Samandráttur av javna / Balancen i sammendrag 

Ogn / Aktiver 

Kassapeningur og áogn hjá fíggjarstovnum og tjóðbankum / 

Kassebeh. samt tilgodehavender hos kreditinst. og centralbanker....... 95.941 119.051 41.437 52.617 43.051 

Útlán / Udlån......................................................................................... 477.579 457.105 451.124 434.149 394.422 

Goymsla av virðisbrøvum / Beholdning af værdipapirer....................... 102.669 139.006 105.235 102.752 18.505 

Materiellar ognir / Materielle aktiver.................................................... 16.805 12.460 7.555 5.429 5.869 

Aðrar ognir / Øvrige aktiver................................................................... 7.465 3.769 3.319 6.737 2.308 

Ogn tilsamans / Aktiver i alt............................................................. 700.459 731.391 608.670 601.684 464.155 

Skuld / Passiver 

Skuld til lánistovnar og tjóðb. / Gæld til kreditinst. og centralbanker... 215 2.020 1.260 12.151 1.095 

Innlán / Indlån....................................................................................... 648.147 672.079 549.963 542.137 414.547 

Onnur skuld / Øvrige passiver............................................................... 2.940 6.454 3.125 2.459 3.601 

Avsetingar til skyldur / Hensatte forpligtelser....................................... 797 1.227 1.866 707 768 

Eftirstillað kapitalinnskot / Efterstillede kapitalindskud........................ 10.096 10.012 10.266 0 0 

Eginpeningur / Egenkapital.................................................................... 38.264 39.599 42.190 44.230 44.144 

Skuld og eginpeningur tilsamans / Passiver i alt................................ 700.459 731.391 608.670 601.684 464.155 

Í 2009 vórðu nýggjar roknskaparreglur settar í gildi. Samanlíkningartølini eru generelt ikki tillagaði fyri undanfarin ár, tó eru einstakir roknskaparpostar 

umbrotnir. / I 2009 blev indført nye regnskabsregler. Sammenligningstallene er generelt ikke tilpasset for tidligere år, dog er enkelte regnskabsposter 

ombrudt. 

36


3. Fimmárayvirlit (framhald) / Femårsoversigt (fortsat) 

Lyklatøl / Nøgletal 


Solvensur og kapitalur / Solvens og kernekapital 

Solvensprosent / Solvensprocent.......................................................... 12,4 12,4 14,4 12,2 14,4 

Kjarnukapitalprosent / Kernekapitalprocent......................................... 12,4 12,4 14,4 12,2 14,4 

Vinningur / Indtjening 

Rentan av eginogn áðrenn skatt / Egenkapitalforrentning før skat...... -3,1 -7,2 4,8 0,4 10,7 

Rentan av eginogn eftir skatt / Egenkapitalforrentning efter skat........ -2,8 -6,3 4,0 0,4 9,6 

Vinningur pr. útreiðslukrónu / Indtjening pr. omkostningskrone......... 0,96 0,90 1,08 1,01 1,29 

Marknaðarváði / Markedsrisici 

Rentuváði / Renterisiko......................................................................... 1,0 1,5 4,4 2,8 0,6 

Gjaldoyrapositión / Valutaposition........................................................ 4,8 2,4 0,5 4,3 7,1 

Gjaldoyraváði / Valutarisiko.................................................................. 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 

Gjaldføri / Likviditet 

Útlán (netto) í mun til innlán / Udlån (netto) i forhold til indlån…........ 75,5 69,7 83,7 81,6 96,3 

Yvirdekningur í mun til lógarkrav um gjaldføri / 

Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet...................................... 211,4 267,1 199,3 168,2 39,1 

Lánsváði / Kreditrisici 

Stór engagement / Summen af store engagementer............................ 40,3 53,9 43,8 64,4 61,5 

Partur av áogn við niðursettari rentu / 

Andel af tilgodehavender med nedsat rente.......................................... 3,8 0,5 0,1 1,1 1,2 

Samlað niðurskrivingarprosent / Akkumuleret nedskrivningsprocent.. 2,4 3,0 1,9 1,8 1,2 

Ársins niðurskrivingarprosent / Årets nedskrivningsprocent............... 1,0 1,1 0,9 0,7 0,3 

Útlánsvøkstur / Årets udlånsvækst........................................................ 4,5 1,3 3,9 10,7 7,5 

Útlán í mun til eginpening / Udlån i forhold til egenkapital.................. 12,5 11,5 10,7 10,0 8,9 

Onnur lyklatøl / Andre nøgletal 

Tal á starvsfólki / Antal medarbejdere.................................................. 17 17 17 17 16 

Í 2009 vórðu nýggjar roknskaparreglur settar í gildi. Samanlíkningartølini eru generelt ikki tillagaði fyri undanfarin ár, tó eru einstakir roknskaparpostar 

umbrotnir. / I 2009 blev indført nye regnskabsregler. Sammenligningstallene er generelt ikke tilpasset for tidligere år, dog er enkelte regnskabsposter 

ombrudt. 

2011 

2010 

2009 

2008 

2007 

37

Nota / 

Note 



2011 2010 

1.000 kr. 1.000 kr. 

4 Rentuinntøkur / Renteindtægter 

Áogn í lánistovnum og tjóðbankum / 

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker.......................... 1.020 316 

Útlán og onnur áogn / Udlån og andre tilgodehavender........................... 31.701 32.026 

Lánsbrøv / Obligationer............................................................................ 2.572 4.765 

Rentuinntøkur tilsamans / Renteindtægter i alt................................... 35.293 37.107 

5 Rentuútreiðslur / Renteudgifter 

Lánistovnar og tjóðbankar / Kreditinstitutter og centralbanker.............. 1 22 

Innlán og onnur skuld / Indlån og anden gæld......................................... 8.909 11.795 

Eftirstillað kapitalinnskot / Efterstillede kapitalindskud........................... 478 1.176 

Ábyrgdarpeningur / Garantikapital.......................................................... 7 15 

Rentuútreiðslur tilsamans / Renteudgifter i alt.................................... 9.395 13.008 

