Lokalplan nr. 221 Facader i bymidten

Lokalplan nr. 221
Facader i bymidten
Roskilde Kommune
WfLBEUI Wtr HBIMt

J.nr. 01.02.05 P16
Sagsid. 9100348
Roskilde kommune
Teknisk forvaltning
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde
Byplanafdelingen
Telefon 46 37 33 00
Lokal 2698
Lokalplanforslag
Høringsrunde
Udvalgsbehandlet
Byråd, 1. vedtagelse
Offentlighedsperiode
Borgermøde
Udvalgsbehandlet
Byråd, 2.vedtagelse
05.10.1993
29.07. - 13.08.1993
18.10.1993
03.11.1993
15.11.1993-10.01.1994
23.11.1993
17.02.1994
02.03.1994

Lokalplan nr. 221
Facader og skilte bymidten
Redegørelse
Forhold til anden planlægning
Med den reviderede kommuneplan fra 1991 er der sat fokus på bymidten.
I kommuneplanen er beskrevet mål og retningslinjer for bymidtens
udvikling i en 10-års periode.
Målene er blandt andet at
» forbedre byrummenes fremtræden og deres indbyrdes sammenhæng
• fremhæve den middelalderlige bystruktur og de historisk betydningsfulde
byrum
• skabe gode rammer for opholds- og udfoldelsesmuligheder i bymidten.
Blandt midlerne til at nå kommuneplanens mål er anlægsarbejder: ny
busterminal, fornyelse af Hestetorvet og ny belægning i Skomagergade.
Hertil kommer lokalplaner, som angiver nye byggemuligheder,
hvorved det bliver muligt at hele nogle af "hullerne" i karréstrukturen.
Endvidere vil kommunen arbejde for gradvist at forbedre gaderummenes
fremtræden med hensyn til belægninger, byinventar og belysning. Og
endelig ønsker byrådet med en ny lokalplan for facader og skilte at
styrke den positive udvikling, der allerede er i gang for facaderne.
Hidtil har dele af bymidten været omfattet af varierende facade- og
skilteregler, mens der for andre områder ikke har været nogen regler.
Den nye lokalplan indeholder et samlet sæt bestemmelser for hele
bymidten og giver således byrådet et ensartet grundlag for behandling
af facadesager. Den nye lokalplan erstatter de lokalplaner, som kun
har omhandlet facader og skilte, og supplerer de lokalplaner, der
rummer en blanding af bebyggelsesregulerende bestemmelser og facadebestemmelser.
Andre lokalplaner
For en del områder inden for bymidten er der i en lokalplan eller partiel
byplan fastsat "strammere" bestemmelser end i nærværende lokalplan.
Det er typisk skærpede bevaringsbestemmelser eller mere detaljerede
bestemmelser om materialer, farver m.v. Sådanne bestemmelser vil
fortsat være gældende.
I bilag B er nærmere beskrevet, hvilke bestemmelser i andre lokalplaner,
der ophæves, og hvilke mere detaljerede bestemmelser, der
fortsat er gældende ved siden af den nye lokalplan.
I senere lokalplaner, der for eksempel affødes af konkrete byggeprojekter,
kan byrådet supplere facade- og skiltelokalplanen med nærmere
bestemmelser om bygningerne i den pågældende karré eller det pågældende
område.
Private servitutter, der er forenelige med nærværende lokalplans formål,
vil stadig gælde.

Lokalplanområdets afgrænsning
Lokalplanen omfatter det centrale byområde, der overvejende består af
sluttet randbebyggelse. Desuden er medtaget de indre dele af indfaldsvejene,
som er præget af sammenhængende bebyggelse og/ eller mange
forretninger og virksomheder med behov for skiltning. Dog er den indre
del af Københavnsvej ikke medtaget, idet den er omfattet af lokalplan
nr. 258.
Kirker, kirkepladser og kirkegårde er ikke medtaget i lokalplanen, da
forhold vedrørende bygninger og beplantning her reguleres gennem en
særlig lov.
Lokalplanens indhold
Ifølge lokalplanen skal alle sager om ombygning eller anden facadeændring,
der kan ses udvendigt på bygningen, forelægges byrådet til
godkendelse - også selv om der ikke kræves byggetilladelse efter
byggeloven. Byrådet får således mulighed for at gribe ind over for
uheldige bygningsændringer som for eksempel udskiftning af tegl med
tagplader, ændring af fagdelte vinduer til store ruder eller opsætning
af et skilt, som ødelægger facadens helhed. Desuden indeholder lokalplanen
retningslinjer for nybyggeri for så vidt angår tagform, materialer,
farver m.v., mens bestemmelser om bebyggelsens omfang og grundens
udnyttelse i øvrigt reguleres gennem anden lokalplan.
Bevare det gamle og tilføje nyt
Lokalplanen fastlægger en række grundlæggende krav, som sigter mod
at bevare gaderummenes hovedform, sikre de eksisterende bygningers
arkitektoniske hovedtræk - herunder tag, materialer og vinduesudformning
- samt sikre, at ny bebyggelse i hovedtræk føjer sig ind i den
eksisterende byarkitektur. Dette hindrer ikke, at det enkelte hus får et
nutidigt, arkitektonisk udtryk. Blandt de væsentlige bindinger for ny
bebyggelse kan nævnes, at den skal opføres i skel mod gaden, der skal
være tag med rejsning, og facader skal i hovedtræk være murede.
Vejledning og bestemmelser
De grundlæggende krav, som er juridisk bindende for hver enkelt
grundejer, fremgår af lokalplanens paragraffer. Bestemmelserne er opdelt
efter emner, og hvert emne indledes med en beskrivelse/ vejledning,
som har til hensigt at skabe bedre forståelse for de efterfølgende
paragraffer. Forhåbentlig vil vejledningen inspirere ejere og forretningsdrivende
til, ud over at overholde de egentlige bestemmelser, at
være nænsomme over for de gamle bygningers arkitektur, at vælge høj
kvalitet og at bidrage til bybilledet med godt design.
Bestemmelserne er udformet med henblik på alle almindeligt forekommende
facadeændringer og nybyggerier. Undertiden kan særlige forhold
dog tale for en løsning, som ligger ud over, hvad lokalplanen giver
mulighed for. Hvis løsningen er i overensstemmelse med lokalplanens
intentioner, har byrådet mulighed for at dispensere fra bestemmelserne.

