Rapport

More documents

Recommendations

Info

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 88 af 172 8.2 Grundarealet af kommuneplanrammerne Grundarealet, som er planlagt til erhvervsformål, omfatter som tidligere nævnt arealer, der i kommuneplanen er fastlagt til rene erhvervsformål (ER), blandet bolig- og erhvervsformål, herunder centerområder (BE), offentlige arealer (OA) samt rammeplanlagte landsbyer (LBY). 8.2.1 Beregning af vejarealer i rammeområderne I følge bygningsreglementet skal vejarealer ikke medregnes ved udregning af grundarealet (bebyggelsesprocenten). Derfor er det nødvendigt at fraregne eller ”udstanse” arealer til vejformål i de digitale rammeområder inden grundarealet kan beregnes16 . Der findes i dag ingen digitale landsdækkende registreringer af arealer, der anvendes til vejanlæg 17 . Ved hjælp af DDM og Top10DK kan dog udregnes et tilnærmet kort over arealer til vejanlæg. Tilvejebringelsen af et sådant kort kan skridt for skridt beskrives således: 1) Alle objekter i DDM, som indeholder et ”vejlitra”, udvælges og udstanses af kommuneplanernes rammeområder. Områder med vejlitra er hovedsageligt vejarealer, men enkelte steder medtages arealer til andre formål, for eksempel transportformål, offentlige parkeringspladser eller lign. Ved sammenligning med Top10DK’s bygningstema ses, at kun ganske få eksisterende bygninger er beliggende på disse arealer med vejlitra. 2) Ved sammenligning mellem de udvalgte kommuneplanrammer, det digitale matrikelkort og vejtemaerne i Top10DK ses, at mange mindre veje skærer igennem matrikulerede arealer. Det er således ikke muligt udelukkende ved hjælp af DDM, at udvælge alle vejarealer. (Ved hjælp af matrikelregisteret kan ganske vist udvælges enkelte matrikulerede arealer, som udelukkende bruges til mindre veje, men det er langt fra dem alle). 3) Efter udstansning af areal fra DDM med vejlitra ses dog ved sammenligning med Top10DK’s vejtema at det typiske billede for kommunerne er: • At alle arealer til motorveje er fjernet • At alle arealer til hovedlandeveje er fjernet • At stort set alle arealer til veje >6 meter er fjernet. Der er kun ganske få eksempler, hvor dette ikke er fundet sted. • At mange arealer til veje mellem 3 og 6 meter ikke er fjernet • At kun få arealer til ”anden vej” (veje under 3meter) er fjernet 16 I bygningsreglementet findes den undtagelse (afsnit 2.2.2, stk. 2 b), at visse arealer afgivet til vej medregnes, hvis der før 1. februar 1977 er givet tilladelse hertil. Det har ikke været muligt her at udpege disse, og de medregnes derfor ikke. Der skønnes at være tale om ganske få arealer. I det samlede regnestykket undervurderes restrummeligheden en smule. 17 Forskningscenter for Skov- og Landskab gennemfører i starten af 2000 et projekt for Miljøstyrelsen vedrørende digitale vejarealer. Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Udskrevet den 14-03-00
Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 89 af 172 Ved sammenligning mellem de udvalgte 6 kommuner ses flere forskelle i registreringen af matrikulerede arealer med vejlitra. For eksempel skiller matrikelkortet i Esbjerg sig ud med meget detaljerede vejlitra-polygoner. I Esbjerg dækkes de fleste veje således af vejlitrapolygonerne. 4) Der dannes en buffer på 5 meter rundt om alle linier, der i Top10DK er betegnet som veje >6 meter (svarende til at vejen er 1o meter bred), og vejene udstanses af rammeområdet. 5) Der dannes en buffer på 3 meter rundt om alle linier, der i Top10DK er betegnet som veje mellem 3 og 6 meter (svarende til at vejen er 6 meter bred), og vejene udstanses af rammeområdet 6) Der dannes en buffer på 1,5 meter rundt om alle linier, der i Top10DK er betegnet som ”andre veje” (svarende til at vejen er 3 meter bred), og vejene udstanses af rammeområdet. 7) Linier betegnet ”stier” i Top10DK udstanses ikke. Der er her væsentligst tale om privat anlagte stier, der hurtigt kan nedlægges i forbindelse med nybyggeri. 8) Arealer til jernbaner skal heller ikke medregnes i bebyggelsesprocenten. Jernbaner skærer ligeledes typisk ind over matrikulerede arealer og skal derfor udstanses. Også her tages udgangspunkt i Top10DK. Sammenlignes med bygningslaget fra Top10DK ses, at det ikke er unormalt, at bygninger ligger ned til 10 – 15 meter fra jernbanesporerne (undertiden endda nærmere). Der lægges her en buffer på 15 meter fra jernbanesporerne, og arealerne udstanses. Se figurerne side 92. Størrelsen af de bufferzoner, der lægges omkring veje og jernbaner, kan selvfølgelig diskuteres. I den forbindelse er vigtigt at fremhæve, at det ikke er det hensigtsmæssige i, hvor tæt en bygning bør og kan placeres på en vej, der afgør bufferzonens bredde, men udelukkende reglementets bestemmelser om, at selve vejarealet ikke skal medregnes. I forhold til en eventuelt landsdækkende undersøgelse henledes opmærksomheden på, at alle vejarealer i Sønderjyllands amt er matrikulerede. Vejarealer til større veje kan derfor ikke udpeges ved hjælp af vejlitra. Ifølge KMS kan arealerne i stedet udpeges via oplysninger i matrikelregisteret. Af nedenstående tabel fremgår vejarealernes størrelse med (bufferzoner) inden for de udvalgte rammeområder(m2) i de 6 kommuner. Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Udskrevet den 14-03-00
Page 1 and 2:
Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 87: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
show all

Rapport

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?