Rapport

More documents

Recommendations

Info

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 42 af 172 Generelt er FLAT-adressernes placering bedst, hvor der kun er et lod per matrikelnummer, én adresse i krydsreferencen samt én bygning i TOP10DK, hvilket hovedsageligt findes i villaområder og lignende. Dårligste placering får man i områder, hvor der er flere adresser i registeret knyttet til et matrikelnummer. Her vil den formodede hovedbygning i det pågældende matrikelnummer få tildelt flere adresser. Dette sker oftest i industri og havneområder. I sådanne tilfælde, hvor flere adresser knyttes til en formodet hovedbygning eller et matrikel indsætningspunkt, adskilles disse automatisk fra hinanden ved en forskydning af alle koordinatsæt med 3*3 meter. Man skal være opmærksom på, at denne effekt i sjældne tilfælde kan flytte en adresse uden for den matrikelflade eller det rammeområde, den tilhører. Til brug for analyseformål kan FLAT-adresserne imidlertid samles i ét punkt. Tabel 5, Oversigt over FLAT adresser Kommune FLAT adresser i alt Antal adresser inden for erhervsrammer Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Antal bygninger inden for de udvalgte rammer Minus dobbelt registreringer Odense 63829 7445 11403 11369 Aalborg 53323 10673 14604 14600 Esbjerg 27372 4005 5936 5928 Vejle 19716 2842 2926 2918 Sakskøbing 4588 971 2056 2005 Nexø 6285 2188 3545 3544 Kilder: FLAT 7.4.1 Tilnytning af BBR-data til FLAT-adresser Med hensyn til fuldstændigheden og kvaliteten af FLAT-adresserne skal 99 procent af FLAT adresserne kunne genfindes i Adresseprojektet og de såkaldte U-adresser11 må ikke overskride 2%. Da udgangspunktet for etableringen af FLAT-adresserne er krydsreference registeret er der god overensstemmelse med BBR. Man skal dog være opmærksom på, at adresserne, der er stedfæstet i FLAT, stammer fra krydsreference registeret, og derfor arves den fejl, at en bygning kan optræde flere gange, hvis den er relateret til flere matrikelnumre. Som omtalt kan denne fejl elimineres ved at gruppere efter ejendoms- og bygningsnummer. 11 "U-adresserne", dvs. den procent af adresserne, der ikke får tildelt koordinater. Udskrevet den 14-03-00
Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 43 af 172 Et specielt problem med FLAT-adresserne kan opstå, når adresserne ligger på nogle (i forhold til kommuneplanrammerne) meget store matrikelflader, således at matriklen ”skæres over” af rammeområderne. Herved kan FLAT-adresserne blive ”trukket” til en hovedbygning, der er beliggende inden for en anden kommuneplanramme. Tilsvarende kan problemet med geografisk adskilte lodder med samme matrikelnummer være årsag til at FLAT-adresser placeres inden for forkerte rammeområder. Når FLAT-adresserne genereres, er der således ingen mulighed for at skelne mellem lodderne, når et matrikelnummer har flere lodder. I sådanne tilfælde placeres alle adresserne inden for matrikelnummeret på det lod, hvorpå den største bygning ifølge Top10DK er beliggende. Store matrikelnumre, der består af flere lodder findes fortrinsvist i landbrugsområder, samt i erhvervs-/industriområder, hvor ejendommen i forbindelse med anvendelse til erhverv ikke er blevet udstykket. Dette kan typisk forekomme i tilfælde, hvor kommunen lejer jorden ud til virksomhederne. Ved anvendelse af FLAT-adresser til geokodning af virksomhedernes placering bør man derfor tjekke erhvervsområder med store matrikelnumre, og områder hvor matrikelnumrene er delt på flere lodder. Specielt kombinationen af store matrikelnumre, der samtidig er delt i lodder kan give fejlplacerede adresser. Det er formentlig relativt sjældent, at ovenstående er skyld i fejlplaceringer af adresser i forkerte rammeområder. I forbindelse med dette pilotprojekt kan dog konstateres alvorlige fejl i FLATadressernes placering umiddelbart nord for Odense bymidte, se figur Figur 14, Figur 15 samt Figur 23. 7.4.2 Konklusioner vedrørende FLAT-adressernes kvalitet og sammenhæng med BBR: • FLAT adresserne er baseret på adresseopgørelserne i krydsreferenceregisteret. FLAT er som udgangspunkt knyttet til matrikelnummerts indsætningspunkt, men dog forbedret, idet adresserne er blevet stedfæstet i forhold til bygninger i TOP10DK (kun i områder af landet hvor TOP10DK endnu ikke er færdigproduceret er matrikelnummerets indsætningspunkt bevaret som stedfæstelse). Derved må det formodes, at fejlen i rammernes randområder er væsentligt mindre end ved udgangspunkt i matrikelindsætningspunktet. Top10DK er dog endnu ikke landsdækkende. Stedfæstelsen af adresserne i matriklernes hovedbygning vil løbende kunne sikres i takt med færdiggørelsen af Top10DK • Placeringen af flere adresser i samme formodede hovedbygning giver mindre forskydninger i forhold til rammeområderne (se afsnit 7.6.1). Specielt i områder med store matrikelnumre, der Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Udskrevet den 14-03-00
Page 1 and 2: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 41: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 93 and 94:
Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
show all

Rapport

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?