Byarkitektur
l kommunens planlægning
Anden vejledning
Som supplement til den korte vejledning i lokalplanen kan der søges
vejledning mange andre steder. Blandt andet kan nævnes Planstyrelsens
"Information om bygningsbevaring", som er overskueligt opdelt på
emner og giver råd om byggeteknik, materialer m.m., illustreret med
skitser og fotos.
Lokalplanen bygger på kommunens erfaringer med de hidtidige facade-
og skilteregler. Desuden er den inspireret af det registrerings- og
forskningsarbejde om Roskilde, som er gennemført af Planstyrelsen og
Statens Byggeforsknings Institut, og som har resulteret i henholdsvis
et "byatlas" over bevaringsværdier og i rapporten "Byarkitektur i
kommunens planlægning".
Tilladelse fra andre myndigheder
På fredede bygninger må der ikke foretages bygningsarbejder ud over
almindelig vedligeholdelse, før der er opnået tilladelse hertil fra Skovog
naturstyrelsen.
På ejendomme, som rummer fortidsminder, må der ikke foretages
udgravning, beplantning eller opførelse af bebyggelse, før der er opnået
tilladelse hertil fra Skov- og naturstyrelsen.

Lokalplan nr. 221
Facader og skilte i bymidten
Vejledning og bestemmelser
l medfør af lov om planlægning (lov nr. 383 af 14. juni 1993) fastsættes
følgende bestemmelser for det i § 3 nævnte område i Roskilde kommune:
1 Lokalplanens formål
§ 1.1 Det er lokalplanens formål
at sikre byrådet som godkendende myndighed ved alle facadeændringer
og at skabe et fælles grundlag for byrådets administration
heraf,
at sikre, at helhedspræget og den visuelle sammenhæng i gadebilledet
styrkes,
at sikre, at arkitektonisk værdifulde facader og bygningsdetaljer
kan bevares, samt at udvendigt synlige bygningsændringer foretages
på en sådan måde, at den enkelte bygnings arkitektoniske udtryk
styrkes.
2 Facadeændringer / nye facader
Ifølge lokalplanen skal man søge om tilladelse, inden man nedriver
bebyggelse, bygger nyt eller foretager udvendigt synlige bygningsændringer.
Bestemmelsen gælder alle udvendige bygningssider (gade- og gårdfacade,
gavle og tag). Der skal altså søges tilladelse til for eksempel:
- opsætning af skilt eller markise
- udskiftning af vinduer
- maling af facade
- udskiftning af tagdækning
- opførelse af kvist/ isætning af tagvinduer
- opførelse af udhus
En folder, som nærmere beskriver, hvem man skal rette henvendelse
til, og hvilke tegninger ansøgningen skal indeholde, kan fås i teknisk
forvaltning.
Der skal ikke søges tilladelse til:
- almindelig vedligeholdelse, for eksempel reparation aftag eller mur
- maling af vinduer og døre med de i § 7.2 nævnte farver
- opsætning af parabolantenne på bagfacade efter bestemmelsen i § 5.4.

Hvis ny bebyggelse opføres med
korte facader og i den gamle
facadelinje, kan gaderummets
smukt svungne form bevares.
Bestemmelser:
§ 2.1 Nedrivning af bebyggelse må kun ske rned byrådets forudgående
godkendelse. Undtaget herfra er udhuse og andre småbygninger
på under 10 m 2 .
§ 2.2 Udvendigt synlige bygningsændringer må kun foretages med
byrådets forudgående godkendelse.
§ 2.3 Inden ny bebyggelse opføres, skal forslag til facadeudformning
forelægges byrådet til godkendelse.
3 Lokalplanens område
§ 3.1 Lokalplanens område er vist på kortbilag 1. Lokalplanen omfatter
de matrikelnumre, der er nævnt i bilag A, samt alle parceller, der
efter den 28.06.1993 udstykkes herfra.
4 Proportioner
Gadebilledet består af enkelte huse, som hver for sig måske ikke syner
af noget særligt, men som tilsammen udgør en helhed. Det har betydning
for gadebilledet, at hver enkelt hus både spiller sammen med
omgivelserne - det vil sige indpasses under hensyn til stedets skala og
dets typiske træk - og i sig selv udgør en velproportioneret helhed.
Krumme gader - et typisk træk
Et typisk træk i bykernen er de krumme gadeforløb, der stammer fra
middelalderen. En gade, der krummer svagt, så man ikke kan se fra
den ene til den anden ende, virker som et sluttet og "intimt" rum.
Gadens form understreges af bygningernes taggesimser.
Det kan lade sig gøre at bevare de krumme gadeforløb som et særligt
Roskilde-træk, hvis nye huse bygges med korte facader, der kan tilpasses
gadens krumning, og de opføres med facaden helt ud til ejendommens
skel mod vej.

Underdeling af facade
Afhængigt af, hvilken sammenhæng
huset skal indgå i, kan
underdeling af facaden for eksempelske
med gavlkviste, portåbninger,
let tilbagetrukne eller fremskudte
facadedele eller lignende.
Gavlkviste skal dog ikke anvendes
i så stort omfang, at huset mister
sin karakter af længehus.
SS^g-f.n-- ?••
M
,
——————— 41
P Fl
Nye huse skal passe til stedet
Når et nyt hus skal indpasses i en eksisterende by, er det vigtigt at tage
hensyn til stedets skala. Længde, dybde og højde skal passe til de
omgivende bygninger.
I bykernen har der oprindeligt været en forholdsvis jævn rytme i
husrækkerne. Byggetradition og byggeteknik bestemte facadelængder
og matrikelskel inden for forholdsvis snævre rammer, men med en
variation, som typisk afspejler de enkelte gaders funktion - større huse
på handelsstrøgene, mindre huse i de små sidegader. I nyere tid er
rytmen blevet brudt af bygninger, som går hen over matrikel skellene,
eller hvor gamle matrikler er lagt sammen og skellene fjernet.
For at fastholde/ genskabe rytmen i gaderummene må ny bebyggelse
udformes under hensyn til de nuværende matrikelskel. I tilfælde, hvor
der er opstået matrikelnumre med en meget stor længde mod vej, for
eksempel fordi tidligere skel er blevet slettet, må bebyggelsen udformes
sådan, at den fremstår med selvstændige facadeudtryk, som hver
især ikke overstiger 30 m.
Selv en facade, som ikke overstiger 30 m, kan dog virke lang, hvis de
omkringliggende bygninger for eksempel har facadelængder på 12-14
m. I så fald kan det være nødvendigt at indføre nogle lodrette træk i
facaden - i form af gavlkvist, portåbning eller lignende - sådan at
bygningen tilpasser sig rytmen i den eksisterende husrække.
Husdybde og bygningshøjde vil normalt være reguleret i en anden
lokalplan eller partiel byplan. Undertiden er rammerne ret vide - der er
for eksempel bestemmelser om bebyggelsesprocent og etageantal, men
ikke om facadehøjde og husdybde - og her bør man nøje vurdere den
sammenhæng, som bygningen skal indgå i. Husdybden kan have
betydning for gadebilledet, idet et meget dybt hus rned en stor tagflade
og en bred, "tung" gavlprofil ofte vil fremtræde som klodset i forhold til
gadens øvrige huse.
Bestemmelser:
§ 4.1 Ny bebyggelse skal udformes med et selvstændigt facadeudtryk
på hvert matrikelnummer, som eksisterer ved lokalplanens vedtagelse.
Hvis ejendommens skel mod vej overstiger 30 m, skal ny bebyggelse
udformes med flere, selvstændige facadeudtryk å max. 30 m.
Bestemmelsen forhindrer ikke, at en ejendom kan udstykkes i flere,
selvstændige matrikelnumre.
§ 4.2 Ny bebyggelse skal opføres i vejlinjen.

