Rapport
Rapport
Rapport
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 9 af 172<br />
antal erhverv uden for de nævnte 4 rammertyper. Målt i bruttoetageareal til erhvervsformål viser<br />
analysen, at mellem 10 og 30% af ligger uden for rammerne. Der er formentlig væsentligst tale om<br />
en række mindre serviceerhverv så som advokater, tandlæger m.v., som naturligt er beliggende i<br />
boligområderne. Hertil kommer, at kommuneplanrammerne er defineret ved en hovedkategori, som<br />
ikke udelukker, at der i mindre omfang åbnes op for andre aktiviteter for eksempel mindre industri i<br />
boligområder. Endvidere skal man huske på, at planlægningen ikke fjerner eksisterende virksomheder,<br />
dvs. at flere af virksomhederne kan være etableret før den nuværende planlægning af områderne<br />
trådte i kraft.<br />
Men påvisningen af erhverv uden for rammerne kan også have sammenhæng med fejl i datamaterialet.<br />
For eksempel kan der opstå problemer med arealer uden matrikelnummer, som ikke lader sig<br />
”krydse” med BBR-data. Ifølge KMS er dette problem størst i havneområder. Endelig kan forkert<br />
placerede adresser være årsag til, at erhvervene i analyserne placeres uden for de kommuneplanlagte<br />
områder. Analyserne af de 6 kommuner viser, at en del også større erhverv kan falde uden for rammerne,<br />
hvorfor en efterfølgende manuel kontrol af beregningerne i den enkelte kommune ikke kan<br />
udelades.<br />
3.3 Konklusioner vedrørende metode og data<br />
I pilotprojektet er undersøgt flere metoder til udregning af restrummeligheden på baggrund af registerdata.<br />
Metoderne bygger kort fortalt på, at Landsplanafdelingens digitale kommuneplanrammer<br />
bruges som en slags ”filter” til at udpege enten matrikelnumre eller adresser, der er beliggende inden<br />
for kommuneplanernes rammeområder, for herefter at tilknytte data fra Bygnings- og Boligregisteret<br />
(BBR).<br />
Et vigtigt mål for pilotprojektet har således været, at sammenligne metoder og beregninger baseret<br />
enten på forskellige typer af adressetemaer eller på matrikelnumre.<br />
3.3.1 Adresser som grundlag for beregningerne<br />
De mest nøjagtige beregninger opnås ved at tage udgangspunkt i Adresseprojektets adresser.<br />
Adresseprojektet er dog endnu ikke landsdækkende, og vil tidligst være det ved udgangen af år<br />
2000.<br />
Et fornuftigt alternativ er det såkaldte FLAT adressetema, som står for det Foreløbige Landsdækkende<br />
AdresseTema. FLAT-adresserne er udregnet af KMS. Forskellen mellem FLAT og adresseprojektet<br />
er væsentligst, at mens adresserne i Adresseprojektet er kontrolleret af kommunerne og<br />
geografisk er placeret i den enkelte bygning og ved den enkelte hoveddør, så er FLAT-adresserne<br />
automatisk udregnet og placeret midt i hovedbygningen på det matrikelnummer, de hører til.<br />
Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg<br />
Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000<br />
Udskrevet den 14-03-00