6 Ómaksgjøld og provisiónsinntøkur / Gebyrer og provisionsindtægter 

Virðisbrævahandil og goymslur / Værdipapirhandel og depoter............. 47 83 

Gjaldsmiðling / Betalingsformidling …………………………………………………….. 1.355 886 

Avgreiðslugjøld / Lånesagsgebyrer………………………………………………………. 905 724 

Ábyrgdarprovisión / Garantiprovision………………………………………………….. 54 399 

Onnur ómaksgjøld og provisiónir / Øvrige gebyrer og provisioner.......... 807 651 

Ómaksgjøld og provisiónsinntøkur tilsamans / 

Gebyrer og provisionsindtægter i alt.................................................... 3.168 2.743 

7 Virðisjavnan / Kursreguleringer 

Lánsbrøv / Obligationer............................................................................ 44 -558 

Partabrøv v.m. / Aktier m.v. .................................................................... -738 -853 

Gjaldoyra / Valuta.................................................................................... 54 0 

Virðisjavnan tilsamans / Kursreguleringer i alt..................................... -640 -1.410 

8 Aðrar vanligar inntøkur / Andre driftsindtægter 

Søluprovisiónir / Salgsprovisioner............................................................ 0 0 

Aðrar inntøkur / Øvrige indtægter........................................................... 1.073 865 

Aðrar vanligar inntøkur tilsamans / Andre indtægter i alt.................... 1.073 865 

38

Nota / 

Note 


9 Útreiðslur til starvsfólk og umsiting / Udgifter til personale og adm. 

Løn og samsýning til stjórn og nevnd / 

Lønninger og vederlag til direktion og bestyrelse 


2011 2010 

1.000 kr. 1.000 kr. 

Løn og samsýning til stjórn / Lønninger og vederlag til direction……………. 927 869 

Løn og samsýning til nevnd / Lønninger og vederlag til bestyrelsen……… 285 217 

Løn og samsýning til stjórn og nevnd tilsamans / 

Lønninger og vederlag til direktion og bestyrelse i alt………………………… 1.213 1.086 

Starvsfólkaútreiðslur / Personaleudgifter 

Lønir / Lønninger ..................................................................................... 8.287 8.201 

Eftirlønir / Pensioner................................................................................ 1.203 1.366 

Útreiðslur til sosiala trygd / Udgifter til social sikring............................... 890 864 

Starvsfólkaútreiðslur tilsamans / Personaleudgifter i alt...................... 10.379 10.431 

Aðrar umsitingarligarútreiðslur / Øvrige administrationsudgifter 

Aðrar umsitingarligarútreiðslur tilsamans / 

Øvrige administrationsudgifter i alt.......................................................... 10.725 10.361 

Útreiðslur til starvsfólk og umsiting tilsamans / 

Udgifter til personale og administration i alt........................................ 22.318 21.878 

Tal á starvsfólki / Antal beskæftigede 

Miðaltal á ársverkum umroknað til heiltíðarstørv / 

Det gns. antal beskæftigede omregnet til heltidsbeskæftigede................ 17 17 

Vísandi til lóg um statsligt innskot í fíggjarstovnar § 8, stk. 9 hevur Sparikassin í 

útroknan og uppgerð av skattskyldugu inntøkuni bert frádrigið helmingin av 

samsýningini til stjórnina, ella t.kr. 435. / 

Med henvisning til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter § 8, stk. 9 har 

Sparekassen i udregning og opgørelse af den skattepligtige indkomst kun fratrukket 

halvdelen af vederlaget til direktionen, eller t.kr. 435. 

Samsýning til grannskoðan / Revisionshonorar 

Samlað samsýning til aðalfundarvalt grannskoðanarvirki, sum útinnur 

lógarkravda grannskoðan / 

Samlet honorar til den generalforsamlingsvalgte revisionsvirksomhed, der 

udfører den lovpligtige revision.......................................................... 450 450 

Herav aðrar tænastur enn grannskoðan / 

Heraf andre ydelser end revision………………………………………………………….. 117 159 

Suðuroyar Sparikassi hevur ikki innanhýsis grannskoðan / 

Suðuroyar Sparikassi har ikke intern revision 

39

Nota / 

Note 


10 Niðurskrivingar av útlánum og onnur áogn v.m. / 

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v. 


2011 2010 

1.000 kr. 1.000 kr. 

Stakniðurskrivingar / Individuelle nedskrivninger 

Niðurskrivingar í árinum / Nedskrivninger i årets løb……………………………. 5.149 7.471 

Afturførdar niðurskrivingar framdar undanfarin ár / 

Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår............. - 915 -3.142 

Broyting av øðrum avsetingum / 

Regulering af andre hensættelser.............................................................. 422 550 

Staðfest tap (avskrivað) ikki áður stakniðurskrivað / 

Endelig tabt (afskrevet) ikke tidligere individuelt nedskrevet.................... 127 192 

Avseting viðvíkjandi Bankapakka I / 

Hensættelse vedrørende Bankpakke I....................................................... 0 1.067 

Inngoldið frá áður avskrivaðari áogn / 

Indgået på tidligere afskrevne fordringer.................................................. 172 -4 

Stakniðurskrivingar tilsamans / Individuelle nedskrivninger i alt.......... 4.612 6.134 

Bólkaniðurskrivingar / Gruppevise nedskrivninger 

Niðurskrivingar í árinum / Nedskrivninger i årets løb………………………….…. 831 139 

Bólkaniðurskrivingar tilsamans / Gruppevise nedskrivninger i alt......... 5.443 6.273 

Renta uppá niðurskrivaði útlán (Støk og bólkaði) / 

Rente af nedskrevne udlån (individuelle og gruppevise)…......................... - 487 -1.179 

Niðurskrivingar av útlánum og onnur áogn v.m. tilsamans / 

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v.……………………………… 4.956 5.094 

11 Úrslit av kapitalpørtum í assosieraðum fyritøkum / 

Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder 

Úrslit av kapitalpørtum í assosieraðum fyritøkum v.m. / 

Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder m.v………............... 0 0 

Úrslit av kapitalpørtum í assosieraðum fyritøkum tilsamans / 

Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder i alt..................... 0 0 

12 Skattur / Skat 

Roknaður skattur av ársvinningi / Beregnet skat af årets indkomst......... 0 0 

Broytingar í útsettum skatti / Regulering af udskudt skat........................ -133 -453 

Javnan av roknaðum skatti undanfarin ár / 

Regulering af tidligere års beregnet skat.................................................. 0 81 

Skattur tilsamans / Skat i alt................................................................ -133 -372 

13 Effektivt skattaprosent / Effektiv skatteprocent 

Skattaprosent / Selskabsskattesats……………………………………………………… 18,0 18,0 

Inntøkur og útreiðslur, ið skattur ikki skal roknast av / 

Regulering for skat af skattefrie indtægter og ikke fradragsberettigede 

omkostninger............................................................................................. -7,0 -1,4 

Javnan av roknaðum skatti undanfarin ár / 

Regulering af skat vedrørende tidligere år................................................ 0,0 -1,4 

Effektivt skattaprosent tilsamans / Effektiv skatteprocent i alt............ 11,0 15,2 

40

Nota / 

Note 



2011 2010 

1.000 kr. 1.000 kr. 

