Verden i 2025 - European Ideas Network

lederskab for at kombinere de fornødne sikkerhedsforanstaltninger med viljen til at værne om de
demokratiske værdier og individuelle frihedsrettigheder. Der er i princippet ingen konflikt mellem en god
sikkerhed og individuel frihed. De vestlige regeringer må ikke lade sig provokere af terroristerne til at tage skridt, der
selv om de føles rigtige, i realiteten giver næring til de underliggende årsager til terroren. Et centralt spørgsmål er
reguleringens rolle, og den rolle regelforskrifter kan spille med hensyn til at imødegå misbruget af de nye
teknologier. Der er behov for yderligere bestræbelser for at gøre internettet til et sikkert og velreguleret miljø.
Som erfaringer fra Nordirland og andetsteds viser, bør sikkerhedstjenesterne investere kraftigt i
efterretningsvirksomhed og infiltrere terrornetværkerne for at neutralisere og afværge terroranslag. Da
jihadterroren er mere decentralt organiseret end mange tidligere terrortrusler, vil dette kræve en betydelig indsats og
store ressourcer. De nationale efterretnings- og sikkerhedstjenester bør forene kræfterne mere effektivt på dette
område, og der bør ydes økonomisk og politisk støtte til dem, der har ansvaret for ledelsen af denne indsats. Disse
tjenester bør være på vagt over for infiltration. At følge penge- og menneskestrømmen er et vigtigt element i en
effektiv terrorbekæmpelsespolitik. Man bør desuden være stærkt opmærksom på, at jihadisternes terrornetværk
søger at knytte forbindelser med eksisterende europæiske terrorgrupper og den kriminelle underverden for at give
deres aktioner den størst mulige slagkraft.
Sikkerheden omkring væsentlige infrastrukturer bør forbedres. Sofistikerede vestlige økonomier er stærkt
afhængige af store infrastrukturer for tilvejebringelsen af basale fornødenheder såsom energi, vand og føde. Sådanne
netværk og distributionsmønstre bør kritisk gennemgås og forbedres for at sikre deres pålidelighed og evne til at
modstå et koncentreret angreb.
Et potentielt problem med den såkaldte "krig mod terror" er, at den lader til at miste opbakning i offentligheden.
Denne krig blev lanceret som reaktion mod en specifik rædselsgerning, og den nød i starten bred støtte i
offentligheden, men dens mål er i stigende grad blevet uklare for denne. Drejer det sig om at bekæmpe al-Qaeda?
Hvis dette er tilfældet, hvordan passer Irak da ind i billedet? Hvad med andre skuepladser? Afghanistan? Somalia?
Der bør ydes en større indsats for at redegøre for truslens art og det forhold, at der er tale om en 'kamp for
demokratiet", hvis de vestlige regeringer skal fastholde offentlighedens støtte til en kamp, som har vidtrækkende
følger for ressourcerne og i sidste ende for menneskeliv. Der er behov for politisk lederskab for at stå imod dem,
der indtager en pacifistisk holdning, og dem med en kort hukommelse, som ofte ytrer sig i medierne.
International kontekst
Hvis der anlægges en "opsplitningsstrategi" for at nedbryde jihadisternes netværk, bør indsatsen rettes mod at
fjerne specifikke legitime kilder til klagepunkter for at isolere ekstremisterne i deres egne samfund, afbryde
strømmen af rekrutter og finansiering, begrænse den logistiske støtte fra værtssamfundene og styrke moderate
muslimske lederes position. Dette er et nøgleområde, hvor et tæt transatlantisk partnerskab er af vital betydning. Det
er blevet foreslået, at der bør anvendes langt flere ressourcer på politiske, økonomiske og psykologiske tiltag end på
en væbnet intervention, selv om de europæiske lande på nuværende tidspunkt investerer for få økonomiske midler i
et traditionelt forsvar.
DV\697413DA.doc 29/49