Rapport

More documents

Recommendations

Info

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 68 af 172 7.8 KommuneplanDK Landsplanafdelingen samarbejder med en række kommuner om digitalisering af kommuneplanernes rammeområder. Projektet kaldes KommuneplanDK. Ved udgangen af 1999 omfattede projektet ca. 190 kommuner. Projektet vil være landsdækkende i løbet af sommeren år 2000. En del af kommunerne råder i forvejen over digitale kommuneplaner, og har velvilligt stillet deres digitale data til rådighed. LPA har forestået digitaliseringen af resten. Som nævnt under metodebeskrivelsen (afsnit 6) benyttes de digitale kommuneplanrammer som “filter” til at udvælge indsætningspunkter/adresser placeret indenfor områder, der i kommuneplanlægningen er udlagt til en form for erhvervsformål. Dette filter består af områder, der i KommuneplanDK betegnes som erhvervsområde (ER), centerområde (BE), offentlige arealer (OA) og rammeplanlagt landsby (LBY). Det skal understreges, at der er tale om hovedanvendelseskategorier, hvilket betyder, at de betegner den dominerende anvendelse. I for eksempel kategorien ”erhvervsområder”(ER) kan kommuneplanen godt indeholde bestemmelser, der muliggør boligbyggeri i et mindre omfang osv. Tilsvarende kan erhverv undertiden i mindre omfang lokaliseres i for eksempel rammer udlagt til ”boligområder”. Endvidere skal huskes på, at kommuneplanen angiver en planlagt fremtidig arealanvendelse. Erhverv der blev etableret på et areal, som først senere blev kommuneplanlagt kan således i dag være beliggende i for eksempel et boligområde. Ved udpegning af erhverv udelukkende tilknyttet indsætningspunkter eller adresser beliggende inden for de 4 ovennævnte rammekategorier fanges således ikke de erhverv, der i dag er beliggende i andre rammetyper. Til brug for en samlet beskrivelse af erhvervenes lokalisering udpeges derfor ligeledes alle erhverv (ifølge BBR), som er beliggende på indsætningspunkter/adresser uden for de 4 udpegede erhvervsrelaterede kommuneplanrammer. Et mindre problem kan endvidere være, at selvom disse hovedkategorier burde være entydigt defineret er der tvivlsspørgsmål, idet enkelte rammer optræder med en dobbeltbetegnelse som f.eks. erhvervsområde/boligområde. I de tilfælde, hvor en dobbeltbetegnet ramme indeholder bare én er- Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Udskrevet den 14-03-00
Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 69 af 172 hvervsrelateret betegnelse, er denne ramme blevet medregnet (i de 6 udvalgte kommuner drejer det sig om 1 ramme i Vejle og 3 rammer i Odense). 7.8.1 Nøjagtigheden af KommuneplanDK Digitaliseringerne er sket på baggrund af enten 4-cm kort eller matrikelkort. Kun få kommuneplaner er dog i dag "født" på baggrund af det digitale matrikelkort. Der findes ingen gældende krav om, hvilken målestok, der skal ligge til grund for digitale kommuneplaner. Mange kommuner, som i dag arbejder med GIS i forbindelse med den fysiske planlægning, vælger dog at benytte matrikelkortet som grundlag, primært af hensyn til de lokalplaner som kommuneplanen danner rammen for. Lokalplanerne skal som nævnt tinglyses på matrikelnummeret. Omvendt er flere kommuner af den opfattelse, at kommuneplanen netop er og skal være en overordnet plan, hvor grænserne endelige og helt nøjagtige beliggenhed først fastlægges via lokalplanlægningen. I forbindelse med udpegning af adresser kan der opstå unøjagtigheder som følge af at adresserne (Adresseprojektet og FLAT) er etableret på et mere nøjagtigt grundlag (DDM) end KommuneplanDK. Herved kan adresser blive placeret i forkerte rammeområder. 7.8.2 Udpegning af matrikelnumre inden for kommuneplanrammerne I forhold til den af de beskrevne metoder, der bygger på en udpegning af matrikelnumre, som er beliggende inden for rammerområderne, er der stillet spørgsmåltegn ved om de digitale kommuneplanrammer skal tilpasses DDM inden udvælgelsen finder sted (se metodebeskrivelsen (afsnit 6.1)). Derfor er der forsøgt to løsningsmodeller for udvælgelsen af matrikelnumre, som efterfølgende er testet op mod hinanden. Den første og hurtigste metode går ud på umiddelbart at vælge de matrikelnumre, hvis indsætningspunkt ligger inden for KommuneplanDK’s rammer. Den anden metode går på først at tilrette rammerne til matrikelkortet og for derefter at udvælge indsætningspunkter. Tilretningen kan finde sted ved hjælp af applikationen MatWiz 14 , som automatiserer processen væsentligt. Der er dog fortsat en del manuelt arbejde forbundet med tilretningen. Tilretningen er gennemført for kommunerne Sakskøbing og Nexø. For Sakskøbing viser det sig, at søgningen efter matrikelindsætningspunkter ved hjælp af de oprindelige og de tilrettede rammer resulterer i udvælgelse af henholdsvis 2707 og 2709 matrikelindsæt- 14 Applikation udviklet af LPA Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Udskrevet den 14-03-00
Page 1 and 2:
Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 67: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
show all

Rapport

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?