Verden i 2025 - European Ideas Network

Værdier: Vores europæiske værdisystem bygger på fire grundpiller:
Det politiske system i oldtidens Grækenland indførte idéen om direkte demokrati. I globaliseringens
tidsalder er det afgørende, at borgerne deltager i beslutningsprocesserne i EU. Desuden udgør
ytringsfrihed og pluralisme et vigtigt bidrag til politisk stabilitet.
Vores retssystem er dybt præget af romersk arv. F.eks. er retssikkerheden, lighed for loven og
ejendomsretten helt nødvendige betingelser for udviklingen af livskraftige økonomiske systemer.
Den kristne værdiarv er vigtigere end nogensinde. Næstekærlighed, tolerance, individuelle friheder,
respekten for den menneskelige værdighed og solidaritet er med til at sikre politisk stabilitet.
Endelig udgør oplysningstidens arv den sidste grundpille, hvor sekulariseringen fremtræder som det
længst varende arvegods. Religionsfriheden, såvel lokalt som internationalt, er en grundlæggende
betingelse for en fredelig sameksistens mellem befolkningsgrupper.
Selv om vi ikke har ret til at insistere på, at vores værdier anerkendes i hele verden, bør vi være opmærksomme på, at
vores værdier deles med andre i den vestlige verden. Især den rolle, USA har spillet, har været afgørende ikke kun
for at gøre det muligt at besejre kommunismen og forene Europa, men også for at bidrage til at udvikle et kulturelt
værdifællesskab.
Identitet: En bred definition af en europæisk identitet er mulig på det kulturelle, historiske, religiøse, politiske og
geografiske område, mens EU (og dets forgængere) samtidig har opbygget et langt mere specifikt "Europa" med
egne institutioner, grundidéer, regler og forskrifter. Nationalstaten udgør et centralt aspekt af det kulturelle Europa.
For borgerne er nationen langt mere nærværende og har en langt større spændvidde med hensyn til at nyttiggøre
deres aktiviteter, hvorved der skabes en stærkere identitet. Med udgangspunkt i disse nationalstater er der behov for
en høj grad af intern sammenhængskraft hos EU-medlemsstaterne, hvis det skal fungere effektivt.
Det institutionelle maskineri
Berlin-topmødet markerede et vigtigt gennembrud for EU. Dødvandet som følge af de to tabte folkeafstemninger i
Frankrig og Nederlandene blev brudt. Selv om talen om krise måske er overdrevet - en af hovedårsagerne til EU's
succes er dets evne til at overleve selv under vanskelige forhold - var der behov for en reform efter de to største
udvidelsesbølger i EU's historie, hvor antallet af medlemsstater fordobledes. Der burde allerede have været foretaget
demokratiske forbedringer af institutionerne, både hvad angår lovgivnings- og budgetansvaret. Rådet behøvede en
mere strømlinet beslutningsproces for at imødekomme et udvidet EU's behov, og det var nødvendigt for EU at
tilpasse sig for at opfylde sine ambitioner om at sikre sig en betydelig global indflydelse. Det blev opnået i Berlin
med en beskåret reformpakke, der fokuserede på væsentlige reformer indeholdt i forfatningstraktaten.
DV\697413DA.doc 38/49