Den saakaldte familie Bratt i Gudbrandsdalen - 1

Den saakaldte familie Bratt i Gudbrands-
dalen.
1. En berigtigelse og et tillæg. Av E. A. Thomle.
I min artikkel med denne titel i nærværende tidsskrift 11,
s. 97 ff. har jeg s. IOO oplyst at Laurits (Jacobsen) nedre Kvarberg
i 1672 hadde en sak med Peder VaCbj0rg om arven efter
hustru Barbara Trondsdtr. i Stavanger, og jeg har i den anledning
uttalt, at Laurits Kvarberg var gift med en datter av Tord
Torstensen øvre Kvarberg, som var gift med Anna Eriksdtr.,
søster av Peder Valbjørgs far, Trond Eriksen Valbjørg, og derigjennem
arving efter hustru Barbara. Dette maa dog være urigtig.
Min oplysning skyldes, at lokalhistorikeren Ivar Kleiveii i
sin bok

I. Peder fik 3lI2 hud i Valbjørg.
2. Erik fik I hud i Sem i Biri og zl/a hud i Melby i Romedal.
3. Ingjerd og 4. GunkiCd fik I hud i Hellen i Vaage, '/a hud
i Gaustad i Romedal og 3 skind i Heggerud. - '1% hud
i Valbjørg beholdt faren sin livstid. Derav fik de to
døtre ved hans død 3 skind, som restet i deres lod,
og de øvrige 3 skind i Valbjørg deltes saaledes, at hver
søn fik I skind og hver datter '/e skind.
Lazckts Kvarberg svarte hertil eat hans verfader Erik,
ikke hadde faat rettighet av mere end 2 huder i Melby, og
rettigheten av den øvrige '/a hud i Melby vilde Laurits Melby
ikke betale, fordi han var misholdt paa cdet skifte paa Blaker,.
Herav fremgaar det formentlig med sikkerhet, at Lazcrits Yacob-
sen Kvarberg har vaeret gift med en datter au Erik Trondsen
paa Valbjørg og ikke med nogen datter av Tord Torstensen
øvre Kvarberg. Men hans arveret efter hustru Barbara i Stav-
anger er allikevel rigtig nok, da hustru Barbara formentlig var
søster av Erik Trondsen paa Valbjørg, som var farfar av Lau-
rits Kvarbergs værfar.
Det fremgaar ogsaa herav, at Gunhild Ttondsdatter Val-
bjørg var gift med Sivert Iversen Sandbu, der paa skiftet efter
sin far i 1635 fik Øverøi i Vaage. Sivert og hans kone var
begge døde før 1687, da der 2. april d. a. holdtes skifte efter
dem paa Øverøi. De hadde 2 sønner og 4 døtre.
At Trond Eriksen Valbjørg har været gift med Eli
MicheZsdtr. Blaker [Mzcnk], som av redaktionen oplyst I1 s. 132,
er sikkert nok. Derfra hadde vel ogsaa Trond Eriksen faat
I hud i Blaker i Lom, som han eiet i 1610, men som senere
vel er indløst av odelsmanden paa Blaker, da han ingen hud
eiet i Blaker ved skiftet i 1620. Ogsaa 2l/a hud i Melby og
'/a hud i Gaustad i Romedal maa være kommet i Trond
Valbjørgs eie gjennem giftermaalet med Ehe MicheZsdtr., som
ifølge de oplysninger, der meddeles i dette tidsskrift I s. 12
paa skiftet efter sine forældre 27. mars 1620 fik 2 huder i Gau-
stad og zl/a hud i Melby i Romedal og en gaardpart i Fron
(Heggeriid). Den Laurits Melby som nævnes i processen maa
vistnok være Eli Michelsdatters bror Laurits Michelsen [Munk]
paa Gaustad i Romedal.
At Per Bratt har hat flere barn end den Laurits Bratt,

