Verden i 2025 - European Ideas Network
Verden i 2025 - European Ideas Network Verden i 2025 - European Ideas Network
Det er vanskeligt at overvurdere viljestyrken bag denne udfordring af den demokratiske verden. Denne ideologiske krig "er en realitet og er blevet den dominerende faktor i det 21. århundrede" 5. Det nye våben: moderne kommunikationsværktøjer Den nye trussel er af en ny slags. Som med kampen mod nazismen eller kommunismen er truslen global, men som med terrorismen er metoderne lokale, uforudsigelige og skræmmende. Terrorismen søger at undergrave den demokratiske verden ved at anvende selve dennes frihedsrettigheder og velstand som våben og herunder vende dens styrker til svagheder. Det 21. århundredes frie markedsdemokrati har skabt velstand og styrket individets indflydelse. Det har åbnet op for informationskilder og skabt nye kommunikationssystemer og har fremmet rejser, internationale netværk og studentermobilitet i et hidtil uset omfang. Over de næste 20 år vil sådanne tendenser vokse eksponentielt. Denne udvikling har skabt en ny form for fjende, der misbruger den frie adgang til information, den hurtige kommunikation og de lette rejsemuligheder. Den nye trussel afspejler internetalderens mangfoldighed. Demokratiet angribes ved en "cybermobilisering" - en "elektronisk levée en masse " 6 - hvor potentielle fjenderekrutter hverves over hele kloden. De ressourcer, der kræves for at lede en sådan kampagne på verdensplan, er små, idet en videooptager og internetadgang kan gøre enhver erklæring og enhver ugerning, kidnapning eller mord til et våben i jihadistens arsenal. Dette er bagsiden ved itrevolutionen. Som den australske oprørsbekæmpelsesspecialist David Kilcullen sagde om Osama Bin Laden: "Hvis (han) ikke havde adgang til de globale medier, satellitkommunikationer og internettet, ville han blot være en excentrisk gut i en hule". Terroristernes taktik går ud på at undergrave og dernæst knuse demokratiernes moralske overlegenhed, idet de søger at tvinge dem til at opgive retsstatsprincippet for at forsvare loven, at ty til fængsling uden rettergang for at beskytte borgerne, at anvende tortur for at forhindre vold, at dræbe den uskyldige for at beskytte den enkelte og at indføre stadig strengere sikkerhedsforanstaltninger på frihedens bekostning. De avler gensidig mistænksomhed og frygt i samfundene og fremavler spændinger, som kan udnyttes yderligere. Frem for at udfordre demokratierne i en direkte konflikt foretrækker denne amorfe fjende at presse dem til hykleri og til at træffe foranstaltninger, som vil fremmedgøre den moderate opinion i nøgleområder og underminere støtten internt. De er af den overbevisning, at deres fremgang vil vinde konvertitter blandt dem, der har et klagepunkt - hvad enten dette er legitimt eller ej - samtidig med at det svækker offentlighedens vilje og beslutsomhed. Disse fjender af demokratiet har nye værktøjer til deres rådighed, som understøttes af en ondartet og yderliggående ideologi, og mange potentielle rekrutter verden over. De største terrortrusler Der kan kortlægges fire undergrupper af denne koalition af utilfredse, som vil præge denne debat i de kommende år: 5 Phares, Walid, "The War of Ideas", Palgrave Macmillan 2007. 6 Cronin, Audrey, "Cyber-Mobilzation: the New Levée en Masse", http://ccw.politics.ox.ac.uk/publications/cronin_parameters.pdf . DV\697413DA.doc 26/49