10
5 Tage og kviste
Tage
I dansk byggetradition er taget vigtigt for opfattelsen af det enkelte hus
som en helhed. På afstand giver tagets form og materialer huset
karakter. Tæt på fornemmer man kun tagets tilstedeværelse ved, at
overgangen mellem tag og facade er markeret med en taggesims og en
tagrende.
Taggesimsen er en vigtig detalje, især i bygaderne, hvor den markerer
afslutningen på gaderummets "vægge".
Den mest udbredte tagform har traditionelt været sadeltaget med en
hældning på 45° - 50". Denne tagform vil ofte også være den bedste løsning,
når et nyt hus skal indpasses i en husrække i bykernen. En anden
tagform kan dog være det rigtige for et nyt hus, der ikke direkte indgår
i en eksisterende husrække, og hvor bygningens formsprog i øvrigt er
utraditionelt.
Kviste
Kviste og tagvinduer bør være så få og så små som muligt, for at taget
stadig kan opfattes som en hel og sluttet form.
Man må også være opmærksom på, at selv om en kvist passer i
størrelse til huset, kan den komme til at virke klodset og dominerende,
hvis den udføres i for kraftige dimensioner eller for grove materialer.
Kvistens front bør have en spinkel og let karakter og siderne (flunkerne)
en glat beklædning. Tagudhæng bør være så lille som muligt.
Tagvinduer bør ikke være mere end, hvad der svarer til 3-5 tagsten
i højden, og bør placeres så lavt som muligt i tagfladen (med skjult inddækning).
Ombygning, der medfører udnyttelse af etageareal, som ikke hidtil har
været i brug, kræver byggetilladelse,
Skorstene
I det danske klima har skorstenen traditionelt haft en meget vigtig
funktion og er derfor også en del af vores forestilling om, hvordan et

Pd 7iy bebyggelse kan anvendes
andre tagformer end sadeltag.
Herunder:
Til mindre bygningsdele kan
anvendes glas, metal og farvet
beton.
"rigtigt" hus skal se ud. I ældre huse, hvor skorstenen er blevet
overflødig ved overgang til fjernvarme eller naturgas, bør man bevare
skorstenen. Der kan måske senere blive brug for den til brændeovn
eller pejs, eller den kan bruges til aftræk fra for eksempel køkken eller
bad.
Ved nybyggeri kan det være en god idé at samle forskellige aftrækskanaler
og føre dem ud i en "skorsten" i tagfladens toppunkt.
Bestemmelser:
§ 5.1 På bygninger, der oprindeligt er opført med sadeltag eller
mansardtag, skal tagformen og taghældningen bevares eller retableres
i forbindelse med renovering aftag.
§ 5.2 På ny bebyggelse skal tage udføres enten som symmetriske
sadeltage med mindst 45" hældning, som mansardtag eller som anden
tagform med mindst 20° hældning.
§ 5.3 Vinduer i tagfladen skal udføres som enkeltsiddende tagvinduer
eller kviste. Tagvinduer må ikke være mere end l m brede.
§ 5.4 Der må ikke opsættes private antenner, herunder parabolantenner,
på tag eller på bygningsside mod gade. På bagfacader må der
opsættes parabolantenner med en diameter på højst 60 cm, hvis de ikke
er synlige fra gaden.
6 Materialer
Robuste flader
I byen færdes hele tiden mange mennesker. Det giver et stort slid på
alle overflader, både på husenes facader og på gader og offentlige
friarealer. Derfor er det vigtigt, at overfladerne er robuste, og at slid
ikke ses som egentlige skader på materialet, men blot giver materialet
patina.
Materialekarakter
I byen kommer man også meget tæt på husene. Når man går helt tæt op
ad en facade, fornemmer man materialets karakter og oplever de små
detaljer.
I gamle huse, der er bygget efter traditionelle håndværksmetoder,
er der "indbygget" stoflighed og variation i materialerne. Tegl kan være
håndstrøgne med små ujævnheder og lidt forskelle i farven på grund af
ujævn brænding. Naturmaterialer som granit og sandsten er fint
tilhugget og formet.
Det er vigtigt, at materialerne i de gamle huse kommer til deres ret og
ikke dækkes af facadebeklædning eller ødelægges af forkert overfladebehandling.
11

Øverst:
Fint detaljeret murværk.
Nederst:
Også med nye byggematerialer og
byggemetoder skal det tilstræbes
at give muren liv og karakter.
12
Nye materialer
Med nutidens byggematerialer opnår man ikke de traditionelle materialers
stoflighed, men med andre midler kan man skabe en facade, der er
behagelig at færdes op ad.
Beton kan for eksempel indfarves, profiteres og udføres med pænt
afsluttede kanter og kan blandt andet anvendes til detaljering omkring
døre og vinduer, gesimsbånd og lignende. Materialernes sammensætning
og måden at udføre samlinger og overgange mellem de forskellige
materialer kan vælges med omtanke.
Også her er det selvfølgelig vigtigt at se på, hvilken sammenhæng en ny
bygning skal indgå i. Hvad er kvarterets særpræg, og hvilken karakter
har de nærmeste nabobygninger? Nogle gadestrækninger er præget af
pudsede facader med en let og fin karakter, mens andre gadestrækninger
er domineret af solide rødstenshuse med sandstensornamenter
og en kraftigt profileret facade med dybere skygger.
Sten, glas og metal
Grundlæggende er byens materiale sten. Først og fremmest mursten,
dernæst natursten som for eksempel granit og sandsten. Det er materialer,
der danner veldefinerede vægge i gaderummet.
Facader, der udelukkende eller hovedsagelig er udført af glas og stål
kan være flotte, men giver ikke den nødvendige substans i gadebilledet
og medfører spejlinger og reflekser, der er fremmede for en gammel
bykerne.
Materialer som glas, stål, aluminium, zink og kobber kan anvendes til
mindre bygningsdele og detaljer, for eksempel indgangsparti, karnap
eller en let mellembygning.
I visse tilfælde vil en hel bygning opført i glas og metal eller farvet beton
kunne tilføre bybilledet arkitektoniske kvaliteter.
Byrådet kan give tilladelse til en sådan bygning, hvis den får en særlig
beliggenhed og en særlig funktion i forhold til offentligheden, og
hvis brug af de nævnte materialer er begrundet i det arkitektoniske
udtryk.
Der kan for eksempel være tale om en bygning i en gård eller på et
torv, indeholdende fælleshus, udstillingsbygning, torvehal eller lignende.
Træ
Træ som facadebeklædning er et fremmedelement i en gammel bykerne.
Derimod er træ det smukkeste materiale til vinduer og døre.
Herudover kan det bruges til udhuse, plankeværker, pergolaer og
lignende. Træværk bør være omhyggeligt forarbejdet og malet, især,
når det anvendes mod gade eller andet offentligt rum.
Bestemmelser:
§ 6.1 Ved ombygning skal der til udvendige bygningssider anvendes
materialer, der er i overensstemmelse med bygningens oprindelige
arkitektur. Gesimser og anden udsmykning skal fastholdes. Der må
ikke opsættes facadebeklædning.