14 Áogn í lánistovnum og tjóðbankum býtt eftir lánitíð / 

Tilgodeh. hos kreditinst. og centralbanker fordelt efter restløbetid 

Uttan uppsøgn / Anfordringstilgodehavender......................................... 29.145 15.577 

Til og við 3 mánaðir / Til og med 3 mdr. .................................................. 0 0 

Yvir 3 mánaðir til og við 1 ár / Over 3 mdr. til og med 1 år...................... 0 0 

Yvir 1 ár til og við 5 ár / Over 1 år til og med 5 år..................................... 0 0 

Yvir 5 ár / Over 5 år................................................................................... 

Áogn í lánistovnum og tjóðbankum tilsamans / 

0 0 

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt................ 

29.145 15.577 

Sum verður býtt soleiðis: / Der fordeles således: 

Áogn upp á uppsøgn í tjóðbankum / 

Tilgodehavender på opsigelse hos centralbanker………………………………….. 0 0 

Áogn í lánistovnum / Tilgodehavender hos kreditinstitutter.................... 

Áogn í lánistovnum og tjóðbankum tilsamans / 

29.145 15.577 

Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker i alt................ 

29.145 15.577 

15 Útlán og onnur áogn til amortiseraðan kostprís / 

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris 

Uttan uppsøgn / Anfordring..................................................................... 133 384 

Til og við 3 mánaðir / Til og med 3 mdr. .................................................... 31.398 27.786 

Yvir 3 mánaðir til og við 1 ár / Over 3 mdr. til og med 1 år...................... 32.589 32.757 

Yvir 1 ár til og við 5 ár / Over 1 år til og med 5 år..................................... 132.118 124.974 

Yvir 5 ár / Over 5 år................................................................................... 

Útlán og onnur áogn til amortiseraðan kostprís tilsamans / 

281.341 271.204 

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris i alt............... 

477.579 457.105 

Avtalurnar eru býttar eftir restlánitíð, um hesar ikki verða uppsagdar innan 

avtalaðan lokadag. / Aftalerne er fordelt efter restløbetid, såfremt disse ikke 

opsiges inden aftalt udløbsdato. 

Útlán og onnur áogn áðrenn niðurskriving / 

Udlån og tilgodehavender før nedskrivning…………………………………………… 23.121 19.720 

Niðurskriving / Nedskrivning………………………………………………………………… 10.889 11.390 

Virði av útlánum, har objektiv indikatión um virðisminking er hend 

tilsamans / Værdi af udlån, hvor der er indtruffet objektiv indikation for 

værdiforingelse i alt………………………………………………………………………………. 12.232 8.330 

Steðgað renturokning / Standset renteberegning 

Útlán og onnur áogn, har renturokning er steðgað, er við ársenda / 

Udlån og tilgodehavender med standset renteberegning udgør på 

balancetidspunktet.................................................................................... 18.842 2.249 

41

Nota / 

Note 


16 Virði av útlánum, har objektiv indikatión um virðisminking er hend / 

Værdi af udlån, hvor der er indtruffet objektiv indikation for 

værdiforringelse 


2011 2010 

1.000 kr. 1.000 kr. 

Sundurgreining av niðurskrivingum av útlánum / 

Specifikation af nedskrivninger på udlån 

Stakniðurskrivingar / Individuelle nedskrivninger 

Niðurskrivingar primo / Nedskrivninger primo......................................... 11.390 9.100 

Rættingar til primo/ Rettelser til primo…………………………………………………. 0 499 

Niðurskrivingar í árinum / Nedskrivninger i årets løb............................... 5.149 7.471 

Renta uppá niðurskrivaði útlán (Støk og bólkaði) / 

Rente af nedskrevne udlån (individuelle og gruppevise)........................... 487 1.179 

Afturførdar niðurskrivingar framdar undanfarin ár / 

Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår............. - 915 -4.312 

Staðfest tap, áður niðurskrivað / Endelig tabt tidligere nedskrevet………. -5.222 -2.547 

Niðurskrivingar ultimo / Nedskrivninger ultimo………………………………… 10.889 11.390 

Samlað útlán, har stakniðurskrivingar eru framdar (uppgjørt áðrenn 

niðurskrivingar) / Summen af udlån, hvorpå der er foretaget individuelle 

nedskrivninger (opgjort før nedskrivninger)………………………… 23.121 19.720 

Bólkaniðurskrivingar / Gruppevise nedskrivninger 

Niðurskrivingar primo / Nedskrivninger primo......................................... 141 2 

Niðurskrivingar í árinum / Nedskrivninger i årets løb............................... 831 138 

Niðurskrivingar ultimo / Nedskrivninger ultimo................................... 972 140 

Niðurskrivingar av útláni og aðrari áogn tilsamans / 

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender i alt…………………………………. 11.861 11.531 

Útlán og onnur áogn til amortiseraðan kostprís / 

Udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris 

Bruttoútlán / Bruttoudlån……………………………………………………………………. 492.454 472.649 

Amortisering av ómaksgjøldum / Gebyramortisering…………………………… 3.014 4.014 

Niðurskrivingar av útlánum og aðrari áogn / 

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender………………………………………… 11.861 11.531 

Útlán og onnur ogn til amortiseraðan kostprís tilsamans / 

Udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris i alt………………………. 477.579 457.105 

Avsett til tap uppá ábyrgdir / Hensættelser til tab på garantier 

Samlaðar avsetingar uppá ábyrgdir við ársbyrjan / 

Akkumulerede hensættelser til tab på garantier primo…………………………. 

0 

0 

Avsett í árinum / Hensat i året.................................................................. 