For det første er der de stater, der er fjendtligt indstillet over for demokratiske værdier. På nuværende tidspunkt er to af hovedmodstanderne Iran og Syrien. De har indtil videre i det store og hele undgået at udfordre Vesten direkte. Deres interesse ligger i lokale eller regionale kriser og i at udbrede deres magtsfære i det umiddelbare nærområde. De yder derfor i det skjulte støtte til specifikke grupper i ustabile områder såsom Palæstina og Libanon og gør i sidste ende en kilde til regional spænding til et globalt problem. Irans nye militante holdning omkring opbygningen af et nukleart potentiel kunne udgøre en ny udvikling. Mens det ikke med sikkerhed kan forudsiges, hvorledes problematikken omkring Iran eller Syrien vil udvikle sig over de næste 20 år, er det sandsynligt, at de eller tilsvarende stater - nogle teokratiske, andre autoritære om end sekulære - fortsat vil udgøre en trussel. Stærkt organiserede grupper, ofte i sidste ende finansieret af vestlige forbrugere gennem betalinger for olie, har oprettet skoler for ekstremister, etableret træningslejre for terrorister og tilvejebragt midler til at ramme vestlige mål. Wahibist-finansierede madrassas har fungeret som udklækningssted for terrorister, navnlig i Pakistan, men også i Europa. De udklækker potentielle rekrutter og indsluser dem dernæst i deres systemer. Disse organiserede grupper har været i stand til at forstærke deres magt og udvide deres indflydelse ved at etablere netværk med forbindelse til deres hårde kerne. En lang række heterogene grupper med forskellige klagepunkter og mål er blevet forbundet med hinanden via internettet og billige rejsemuligheder og deler ressourcer og udveksler viden. Ud over disse netværk foranlediges andre, der føler sig fremmedgjort, til at iværksætte egne kampagner mod lokale mål med hjemmelavede bomber, alt sammen i en større sags tjeneste. Der findes ingen hurtige løsninger i bekæmpelsen af terrorisme. Som eksempler over hele verden fra Peru til Nordirland viser, skal mange faktorer forenes for at mønstre en gennemslagskraftig modstand mod terrorisme og i sidste ende eliminere terrortruslen: o en stærk politisk vilje og beslutsomhed o offentlighedens viljekraft til at stå imod denne trussel mod demokratiet o stadig mere sofistikerede og raffinerede terrorbekæmpelsesforanstaltninger o eliminering af eventuelle ægte underliggende klagepunkter o marginalisering af terroristernes sag. Nogle tendenser synes klare. Mens indsatsen indtil dato synes at have trængt terrororganisationerne i defensiven, ser der ikke ud til at være nogen umiddelbar ende på terrortruslen, og Europa bør være beredt på det næste angreb. Det lader til, at truslen i stigende grad bliver decentral og "spontan". Det kan i sidste instans frygtes, at terroristerne kommer i besiddelse af biologiske stoffer eller nukleart materiale og dermed bringer terroren op på et nyt plan7. 7 National Intelligence Council, "Mapping the Global Future: Report of the National Intelligence Council's 2020 Project", 2004. DV\697413DA.doc 27/49
- Page 1 and 2: DV\697413DA.doc Verden i 2025 EU's
- Page 3 and 4: FORORD "Verden i 2025: EU's nødven
- Page 5 and 6: SAMMENFATNING European Ideas Networ
- Page 7 and 8: kraftigere vækst i fødselstallet.