§ 6.2 På ny bebyggelse skal facadematerialet være tegl, enten i form
afblank mur eller pudset/ vandskuret/ filtset murværk. Endvidere må
der anvendes natursten. Mindre facadepartier og bygningsdele - for
eksempel sokkel, indgangsparti, karnap eller en let mellembygning -
kan dog udføres i beton behandlet med farve som nævnt i § 7.1, og/eller
glas og metal. Tegl må ikke indfældes i beton, men skal opmures.
§ 6.3 Bygninger med en særlig placering - for eksempel i gård eller
på torv - og med en særlig funktion i forhold til offentligheden kan
opføres i andre materialer. Det kan for eksempel være beton, glas og
metal, såfremt det efter byrådets skøn tilfører bybilledet arkitektoniske
kvaliteter.
§ 6.4 Eksisterende tage skal dækkes med tegl eller skifer, svarende
til den oprindelige tagdækning. På ny bebyggelse skal sadel- og mansardtage
dækkes med røde eller glaserede vingetegl, skifer eller sort
eternitskifer. Ved anden tagform må tage endvidere dækkes med
metalplader.
Bestemmelsen gælder ikke udhuse, garager og carporte.
§ 6.5 Kviste skal på siderne dækkes med zink eller med anden
uprofileret beklædning eller opmures. På ny bebyggelse må sider endvidere
udføres af glas. Kvistens tag skal dækkes med zink, tagpap eller
med tagmateriale som det øvrige tag.
§ 6.6 Udhuse, garager og carporte skal på sider og tag dækkes med
materialer, der passer til den omgivende bebyggelse. Følgende materialer
må altid anvendes:
Træ behandlet med farve som nævnt i § 7.1, blank eller pudset/
vandskuret mur, tagpap, vingetegl.
7 Farver
Ved valg affarve til facaden må man vurdere den helhed, som bygningen
skal indgå i. Den enkelte bygning i en facaderække må godt skille
sig ud, men ikke på en så iøjnefaldende måde, at helheden i gadebilledet
går tabt. Omvendt er det ikke nødvendigvis en fordel, at en hel
gadestrækning er domineret af én bestemt farve.
Det er også vigtigt at tage stilling til, om bygningens arkitektur bedst
understreges af en lys farve, som giver facaden en let karakter, eller om
en farve med mere fylde passer bedre til huset.
Tæt på naturens farver
Som udgangspunkt bør man holde sig til farver, der ligger tæt op ad de
farver, som naturmaterialer har (jordfarver); det vil sige varme nuancer
inden for området rød-gul-grøn-brun. Lyse, støvede nuancer af de
samme farver vil også uden vanskeligheder kunne falde ind i bybilledet.
Lidt større forsigtighed må man udvise ved brug af blå, som
traditionelt ikke har været anvendt til hele bygningsflader, men som i
en lys pastelfarve undertiden vil være egnet som facadefarve. Herudover
er blå ofte anvendelig til detaljer som for eksempel døre.
13

I Bondetinget - Blågårdsstræde er
der stor variation i farverne.
Samtidig er farverne afstemt efter
hinanden og danner en fin helhed.
14
Klare farver er uegnede til facader. I dagslys og på en stor flade vil de
virke meget skarpere, end når de ses på et farvekort, og man kan
risikere, at bygningen nærmest kommer til at fremtræde som selvlysende.
Man må være opmærksom på, at alle farver fremtræder forskelligt, alt
efter hvilken belysning de ses i. Virkningen af en farve vil altså være
anderledes på bygningens nordfacade end på sydfacaden. For at kunne
bedømme farven inden hele facaden males bør man under alle omstændigheder
afsætte farveprøver.
Bestemmelser:
§ 7.1 Til udvendige bygningssider må anvendes jordfarver (varme
nuancer af rød-gul-grøn-brun), hvid eller pastelfarver (lyse, støvede
nuancer) af gul, grå og blå.
§ 7.2 Til vinduer og udvendige døre må anvendes hvid, jordfarver og
pastelfarver. Der må ikke anvendes klare, stærke farver. Dog må klare,
mørke farver bruges til døre.
S Vinduer og døre
Noget af det vigtigste for husets udtryk er balancen mellem murflade
og dør/ vinduesåbninger. For få og for små vinduer kan give huset et tilknappet
udtryk, mens for mange og for store vinduer kan opløse husets
form eller have en meget dominerende effekt i gadebilledet. Dernæst er
selve vinduets udformning en vigtig del af husets karakter. Sprossedeling
og profilering skal passe til husets arkitektur.
Vinduestakt
I mange nye byhuse er vinduerne placeret langt fra hinanden, hvilket
for eksempel kan skyldes økonomiske hensyn eller energisparekrav.
Ud fra en arkitektonisk betragtning er det imidlertid ønskeligt, at nye

