Verden i 2025 - European Ideas Network
Verden i 2025 - European Ideas Network Verden i 2025 - European Ideas Network
III. POLITIKVALGMULIGHEDER FOR EUROPA INDEN FOR NØGLESEKTORER ANALYSE Globalisering og digital økonomi Globalisering er ikke et nyt fænomen. Ifølge Thomas Friedmans analyse i bogen "Jorden er flad" startede det første trin af den industrielle revolution i Europa i det 18. århundrede med landene som hovedaktører. Anden fase - de store multinationale sammenslutningers æra - indledtes efter anden verdenskrig, da internationale organisationer såsom GATT, Den Internationale Valutafond og Verdensbanken under USA's lederskab påtog sig at nedbryde de handelskvoter og toldbarrierer, som var etableret over hele verden. Denne proces tog fart i 1970'erne og 1980'erne. Men den nåede sit klimaks i 1990'erne som følge af to større begivenheder: 1. Berlin-murens fald, som indsprøjtede millioner af sultne arbejdere i det verdensøkonomiske system (fulgt af indsprøjtningen af 750 mio. kinesiske arbejdere, efter at Kina havde vendt Maos kommunistiske eksperiment ryggen). 2. Den nye teknologiske revolution, som gjorde det langt billigere og lettere at sende varer og information til næsten alle hjørner af verden og gjorde det muligt at sprede videnøkonomien over hele jordkloden. Globaliseringen er endnu ikke komplet (bevægeligheden for varer og tjenesteydelser er endnu ikke så fri, selv i EU, som den lader til at have været op til første verdenskrig, der udgjorde et tilbageslag). Men vi er nu tæt på en globaliseret verden, hvor varer, tjenesteydelser, finansiel kapital, maskiner, penge, arbejdstagere og idéer søger derhen, hvor de værdsættes højest og kan fungere sammen med den størst mulige effektivitet, fleksibilitet og sikkerhed. Globaliseringen har således medført en enorm stigning i produktiviteten verden over. Den globale produktivitetsvækst er næsten fordoblet fra 1,2 % om året i 1980'erne til 2,3 % om året i det seneste tiår - undtagen hvad angår Vesteuropa og Japan, der i det seneste årti har præsteret et dårligere resultat end i 1980'erne. Alt i alt har globaliseringen fungeret som en rigdomsskabende maskine for verden, for aldrig i historien er fattigdommen mindsket så hurtigt og drastisk som i vores levetid. En lang række respekterede kommentatorer mener, at øgede økonomiske og sociale spændinger såvel internationalt som internt kan medføre en voksende negativ politisk indstilling, der vil afspore hele processen, inden vi når 2025. Men vi mener, at en sådan frygt er overdrevet. Absolutte forskelle er ikke uden betydning, men de opvejes af den massive opdrift, der næres af den globale konkurrence, som hvert år leder millioner af mennesker ind på vejen mod økonomisk modernitet...15 mio. indere indtræder hvert år i det globale arbejdsmarked. De samme økonomiske og teknologiske kræfter, der strukturerede verden i 1990'erne, vil således fortsat gøre sig gældende i de næste 20 år. Dette tredje trin i globaliseringsprocessen vil være præget af individet og kendetegnet DV\697413DA.doc 16/49
ved adgangen til information via internettet. Den dynamiske vækst i informationsteknologien (it) gør det umuligt at forudsige den fremtidige udvikling, men den generelle tendens er klar, nemlig at processorhastigheden, datalagringen og bredbåndskonnektiviteten fortsat vil udvikles i et usvækket tempo. Eksperterne forudsagde f.eks. i 2005, at mængden af digital information i verden fordobledes for hver 1.100 dage. I 2007 var dette tidsrum blevet forkortet til 11 måneder. I en nylig IBM-undersøgelse forudsiges det, at mængden af information i 2010 vil fordobles hver 11. time. Ifølge en anden rapport fra analysefirmaet IDC vil mængden af skabt og kopieret information i 2010 være mere end seksdoblet til 988 exabyte, som repræsenterer en samlet årlig vækstrate på 57 %. Hvad der er endnu mere utroligt, er udviklingen omkring IPv6, den næste netværkslagprotokol for pakkekoblede net. IPv6 er udpeget til at efterfølge IPv4, den nuværende version af internetprotokollen for almindelig anvendelse på internettet 4 . For både Europa og USA må det vække til besindighed, at Asien bevæger sig med større hast hen imod IPv6, end de gør. I 2025 vil de intellektuelle ejendomsrettigheder over en stor del af den teknologiske innovation, der er nødvendig for at foretage denne migration, være på asiatiske hænder. Den mest rimelige og sandsynlige forudsigelse er, at globaliseringen vil fortsætte i et usvækket tempo og endda fortsat accelerere. Verden vil derfor i 2025 tælle langt flere økonomiske magter, end det tidligere var tilfældet. Kina, Indien, Japan, Korea, Malaysia