Rapport

More documents

Recommendations

Info

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 34 af 172 7.3 Adresseprojektet Adresseprojektets formål er at skabe og vedligeholde en overensstemmelse mellem adressebetegnelser fra kommunale registre og kommunernes tekniske kort. I det endelige adresseprojekt er adresserne kontrolleret og suppleret ved hjælp af en maskinel sammenstilling og en efterfølgende manuel tilretning. I den maskinelle sammenstilling matches adressebetegnelser fra kommunale registre og tekniske kort. Rutinerne er tilrettelagt i tre trin. Første trin er en simpel sammenstilling af data, hvor de registeradresser, der umiddelbart matcher et husnummer i kortet, får tildelt kortadressens koordinater. I andet trin bliver der beregnet et sæt omtrentlige koordinater til de adresser, der ikke findes i kortet ved hjælp af interpolation o.lign. I tredie trin bliver de resterende registeradresser tildelt en koordinat, der svarer til midtpunktet af det matrikelnummer, som den pågældende adresse "hører til". Erfaringen viser, at op mod 90% af adresserne i kommunernes registre findes i grundkortet [A-adresser] (trin 1). Af de resterende adresser kan der beregnes omtrentlige koordinater til omkring 9,5 % [Badresser] (trin 2+3), således at kun 0,5% af adresserne ikke kan placeres [U-adresser]. Omvendt har det vist sig at ca. 2% af husnumrene i grundkortet ikke fandtes i registrene [K-adresser]. I de tekniske kort er husnumret placeret i en formodet hovedbygning. Findes flere husnumre på en bygning (f.eks. opgange) er alle adresser placeret i samme koordinat. Da også ejendom og bygning stedfæstes via en entydig identifikation bygget op via kommunenummer, vejkode og husnummer, knyttes der, i tilfælde af flere bygninger på en ejendom, flere BBR oplysninger på hovedbygningen. For at kunne adskille ens beliggende adresser (koordinater) fra hinanden bliver der automatisk foretaget en forskydning af alle koordinatsæt med 5*5 meter (KMS 1998 - erfaringer fra Fyn). Proceduren, fra den automatiske sammenstilling til det endelige adresseprojekt, er fordelt i flere trin. For det første kontrollerer kommunerne "U-adresserne", dvs. de adresser, der ikke automatisk får tildelt koordinater. For det andet undersøger kommunerne, om der er fatale fejl i "B-adresserne", dvs. de adresser som har fået beregnet omtrentlige koordinater, og kontrollerer de husnumre, der findes i det tekniske kort, men som ikke er kendt i registrene - de såkaldte "K-adresser". For det tredie går kommunerne alle B-adresserne igennem og "flytter dem på plads", således at alle adresser efterhånden bliver "A-adresser". 7.3.1 Tilknytning af BBR-data til Adresseprojektets adresser Adresseprojektet kobles som nævnt til BBR via kommunenummer, vejkode og husnummer (evt. bogstav). Idéen i adresseprojektet er bl.a. at sikre, at der er overensstemmelse mellem adresserne i registrene, adresserne i de tekniske grundkort og adresserne i "det virkelige liv", og derfor er koblingen til BBR optimal. Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Udskrevet den 14-03-00
Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 35 af 172 Erfaringer fra adresseprojektet viser dog, at de kommunale registre ofte har en ufuldstændig registrering af erhvervs- og institutionsejendomme. Problemet kommer til udryk, når man sammenstiller tekniske kort med registeradresser, idet det viser sig, at disse ejendomme ofte har husnumre, som ikke eksisterer i registrene (BBR, ESR mv.). Årsagen er registreringsmåden i BBR. Når kommunen registrerer bygninger i BBR (på BBR’s såkaldte "bygningsniveau") kan man kun indberette een adresseoplysning til hver bygning dvs. vejkode, husnr. og evt. bogstav ("bygningsadressen"). Hvis en bygning har mere end én adgangsadresse, som f.eks. et dobbelthus eller en etageboligblok, kan de "ekstra" husnumre kun registreres i BBR, hvis man på BBR’s "enhedsniveau" registrerer de boliger/lejligheder, der har adgang ad de pågældende opgange. Når man registrerer en bolig eller lejlighed på enhedsniveau skal man nemlig dels angive vejkode, husnummer og evt. bogstav for den opgang, der giver adgang til enheden, dels angive en eventuel etage- og sidebetegnelse. Herudover skal kommunen indberette en række mere detaljerede oplysninger om enheden, f.eks. etageareal, anvendelse, tekniske installationer, opvarmning, osv. BBR-loven bestemmer, at kommunerne skal registrere alle boliger på enhedsniveau. Derimod er der intet krav om, at kommunerne skal gennemføre en tilsvarende registrering af erhvervsenheder, institutioner o.lign. Derfor er erhvervsbygninger, institutioner mv. som oftest alene registreret på BBR-bygningsniveau med én enkelt (bygnings-) adresse, også i de tilfælde hvor bygningen rummer forskellige virksomheder med hver deres husnummererede indgang. Adresseprojektet har som nævnt bl.a. til formål at sikre, at der er overensstemmelse mellem adresserne i registrene, adresserne i de tekniske grundkort og adresserne i "det virkelige liv". Derfor er det utilfredsstillende hvis der, som beskrevet ovenfor, findes en række faktiske, fysisk eksisterende adresser, der ikke kendes i de kommunale registre. For at løse dette problem benytter flere kommuner deres mulighed for at indberette adresser direkte i krydsreferencesystemet som såkaldte "manuelle adresser". En manuel adresse i krydsreferencesystemet knyttes til det matrikelnummer, som adressen "ligger på". Selv om adressen således ikke bliver knyttet til en bestemt bygning, opnår man, at samtlige adresser "optræder" i KRR med korrekte matrikel- og ejendomsreferencer, og at de kan tilknyttes koordinater, kvalitets- og oprindelsesoplysninger mv. i lighed med andre faktiske adresser i registrene. Betegnelsen "manuel adresse" skal derfor ikke tages helt bogstavelig. 7.3.2 Adresseprojektets geografiske dækning Adresseprojektet er endnu ikke landsdækkende. Status for projektet fremgår af kortet, Figur 9. Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Udskrevet den 14-03-00
Page 1 and 2: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 33: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 85 and 86:
Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
show all

Rapport

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?