Rapport

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 78 af 172
I Figur 39 og Figur 40 er der zoomet ind på to meget markante eksempler fra Aalborg kommune.
Eksemplet i Figur 39 viser en virksomhed med et meget stort erhvervsetageareal (2 adresser med et
etageareal på hhv. 99.094 og 63.478 m 2 ), som er placeret udenfor erhvevsrammerne. Det drejer sig
formentlig om Aalborg kaserne, som er placeret i landzone.
Figur 40, Eksempel (2) på erhvervsadresser uden for kommuneplanrammer, Aalborg viser et eksempel
på en virksomhed, som i FLAT er placeret uden for kommuneplanrammerne (Aalborg Portland
cementfabrik). Ved nærmere eftersyn viser det sig, at den mindre nøjagtige stedfæstelse i
FLAT i relation til adresseprojektet er resulteret i, at adressen er blevet placeret udenfor rammeområdet.
Adressen udgør et areal på 157.318 m 2 og har derfor ikke blot væsentlig betydning for udregningen
af bebyggelsesprocenter og restrummelighed for rammeområdet, men også for beregninger
for kommunen som helhed. Hvis adressen f.eks. ikke var regnet med i erhvervsarealet udenfor
rammerne i Tabel 12 ville erhvervsetagearealets andel udenfor rammerne være reduceret fra 16% til
13% for Aalborg kommune.
At der netop i Aalborg kan fremvises så markante eksempler på større erhverv, der er fejlplaceret
uden for rammeområderne hænger sammen med, at FLAT-adresserne i Aalborg ikke som i de andre
5 kommuner er tilrettet efter Top10DK’s bygningstema.
De to eksempler viser dog tydeligt, at man i overvejelserne omkring anvendelse af FLAT-adresser
til en landsdækkende undersøgelse bør medregne ressourcer til at tjekke placeringen af større erhvervsarealer
udenfor “erhvervsrammerne”. Omfanget af et sådant manuelt tjek afhænger selvfølgelig
af, hvor man sætter grænsen for erhvervsarealer, som tjekkes (fx ved 5.000, 10.000 eller
15.000 m 2 ).
Tabel 13 viser en oversigt over antal FLAT-adresser, som er beliggende uden for de udpegede
kommuneplanrammer, fordelt efter BBR’s oplysninger om størrelsen af bygningens erhvervsetageareal.
Tabellen kan bruges til at estimere arbejdsomfanget ved at gå ind manuelt og tjekke rigtigheden
af placeringen af FLAT-adresser over en hvis størrelse.
Det fremgår, at selvom 1000 m 2 er et betragteligt erhvervsetageareal, der kan have betydning for
udregningen bebyggelsesprocenter på enkelte rammeområder, så vil det i forbindelse med en landsdækkende
undersøgelse være meget ressourcekrævende at tjekke alle adresser over 1000 m 2 . Gennemsnittet
for de 6 kommuner er der således 80 adresser udenfor rammeområderne, der ifølge BBR
har et erhvervsetageareal på over 1000 m2. Det bliver først mere ”realistisk” manuelt at tjekke
adresser med erhvervsetageareal over 3500 m 2 og måske først over 5000 m 2 , hvor blot ca. 5 adresser
per kommune skal tjekkes.
Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg
Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000
Udskrevet den 14-03-00