Verden i 2025 - European Ideas Network

Lederne på begge sider er således stærkt bevidste om behovet for en bedre styring af globaliseringsprocessen og
dens udløbere. USA og EU deler en umiddelbar interesse i at inddrage nye økonomiske magter såsom Indien og
Kina, således at disse omfattes af det sæt af regler, der styrer den globale økonomi. De er desuden enige om, at det
er i begge parters interesse at fremme vækstlandenes anerkendelse af og tilslutning til regler, normer og standarder,
hvad enten der er tale om markedsadgang, intellektuelle ejendomsrettigheder eller produktsikkerhed.
Truslerne mod den globale sikkerhed nævnes ofte som et område, hvor der hersker transatlantisk uenighed. Men
selv om der er meningsforskelle omkring prioriteringer og metoder, f.eks. legitimiteten og anvendelsen af væbnet
magt, er begge parter enige om punkterne på sikkerhedsdagsordenen, nemlig behovet for at bremse spredningen af
masseødelæggelsesvåben, effektivisere bekæmpelsen af international terrorisme og yde bistand til en række svage
eller mislykkede stater over hele verden.
Ikke alene deler offentligheden på begge sider af Atlanten siden den bredt drøftede rapport fra Det Mellemstatslige
Panel om Klimaændringer (IPCC) en fælles interesse i konsekvenserne af klimaændringerne. Offentligheden er også
i stigende grad opmærksom på den voksende globale konkurrence om energiressourcer og den strategiske betydning
af stabile og sikre energiforsyninger.
Listen over udfordringer, som der er enighed om tværs over Atlanten, er lang og omfatter en fælles interesse i at
tackle en voksende ustabilitet i Mellemøsten og gøre fremskridt i fredsprocessen mellem palæstinensere og israelere,
fremme den globale udviklingsdagsorden og bryde det nuværende dødvande i handelsliberaliseringsforhandlingerne
samt styrke demokratiske værdier og styreformer.
I debatten om mulighederne for et styrket transatlantisk samarbejde overses ofte et bestemt aspekt af de
transatlantiske forbindelser. USA og Europa har siden starten af 1990'erne oplevet en hidtil uset økonomisk
integration, der i realiteten har skabt en transatlantisk økonomi. Trods den megen snak om opkomsten af Kina og
Indien er USA og EU i dag fortsat hinandens vigtigste kilde til og mål for direkte udenlandske investeringer. De
økonomiske forbindelser mellem USA og EU tegner sig for 3 billioner dollars om året, og begge økonomier er
knyttet sammen gennem udenlandske investeringer og udenlandske søsterselskabsaktiviteter (den tætteste form for
økonomisk integration) frem for tovejshandel (en løs form for integration). Samhandel over grænserne udgør da
også kun 20 % af den transatlantiske samhandel.
Den gensidige investeringsstrøm er fortsat væsentlig højere end amerikanske eller europæiske investeringer i Kina,
Indien eller andetsteds. Det samme gælder amerikanske og europæiske virksomheders omsætning og overskud fra
gensidige aktiviteter. Og den transatlantiske økonomi understøtter direkte 14 mio. arbejdspladser på begge sider af
Atlanten.
Som følge af den høje grad af transatlantisk økonomisk integration har politik- og reguleringsbeslutninger på den
ene side af Atlanten i stigende grad en indvirkning på virksomheder og forbrugere på den anden side. Men mens der
findes en transatlantisk økonomi for virksomheder, har beslutningstagerne fortsat noget at indhente. En ramme for
et forstærket politik- og reguleringssamarbejde mellem EU og USA er imidlertid kun i sin vorden.
DV\697413DA.doc 43/49