og Indonesien vil få en større indflydelse i den globale økonomi. Det er almindeligt antaget, at Kina vil blive verdens største eksportør i 2025, og at Sydasien formentlig vil producere 38 % af verdens rigdomme til den tid i sammenligning med 24 % i dag. Et sådant spring fremad vil bringe det asiatiske økonomiske kraftcenter på linje med OECD-landene, som på det tidspunkt forventes at producere 40 % af verdens output. Det forventes også, at den løbende globaliseringsproces vil bevæge sig et yderligere skridt i retning af en kvalitativ ændring. I 2025 vil de asiatiske økonomiers konkurrencemæssige fordel ikke længere være begrænset til at producere varer med billig arbejdskraft og rigelige ressourcer. Globaliseringen spreder sig også til andet end industriprodukter og klatrer hurtigt op ad merværdistigen til andre segmenter af økonomien, f.eks. servicesektoren, der indtil nu stort set har været isoleret fra den (medicin, databehandling, softwareudvikling...). Som følge af revolutionen inden for kommunikationsteknologierne, der gør det muligt for viden at overvinde de traditionelle hindringer, som store afstande frembyder, vil den asiatiske konkurrence i 2025 også nå toppen af merværdistigen. Denne fornyede opkomst af Asien som en verdensøkonomisk magt vil stille Europa over for en stor udfordring. Konkurrencen fra de nye vækstlande er ikke et nulsumsspil, så længe forskning og teknologi åbner nye markeder og skaber nye muligheder for den fremtidige udvikling inden for endnu uudnyttede økonomiske områder. Dette er tilfældet i USA, hvor der i de sidste 10 år og takket være USA's førerstilling inden for teknologi og innovation for hvert job, som er tabt til oversøiske konkurrenter, er skabt 1,2 job på hjemmemarkedet (hvor tjenesteydelser nu tegner sig for mere end 80 % af den indenlandske produktion). Men dette er desværre ikke tilfældet i Kontinentaleuropa (hvor forholdet er 0,8 job for hvert udflyttet job). 4 IPv6 ("internetprotokol version 6") vil betyde en kolossal forøgelse af det antal adresser, der er til rådighed for netsammenkoblede enheder. Den nye version vil f.eks. gøre det muligt at tildele en særskilt adresse til hver enkelt mobiltelefon og mobil elektronisk enhed. IPv4 understøtter 2 32 (ca. 4,3 mia.) adresser, hvilket ikke en gang er tilstrækkeligt til at give hver levende person sin egen adresse, for slet ikke at tale om understøttelse af indlejrede og bærbare enheder. IPv6 vil understøtte 2 128 (ca. 340 mia. mia. mia. mia.) adresser eller omkring 5×10 28 adresser for hver af de ca. 6,5 mia. mennesker på jordkloden i dag. DV\697413DA.doc 17/49 Formatted: Danish Formatted: Danish Formatted: Danish Formatted: Danish Formatted: Danish Formatted: Danish Formatted: Danish Formatted: Danish Formatted: Danish Formatted: Danish Formatted: Danish Formatted: Danish Formatted: Danish Formatted: Danish Formatted: Danish Formatted: Danish Formatted: Danish Formatted: Danish Formatted: Danish
- Page 1 and 2: DV\697413DA.doc Verden i 2025 EU's
- Page 3 and 4: FORORD "Verden i 2025: EU's nødven
- Page 5 and 6: SAMMENFATNING European Ideas Networ
- Page 7 and 8: kraftigere vækst i fødselstallet.
- Page 9 and 10: understrege, at der er behov for re
- Page 11 and 12: Der er imidlertid højrøstet kriti
- Page 13 and 14: Der bør fokuseres langt kraftigere
- Page 15: Med henblik på at gennemføre en m
- Page 19 and 20: månedlig indtægt på 5.000 euro,
- Page 21 and 22: efolkning vil vokse med en fjerdede
- Page 23 and 24: POLITIKVALGMULIGHEDER For både at
- Page 25 and 26: ANALYSE Terrorisme og sikkerhed Sik
- Page 27 and 28: For det første er der de stater, d
- Page 29 and 30: lederskab for at kombinere de forn
- Page 31 and 32: Det bredere islamiske samfund: Det
- Page 33 and 34: konklusioner, der udledes af tidlig
- Page 35 and 36: strategien kunne åbne vejen for et
- Page 37 and 38: ANALYSE IV. FØLGER FOR EU Styrefor
- Page 39 and 40: Behovet for en effektiv forvaltning
- Page 41 and 42: Om end det anerkendes, at europæis
- Page 43 and 44: Lederne på begge sider er således
- Page 45 and 46: at anskue de transatlantiske forbin
- Page 47 and 48: V: Konklusioner Det er ikke muligt
- Page 49: European Ideas Network EPP-ED, Euro
ved adgangen til information via internettet. Den dynamiske vækst i informationsteknologien (it) gør det umuligt at<br />
forudsige den fremtidige udvikling, men den generelle tendens er klar, nemlig at processorhastigheden, datalagringen<br />
og bredbåndskonnektiviteten fortsat vil udvikles i et usvækket tempo.<br />
