Rapport

More documents

Recommendations

Info

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 8 af 172 Landsplanafdelingen har på baggrund af ortofoto fra sommeren1995 digitaliseret de bebyggede dele af erhvervsområderne. 96% af det etageareal, der januar 1999 var registreret i BBR, var beliggende inden for disse bebyggede områder. Ses alene på byggeriet efter 1995 indikere BBR-oplysningerne, at en væsentlig andel af byggeriet på erhvervsområderne sker som fortætning på allerede bebyggede områder. Samlet for de 6 kommuner har 55% af bygninger opført efter 1995 fundet sted som fortætning af byggede arealer. Sammenlignes med Landsplanafdelingens ZonekortDK, viser det sig, at de fleste kommuneplanlagte erhvervsområder er beliggende i byzone. Dog synes der at være forskel på, hvordan kommunerne administrerer i forhold til zonebestemmelserne. Nogle kommuner så som Odense og Esbjerg har fået overført stort set alle kommuneplanlagte erhvervsrammer til byzone. I for eksempel Vejle er flere større erhvervsarealer omvendt fortsat beliggende i landzone. I Odense og Esbjerg ligger henholdsvis 89% og 92% af erhvervsarealerne i byzone, mens det samme tal for Vejle kun er 59%. Den generelle nøjagtighed af det landsdækkende zonekort, ZonekortDK, tillader ikke, at der gennemføres analyser af zonetilhørsforhold på enkelte kommuneplanrammer. 3.2 Konklusioner vedrørende den eksisterende bebyggelse Fordelingen af den eksisterende bebyggelse er beregnet på arealer, der i kommuneplanerne er udlagt til ”erhverv”, ”blandet bolig og erhverv”, ”offentlige arealer” og ”ramme planlagte landsbyer”. Beregningerne af den eksisterende bebyggelsesprocent på de fire ovennævnte kommuneplanlagte rammetyper viser, at bebyggelsesprocenten for alle 4 typer til sammen er godt 10%. Fordelt på de fire rammetyper findes langt de største bebyggelsesprocenter på rammer udlagt til ”blandet bolig og erhverv”. Dette hænger sammen med, at de meget tæt bebyggede centerområder i bykernerne er medregnet. Bebyggelsesprocenten for ”blandet bolig og erhvervsområder” svinger i de 6 kommuner mellem 32% (Nexø) og 82% (Odense). Laveste gennemsnitlige bebyggelseprocent findes på de ”offentlige arealer”, hvilket har sammenhæng med at parker, boldbaner og kirkegårde mm. er medregnet her. Bebyggelsesprocenten for det eksisterende byggeri på de ”rene” erhvervsarealer er samlet set på mellem 10% og 14 % i de 6 kommuner. For at få et overblik over antal erhverv uden for de fire nævnte rammeområder er der i projektet lavet et udtræk af alle bygninger med erhvervsanvendelse i BBR. Dette viser et overraskende stort Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Udskrevet den 14-03-00
Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 9 af 172 antal erhverv uden for de nævnte 4 rammertyper. Målt i bruttoetageareal til erhvervsformål viser analysen, at mellem 10 og 30% af ligger uden for rammerne. Der er formentlig væsentligst tale om en række mindre serviceerhverv så som advokater, tandlæger m.v., som naturligt er beliggende i boligområderne. Hertil kommer, at kommuneplanrammerne er defineret ved en hovedkategori, som ikke udelukker, at der i mindre omfang åbnes op for andre aktiviteter for eksempel mindre industri i boligområder. Endvidere skal man huske på, at planlægningen ikke fjerner eksisterende virksomheder, dvs. at flere af virksomhederne kan være etableret før den nuværende planlægning af områderne trådte i kraft. Men påvisningen af erhverv uden for rammerne kan også have sammenhæng med fejl i datamaterialet. For eksempel kan der opstå problemer med arealer uden matrikelnummer, som ikke lader sig ”krydse” med BBR-data. Ifølge KMS er dette problem størst i havneområder. Endelig kan forkert placerede adresser være årsag til, at erhvervene i analyserne placeres uden for de kommuneplanlagte områder. Analyserne af de 6 kommuner viser, at en del også større erhverv kan falde uden for rammerne, hvorfor en efterfølgende manuel kontrol af beregningerne i den enkelte kommune ikke kan udelades. 3.3 Konklusioner vedrørende metode og data I pilotprojektet er undersøgt flere metoder til udregning af restrummeligheden på baggrund af registerdata. Metoderne bygger kort fortalt på, at Landsplanafdelingens digitale kommuneplanrammer bruges som en slags ”filter” til at udpege enten matrikelnumre eller adresser, der er beliggende inden for kommuneplanernes rammeområder, for herefter at tilknytte data fra Bygnings- og Boligregisteret (BBR). Et vigtigt mål for pilotprojektet har således været, at sammenligne metoder og beregninger baseret enten på forskellige typer af adressetemaer eller på matrikelnumre. 3.3.1 Adresser som grundlag for beregningerne De mest nøjagtige beregninger opnås ved at tage udgangspunkt i Adresseprojektets adresser. Adresseprojektet er dog endnu ikke landsdækkende, og vil tidligst være det ved udgangen af år 2000. Et fornuftigt alternativ er det såkaldte FLAT adressetema, som står for det Foreløbige Landsdækkende AdresseTema. FLAT-adresserne er udregnet af KMS. Forskellen mellem FLAT og adresseprojektet er væsentligst, at mens adresserne i Adresseprojektet er kontrolleret af kommunerne og geografisk er placeret i den enkelte bygning og ved den enkelte hoveddør, så er FLAT-adresserne automatisk udregnet og placeret midt i hovedbygningen på det matrikelnummer, de hører til. Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Udskrevet den 14-03-00
Page 1 and 2: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 7: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 59 and 60:
Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
show all

Rapport

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?