Rapport

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 95 af 172
I Tabel 17 er antallet af etagemeter udregnet ved hjælp af henholdsvis FLAT, Adresseprojektet og
matrikelindsætningspunktet. Som det fremgår, er differencen mellem antallet af etagemeter i FLAT
og henholdsvis Adresseprojektet og matrikelindsætningspunktet angivet.
I de 4 kommuner, hvor der findes et Adresseprojekt-tema ses, at forskellen mellem de beregnede
bruttoetagemeter udregnet på baggrund af henholdsvis FLAT og Adresseprojektet er begrænset
(mellem –0,1 og –4,3%). Også fordelt på hovedkategorier er denne differens beskeden. Ikke mindst
hvad angår de ”rene” erhvervsområder.
Dog skiller Aalborg sig ud, hvilket hænger sammen med, at Aalborg er blandt de kommuner, hvor
FLAT-adresserne ikke er tilrettet et bygningstema. I stedet har man placeret adresserne i matrikelfladernes
geografiske midtpunkt (indsætningspunkterne, se afsnit 7.2).
Dette forklarer flere forhold i tabellen. For det første er der i Ålborg stor overensstemmelse mellem
beregningerne baseret på henholdsvis FLAT og indsætningspunkterne i flere kategorier, herunder de
rammeplanlagte landsbyer (LBY). I de øvrige kommuner skiller netop beregningerne for landsbyerne
sig ud, når beregninger foretages ved hjælp af matrikelindsætningspunkterne. Som beskrevet
tidligere er der problemer med udpegning af matrikelnumre omkring landsbyerne og i udkanten af
større byområder, fordi matrikelnumrene her typisk er store, og mange hele matrikelflader udelades,
fordi indsætningspunkterne ligger uden for rammerne. I Aalborg giver både beregninger på baggrund
af FLAT og indsætningspunkterne usikkerheder i landsbyerne. For det andet viser FLATberegningerne
i Aalborg for erhvervsområderne (ER) større afvigelser fra adresseprojektet end i de
øvrige kommuner.
Alt i alt er der med undtagelse af Aalborg størst overensstemmelse mellem FLAT og Adresseprojektet.
Dette bekræfter den tidligere konklusion om, at FLAT-adresserne er et bedre udgangspunkt
for beregningerne end matriklernes indsætningspunkter om end forskellen er mere begrænset i
kommuner, hvor adresserne ikke er stedbestemt ved hjælp af Top10DK’s bygningstema.
Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg
Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000
Udskrevet den 14-03-00