Rapport

More documents

Recommendations

Info

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 52 af 172 7.6 Geografisk sammenligning af grunddata 7.6.1 Geografisk sammenligning af adressetemaer En simpel sammenstilling af alle tre adressetemaer i et GIS-system afslører ikke overraskende en væsentlig større overensstemmelse mellem FLAT og adresseprojektet end mellem DAV og adresseprojektet. Et væsentligt problem set i forhold til analyserne i dette pilotprojekt er, at DAVadresserne i mange tilfælde er så fejlplacerede, at de ligger uden for de udpegede kommuneplanområder eller skifter rammeområde (se eksemplerne side 55). I nedenstående tabeller er adresseprojektet sammenholdt med henholdvis FLAT og DAV i forhold til antal fælles adresser og den gennemsnitlige geografiske afstand mellem adresser i de enkelte temaer, som burde være beliggende i samme punkt. Som det fremgår, findes det markant bedste adressematch mellem adresseprojektet og FLAT, ligesom forskellene i den geografiske placering af punkterne i gennemsnit er meget mindre mellem adresseprojektet og FLAT end mellem adresseprojektet og DAV. Se i øvrigt diagrammerne side 57. Tabel 7, Antal adressematch (hele kommunen) Kommune Adresseprojekt Adresseprojekt/FLAT Adresseprojekt/DAV antal adresser antal adresser % antal adresser % Odense 63.957 63.432 99,2 45.880 71,7 Aalborg 54.206 52.640 97,1 35.706 65,9 Vejle 19.716 19.449 98,6 15.129 76,7 Nexø 6.235 6.173 99,0 4.954 79,5 Kilder: Adresseprojektet, FLAT, DAV Tabel 8, Adresseafstande, gennemsnitslængde mellem identiske adresser (m) Kommune Adresseprojekt/FLAT Adresseprojekt/DAV meter meter Odense 28,2 57,0 Aalborg 34,6 95,3 Vejle 25,2 33,4 Nexø 22,6 79,1 Kilder: Adresseprojektet, FLAT, DAV Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Udskrevet den 14-03-00
Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 53 af 172 En anden måde at sammenligne placeringen af adresserne er at lade GIS-systemet tegne linier mellem de geografiske punkter for de samme adresser i de forskelle adressetemaer, og udpege de tilfælde, hvor linien krydser en kommuneplanramme. Herved fås et indtryk af, hvor tit usikkerheden i adresseplaceringen betyder et skift i rammetilhørsforhold. En sådan undersøgelse giver følgende resultat: Tabel 9. Adresser der er fejlplaceret på tværs af kommuneplanrammer Kommune Antal adressematch (hele kommunen) Antal fejlplacerede adresser med match Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Type 1 Type 2 Type 3 Type 4 Type5 Antal fejlplacerede adresser med match i % af hele komm Type 2 i % af hele komm Type 3 i % af hele komm Type 4 i % af hele komm FLAT Odense 63.432 548 83 103 135 213 14 0,864 0,162 0,213 0,336 Aalborg 52.640 357 28 120 61 135 15 0,678 0,228 0,116 0,256 Vejle 19.449 180 73 34 26 42 5 0,925 0,175 0,134 0,216 Nexø 6.235 99 4 11 36 48 0 1,588 0,176 0,577 0,000 DAV Odense 45.880 1591 238 433 634 250 36 3,467 0,944 1,382 0,545 Aalborg 35.706 1659 134 478 682 345 20 4,646 1,339 1,910 0,966 Vejle 15.129 295 10 86 97 44 4 1,949 0,568 0,641 0,290 Nexø 4.954 181 8 49 72 50 2 3,654 0,989 1,453 0,040 Type 1: Adresseprojekt-adressen ligger uden for rammeområderne og er forbundet med Flat-adressen der også ligger uden for rammeområderne. Type 2: Adresseprojekt-adressen ligger inden for et af rammeområderne og er forbundet med Flat-adressen der ligger uden for rammeområderne. Type 3 : Adresseprojekt-adressen ligger uden for et af rammeområderne og er forbundet med Flat-adressen der ligger inden for rammeområderne. Type 4: Adresseprojekt-adressen ligger inden for ét rammeområderne og er forbundet med Flat-adressen der ligger inden for et andet rammeområde. Type 5: Adresseprojekt-adressen ligger inden for et af rammeområderne og er forbundet med Flat-adressen der ligger inden for samme rammeområde men stregen krydser rammen. Type 1 og 5 er altså ikke den store interesse i denne sammenhæng, type 2 og 3 viser hvilke adresser der er årsag til fejl i beregningerne af erhvervsarealerne ved brug af de respektive adressetemaer, mens type 4 viser hvilke arealer der “skifter ramme”, altså bliver regnet med det forkerte sted. Kilder: Adresseprojektet, FLAT, DAV Der ses igen markant større usikkerhed i placeringen af DAV adresser end i FLAT. Ved læsning af Tabel 9 skal endvidere huskes på at antallet af adresser, der skifter rammeområde, er udregnet på baggrund af de adresser, som matcher. Her er der som nævnt meget færre match mellem DAV og adresseprojektet end mellem FLAT og adresseprojektet. Se endvidere Figur 23, side 59 samt Figur 24, side 60. Selvom FLAT-adresserne, som det fremgår, har betydeligt større geografisk sammenfald med adresseprojektet end DAV, så er der også usikkerheder med placeringen af FLAT-adresserne. Disse hænger væsentligst sammen med, at FLAT-adresserne som tidligere nævnt geografisk er knyttet til en adresses hovedbygning i modsætning til adresseprojektet, hvor punkterne er placeret i de enkelte bygninger på adressen. Dette kan specielt i større erhvervsområder give anledning til fejl. I Figur 25 til Figur 28 er vist en række eksempler på sådanne fejlplaceringer. Udskrevet den 14-03-00
Page 1 and 2: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 51: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 103 and 104:
Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
show all

Rapport

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?