Verden i 2025 - European Ideas Network

Behovet for en effektiv forvaltning
I spørgsmålet om styreformer i EU samler opmærksomheden sig hovedsagelig omkring EU's forfatningsmæssige
opbygning. Men selv om dette "makrospørgsmål" er centralt, er der også andre "mikroanliggender", der ikke bør
overses. Santer-administrationens afgang såede alvorlig tvivl om, hvorvidt Kommissionen var egnet til at udfylde sin
opgave som traktaternes vogter. Der indledtes en ambitiøs reformproces som følge af undersøgelser foretaget af
Europa-Parlamentet og vismandsudvalget (1999), og de to efterfølgende Kommissioner har forsøgt at arbejde sig
igennem stakken af krævede ændringer.
En af de største farer for EU er, at medlemsstaterne konstant er fristet til at tildele EU-institutionerne nye opgaver
uden nødvendigvis at bevilge dem de nødvendige ressourcer til at udføre dem effektivt. Dette fører til uopfyldte
forventninger, skuffelse og bitterhed.
Hvor går EU's ydre grænser?
Grænser skaber et tilhørsforhold og en følelse af identitet, markerer besiddelserne og yder beskyttelse. Intet samfund
og ingen økonomi kan eksistere uden grænser - de er en væsentlig del af den politiske proces. I Europas tilfælde har
grænserne ændret sig gennem århundrederne, og der er ingen klar definition af, hvor Europa begynder, og hvor det
slutter. Mens grænserne er klart defineret mod nord og vest, er der ingen reel konsensus om Europas grænser mod
øst. Ifølge den tyske videnskabsmand Hartwig Hummel udgør Europas grænser ikke et evigt fikspunkt, men er
blevet historiske konstruktioner, der kan ændre og udvikle sig.
Med hensyn til EU og dets definition af Europas grænser har medlemsstaterne en fælles interesse, der hviler på de
samme europæiske værdier baseret på en fælles historie og fælles traditioner. Grænser skaber en følelse af
samhørighed. Man kan ikke handle i fællesskab, hvis der ikke er en gensidig forståelse af fælles værdier. Det er derfor
muligt, at den fælles visions styrke i realiteten kan afgøre, hvor Europa begynder, og hvor det slutter geografisk set.
Dette er helt klart tilfældet for EU's vedkommende.
Som det fremgår af det foregående, er EU's dagsorden nu hastigt i færd med at skifte fra opbygningsopgaver til at
anvende institutionerne til at løse globale udfordringer. Man må konstatere, at Europa i de seneste fem år har sat tid
over styr i den såkaldte forfatningsproces uden at lægge tilstrækkelig vægt på at tilpasse sig hurtigere til en verden
med hård økonomisk konkurrence, vitale strategiske trusler og radikale teknologiske og kulturelle ændringer.
Det forekommer ganske klart, at tiden hastigt nærmer sig, hvor EU's grænser i forbindelse med opfyldelsen af disse
mål bør fastlægges, således at EU-borgerne får en reel følelse af identitet. Dette ville også gøre det muligt at udfolde
en koncentreret indsats for at løse de kommende udfordringer uden til stadighed at skulle bruge kræfter på at udvide
EU og eventuelt svække EU's evne til at fremstå som en gyldig global partner. En sådan fastlæggelse af EU's
grænser vil ikke betyde en ende på udvidelsesprocessen, men indebære, at der lægges mere vægt på, at EU plejer
egne interesser først - dets integrationskapacitet - frem for at tillade enhver stat, der ønsker det, at blive optaget.
DV\697413DA.doc 39/49