Store udstillingsvinduer skærer
huset midt over.
Huset skal stå solidt plantet på
jorden. En helhed fra terræn til
tag.
Ældre huse er ofte tænkt som en
meget fin helhed, hvor de oprindelige
vinduer og døre er lige så
vigtige at bevare som selve facaden.
Skomagergade nr. 3, 1910.
ffl ffl
huse, der skal indpasses i en husrække, har en tæt vinduestakt. Det
profilerer facaden og giver bygningen et åbent og imødekommende
udtryk. Som hovedregel bør vinduer placeres langt fremme i facaden.
Døre
Gadedøren er den vigtigste detalje i facaden. Ved istandsættelse og ombygning
bør man bevare den originale dør eller - hvis udskiftning er
nødvendig - udforme den nye dør, så den i profilering og overfladekarakter
passer til husets arkitektur.
Udstillingsvinduer
For store udstillingsvinduer har ændret mange ældre facader voldsomt.
Der er ingen forbindelse mellem stueetagen og de øvrige etager.
Ved ombygning er det vigtigt at bevare eller retablere murpillerne i
stueetagen, så bygningen fremstår som en helhed og får god "jordforbindelse".
Vinduer - sprosser og materialer
De originale vinduer passer til husets arkitektur, og ældre vinduer er
som regel fremstillet af et bedre materiale end nye vinduer. Ved
i?
15

Ældre vindue og nyt termovindue i
samme hus.
Anvendes forsatsruder, kan de
smalle sprosser bevares.
Markiser skal være enkle i formen,
lyse og ikke for store. Efter lukketid
kan de rulles ind.
16
istandsættelse og renovering vil den bedste løsning derfor ofte være at
reparere de originale vinduer og forsyne dem med forsatsruder. Typisk
vil reparation være billigere end nye vinduer og forsatsruder energimæssigt
bedre end termoruder. En anden fordel ved at anvende forsatsruder
er, at man herved kan bevare de originale vinduers smalle og
ofte smukt profilerede sprosser.
Markiser
Faste baldakiner blev sat op i stort tal i 60'erne og 70'erne. De har
skæmmet mange gamle huse og medvirket til et rodet gadebillede, hvor
bygningernes facader mistede deres karakter af "væg" i gaderummet.
Nu fjernes mange af de faste baldakiner i forbindelse med facaderenovering.
Hvis afskærmning af varerne er nødvendig, kan der opsættes stofmarkiser,
som kan rulles op uden for butikkernes åbningstid. Markiser
skal helst opsættes enkeltvis over hvert butiksvindue. Herved undgås,
at markisedugen bliver så stor, eller dækkasse og beslag så kraftigt dimensioneret,
at det får en dominerende virkning på facaden.

Enkelt uden at nære kedeligt.
Bestemmelser:
§ 8.1 Ved nybyggeri og ved større ombygning af facaden skal udstillingsvinduer
tilpasses bygningens fagdeling og må ikke være gennemgående
i hele bygningens længde.
Undtaget herfra er bygninger, der oprindeligt er opført med gennemgående
udstillingsvinduer.
§ 8.2 Der må ikke opsættes faste baldakiner.
§ 8.3 Markiser skal være af stof, enkle i formen og oprullelige eller
foldbare.
§ 8.4 Ved ombygning og istandsættelse skal der anvendes vinduer
med fag- og sprossedeling i overensstemmelse med bygningens oprindelige
arkitektur. *
Vinduer skal være af træ. Undtaget herfra er udstillingsvinduer
samt bygninger, der oprindeligt er opført med vinduer i andet materiale.
§ 8.5 På ny bebyggelse må der anvendes andre vinduestyper og
materialer. *
* Farver på vinduer og døre: se § 7.2.
9 Skilte
En flot vinduesudstilling i et smukt hus taler for sig selv. I bygader,
hvor afstandene er små, og man typisk færdes i et behersket tempo,
behøver skiltet over butikken ikke at være særlig stort.
Inden for rammerne af et lille skilt kan hver enkelt forretning ved
hjælp af skrifttype, logo og det øvrige design markere sin egen stil,
samtidig med at bygningen fremtræder som en helhed.
17

Øverst:
Vinduesudstillingen er blikfang.
Der behøves kun et lille skilt.
Nederst:
Til korte butiks facader kan det være
passende med et skilt i hele butikkens
længde.
18
Facadeskilte
Bogstaver, der opsættes enkeltvis, fremtræder ofte med stor grafisk
klarhed og lader samtidig facaden fremtræde som en arkitektonisk helhed
af murflader og vinduesåbninger.
Bogstaver malet direkte på facaden kan også være en god løsning, hvis
der vælges en tydelig, ikke for snørklet skrift.
Skilteelementer bør tilpasses vinduesrytmen. Helst skal skilteelementer
opsættes enkeltvis over hvert vindue/dør. Ved korte butiksfacader - for
eksempel et enkelt udstillingsvindue og en dør - kan det være passende
med ét, sammenhængende skilt.
Mange facader er symmetrisk opbygget, og man skal passe på ikke at
trække facaden skæv med asymmetrisk placerede skilte.
For skilteelement eller enkeltvis opsatte bogstaver vil en højde på 30-40
cm ofte være passende. Det afhænger dog meget af den enkelte bygning
og af skiltets farve og udformning, hvilken størrelse der er den rigtige.
Ved valg af skiltehøjde må man blandt andet tage højde for, at der
holdes en passende afstand fra overkant skilt til underkant af vinduer
på 1. sal.
Man bør undgå "signalfarver", for eksempel stærk rød eller gul, som
bundfarve i et skilt. Bundfarven bør harmonere med facadens farver i
øvrigt, mens bogstaver eller logo må danne en passende kontrast for at
lette læseligheden - for eksempel sort eller mørke farver på en lys baggrund.
Skilte bør ikke dække murpiller fuldstændigt. Sammenhængende skiltning
med karakter af facadebeklædning er kun egnet i særlige tilfælde,
og kun hvis det samlede facadeudtryk herved fastholdes eller forbedres.
Vinduesarealer
Forretningens navn placeret på eller lige inden for ruden kan undertiden
erstatte facadeskiltet. Derudover bør der kun i meget begrænset
omfang opklæbes streamers og lignende. Hvis vinduesarealet reduceres
ved hjælp af en ekstra indramning på ruden, svækkes det samlede
indtryk af facadens vinduesrytme.
Det er vigtigt for det samlede bymiljø, at udstillingsvinduer har et
åbent og imødekommende præg og ikke for eksempel præsenterer sig
med nedrullede gardiner eller bagsiden af varereoler.
Tyverisikring bør udføres så diskret som muligt, helst med tråde,
panserglas eller lignende. Anvendes gitter, skal det helst placeres
inden for ruden og have en mørk farve.