Samlaðar avsetingar uppá ábyrgdir við ársenda / 

0 550 

Akkumulerede hensættelser til tab på garantier ultimo……………………… 

0 

550 

42



2011 2010 

% ultimo árið / 

% ultimo året 

% ultimo árið / 

% ultimo året 

17 Útlán og ábyrgdir býtt eftir sektorum og vinnum / 

Relative fordeling af udlån og garantier på sektorer og brancher 

Almennir mynduleikar / Offentlige myndigheder..................................... 2 3 

Vinnulív, herundir: / Erhverv, herunder: 

Landbúnaður, veiða og skógbrúk / Landbrug, jagt og skovbrug.......... 0 0 

Fiskiskapur / Fiskeri............................................................................... 2 3 

Framleiðsla, ráevnisvinna, hita- og streymveiting o.l. / 

Fremstillingsvirks., råstofudv., el-, gas-, vand- og varmeværker………… 4 4 

Byggivirksemi / Bygge- og anlægsvirksomhed...................................... 1 1 

Handil, matstovu- og hotelvirksemi / 

Handel, restaurations- og hotelvirksomhed........................................... 4 6 

Flutningur, post og telefon / Transport, post og telefon...................... 5 3 

Láns-, fíggjar- og tryggingarvirksemi / 

Kredit- og finansierings- samt forsikringsvirksomhed........................... 2 2 

Ognarfyrisiting og handil, handilstænasta / 

Ejendomsadministration og handel, forretningsservice....................... 3 2 

Aðrar vinnur / Øvrige erhverv............................................................... 3 4 

Vinnur tilsamans / Erhverv i alt................................................................. 24 25 

Privat / Private........................................................................................... 74 72 

Útlán og ábyrgdir tilsamans / Udlån og garantier i alt.......................... 100 100 

18 Standardtreytir / Standardvilkår 

Vinnukundar / Erhvervskunder 

Vanliga kunnu útlán til vinnukundar uttan ávaring sigast upp, óansæð um 

lánstreytirnar eru fylgdar ella ikki. Siður er tó, at vinnukundar vanliga fáa 

eina freist á 2 vikur til at inngjalda upphæddina. Vanliga verður kravt, at 

vinnukundar regluliga lata fíggjarligar upplýsingar inn til Sparikassan. / 

Typisk kan udlån til erhvervskunder opsiges uden varsel, uanset om lånet er 

misligholdt eller ej. Det er dog kutyme, at erhvervskunder får en frist på 

typisk 2 uger til at indbetale beløbet. Der stilles normalt krav om, at 

erhvervskunder løbende afleverer økonomiske oplysninger til Sparekassen. 

Privatkundar / Privatkunder 

Vanliga er ein uppsagnarfreist á 3 mánaðir fyri útlán. Um kundar ikki halda 

lánstreytirnar, er møguleiki fyri at siga láni upp uttan ávaring. Vanliga 

verður krav sett til kundar um fíggjarligar upplýsingar, tá talan er um nýggj 

lán ella broytingar til verandi lán. / 

Typisk er der et opsigelsesvarsel for udlån på 3 måneder. Ved kunders 

misligholdelse er der dog mulighed for at opsige uden varsel. Der stilles 

normalt krav til kunder om økonomiske oplysninger ved nylån samt 

ændringer til eksisterende udlån. 

43



2011 2010 

1.000 kr. 1.000 kr. 

19 Lánsbrøv til dagsvirði / Obligationer til dagsværdi 

Statslánsbrøv / Statsobligationer…………………………………………………………. 0 21.206 

Realkredit lánsbrøv / Realkreditobligationer………………………………………… 11.103 44.270 

Onnur lánsbrøv / Øvrige obligatiner…………………...………………………………. 95 10.308 

Lánsbrøv til dagsvirði tilsamans / Obligationer til dagsværdi i alt……… 11.198 75.784 

20 Lánsbrøv til amortiseraðan kostprís / 

Obligationer til amortiseret kostpris 

Statslánsbrøv / Statsobligationer…………………………………………………………. 38.913 5.003 

Realkredit lánsbrøv / Realkreditobligitioner…………………………………………. 46.878 51.211 

Onnur lánsbrøv / Øvrige obligatiner……………………………………………………… 0 0 

Lánsbrøv til amortiseraðan kostprís tilsamans / 

Obligationer til amortiseret kostpris i alt…………………………………………… 85.791 56.214 

21 Partabrøv v.m. / Aktier m.v. 

Partabrøv/íløgufelagsprógv sum eru skrásett á keypsskálanum í 

Keypmannahavn / Aktier/investeringsforeningsbeviser noteret på 

Københavns Fondsbørs…………………………………………………………………………. 1.242 1.500 

Partabrøv/íløgufelagsprógv sum eru skrásett á ørðum keypsskálanum 

/ Aktier/investeringsforeningsbeviser noteret på andre 

fondsbørser…………………………………………………………………………. 68 465 

Ikki skrásett partabrøv tikin við til dagsvirði/ 

Unoterede aktier optaget til dagsværdi………………………………………. 4.370 5.003 

Ikki skrásett partabrøv tikin við til kostprís / 

Unoterede aktier optaget til kostpris……………………………………………………. 0 40 

Partabrøv v.m. tilsamans / Aktier m.v. i alt.......................................... 5.680 7.008 

22 Grundøkir og bygningar / Grunde og bygninger 

Endurmett virði við endan av undanfarna roknskaparári / 

Omvurderet værdi ved det foregående regnskabsårs afslutning.............. 9.348 5.494 

Tilgongd í árinum, herundir ábøtur / 

Tilgang i årets løb, herunder forbedringer…………………………………………….. 5.391 3.946 

Frágongd í árinum / Afgang i årets løb..................................................... 0 0 

Avskrivingar / Afskrivninger...................................................................... 33 92 

Virðisbroytingar, sum í árinum eru førdar beinleiðis á eginpeningin / 

Værdiændr., som i løbet af året er indregnet direkte på egenkap…………. 0 0 

Virðisbroytingar, sum í árinum eru førdar i rakstrarroknskapin / 

Værdiændringer, som i løbet af året er indregnet i resultatopgørelsen… -1.732 0 

Aðrar broytingar / Andre ændringer........................................................ -161 0 

Endurmett virði ultimo / Omvurderet værdi ultimo………………..………… 12.813 9.348 

Uttanhýsis fakfólk hevur verið við at mett um virðið á avgreiðslubygningunum. 

