Rapport

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 34 af 172
7.3 Adresseprojektet
Adresseprojektets formål er at skabe og vedligeholde en overensstemmelse mellem adressebetegnelser
fra kommunale registre og kommunernes tekniske kort. I det endelige adresseprojekt er adresserne
kontrolleret og suppleret ved hjælp af en maskinel sammenstilling og en efterfølgende manuel
tilretning.
I den maskinelle sammenstilling matches adressebetegnelser fra kommunale registre og tekniske
kort. Rutinerne er tilrettelagt i tre trin. Første trin er en simpel sammenstilling af data, hvor de registeradresser,
der umiddelbart matcher et husnummer i kortet, får tildelt kortadressens koordinater. I
andet trin bliver der beregnet et sæt omtrentlige koordinater til de adresser, der ikke findes i kortet
ved hjælp af interpolation o.lign. I tredie trin bliver de resterende registeradresser tildelt en koordinat,
der svarer til midtpunktet af det matrikelnummer, som den pågældende adresse "hører til". Erfaringen
viser, at op mod 90% af adresserne i kommunernes registre findes i grundkortet [A-adresser]
(trin 1). Af de resterende adresser kan der beregnes omtrentlige koordinater til omkring 9,5 % [Badresser]
(trin 2+3), således at kun 0,5% af adresserne ikke kan placeres [U-adresser]. Omvendt har
det vist sig at ca. 2% af husnumrene i grundkortet ikke fandtes i registrene [K-adresser].
I de tekniske kort er husnumret placeret i en formodet hovedbygning. Findes flere husnumre på en
bygning (f.eks. opgange) er alle adresser placeret i samme koordinat. Da også ejendom og bygning
stedfæstes via en entydig identifikation bygget op via kommunenummer, vejkode og husnummer,
knyttes der, i tilfælde af flere bygninger på en ejendom, flere BBR oplysninger på hovedbygningen.
For at kunne adskille ens beliggende adresser (koordinater) fra hinanden bliver der automatisk
foretaget en forskydning af alle koordinatsæt med 5*5 meter (KMS 1998 - erfaringer fra Fyn).
Proceduren, fra den automatiske sammenstilling til det endelige adresseprojekt, er fordelt i flere trin.
For det første kontrollerer kommunerne "U-adresserne", dvs. de adresser, der ikke automatisk får
tildelt koordinater. For det andet undersøger kommunerne, om der er fatale fejl i "B-adresserne",
dvs. de adresser som har fået beregnet omtrentlige koordinater, og kontrollerer de husnumre, der
findes i det tekniske kort, men som ikke er kendt i registrene - de såkaldte "K-adresser". For det
tredie går kommunerne alle B-adresserne igennem og "flytter dem på plads", således at alle adresser
efterhånden bliver "A-adresser".
7.3.1 Tilknytning af BBR-data til Adresseprojektets adresser
Adresseprojektet kobles som nævnt til BBR via kommunenummer, vejkode og husnummer (evt.
bogstav). Idéen i adresseprojektet er bl.a. at sikre, at der er overensstemmelse mellem adresserne i
registrene, adresserne i de tekniske grundkort og adresserne i "det virkelige liv", og derfor er koblingen
til BBR optimal.
Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg
Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000
Udskrevet den 14-03-00