Til venstre:
Bogstaver opsat enkeltvis klæder
de fleste huse.
Til højre:
Henvisningsskilte for flere forretninger
bør samordnes.
Forretningens navn på eller lige
inden for ruden kan undertiden
erstatte facadeskiltet.
Henvisningsskilte ;
: ;
Virksomheder, der ikke har facade til gade eller torv, kan benytte et
henvisningsskilt. Henvisningsskilte for flere forretninger/ virksomheder
bør samordnes og bør sammenlagt ikke overstige 0,5 m 2 .
Udhængsskilte
Udhængsskiltet kan være et klart og enkelt symbol, der overflødiggør
anden form for skiltning. Især i sidegader med få butikker kan udhængsskiltet
være en god måde at tiltrække kundernes opmærksomhed,
mens det på hovedstrøgene nemt overdøves af andre skilte.

mindst
lm
max.
0,5 m 2
mindst
O 2,80 m
Ifølge bygningsreglementet skal
udkængsskilte og markiser holdes
i en afstand af mindst l m fra
fortovets yderkant.
Højden over fortov skal være mindst
2,80 m til underkant af skilt eller
markise. Dog kan byrådet tillade,
at højden nedsættes til 2,20 m.
20
Bestemmelser:
§ 9.1 Skilte skal anbringes i forbindelse med dør eller vindue og må
ikke være sammenhængende i hele bygningens længde.
§ 9.2 Skilte må ikke dække gesimsbånd eller andre facadedetaljer.
§ 9.3 Skilte må anbringes over stueetagens vinduer eller på murpiller.
Overkant af skilt må højst gå op til gesims eller sålbsenk under l, sals
vinduer.
§ 9.4 Udhængsskilte må højst være 0,5 m 2 . Der må opsættes ét
udhængsskilt pr. forretning eller virksomhed på ejendommen.
§ 9.5 Skilteelement eller udhængsskilt med indbygget armatur skal
udformes sådan, at der kun er lys i bogstaver/ logo.
§ 9.6 Udstillingsvinduer må ikke tildækkes.
§ 9.7 På bygninger må opsættes udvendige lamper efter følgende
principper:
a. i umiddelbar tilknytning til indgangsdør/ port.
b. umiddelbart over skilt.
c. som gadebelysning: i en højde af min. 2,8 m og max. 3,5 m over
terræn.
Belysning må ikke virke blændende i forhold til omgivelserne. Der skal
anvendes lyskilder med farvegengivelse som glødelampe eller tilsvarende.
§ 9.8 Flagliner, transparenter m.v. må kun ophænges i gaderummet
for kortere tidsrum i forbindelse med særlige begivenheder (jul,byfest
o.lign.) og kun nied byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde.

Trækroner ses over hustagene.
Træerne står i private haver, på
kirkegårde m.m.
10 Træer
Træer tilfører byen frodighed og foranderlighed med årstidernes vekslen.
For at kunne trives skal træerne have god plads både over og underjorden.
I byens gader er jorden under belægningen kompakt og gennemskæres
afledninger og rør. Træernes placering skal nøje overvejes, så den
passer i gadebilledet, og der samtidig er gode vækstbetingelser.
I private haver, på kirkegårde og i parker kan træerne udvikle både
krone og rodnet. De store, flotte trækroner kan ses over hustagene eller
kornme frem i gadebilledet, hvor der er hul i en husrække.
Det er vigtigt at værne om byens træer, både i de offentlige rum og i de
private haver. På kortbilaget er vist alle de træer, som ikke må fældes
uden byrådets tilladelse. Som hovedregel skal der plantes et nyt træ for
hvert træ, som fældes. Træer på kirkegårde er omfattet af særlig
lovgivning.
Bestemmelser:
§ 10.1 De træer, der er markeret på kortbilag l, må ikke fældes.
Byrådet kan dog i særlige tilfælde (f.eks. sygdom i træet) tillade
fældning. Der skal normalt plantes et nyt træ for hvert træ, der fældes.
§ 10.2 Anlægsaktivitet under kroneudhænget må kun ske med byrådets
tilladelse i hvert enkelt tilfælde.
§ 10.3 Beskæring må kun ske efter kommunens anvisninger.
21

Gamle brostensbelægninger i
gårdrum skal bevares.
22
11 Belægninger i gårdrum
Undertiden får private gårdrum karakter af offentlige byrum, der
hænger sammen med byens net af gader og torve. For eksempel når
gården anvendes til handel, udendørs servering, musikoptræden eller
lignende, eller når gården er hjemsted for værksteder og andre småvirksomheder.
Et kig ind i karréernes indre giver anderledes oplevelser af byen.
Ofte vil der kunne skabes en tæt og stemningsfuld atmosfære med
enkle virkemidler, for eksempel en smuk belægning og et enkelt træ
eller nogle roser op ad en mur. Ligesom der arbejdes på at forbedre de
offentlige byrum, har det betydning for helheden, at de private byrum
udformes med gode materialer, som spiller sammen med den omkringliggende
bebyggelse. I enkelte tilfælde findes original brostensbelægning,
som det vil være værdifuldt at bevare.
Bestemmelser:
§ 11.1 I gårdrum, der med portåbning eller lignende står i forbindelse
med gade eller plads, og hvortil der er offentlig adgang, må
ændringer af belægningen kun udføres efter en plan, der er godkendt af
byrådet.
De nævnte gårdrum må befæstes med granit, anden natursten eller
fliser og granit kombineret i mønster.

12 Ophævelse af lokalplaner
§ 12.1 Følgende lokalplaner ophæves:
Lokalplan nr. 174, Borgediget
Lokalplan nr. 175, Skomagergade
Lokalplan nr. 182, Hestetorvet/ Algade
Lokalplan nr. 228, Hersegade.
I følgende lokalplaner og partielle byplaner ophæves visse bestemmelser:
Lokalplan nr. 107, Store Højbrøndsstræde
Lokalplan nr. 132, Fruegade
Lokalplan nr. 133, Lille Grønnegade
Lokalplan nr. 146, Munkebro
Lokalplan nr. 154, Borgediget (sydsiden)
Lokalplan nr. 190, Villavej
Lokalplan nr. 198, Absalonsgade
Lokalplan nr. 211, Provstestræde
Lokalplan nr. 219, Jernbanegade
Lokalplan nr. 256, Lille Maglekildestræde
Partiel byplan nr. 3, Algade/ Kong Vald. Vej
Partiel byplan nr. 5, Schmeltz Plads
Partiel byplan nr. 17, Amtsgymnasiet
Partiel byplan nr. 31, Algade/ Hestetorvet
I bilag B er nærmere angivet, hvilke bestemmelser eller dele af bestemmelser,
der ophæves.
13 Lokalplanens retsvirkninger
§ 13.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må
ejendomme, der er omfattet af planen, ifølge lov om planlægning § 18,
kun bebygges, ombygges eller på anden måde ændres i overensstemmelse
med planens bestemmelser. Den eksisterende, lovlige anvendelse
af en ejendom kan fortsætte som hidtil.
Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af
lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dispensation
ikke er i strid med principperne i planen. En bestemmelse, hvis indhold
er fastlagt i aftale med en statslig eller regional myndighed, kan dog
kun fraviges ved en dispensation med den pågældende myndigheds
godkendelse. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres
ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
Lokalplanen indeholder i § 2 en bestemmelse om, at bebyggelsen i
området ikke må nedrives eller ændres uden tilladelse fra byrådet.
Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren efter lov om planlægning §
49 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af
kommunen mod erstatning.
23