/ Ekstern ekspert har medvirket ved målingen af værdien af 

domicilejendomme. 

44

Nota / 

Note 


23 Onnur ítøkilig ogn / Øvrige materielle aktiver 


2011 2010 

1.000 kr. 1.000 kr. 

Kostprísurin / Kostprisen 

Kostprísurin við endan av undanfarna roknskaparári uttan av- og 

niðurskrivingar / Kostprisen ved foregående regnskabsårs afslutning uden 

af- eller nedskrivninger..................................................................... 13.151 11.095 

Tilgongd í árinum, herundir ábøtur / 

Tilgang i årets løb, herunder forbedringer................................................ 2.037 2.056 

Frágongd í árinum / Afgang i årets løb.................................................... 0 0 

Samlaði kortprísurin við ársenda / 

Den samlede kostpris på balancetidspunktet....................................... 15.188 13.151 

Niður- og avskrivingar / Ned- og afskrivninger 

Niður- og avskrivingar við endan av undanfarna roknskaparári / 

Ned- og afskrivninger ved det foregående regnskabsårs afslutning......... 10.039 9.034 

Avskrivingar í árinum / Årets afskrivninger............................................... 1.157 1.005 

Samlaðar av- og niðurskrivingar við ársenda / 

De samlede af- og nedskrivninger på balancetidspunktet..................... 11.196 10.039 

Onnur ítøkilig ogn við ársenda tilsamans / 

Øvrige materielle aktiver i alt på balancetidspunktet........................... 3.992 3.112 

24 Útsett skattaogn / Udskudte skatteaktiver 

Útsett skattaáogn primo / Udskudte skatteaktiver primo………….............. 890 518 

Broyting útsettum skatti / Ændring i udskudt skat………………………………… 133 372 

Útsettur skattaáogn við ársenda / Udskudte skatteaktiver ultimo……… 1.023 890 

Tann uppgjørda skattaognin viðv. hesum postunum í fíggjarstøðuni: / Det 

opgjorte udskudte skatteaktiv relaterer sig til følgende balanceposter: 

Ítøkilig ogn / Materielle aktiver................................................................ 695 258 

Skattligt hall / Skattemæssigt underskud……………………………………………… 328 632 

Útsettur skattur netto / Udskudt skat netto……………………………………… 1.024 890 

Útsetti skatturin er roknaður við / Udskudt skat er beregnet med………... 18,0% 18,0% 

45

Nota / 

Note 



2011 2010 

1.000 kr. 1.000 kr. 

25 Skuld til lánistovnar og tjóðbankar / 

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker 

Uttan uppsøgn / Anfordring..................................................................... 215 2.020 

Innlán við uppsøgn / Indlån med opsigelsesvarsel 

Til og við 3 mánaðir / Til og med 3 mdr. .................................................. 0 0 

Yvir 3 mánaðir til og við 1 ár / Over 3 mdr. til og med 1 år...................... 0 0 


Yvir 5 ár / Over 5 år................................................................................... 0 0 

Skuld til lánistovnar og tjóðbankar tilsamans / 

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt..................................... 215 2.020 


Skuld til lánistovnar / Gæld til kreditinstitutter........................................ 215 2.020 

Skuld til tjóðbankar / Gæld til centralbanker........................................... 0 0 

Skuld til lánistovnar og tjóðbankar tilsamans / 

Gæld til kreditinstitutter og centralbanker i alt..................................... 215 2.020 

26 Innlán og onnur skuld / Indlån og anden gæld 

Uttan uppsøgn / Anfordring..................................................................... 332.083 314.391 

Innlán við uppsøgn / Indlån med opsigelsesvarsel 

Til og við 3 mánaðir / Til og med 3 mdr. .................................................. 36.680 35.290 

Yvir 3 mánaðir til og við 1 ár / Over 3 mdr. til og med 1 år...................... 279.384 322.397 


Yvir 5 ár / Over 5 år......................................................................... 0 0 

Innlán og onnur skuld tilsamans / Indlån og anden gæld i alt.............. 648.147 672.078 


Uttan uppsøgn / Anfordring..................................................................... 332.083 314.391 

Við uppsøgn / Med opsigelsesvarsel........................................................ 179.469 207.170 

Tíðarinnskot / Tidsindskud........................................................................ 116.088 132.029 

Serligir innlánshættir / Særlige indskudsformer....................................... 20.507 18.488 

Innlán og onnur skuld tilsamans / Indlån og anden gæld i alt.............. 648.147 672.079 

27 Avsetingar til eftirløn og líknandi skyldur / 

Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser 

Fyrrverandi limir í stjórn / Førhenværende medlemmer af direktion……. 648 677 

Avsett til indskydergarantifonden / Hensat indskydergarantifonden ……. 149 0 

Avsetingar til eftirlønir og líknandi skyldur tilsamans / 

Hensættelser til pensioner o.l. forpligtelser i alt………………………………… 797 677 

46

Nota / 

Note 



2011 2010 

1.000 kr. 1.000 kr. 

28 Eftirstillað kapitalinnskot / Efterstillede kapitalindskud 


Yvir 1 ár til og við 5 ár / Over 1 år til og med 5 år 10.096 10.012 

Yvir 5 ár / Over 5 år 0 0 

Eftirstillað kapitalinnskot tilsamans / Efterstillede kapitalindskud i alt 10.096 10.012 

Lánið á t.kr. 10.096 er innroknað sum hybrid kapitalur. Í møguligum 

konkursi ella likvidatión stendur lánið aftanfyri alla aðra eftirstillaða skuld. 

Statslánið á t.kr. 10.097 via Bankapakka II er í postinum, lánið er avtalað í 

oktobur 2009, við einum rentusatsi á 11,31%. Við í uppgerðini av 

grundkapitali verða tær t.kr. 10.097 íroknaðar sum hybrid kjarnukapitalur á 

t.kr. 10.096 (frádrigið stovningarkostað). Hybrid kapitalurin kann í fyrsta lagi 

afturgjaldast í 2013. Rentutilskrivingin er steðgað í 2011, tí Eginpeningurin 

er lægri enn Partapeningurin. 

/ Lånet på i alt 10.096 t.kr. er optaget som hybrid kapital. I tilfælde af 

konkurs eller likvidation er lånet efterstillet al anden efterstillet gæld. 

