09.08.2013 Views

Rapport

Rapport

Rapport

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 9 af 172<br />

antal erhverv uden for de nævnte 4 rammertyper. Målt i bruttoetageareal til erhvervsformål viser<br />

analysen, at mellem 10 og 30% af ligger uden for rammerne. Der er formentlig væsentligst tale om<br />

en række mindre serviceerhverv så som advokater, tandlæger m.v., som naturligt er beliggende i<br />

boligområderne. Hertil kommer, at kommuneplanrammerne er defineret ved en hovedkategori, som<br />

ikke udelukker, at der i mindre omfang åbnes op for andre aktiviteter for eksempel mindre industri i<br />

boligområder. Endvidere skal man huske på, at planlægningen ikke fjerner eksisterende virksomheder,<br />

dvs. at flere af virksomhederne kan være etableret før den nuværende planlægning af områderne<br />

trådte i kraft.<br />

Men påvisningen af erhverv uden for rammerne kan også have sammenhæng med fejl i datamaterialet.<br />

For eksempel kan der opstå problemer med arealer uden matrikelnummer, som ikke lader sig<br />

”krydse” med BBR-data. Ifølge KMS er dette problem størst i havneområder. Endelig kan forkert<br />

placerede adresser være årsag til, at erhvervene i analyserne placeres uden for de kommuneplanlagte<br />

områder. Analyserne af de 6 kommuner viser, at en del også større erhverv kan falde uden for rammerne,<br />

hvorfor en efterfølgende manuel kontrol af beregningerne i den enkelte kommune ikke kan<br />

udelades.<br />

3.3 Konklusioner vedrørende metode og data<br />

I pilotprojektet er undersøgt flere metoder til udregning af restrummeligheden på baggrund af registerdata.<br />

Metoderne bygger kort fortalt på, at Landsplanafdelingens digitale kommuneplanrammer<br />

bruges som en slags ”filter” til at udpege enten matrikelnumre eller adresser, der er beliggende inden<br />

for kommuneplanernes rammeområder, for herefter at tilknytte data fra Bygnings- og Boligregisteret<br />

(BBR).<br />

Et vigtigt mål for pilotprojektet har således været, at sammenligne metoder og beregninger baseret<br />

enten på forskellige typer af adressetemaer eller på matrikelnumre.<br />

3.3.1 Adresser som grundlag for beregningerne<br />

De mest nøjagtige beregninger opnås ved at tage udgangspunkt i Adresseprojektets adresser.<br />

Adresseprojektet er dog endnu ikke landsdækkende, og vil tidligst være det ved udgangen af år<br />

2000.<br />

Et fornuftigt alternativ er det såkaldte FLAT adressetema, som står for det Foreløbige Landsdækkende<br />

AdresseTema. FLAT-adresserne er udregnet af KMS. Forskellen mellem FLAT og adresseprojektet<br />

er væsentligst, at mens adresserne i Adresseprojektet er kontrolleret af kommunerne og<br />

geografisk er placeret i den enkelte bygning og ved den enkelte hoveddør, så er FLAT-adresserne<br />

automatisk udregnet og placeret midt i hovedbygningen på det matrikelnummer, de hører til.<br />

Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg<br />

Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000<br />

Udskrevet den 14-03-00

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!