der kom til By i Ringsaker, er sikkert, Men hvad de het
vites ikke. I et skifte paa Vik i Kvam (Fron) 11. oktbr. 1663
efter Oluf Johannesen og Tore Hansdtr., der begge var
døde, heter det, at Vik, av skyld 3 huder, var kjøpt av den
salig mand ved skjøte av 30. okt. 1652 fra Jon Sørensen
Spekedalen, cLaurits Pedersen og Brynild, Karen og Laurits
Bratt*. Man kunde fristes til at tro, at denne Laurits Pedersen
var en søn av Per Bratt og at de nævnte Brynild, Karen og
Laurits Bratt var hans barn. Men det kan vel neppe forholde
sig saa. I alle fald synes det som om Laurits Pedersen paa
By kun har hat en san og en datter Boel, gift med Erik Enersen
Skandsgaarden i Vinger. Nogen Boel nævnes ikke i skjøtet
paa Vik, skjønt det naturligvis ikke er sikkert at ogsaa hun
har været medeier i denne gaard.
I min foran nævnte avhandling i dette tidsskrift har jeg
s. 97 paavist at der i 1606 holdtes skifte paa Rudi i Hedalen efter
Erik Tyondsen og hans hustru Tore Østensdtr. (Bratt). Erik
Trondsen er vel ogsaa død paa Rudi og har sandsynligvis
været bosat der, skjønt han jo eide flere og bedre gaarder,
f. eks. Bjølstad i Hedalen og Valbjørg i Vaage. At Rudi, der
skyldte 3 huder, paa skiftet i 1606 tilfaldt hans ~dje søn
0st~n Eriksen som aasæte var vel ogsaa begrundet deri, at
Rudi ansaas mindre værd end Bjølstad og Valbjørg, som de 2
ældre sønner fik sig utlagt til aasæter. Østen Eriksen, der
sammen med sine brødre Guttorm og Tord Eriksen 14. novbr.
1603 indløste gods, som var pantsat Erik Rosenkrantz av Tord
(Ostensen) Bratt for 374 rdl., maa være død nogen tid efter
skiftet og i alle fald før 1610. Ti han findes ikke opført i
noget bevaret odelsskattemandtal for Gudbrandsdalen. Derimot
findes en Oluf opført som eier av 3 huder i Rudi i Hedalen og
3 huder i Kvaalen (Kvaale) i Lom i et odelsskattemandtal fra
1610. Og i sognepresten Fredrik Glostrups mandtal av 1666
var opsitteren paa Rudi i Hedalen, av skyld 3 huder, en Hans
Lauvitsen, dcr da var 81 aar gl. og som saaledes var født 1585.
Hans ældste søn het Østen. Av disse data mente jeg at kunne
slutte, at Østen Eriksen var død før 1610, da hans enke formodentlig
maa ha været gift med den Oluf, der dette aar
eide Rudi, og at den Hans Lauritsen, der i 1666 sat paa Rudi
formodentlig har været Østen Eriksen's svigersøn, der som gift

med hans Adste datter ved morens død eller opgivelse av boet
har faat Rudi. Sandsynligvis har vel Østeri Eriksen ingen sønner
hat, eller disse maa i ethvert fald hat andre og bedre eiendommer.
At det ogsaa forholder sig saaledes, at Hans Lauritsen
har været gift med en datter av Østen Eriksen paa
Rudi, fremgaar formentlig av et makeskifte av 16. okt, 1672
mellem søstrene Anne og Rønne (Rønnaug) Østensdtr., sal.
Hans Rudi's og Peder Horgen's, tinglyst paa Mo ting i Vaage
6. juni 1673, ved hvilket Anne (sal. Hans Rudis) avstod til
sasteren Rønne (Peder Horgens) al den ret hun og hendes
barn kunde ha til