Statslånet på 10.097 t.kr. via Bankpakke II indgår i posten, statslånet er 

indgået i oktober 2009, med rentesats på 11,31%. Ved opgørelse af 

basiskapital medregnes de 10.012 t.kr. som hybrid kernekapital på 10.096 

t.kr. (fradrag for stiftelsesomkostninger). Hybridkapitalen kan tidligst 

indfries i 2013. Rentetilskrivningen er standset i 2011, fordi Egenkapitalen 

er minde end Aktiekapitalen. 

29 Eventual skyldur / Eventualforpligtelser 

Ábyrgdir v.m. / Garantier m.v. 

Fíggjarábyrgdir / Finansgarantier............................................................... 7.129 6.112 

Aðrar ábyrgdir / Øvrige garantier............................................................. 507 1.787 

Ábyrgdir v.m. tilsamans / Garantier m.v. i alt...................................... 7.636 7.899 

Ábyrgdir brutto / Brutto garantier……………………………………………………….. 7.636 8.449 

Avsetingar uppá ábyrgdir / 

Hensættelser til tab på garantier.......................................................... 0 -550 

Ábyrgdir tilsamans / Garantier i alt…………………………………………………… 7.636 7.899 

47


Nota / Note 30. Avleidd fíggjaramboð / Afledte finansielle instrumenter 

Avleidd fíggjaramboð verða einans nýtt til at tryggja 

váða Sparikassans. Gjaldoyra- og rentusáttmálar verða 

nýttir til at tryggja gjaldoyra- og rentuváða Sparikassans. 

Tryggingin verður ongantíð 100%. Tí hevur Sparikassin 

ein eginváða, hóast hann er sera lítil. Sparikassin hevur 

eingi avleidd fíggjaramboð pr. 31.12.2011. 

Nota / Note 31. Fíggjarligir váðar og politikkur og mál fyri stýring av fíggjarligum váðum / 

Finansielle risici og politikker og mål for styring af finansielle risici 

Váðar kunnu vera av ymiskum slag. Endamálið við 

mannagongdum Sparikassans viðvíkjandi váðastýring, er 

at avmarka tap, ið kunnu standast av m.a. óvæntaðari 

gongd á fíggjarmarknaðinum. 

Sparikassin mennir alsamt síni amboð til at finna og 

stýra teimum váðum, ið dagliga ávirka Sparikassan. 

Nevndin ásetir yvirskipaðu rammurnar og 

meginreglurnar fyri váða- og kapitalstýring og fær 

alsamt frágreiðingar um váðagongdina, og 

váðarammurnar verða brúktar. 

Lániváði 

Tann størsti váðin er lániváðin. Mannagongdir Sparikassans 

at stýra lániváðanum eru tí skipaðar við tí fyri 

eyga at tryggja, at viðskifti við kundar og lánistovnar 

altíð eru innan fyri tær rammur og trygdakrøv, ið nevnd 

Sparikassans hevur ásett. Handil við ”fíggjartólum” er 

avmarkaður til lánistovnar, ið hava høgt kredittvirði. 

Somuleiðis eru ásettar mannagongdir, ið avmarka váðan 

mótvegis øllum lánistovnum, ið Sparikassin hevur 

handilsligt samband við. Størri útlán eru tryggjað við 

nøktandi trygd. 

Samlaði lániváðin (kredittváðin) er samansettur av 

upphæddum, ið eru at finna bæði innan og uttan 

fíggjarjavnan. Lániváðin fevnir um vanligt 

sparikassavirksemi eins og handilsvirksemi. 

Sparikassin fylgir alsamt hvørjum einstøkum útláni og 

ábyrgd yvir 300 t. kr. hjá privatkundum og vinnulívskundum. 

Øðrum útlánum og ábyrgdum verður hildið 

eyga við bólkavís, tó soleiðis, at eru objektivar 

ábendingar um ein trupulleika, verða hesi mál mett 

hvørt fyri seg. 


Afledte finansielle instrumenter anvendes alene til 

afdækning af Sparekassens risici. Valuta- og 

rentekontrakter anvendes til afdækning af Sparekassens 

valuta- og renterisici. Afdækningerne kan ikke matches 

100%, hvorfor Sparekassen har en egenrisiko, der dog er 

særdeles beskeden. Sparekassen har ingen afledte 

finansielle instrumenter pr. 31.12.2011. 

Sparekassen er eksponeret over for forskellige typer af 

risici. Formålet med Sparekassens politikker for 

risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som 

følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle 

markeder. 

Sparekassen udvikler løbende sine værktøjer til 

identifikation og styring af de risici, som til daglig 

påvirker Sparekassen. Bestyrelsen fastlægger de 

overordnede rammer og principper for risiko- og 

kapitalstyring og modtager løbende rapportering om 

udvikling i risici og udnyttelse af de tildelte 

risikorammer. 

Kreditrisiko 

De væsentligste risici i Sparekassen vedrører i sagens 

natur kreditrisiko. Sparekassens risikostyringspolitikker 

er derfor tilrettelagt med henblik på at sikre, at 

transaktioner med kunder og kreditinstitutter til 

stadighed ligger inden for de af bestyrelsen vedtagne 

rammer og forventede sikkerheder. Modparter til 

derivater er begrænset til at være kreditinstitutter, der 

har en høj kreditværdighed. Der er endvidere vedtaget 

politikker, der begrænser eksponeringen i forhold til 

ethvert kreditinstitut, som Sparekassen har forretninger 

med. Større udlån er dækket ved tilstrækkelig likvid 

sikkerhed. 

Den samlede krediteksponering er sammensat af 

balanceførte og ikke balanceførte poster. Eksponeringen 

omfatter både den almindelige sparekasseforretning og 

handelsaktiviteterne. 

Sparekassen følger løbende alle udlån og garantier over 

300 t.kr. på private kunder og 300 t.kr. på erhvervskunder 

på individuel basis. Øvrige udlån og garantier 

overvåges på gruppevis basis dog sådan, at når 

objektive indikatorer viser, at der kan opstå et konkret 

problem med et engagement, bliver disse ligeledes 

vurderet individuelt. 

48


Sparikassin flokkar kundarnar í bólkar svarandi til tann 

váða, sum verður hildin at knýta seg til tann einstaka 

kundan. Flokkingin av privatkundum verður gjørd við 

støði í peningi, kundin hevur at ráða yvir, trygd og ogn, 

meðan vinnulívskundar verða flokkaðir eftir vinningi, 

eginogn og trygd. 

