Rapport

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 70 af 172
ningspunkter. Forskellen dækker over 2 punkter, der tilhører de oprindelige rammer, men ikke de
tilrettede samt omvendt 4 punkter, som ligger inden for de tilrettede men uden for de oprindelige
rammer. Tilsvarende sammenligninger af adresser viser, at 3044 FLAT-adresser er beliggende inden
for de oprindelige rammer, mens 3058 FLAT-adresser findes i de tilrettede rammer (17 adresser
kommer med ved tilretningen, mens 3 falder ud). Tilsvarende små forskelle fås for Nexø.
Tidsforbruget i forbindelse med tilretningen af Sakskøbing og Nexø løb op i ca. 2½ dag per kommune.
Taget i betragtning at forskellen i udvælgelsen er beskeden, samt at de to kommuner er relativt små,
virker tidsforbruget uhensigtmæssigt stort. Processen kan sikkert effektiviseres, hvis den skulle gennemføres
for alle landets kommuner, men et samlet tidsforbrug for alle landets kommuner vil næppe
blive på under et kvart årværk. Et tidsforbrug der virker helt ude af proportion med udbyttet.
En landsdækkende analyse baseret på matrikelnumre anbefales derfor gennemført på baggrund af
KommuneplanDK’s oprindelige kommuneplanrammer.
7.8.3 Afgrænsning af de bebyggede dele af rammeområder
I forbindelse med etableringen af KommuneplanDK registreres på baggrund af othofoto, hvilke arealer
der er henholdsvis bebyggede og ubebyggede. Registreringen foretages efter følgende metode:
De digitale kommuneplanrammer, som er opdelt i anvendelseskategorier, ses med de digitale ortofotos
som baggrund. På dette grundlag vurderes det, ramme for ramme, om arealerne er fuldt udbyggede,
helt ubebyggede eller kun delvist bebyggede. I vurderingen af rammerne, tages der generelt
hensyn til kommuneplanens bestemmelser for den enkelte ramme, om bebyggelsesprocent, opholdsarealer,
m.v. De bebyggede dele af rammerne samles i ”det bebyggede lag” efter følgende pricipper:
Rammer regnes for fuldt udbyggede, hvis de ikke indeholder større tomme arealer som tilsynelandende
kan bruges til bebyggelse. For sådanne 100% bebyggede områder optræder
rammen som helhed i det bebyggede lag.
Rammer som repræsenterer nye områder til boligformål, erhvervsformål m.v. er typisk
jordbrugsområder. Sådanne rammer regnes for ubebyggede og rammen forekommer ikke i
det bebyggede lag. Indeholder rammen spredte gårde eller “bagatelagtige” bygninger regnes
rammen stadig for helt ubebygget.
Rammer, som er delvist bebyggede, optages i det bebyggede lag, men reduceres med de
tomme arealer, som vurderes at rumme potentielle byggemuligheder.
Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg
Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000
Udskrevet den 14-03-00