Rapport

More documents

Recommendations

Info

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 70 af 172 ningspunkter. Forskellen dækker over 2 punkter, der tilhører de oprindelige rammer, men ikke de tilrettede samt omvendt 4 punkter, som ligger inden for de tilrettede men uden for de oprindelige rammer. Tilsvarende sammenligninger af adresser viser, at 3044 FLAT-adresser er beliggende inden for de oprindelige rammer, mens 3058 FLAT-adresser findes i de tilrettede rammer (17 adresser kommer med ved tilretningen, mens 3 falder ud). Tilsvarende små forskelle fås for Nexø. Tidsforbruget i forbindelse med tilretningen af Sakskøbing og Nexø løb op i ca. 2½ dag per kommune. Taget i betragtning at forskellen i udvælgelsen er beskeden, samt at de to kommuner er relativt små, virker tidsforbruget uhensigtmæssigt stort. Processen kan sikkert effektiviseres, hvis den skulle gennemføres for alle landets kommuner, men et samlet tidsforbrug for alle landets kommuner vil næppe blive på under et kvart årværk. Et tidsforbrug der virker helt ude af proportion med udbyttet. En landsdækkende analyse baseret på matrikelnumre anbefales derfor gennemført på baggrund af KommuneplanDK’s oprindelige kommuneplanrammer. 7.8.3 Afgrænsning af de bebyggede dele af rammeområder I forbindelse med etableringen af KommuneplanDK registreres på baggrund af othofoto, hvilke arealer der er henholdsvis bebyggede og ubebyggede. Registreringen foretages efter følgende metode: De digitale kommuneplanrammer, som er opdelt i anvendelseskategorier, ses med de digitale ortofotos som baggrund. På dette grundlag vurderes det, ramme for ramme, om arealerne er fuldt udbyggede, helt ubebyggede eller kun delvist bebyggede. I vurderingen af rammerne, tages der generelt hensyn til kommuneplanens bestemmelser for den enkelte ramme, om bebyggelsesprocent, opholdsarealer, m.v. De bebyggede dele af rammerne samles i ”det bebyggede lag” efter følgende pricipper: Rammer regnes for fuldt udbyggede, hvis de ikke indeholder større tomme arealer som tilsynelandende kan bruges til bebyggelse. For sådanne 100% bebyggede områder optræder rammen som helhed i det bebyggede lag. Rammer som repræsenterer nye områder til boligformål, erhvervsformål m.v. er typisk jordbrugsområder. Sådanne rammer regnes for ubebyggede og rammen forekommer ikke i det bebyggede lag. Indeholder rammen spredte gårde eller “bagatelagtige” bygninger regnes rammen stadig for helt ubebygget. Rammer, som er delvist bebyggede, optages i det bebyggede lag, men reduceres med de tomme arealer, som vurderes at rumme potentielle byggemuligheder. Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Udskrevet den 14-03-00
Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 71 af 172 Matrikelgrænserne kan bruges til at trække grænsen mellem de bebyggede og de ubebyggede dele af rammen. Men ellers benyttes i vid udstrækning de visuelle, “naturlige” skel i form af hegn, træer, have/mark, græs/asfalt, veje, osv. De bebyggede dele af rammerne er således samlet i det bebyggede lag. Forskellen mellem arealet af kommuneplanrammerne og arealet af det bebyggede lag repræsenterer altså de ubebyggede områder, som kan inddrages til yderligere bebyggelse. Det er planen, at etableringen af det bebyggede lag skal etableres for alle hovedanvendelseskategorier i kommuneplanerne. Af ressourcemæssige hensyn har Landsplanafdelingen dog prioriteret en registrering af erhvervsrammerne (ER), erhverv. Til brug for en landsdækkende undersøgelse af restrummeligheden findes derfor kun digitale oplysninger om bebyggede erhvervsområder. 7.8.4 Konklusioner vedrørende KommuneplanDK • KommuneplanDK er det eneste eksisterende digitale kommuneplankort, der er sammenligneligt på tværs af kommunegrænser. • Digitaliseringsgrundlaget for KommuneplanDK bygger for de fleste kommuners vedkommende på det digitale 4-cm kort i målestok 1:25.000. En tilretning af kortet til det digitale matrikelkort vil kun give en beskeden forskel på udvalget af matrikelnumre inden for rammeområderne og vil være forbundet med et helt uhensigtsmæssigt stort ressourceforbrug. • Kortet bygger på data fra omkring årsskiftet 1998-1999. Usikkerheder kan forekomme som følge af kommuneplatillæg, der er vedtaget senere. Vedr. landsanalyse • KommuneplanDK er umiddelbart tilgængeligt • Det bebyggede lag findes kun for rammekategorien ”ER”, erhvervsområder Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Udskrevet den 14-03-00
Page 1 and 2:
Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 69: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
show all

Rapport

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?