Rudi hjemraster, for sæterkvæget. Østen Hansen levde endnu
1702 paa Rudi, da han 3. novbr. s. a. holdt skifte efter konen
Sønne Arnesdtr. Hun efterlot sig 4 barn, to sønner og to
døtre: Hans, Arne, Mari og Anne. Boets formue utgjorde
268 rdl. 3 ort I 2 P. og gjelden 120 rdl. 2 ort. Sønnen Hans
overtok gjelden mot at faa sig utlagt I hud, 10 skind i Rudi.
Disse I hud og 10 skind pantsatte han imidlertid 21. juli
1708 (tinglyst 16. novbr. s. a.) til Tord Tordsen Bjølstad for
220 rdl. Ved farens død har han vel faat resten av Rudi, da
han ved skjøte av 2. juli I732 med sin hustru Mari Larsdtr.
solgte 3 huder i Rudi til Tord Tordsen Bjølstad for I 024 rdl.
Men denne solgte igjen Rudi, av skyld 3 huder med bygsel,
ved skjøte av 3. oktbr. 1738 til Hans Østensens yngre bror
Arne Oste~zsen for I IOO rdl. Skifte efter Arne Østensen holdtes
paa Rudi 21. mars 1743. Han var 2 ganger gift : I. gang
med Sønne Knutsdtr., efter hvem skifte holdtes 10. mars 1728,
og 2. gang med Sønne Halvorsdtr., der overlevde manden.
Han efterlot 3 barn av hvert ekteskap, nemlig med den første
kone datteren Rønnaug, gift med Paul Kaggerud, sønnen Chri-
sten, 21 aar gl., og datteren Imbiør, 18 aar, og med enken
sønnen Østen, 12 aar gl., datteren Marit, 8 aar, og datteren
Sønne, 2 aar. Paa skiftet fik den ældste s0n Christen Arnesen
gaarden Rudi, av skyld 3 huder med bygsel. Han solgte imid-
lertid Rudi, asom han hadde faat paa skifte efter faren,, ved
skjøte av 12. decbr. 1744, tingl. 26. febr. 1745, til Tord Tord-
sen Bjølstad og ved skjøte av 20. febr. 1748, tingl. 23. s. m.,
ogsaa halvdelen av Bjølstadvandet til ham. Imidlertid maa
vistnok Christen Arnesens svoger Paul Kaggerud ha tat gaar-
den tilbake (ved odelssøksmaal?). Ti denne skyldte Tord Tord-
sens enke Mari Iversdtr. ifølge en pantobligation i Rudi av
16. sept. 1749 1 400 rdl. for gaarden. Denne obligation har
han vel ikke kunnet betale. Ti Mari Iversdtr. solgte ved
skjøte av 4. juni 1755 Rudi for I 850 rdl. 3 ort 20 P tilbake til
Christen Arnesen, der s. d. avgav sin erklæring om paa kjøpet
at skylde 185 rdl. 3 ort 20 b. Christen Arnesen solgte imidler-
tid igjen Rudi ved skjøte av 3. aug., tingl. 15. sept. 1757 for
2750 rdl. til Iver Tordsen Bjølstad, som ved skjøte av 19. nov.
1772 med morens samtykke igjen overdrog broren Tord Tord-
sen Bjølstad (Haagenstad) gaarden. Rudi kom saaledes efter

henved 200 aars forløp igjen tilbake til slegtens hovedlinje paa
Bjølstad, hos hvem den endnu var i 1843 og efter Ivar Klei-
vens a1 gamle Daagaa~ fremdeles skal vcere.
2. Nogen oplysninger, hentet fra gaardsarkivet paa Graffer
i Lom, nu i Statsarkivet paa Hamar. Av artillerikaptein
Anders Sevaldson.
Da jeg sitter inde med enkelte oplysninger til E. A. Thom-
les interessante artikel om Bratt'erne i dette tidsskrift 2. bind,
skal jeg her meddele:
Den 3dje av Erik Trondsen paa Bjølstads sønner 'Osten
Eriksen Bratt var død allerede 1608, og den a Olaf Rudi* som
ncevnes i 1610 var ganske riktig Østen Eriksens eftermand i
ægteskapet. Han het dog ikke Oluf, men Ellef Lauritzen.
Den 14. novbr. 1608 holdtes skifte mellem Ellef Lauritzen
paa Rudi og hans stifbarn Rønnaug, Anne og Erik, salig Østen
Eriksens efterlevende barn. Tilstede var Tord og Guttorm Bratt
som formyndere og barnenes farbrødre samt Ellef Lauritzens
«hustru B Signe.
Østen Eriksen paa Rudi har saaledes ved sin død neppe
hat flere end de tre ovennævnte barn.
Østen Eriksen og Ellef Lauritzen var gift med Signe eller
Ssnnsf Gz~ttormsdtr., som endnu levde i 1654, da hun fik
føderaad.
Ellef Lauritzen sat endnu i 1624 paa Rudi og skattet da
. av 3 huder i Rudi og 3 huder i Kvamme paa Lom.
Fra 1625 av kaldes han aEllef Graffers og skatter av
3 huder i Kvanime. I 1627 og 28 desuten av I hud i Bjølve-
rud i Lesje.
Den z. febr. 1644 gir Ellef Lauritzen Nils Eriksen And-
vord pant i og bruksret til 3 huder i Graffer, utgjørende halv-
parten av denne gaard, som han har kjøpt av sognepresten
hr. Søfren Rasmussen.
Den 21. mars 1653 stadfcester Ellef Lauritzen, boende paa
Graffer, at hans svoger (d. v. s. svigersøn) Nils Eriksen, gift
med hans eneste datter Thore og barnefødt paa Andvord, har
faat 3 huder i Graffer.
i8 - Norqk Slektshiit. Tidsskr. 11.