- Page 9 and 10: understrege, at der er behov for re
- Page 11 and 12: Der er imidlertid højrøstet kriti
- Page 13 and 14: Der bør fokuseres langt kraftigere
- Page 15 and 16: Med henblik på at gennemføre en m
- Page 17 and 18: ved adgangen til information via in
- Page 19 and 20: månedlig indtægt på 5.000 euro,
- Page 21 and 22: efolkning vil vokse med en fjerdede
- Page 23 and 24: POLITIKVALGMULIGHEDER For både at
- Page 25: ANALYSE Terrorisme og sikkerhed Sik
- Page 29 and 30: lederskab for at kombinere de forn
- Page 31 and 32: Det bredere islamiske samfund: Det
- Page 33 and 34: konklusioner, der udledes af tidlig
- Page 35 and 36: strategien kunne åbne vejen for et
- Page 37 and 38: ANALYSE IV. FØLGER FOR EU Styrefor
- Page 39 and 40: Behovet for en effektiv forvaltning
- Page 41 and 42: Om end det anerkendes, at europæis
- Page 43 and 44: Lederne på begge sider er således
- Page 45 and 46: at anskue de transatlantiske forbin
- Page 47 and 48: V: Konklusioner Det er ikke muligt
- Page 49: European Ideas Network EPP-ED, Euro
For det første er der de stater, der er fjendtligt indstillet over for demokratiske værdier. På nuværende<br />
tidspunkt er to af hovedmodstanderne Iran og Syrien. De har indtil videre i det store og hele undgået at<br />
udfordre Vesten direkte. Deres interesse ligger i lokale eller regionale kriser og i at udbrede deres magtsfære<br />
i det umiddelbare nærområde. De yder derfor i det skjulte støtte til specifikke grupper i ustabile områder<br />
såsom Palæstina og Libanon og gør i sidste ende en kilde til regional spænding til et globalt problem. Irans<br />
nye militante holdning omkring opbygningen af et nukleart potentiel kunne udgøre en ny udvikling. Mens<br />
det ikke med sikkerhed kan forudsiges, hvorledes problematikken omkring Iran eller Syrien vil udvikle sig<br />
over de næste 20 år, er det sandsynligt, at de eller tilsvarende stater - nogle teokratiske, andre autoritære om<br />
end sekulære - fortsat vil udgøre en trussel.<br />
Stærkt organiserede grupper, ofte i sidste ende finansieret af vestlige forbrugere gennem betalinger for olie,<br />
har oprettet skoler for ekstremister, etableret træningslejre for terrorister og tilvejebragt midler til at ramme<br />
vestlige mål. Wahibist-finansierede madrassas har fungeret som udklækningssted for terrorister, navnlig i<br />
Pakistan, men også i Europa. De udklækker potentielle rekrutter og indsluser dem dernæst i deres systemer.<br />
Disse organiserede grupper har været i stand til at forstærke deres magt og udvide deres indflydelse ved at<br />
etablere netværk med forbindelse til deres hårde kerne. En lang række heterogene grupper med forskellige<br />
klagepunkter og mål er blevet forbundet med hinanden via internettet og billige rejsemuligheder og deler<br />
ressourcer og udveksler viden.<br />
Ud over disse netværk foranlediges andre, der føler sig fremmedgjort, til at iværksætte egne kampagner<br />
mod lokale mål med hjemmelavede bomber, alt sammen i en større sags tjeneste.<br />
Der findes ingen hurtige løsninger i bekæmpelsen af terrorisme. Som eksempler over hele verden fra Peru til<br />
Nordirland viser, skal mange faktorer forenes for at mønstre en gennemslagskraftig modstand mod terrorisme og i<br />
sidste ende eliminere terrortruslen:<br />
o en stærk politisk vilje og beslutsomhed<br />
o offentlighedens viljekraft til at stå imod denne trussel mod demokratiet<br />
o stadig mere sofistikerede og raffinerede terrorbekæmpelsesforanstaltninger<br />
o eliminering af eventuelle ægte underliggende klagepunkter<br />
o marginalisering af terroristernes sag.<br />
Nogle tendenser synes klare. Mens indsatsen indtil dato synes at have trængt terrororganisationerne i defensiven, ser<br />
der ikke ud til at være nogen umiddelbar ende på terrortruslen, og Europa bør være beredt på det næste angreb. Det<br />
lader til, at truslen i stigende grad bliver decentral og "spontan". Det kan i sidste instans frygtes, at terroristerne<br />
kommer i besiddelse af biologiske stoffer eller nukleart materiale og dermed bringer terroren op på et nyt plan7. 7 National Intelligence Council, "Mapping the Global Future: Report of the National Intelligence Council's 2020 Project", 2004.<br />
DV\697413DA.doc 27/49
Change language