24
14 Vedtagelsespåtegning
Således vedtaget af Roskilde Byråd
Roskilde, den 03.11.1993
p.b.v.
Henrik Christiansen
Borgmester
/ Gert H. Petersen
Kommunaldirektør
Således endeligt vedtaget af Roskilde Byråd
Roskilde, den 02.03.1994
p.b.v.
Henrik Christiansen
Borgmester
/ Gert H. Petersen
Kommunaldirektør

Bilag A
til lokalplan nr. 221,
facader og skilte i bymidten
Ejendomme,
der er omfattet af lokalplan nr. 221,
jævnfør § 3.1

Bilag A
Ejendomme, der er omfattet af lokalplan nr. 221, Facader og skilte i bymidten.
ROSKILDE
BYGRUNDE
Matrikel nr.
7
9
10 a
10 b
11
12
13
14
15
16
17
19 a
19 b
19 c
19 d
19 e
19 f
21
23
24
25
26
28
29
30 a
30 b
31
32
33
34
35
36
37 a
37 b
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
49
50
51
52
54 a
54 b
56 a
57 a
57 b
58
59
60
61
62
63
64 a
64 d
65 a
68
69 b
69 c
69 f
70 a
71 a
72 b
73
74 a
75 a
75 b
76
77
78 a
78 c
79
80
81
85
86
88
89 a
89 b
90
91
92 a
92 b
94 a
94 b
94 c
95
96
97
98 a
98 b
98 c
99 a
99 b
100
108 b
108 c
108 d
108 e
108 f
108 g
1081
108 q
108 r
108 s
108 u
109 a
110
111 a
111 b
Uld
111 e
Ulf
111 i
1111
Ulm
111 n
111 0
111 p
111 q
111 r
111 s
111 1
111 u
Ulv
111 X
111 y
111 æ
111 aa
111 ab
111 ae
111 ae
111 af
111 ag
111 ah
111 ai
111 ak
111 am
111 an
112
113
114
115
116 a
116 b
116 c
117
118
119
120
121
122 a
122 b
123
124
125
126
127
128 a
128 b
128 c
128 d
130
131 a
131 b
132
133
134
135
136
137
139
140
141
142 a
143
144
145
146 a
146 c
146 d
146 e
146 f
146 g
146 h
146 i
147 a
147 c
150 a
150 b
150 c
151
152
153
154 a
155 a
155 b
156 a
157 a
157 b
157 d
157 e
158 a
158 b
158 c
159
160
161
162
163
164
16S
166 a
166 b
166 c
166 d
167
168
169
170 a
170 b
170 c
170 e
171 a
171 b
171 c
171 e
171 f
171 g
172 b
173
175 a
175 b
175 c
176 a
177
178 a
178 c
180
182
183
184
185
186 a
186 b
186 c
186 d
186 e
186 f
186 i
187 b
189 a
190 a
191
192
193 a
193 b
199
200 a
200 b
200 c
201 a
202 a
202 b
203 a
205
206
207 b
207 g
207 h
208
209 a
209 b
209 c
209 d
209 g
209 h
210
211 a
211 b
211 d
211 e
211 f
211 h
211 i
211 k
2111
211 m
211 n
211o
211 p
del af 212
213
216 a
216 b
219
220 b
220 d
220 f
220 g
del af 220 i
220 k
220 m
220 p
220 q
220 r
220 v
220 ae
220 ah
del af 220 ai
del af 221 a
221 b
221 c
221 d
221 e
221 f
221 g
221 h
221 i
221 k
2211
221 m
221o
221 v
221 y
222 a

222 b
222 e
223 a
223 b
223 c
223 d
223 e
223 g
223 h
223 k
223 m
223 n
223o
223 q
223 r
223 s
223 1
223 u
223 v
223 æ
223 ae
223 ad
223 af
225 a
226
227
228
229
230
232 a
234
235
236
237 a
237 b
238 a
238 b
239
240 a
242
243
244
245 a
245 b
247 a
248
249 a
251 a
252
253 a
253 b
253 c
253 e
254
255 a
255 b
255 c
256
257
258
259 a
259 c
260
261
262
263
264
265
266
267
268 a
268 b
271 a
272 a
273 a
273 b
273 c
274 a
275 a
276
277
278
279 a
279 b
280
281
282
284 a
284 b
285
286 a
286 b
286 c
287 a
287 b
291
298
303 a
303 d
309 a
310 a
310 b
312
313
314
316 a
316 b
317
318
319
320
321 a
322
323 a
323 b
324
325
326
327
328
329 c
330
331 a
332
337
338
339
341 a
341 b
341 c
342 a
342 b
342 c
342 d
343
344
345
346
348 a
348 b
349 a
349 b
350 a
350 c
350 d
351 a
352
353
354
355
356
357
358
359
360 a
360 b
361 a
361 b
362
363
364 a
364 b
364 f
371
375
376 a
376 b
376 c
376 d
377
378 b
378 c
388 b
390
392 a
392 b
393 a
393 b
394
395
396
398 a
400
401
402
403
404 a
404 d
404 c
delaf405a
503 b
504 f
557
558
559
560
561
562 a
574
575
576
577
584
791 a
791 b
792
793
795
835
851 c
851 d
851 e
851 h
851 i
851 k
853
854 b
856
857
del af 861 a
861 b
VESTER-
MARKEN,
ROSKILDE
JORDER
Matrikel nr.
31 b
31 c
31 d
31 e
31 p
31 s
31 z
34 b
34 d
34 f
34 ek
34 el
73 a
73 b
73 d
73 e
ROSKILDE
JOMFRU-
KLOSTER,
HIMMELEV
Matrikel nr.
la
Ifo
Ifq
Ift
Ifu
Ifx
Ify

Bilag B
til lokalplan nr. 221,
facader og skilte i bymidten
Oversigt over
lokalplaner og partielle byplaner
i bymidten