Eksperterne forudsagde f.eks. i 2005, at mængden af digital information i verden fordobledes for hver 1.100 dage. I<br />
2007 var dette tidsrum blevet forkortet til 11 måneder. I en nylig IBM-undersøgelse forudsiges det, at mængden af<br />
information i 2010 vil fordobles hver 11. time. Ifølge en anden rapport fra analysefirmaet IDC vil mængden af skabt<br />
og kopieret information i 2010 være mere end seksdoblet til 988 exabyte, som repræsenterer en samlet årlig<br />
vækstrate på 57 %.<br />
Hvad der er endnu mere utroligt, er udviklingen omkring IPv6, den næste netværkslagprotokol for pakkekoblede<br />
net. IPv6 er udpeget til at efterfølge IPv4, den nuværende version af internetprotokollen for almindelig anvendelse<br />
på internettet 4 . For både Europa og USA må det vække til besindighed, at Asien bevæger sig med større hast hen<br />
imod IPv6, end de gør. I <strong>2025</strong> vil de intellektuelle ejendomsrettigheder over en stor del af den teknologiske<br />
innovation, der er nødvendig for at foretage denne migration, være på asiatiske hænder.<br />
Den mest rimelige og sandsynlige forudsigelse er, at globaliseringen vil fortsætte i et usvækket tempo og endda<br />
fortsat accelerere. <strong>Verden</strong> vil derfor i <strong>2025</strong> tælle langt flere økonomiske magter, end det tidligere var tilfældet. Kina,<br />
Indien, Japan, Korea, Malaysia og Indonesien vil få en større indflydelse i den globale økonomi. Det er almindeligt<br />
antaget, at Kina vil blive verdens største eksportør i <strong>2025</strong>, og at Sydasien formentlig vil producere 38 % af verdens<br />
rigdomme til den tid i sammenligning med 24 % i dag. Et sådant spring fremad vil bringe det asiatiske økonomiske<br />
kraftcenter på linje med OECD-landene, som på det tidspunkt forventes at producere 40 % af verdens output.<br />
Det forventes også, at den løbende globaliseringsproces vil bevæge sig et yderligere skridt i retning af en kvalitativ<br />
ændring. I <strong>2025</strong> vil de asiatiske økonomiers konkurrencemæssige fordel ikke længere være begrænset til at producere<br />
varer med billig arbejdskraft og rigelige ressourcer. Globaliseringen spreder sig også til andet end industriprodukter<br />
og klatrer hurtigt op ad merværdistigen til andre segmenter af økonomien, f.eks. servicesektoren, der indtil nu stort<br />
set har været isoleret fra den (medicin, databehandling, softwareudvikling...). Som følge af revolutionen inden for<br />
kommunikationsteknologierne, der gør det muligt for viden at overvinde de traditionelle hindringer, som store<br />
afstande frembyder, vil den asiatiske konkurrence i <strong>2025</strong> også nå toppen af merværdistigen.<br />
Denne fornyede opkomst af Asien som en verdensøkonomisk magt vil stille Europa over for en stor udfordring.<br />
Konkurrencen fra de nye vækstlande er ikke et nulsumsspil, så længe forskning og teknologi åbner nye markeder og<br />
skaber nye muligheder for den fremtidige udvikling inden for endnu uudnyttede økonomiske områder. Dette er<br />
tilfældet i USA, hvor der i de sidste 10 år og takket være USA's førerstilling inden for teknologi og innovation for<br />
hvert job, som er tabt til oversøiske konkurrenter, er skabt 1,2 job på hjemmemarkedet (hvor tjenesteydelser nu<br />
tegner sig for mere end 80 % af den indenlandske produktion). Men dette er desværre ikke tilfældet i<br />
Kontinentaleuropa (hvor forholdet er 0,8 job for hvert udflyttet job).<br />
4 IPv6 ("internetprotokol version 6") vil betyde en kolossal forøgelse af det antal adresser, der er til rådighed for netsammenkoblede enheder.<br />
Den nye version vil f.eks. gøre det muligt at tildele en særskilt adresse til hver enkelt mobiltelefon og mobil elektronisk enhed. IPv4 understøtter<br />
2 32 (ca. 4,3 mia.) adresser, hvilket ikke en gang er tilstrækkeligt til at give hver levende person sin egen adresse, for slet ikke at tale om<br />
understøttelse af indlejrede og bærbare enheder. IPv6 vil understøtte 2 128 (ca. 340 mia. mia. mia. mia.) adresser eller omkring 5×10 28 adresser for<br />
hver af de ca. 6,5 mia. mennesker på jordkloden i dag.<br />
DV\697413DA.doc 17/49<br />
Formatted: Danish<br />
Formatted: Danish<br />
Formatted: Danish<br />
Formatted: Danish<br />
Formatted: Danish<br />
Formatted: Danish<br />
Formatted: Danish<br />
Formatted: Danish<br />
Formatted: Danish<br />
Formatted: Danish<br />
Formatted: Danish<br />
Formatted: Danish<br />
Formatted: Danish<br />
Formatted: Danish<br />
Formatted: Danish<br />
Formatted: Danish<br />
Formatted: Danish<br />
Formatted: Danish<br />
Formatted: Danish
Change language