Rapport

More documents

Recommendations

Info

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 76 af 172 Tabel 11. I Tabel 11 bør man være opmærksom på den procentdel af bygningerne, som ikke kunne geokodes, (dvs. de bygninger hvor FLAT og BBR ikke matcher). Fejlen er i størrelsesorden 1-3 procent for alle bygninger. Hvis man kun betragter fejlen i match på erhvervsbygninger, bliver tallene som angivet i parentes. Undtagelsen er Esbjerg, som tydeligvis må indeholde fejl (se nedenfor). Tabel 11, Resultat af kobling mellem BBR og FLAT samt beregning af erhvervsbygningernes lokalisering i forhold til erhvervsrammer. Bemærk Esbjerg. Kommune Antal bygninger i bruttoudtræk Antal bygninger i bruttoudtræk som kan geokodes med FLAT Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Procentdel som ikke kan geokodes Antal bygninger med erhvervskode, i alt Antal erhvervsenheder Inden for erhvervsrammerne Antal er- do. i prohvervsenhedercent (%) Uden for erhvervsrammerne Odense 11493 11321 1,5(1,9) 6609 4393 2216 34 Aalborg 11904 11804 0,8(0,9) 7393 5011 2382 32 Esbjerg 6860 6217 9,4(16) 3053 2378 675 22 Vejle 3739 3665 2,0(1,9) 2423 1666 757 31 Sakskøbing 982 962 2,0(2,1) 565 325 240 42 Nexø 1495 1446 3,3(1,7) 823 510 313 38 I alt 36473 35415 2,9 20866 14283 6582 32 Kilde: BBR, FLAT Når man kigger nærmere på Esbjerg viser det sig, at fejlen på 643 bygninger hovedsageligt er koncentreret til bygninger, som er beliggende på ikke matrikulerede arealer (i alt 595 bygninger - 563 erhvervsbygninger). I følge KMS skyldes fejlen, at havnen i Esbjerg ikke er matrikuleret, og at det derfor ikke via krydsreferencen og matrikelkortet har været muligt at stedfæste adressen i FLAT. Til illustration af problemets omfang er det ved en grov tilnærmelse vurderet, at alle disse ”umatrikulerede” adresser ligger inden for de udpegede “erhvervsrammer”, udfra den betragtning at Esbjerg Havn er udlagt til erhvervsområde. Hermed får vi inden for rammerne 563 flere erhvervsbygninger med et samlet erhvervsareal på 474.823 m 2 og procentdelen af erhvervsbygninger uden for reduceres herved fra 22% til 19% (Tabel 11) og andelen af arealet udenfor fra 8% til 6% (Tabel 12). Det står selvfølgelig også klart, at disse adresser har stor betydning for udregning af bebyggelsesprocenter og restrummelighed for havneområdet. Ifølge KMS kan problemet være generelt for havneområder. I en landsdækkende undersøgelse bør havneområderne derfor kontrolleres specielt, for eksempel ved sammenligninger mellem matrikelkort og Top10DK/ortofoto for herved at udpege de umatrikulerede områder. En anden mulighed er at sammenligne med adresser i et eventuelt adres- Udskrevet den 14-03-00
Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 77 af 172 seprojekt. Hvis man vender tilbage til Tabel 11 må den umiddelbare konklusion være, at et overraskende stort antal erhvervsenheder befinder sig udenfor de såkaldte “erhvervsrammer”. Billedet er dog noget anderledes, hvis man i stedet for antal erhvervsbygninger betragter disse bygningers samlede etageareal til erhvervsformål. I Tabel 12 kan man se fordelingen af erhvervsetagemeter i forhold til erhvervsrammerne. Tabel 12 viser, at andelen af erhvervsetagemeter beliggende udenfor rammerne er væsentlig mindre end antallet af erhvervsbygninger umiddelbart udtrykker, og det er derfor muligt, at der er tale om mindre liberale erhverv. Tabel 12. Antallet af erhvervsetagemeter set i forhold til lokalisering inden for eller uden for erhvervsrammer. Bemærk Esbjerg. Kommune Summeren af erhvervsetagemeter, i alt (m 2 ) Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Summen af erhvervsetagemeter inden for erhvervsrammerne(m 2 ) Summen ef erhvervsetagemeter uden for erhvervsrammer(m 2 ) Procent (%) [uden for/i alt] Odense 5.119.502 4.588.798 530.704 10 Aalborg 5.480.652 4.630.515 850.137 16 Esbjerg 2.247.827 2.075.240 172.587 8 Vejle 2.170.223 1.909.050 261.173 12 Sakskøbing 207.690 138.066 69.624 34 Nexø 225.007 163.846 61.161 27 I alt 15.450.901 13.505.515 1.945.386 13 Kilde: BBR, FLAT Der er flere andre mulige forklaringer på, at der findes forholdsvis meget erhverv udenfor rammerne. For det første skal man være opmærksom på, at kommuneplanrammerne er defineret ved en hovedkategori, som ikke udelukker, at der i mindre omfang åbnes op for andre aktiviteter. For det andet skal man huske på, at planlægningen ikke fjerner eksisterende virksomheder, dvs. at det er muligt, at flere af virksomhederne er fra før den nuværende planlægning af områderne. Erhvervsmassen udenfor rammeområderne er vist i Figur 33-Figur 38, hvor man kan se den fysiske placering på erhvervsadresserne samt erhvervsarealets størrelse (bemærk forskellen i legenden for de respektive kommuner). I relation til ovenstående kan det diskuteres, i hvor høj grad det er et planlægningsmål at styre de mindre liberale erhverv, mens det utvivlsomt er en planlægningsopgave at styre lokaliseringen af mere arealkrævende og miljøbelastende virksomheder. Figur 33 til Figur 38 giver mulighed for at fokusere på eventuelt større virksomheder, der er placeret udenfor kommuneplanernes “erhvervsrammer”. Udskrevet den 14-03-00
Page 1 and 2:
Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 75: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
show all

Rapport

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?