I nedennævnte lokalplaner ophæves følgende bestemmelser
inden for det område, der er omfattet af lokalplan nr. 221 :
107 , St . Høj brøndsstræde
132, Fruegade
133, LI . Grønnegade
146, Munkebro
154, Borgediget
( sydsiden)
174, Borgediget
(nordsiden samt del
af sydsiden)
175, Skomagergade
182, Hestetorvet -
Algade til Røde
Port
190, Villavej
198, Absalonsgade
211, Provstestræde
219, Jernbanegade/
Allehelgensgade
222, Hestetorvet
§ 5.4, 1. punktum: "Tagets vinkel med det
vandrette plan skal være mellem 30
og 45 .
§ 7.7, første punktum: "Tage skal beklædes
med røde, uglaserede vingetegl eller
grå eller sort eternit (...)•"
§ 7.7, sidste punktum: "Ved en samlet fornyelse
af tagbeklædningen kan der
enten anvendes materiale som den eksisterende
beklædning eller (...)."
§ 7.9, tredje punktum: "Kvistene dækkes
med tagpap eller (...)."
§ 7.15 vedr. antenner
§ 7.5, første punktum og sidste punktum
§ 7.7, tredie punktum
§ 7.13
vedr. : se under lokalplan nr. 132 ovenfor
§ 5.7 vedr. taghældning 40-50° i delomr.2
§ 5.21 vedr. taghældning 40-50 på to
ej endomme
§ 8, andet punktum: "Gavle og facader udføres
i mursten og/eller træ eller
anden let beklædning (...)."
§ 8, tredie punktum: "Tagdækning skal være
røde teglsten eller røde betontagsten,
og taghældningen skal være
20-25 , mod Borgediget dog 40-50°."
hele lokalplanen vedr. facader og skilte
hele lokalplanen vedr. facader og skilte
hele lokalplanen vedr. facader og skilte
§ 5.11 vedr. taghældning 40-50°
§ 8 vedr. facader og skilte
§ 6, område 1, næstsidste punktum efter
"og": "(og) tagets vinkel med det
vandrette plan skal være mellem 40 og
50°."
§ 6, område 2, næstsidste punktum efter
" og " ( som for område 1 )
§ 4.5, sidste punktum: "Gavlfacaden mod
karrégården skal opføres med symmetrisk
sadeltag med 40-50 rejsning."
§§8.2, 8.3 og 8.4 vedr. facader og skilte
Nedennævnte, fortsat gældende lokalplanbestemmelser
er mere detaljerede end bestemmelserne
i lokalplan nr. 221:
§ 6.3 vedr. gavle af røde mursten
§ 6.5 vedr. tage med røde tegl
§ 6.3 vedr. ydervægge: jordfarver eller
blank mur
§ 7.5 vedr. ingen skiltning
§ 7.6 vedr. symmetrisk sadeltag 40-50°,
ingen valm eller trempel
§ 7.9 vedr. kviste: ingen pult- el. taskekviste.
Heltag med 15-20° hældning.
Symmetri i kviste. Ingen tagvinduer.
§ 7.10 vedr. tagbeklædning på udhuse m.v.
§ 7.11 vedr. ydervægge: vandskuret eller
pudset murværk. Jordfarver eller
hvid. Ingen overfladebehandling på
eksist. blank mur.
§ 7.12 vedr. sort sokkel
§ 7.13 vedr. ingen altaner, terrasser,
faste baldakiner, udv. vindfang m.v.
§ 7.14 vedr. vinduer én-, to- eller trerammede
m. vandrette sprosser. Ikke
buet glas. Ingen skodder. Indgangsdøre
som fyldnings- el. revledøre.
Bestemmelser om overfladebehandling.
§ 8.1 vedr . hegn
§§ 7.3, 7.4, 7.7, 7.8, 7.9, 7.10, 7.11,
7.12, 8.1 vedr.: de samme forhold
som nævnt under lokalplan nr. 132
ovenfor .
§ 8, sidste punktum vedr. bevaring af visse,
nærmere angivne bygningers oprindelige
ydre
§ 6.4 vedr. ingen skiltning i del af området
§ 6.6 vedr . tage skal dækkes med røde tegl
§ 7 vedr. bevaring af visse, nærmere angivne
bygningers oprindelige ydre
Ingen.
§ 7.2 vedr. bevaring af visse, nærmere angivne
bygninger i deres oprindeligfe
ydre
§ 6.1 vedr. taghældning 20-30°.
§§ 7.1, 7.2, 7.3 vedr. facade- og tagmaterialer
og skiltning.
(fortsættes)

(fortsat fra forrige side)
224, Gullandsstræde
228, Hersegade
256, Lille Maglekildestræde
263, Algade/
Læderstræde/Store
Gråbrødrestræde
271, Støden
286, Jernbanegade
hele lokalplanen vedr. facader og skilte
§ 6.4 vedr. ombygning af uhensigtsmæssigt
moderniserede bygninger uden byrådstilladelse
§ 6.3, 6.5 og 6.6 vedr. facader og skilte.
Ingen
Ingen
I nedennævnte partielle byplaner ophæves følgende bestemmelser
inden for det område, der er omfattet af lokalplan nr. 221:
3 , Algade/ Kong
Valdemars Vej
5, kvarteret omkring
Schmeltz
Plads
17, Amtsgymnasiet
31, Algade/ Heste-
§ 4, stk. 2, tredje punktum: "Mod Algade
skal opføres ejendomme med 4 fulde
etager og en tilbagetrukket tagetage
med fladt tag."
§ 3, 2. punktum efter sidste "og":
"(og) maksimal taghældning på 30°."
§ 3, 3. punktum efter sidste "og":
"(og) maksimal taghældning på 30°."
§ 4, område III, pkt. 3, sidste punktum:
"Tagets vinkel med det vandrette
plan må ikke være mindre end 40 og
ikke mere end 50°."
§ 5, område I, pkt. 3 vedr. tagsten mod
Bondetinget
§ 5, område IV, pkt. 3 vedr. tagsten
§ 3, stk. 9 vedr. taghældning 40-50°
§ 4, stk 3 vedr. tagsten
§§ 7.1, 7.2, 7.4, 7.5, 7.6, 7.7 vedr. udformning
af friarealer, herunder
hegn og belægning.
§ 6.3 vedr. ydervægge: jordfarver eller
blank mur
§§7.1, 7.2, 7.3, 7.4 vedr. udformning af
friarealer, herunder hegn.
§ 6 vedr. udformning af underetage og
gavl, nærmere best. om murværk,
vinduestakt, -størrelse, -hængsling
og sprossedeling, bredde på kviste
§ 6 vedr. : se under lokalplan nr. 271
ovenfor.
Nedennævnte, fortsat gældende bestemmelser
i partiel byplan er mere detaljerede end
bestemmelserne i lokalplan nr. 221:
§ 4, stk. 5 vedr. hegning
§ 5 vedr. hegning
Ingen.
Ingen.