Marknaðarváði 

Marknaðarváði Sparikassans verður stýrdur eftir 

fastløgdum mørkum fyri fleiri ymisk váðamál. Uppgerð, 

eftiransing og frágreiðing um marknaðarváðan fer fram 

vikuvís. Umsitingardeildin skrivar frágreiðing. 

Stjórnin fær dagliga frágreiðing um váðan. Nevndin fær 

eina ferð um mánaðin frágreiðing um gongdina í 

marknaðarváðanum. 

• Rentuváði 

Ávirkan, ið broyting av rentuni á 1% hevur á 

dagsvirði 

Rentuváðin verður útroknaður samsvarandi vegleiðing 

frá Fíggjareftirlitinum. 

• Partabrævaváði 

Mannagongdir fyri íløgur í partabrøv 

Hámarks váði 

Í leiðreglunum frá nevndini til stjórn Sparikassans er 

ásett eitt hámark fyri váðan, ið Sparikassin hevur loyvi til 

at átaka sær. 

• Gjaldoyraváði 

Hvørji gjaldoyru eru loyvd í Sparikassanum 

Mannagongdir fyri hámarks váða 

Sparikassin hevur viðtikið rættningslinjur fyri, hvørji 

gjaldoyru eru loyvd at átaka sær váða av. 

Gjaldførisváði 

• Gjaldførisstýring 

• Gjaldføristilbúgving 

Gjaldføristilbúgvingin verður stýrd við at hava nóg mikið 

av gjaldføri og lætt umsetiligum virðisbrøvum, at hava 

kreditmøguleikar og at kunna enda marknaðarpositiónir. 

Gjaldføristilbúgvingin verður ásett sambært 

einum máli um at tryggja eina nøktandi gjaldføristilbúgving. 

Sparikassin miðar eftir at hava betri gjaldføri 

enn kravt verður í lógini um fíggjarligt virksemi. 

Suðuroyar Sparikassi hevur gott gjaldføri í 2011. 

Sparikassin ansar alsamt eftir gjaldførinum og ger 

stresstestir í aktivu stýringini av Sparikassanum. 

Nevndin í Sparikassanum fær mánaðarliga frágreiðing 

um gongdina í gjaldførisváðanum. Nevndin hevur sum 

mál, at hava ein yvirdekning á í minsta lagi 100%. 


Sparekassen klassificerer kunderne i grupper i 

overensstemmelse med den risiko, der vurderes at være 

forbundet med lån til den enkelte kunde. Klassificeringen 

sker for privatkunder på baggrund af rådighedsbeløb, 

sikkerhed og reel formue, mens erhvervskunder 

klassificeres efter indtjening, egenkapital og sikkerhed. 

Markedsrisiko 

Sparekassens markedsrisiko styres via fastsatte limits 

for en lang række af risikomål. Opgørelse, overvågning 

og rapportering af markedsrisici sker på ugebasis. 

Rapporteringen udarbejdes af administrationsafdelingen. 

Direktionen modtager dagligt rapportering om risici. 

Bestyrelsen modtager rapportering om udvikling i 

markedsrisici på månedsbasis. 

• Renterisiko 

Effekt af ændring i renten på 1%-point på 

dagsværdier 

Renterisikoen beregnes i overensstemmelse med 

Finanstilsynets vejledning. 

• Aktierisiko 

Politik for investering i aktier 

Max. eksponering 

I bestyrelsens retningslinjer til direktionen er der 

indbygget et maksimum for den risiko, Sparekassen må 

påtage sig. 

• Valutarisiko 

Hvilke valutaer er tilladt i Sparekassen 

Politik for max. eksponering 

Sparekassen har vedtaget retningslinjer for, hvilke 

valutaer det er tilladt at have en eksponering i. 

Likviditetsrisiko 

• Likviditetsstyring 

• Likviditetsberedskab 

Sparekassens likvide beredskab bliver styret ved at 

opretholde tilstrækkelige likvider, ultralikvide 

værdipapirer, tilstrækkelige kreditfaciliteter samt evnen 

til at lukke markedspositioner. Det likvide beredskab 

fastlægges ud fra en målsætning om at sikre et 

tilstrækkeligt og stabilt likvidt beredskab. Sparekassen 

tilstræber at have en overdækning i forhold til kravene i 

lov om finansiel virksomhed. 

Suðuroyar Sparikassi har i 2011 en god likviditet. 

Sparekassen overvåger løbende sin likviditet og udfører 

stresstest, som et aktivt led i styringen af Sparekassen. 

Bestyrelsen modtager rapportering om udviklingen i 

likviditetsrisici på månedsbasis. Bestyrelsen som mål en 

overdækning på minst 100%. 

49


Rakstrarváði 

Fyri at minka um tapsvandan orsakað av rakstrarváða 

hevur Sparikassin ásett fleiri mannagongdir. Ein týðandi 

partur av hesum er trygdarmannagongdin, ið setir eina 

røð av krøvum til IT og starvsfólk, og sum eisini setir 

fleiri minstukrøv til handfaring av viðkvomum 

upplýsingum. Harumframt arbeiðir Sparikassin júst nú 

við neyðætlanum fyri IT, ið skulu avmarka tap í 

sambandi við vantandi IT tøkni ella aðra líknandi 

kreppustøðu. Sparikassin vil fegin hava eitt gott 

eftiransingarumhvørvi og hevur tí eisini ásett fleiri 

aðalkrøv fyri, hvussu eftiransingin skal skipast. 

Suðuroyar Sparikassi er ein lítil peningastovnur og er 

sostatt bundin av ávísum lyklastarvsfólkum. Tískil roynir 

Sparikassin í størst møguligan mun at útbúgva starvsfólk 

á økjum, ið Sparikassin metir seg koma at hava størstan 

tørv á í nærmastu framtíð. 

Sparikassin hevur sett á stovn eitt eftirlit, ið skal verða 

við til at tryggja, at stovnurin alsamt livir upp til 

uttanhýsis- eins og innanhýsis krøv 

Sparikassin arbeiðir í hesum døgum við fyrimyndum og 

framferðarhættum sum lið í teimum nýggju kapitaldekkningsreglunum. 

Tað er politikkur Sparikassans, at 

rakstrarváðin alsamt verður avmarkaður við atliti til teir 

kostnaðir, ið standast av hesum. 


Operationel risiko 

Sparekassen har med henblik på at mindske tab som 

følge af operationelle risici udarbejdet flere politikker. 

En central del heraf er sikkerhedspolitikken, der stiller en 

række krav til IT og personale, ligesom den stiller en 

række minimumskrav til håndtering af følsomme 

oplysninger. Herudover udarbejder Sparekassen i 

øjeblikket nødplaner for IT, som skal begrænse tab i 

tilfælde af manglende IT-faciliteter eller anden lignende 

krisesituation. Sparekassen ønsker et stærkt kontrolmiljø 

og har derfor også udarbejdet en række standarder for, 

hvorledes kontrol skal foregå. 

Sparekassen er qua sin størrelse afhængig af visse 

nøglemedarbejdere. Sparekassen søger i videst muligt 

omfang at uddanne medarbejdere på områder, hvor det 

vurderes, at Sparekassen har den største afhængighed. 

Sparekassen har etableret en compliancefunktion, der 

skal medvirke til at sikre, at vi til enhver tid lever op til 

eksterne såvel som interne krav. 

Sparekassen arbejder p.t. med modeller og metoder som 

led i de nye kapitaldækningsregler. Det er Sparekassens 

politik, at de operationelle risici til stadighed begrænses 

under hensynstagen til de omkostninger, der er 

forbundet hermed. 

50



Nota / Note 32. Gjaldoyraváði / Valutaeksponering 

2011 2010 

t.kr. t.kr. 

Gjaldoyrabýti býtt eftir høvuðsgjaldoyrum (netto) / 

Valutafordeling på hovedvalutaer (netto): 

EUR 15 68 

GBP 7 21 

SEK 13 536 

CHF 0 -748 

USD 8 189 

NOK 135 372 

CAD 1 0 

YEN 10 0 

Onnur gjaldoyru / Øvrige 0 18 

189 456 

Ogn í fremmandum gjaldoyra tilsamans / Aktiver i fremmed valuta i alt 189 1.204 

Skuld í fremmandum gjaldoyra tilsamans / Passiver i fremmed valuta i alt 0 748 

Gjaldoyraábending 1 (gjaldoyrapositión) / Valutaindikator 1 (valutaposition) 4,8 0,9 

Gjaldoyraábending 2 (gjaldoyraváði) / Valutaindikator 2 (valutarisiko) 0 37 

Gjaldoyraábending 1 verður uppgjørd sum samløgan av størsta talvirðinum av ognum ella nettoskuld. Ábending 1 vísir 

eitt mát fyri samlaða gjaldoyraváðanum. / 

Valutaindikator 1 opgøres som summen af den største numeriske værdi af aktiver (lang position) eller nettogæld. 

Indikator 1 viser et mål for den samlede valutarisiko. 

Gjaldoyraábending 2 er grundað á ein hagfrøðiligan kanningarhátt, har tær søguligu upplýsingarnar eru uppgjørdar av 

donskum myndugleikum og vísa samlaða tapsváðan. / 

Valutaindikator 2 er baseret på en statistisk metode, hvor de historiske data er gjort op af de danske myndigheder og er 

et udtryk for den samlede tabsrisiko. 

51

Nota / 

Note 


33 Nærstandandi partar / Nærstående parter 

Allir handlar millum nærstandandi partar verða framdir til 

marknaðartreytir. / Alle transaktioner med nærstående parter sker på 

markedsvilkår. 

Nærstandandi partar við avgerandi ávirkan á peningastovnin: / 

Nærstående parter med bestemmende indflydelse over 

pengeinstituttet: 

Eingin hevur avgerandi ávirkan á peningastovnin. / 

Ingen har bestemmende indflydelse over pengeinstituttet. 

Stjórn og nevnd / Direktion og bestyrelse 

Stødd av lánum, veðsetingum, kautiónum og ábyrgdum, og tilhoyrandi 

trygdir stovnað til niðanfyrinevndu limum í leiðsluni: / Størrelsen af lån, 

pant, kaution eller garantier samt tilhørende sikkerhedsstillelse stiftet 

for nedennævnte ledelsesmedlemmer: 


2011 2010 

1.000 kr. 1.000 kr. 

Lán / Lån 

Stjórn, rentustig 5,7% / Direktion, rentesats 5,7%................................... 2.483 2.424 

Nevnd, rentustig 4,7% - 5,7% / Bestyrelse, rentesats 4,7% -5,7%............ 1.209 1.318 

Trygdir / Sikkerhedsstillelse 

Stjórn / Direktion...................................................................................... 2.483 2.424 

Nevnd / Bestyrelse.................................................................................... 1.209 1.318 

Millumverandini eru veitt til marknaðartreytir, bæði rentu- og 

ábyrgdarómaksgjaldssatsir. / Engagementerne er ydet på markedsmæssige 

vilkår, såvel rente- som garantiprovisionssatser. 

34 Partaeigarar, sum eiga meir enn 5 % av partapeninginum / 

Aktionærer, som ejer mere end 5 % af aktiekapitalen 

Suðuroyargrunnurin 

FO-900 Vágur 

Tað eru útgivin 40.108 stk. partabrøv við áljóðanði virði á 1.000 kr. / 

Der er udstedt 40.108 stk. aktier med pålydende værdi 1.000 kr. 

52

Nota / 

Note 


35 Partabrævaogn í Suðuroyar Sparikassi P/F við ársenda hjá nevnd og 

stjórn / 

Aktiebesiddelse í Suðuroyar Sparikassi P/F ved årsafslutning hos 

bestyrelse og direktion 

Tal av partabrøvum 

Eginpartabrøv / 

Antal aktier 


Partabrøv 

tilsamans / 

Aktier i alt 

Nevnd / Bestyrelse 

Egne aktier 

Nærstandandi / 

Nærstående 

Lars Djurhuus (formaður / formand) 3 1 4 

Malfriður Danberg (næstformaður / næstformand) 1 3 4 

Óli Holm 1 6 7 

Gudfinn Olsen 3 13 16 

Mannbjørn Tausen 15 10 25 

Hans Petur Joensen 3 0 3 


Søren L. Bruhn (stjóri / direktør) 2 12 14 

53



54

Notur / Noter - Suðuroyar Sparikassi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?