Rapport

More documents

Recommendations

Info

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 24 af 172 7.2 Matrikelnummerets indsætningspunkt Til udvælgelse af matrikelnumre bruges indsætningspunktet som definition på om matrikelnummerets flade er inden for eller uden for en bestemt ramme. Indsætningspunktet er matrikelfladens geometriske midtpunkt (det er dog sikret, at punktet altid befinder sig inden i matrikelfladen. For meget ”skæve” matrikelflader er indsætningspunktet således flyttet ind i matrikelfladen). Matrikelflader i randen af en kommuneplanramme vil typisk blive gennemskåret af rammen. Matrikelnummeret vil blive med- eller fraregnet afhængigt af om indsætningspunktet ligger inden for eller uden for rammen. Der er derfor en usikkerhed forbundet med denne metode. Se Figur 2 og Figur 3, side 29. Tabel 1. Antal indsætningspunkter inden for udvalgte kommuneplanrammer Kommune Antal Odense Aalborg Esbjerg Vejle Sakskøbing Nexø Kilder: DDM, KommuneplanDK Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Indsætningspunkter beliggende i kommuneplanramme 47507 Matrikelflader der overlapper en kommuneplanramme 49706 Indsætningspunkter beliggende i kommuneplanramme 36437 Matrikelflader der overlapper en kommuneplanramme 40248 Indsætningspunkter beliggende i kommuneplanramme 19881 Matrikelflader der overlapper en kommuneplanramme 20489 Indsætningspunkter beliggende i kommuneplanramme 14978 Matrikelflader der overlapper en kommuneplanramme 15885 Indsætningspunkter beliggende i kommuneplanramme 2707 Matrikelflader der overlapper en kommuneplanramme 3051 Indsætningspunkter beliggende i kommuneplanramme 4733 Matrikelflader der overlapper en kommuneplanramme 5178 Tabel 1 viser, hvor mange indsætningpunkter der ligger inden for KommuneplanDK’s rammeområder i de 6 kommuner. Det ses endvidere, at relativt mange matrikelnumre har fladeoverlap med rammeområderne, men fravælges fordi indsætningspunktet ligger uden for. Der er dog overvejende tale om matrikelflader, der som følge af forskelle i de digitale korts målestok blot har et ubetydeligt Udskrevet den 14-03-00
Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 25 af 172 overlap med rammerne. For at vurdere den usikkerhed der er forbundet med udpegning af matrikelnumre i de enkelte kommuneplanrammer gennemføres i forbindelse med analyserne en sammenligning af hvilke adresser, der ligger i de oprindelige rammeområder, og de adresser der er beliggende i de tilnærmede områder baseret på udvalget af matrikelindsætningspunkter. På Figur 6, side 31 er vist et eksempel (Odense) på matrikelnumre, hvis indsætningspunkter ligger i de udvalgte kommuneplanrammer, men hvor matrikelfladen stikker uden for (rød markering). 7.2.1 Geografisk adskilte lodder Et specielt problem knytter sig til det forhold at flere lodder kan være sammenknyttede med samme matrikelnummer, men ligge geografisk adskilt. Det kan derfor forekomme, at der med udvælgelsen af matrikelnumre, der er beliggende i udvalgte kommuneplanrammer så at sige følger lodder med, der geografisk er beliggende langt fra rammeområderne, se Figur 7 og Figur 8. Omfanget af dette problem er vurderet i Tabel 2. Som det fremgår, er relativt mange lodder, som geografisk er beliggende uden for rammeområderne, via matrikelnummeret knyttet til lodder inden for rammerne (mellem 2 og 13 % i de 6 kommuner). Tabel 2. Antal lodder i udvalgte kommuneplanrammer Kommune Antal indsætnings-punkter inden for rammer Antal lodder uden for og inden for rammer i alt Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Antal lodder uden for rammer (i % af antal indsætningspunkter) Antal lodder uden for rammer, med bygninger Antal lodder uden for rammer med adresser Antal lodder uden for rammer med adresser, (i % af antal indsætningspunkter) Odense 5791 7604 178 (3,07) 49 (Adr-proj) 0,85 Aalborg 8030 10.395 155 (1,93) 33 (Adr-proj) 0,41 Esbjerg 3663 4414 85 (2,32) 4 5 (FLAT) 0,14 Vejle 1446 2191 183 (12,65) 10 15 (Adr-proj) 1,04 Sakskøbing 830 869 19 (2,29) 0 (FLAT) 0 Nexø 1581 1903 33 (2,09) 5 8 (Adr-proj) 0,51 Kilder: DDM, Top10DK, KommuneplanDK At der overvejende er tale om landbrugsområder eller andet åbent land fremgår af, at der kun er få af disse lodder der indeholder bygninger (Top10DK) eller adresser. Lodderne uden for rammeområderne, som indeholder adresser, udgør således maximalt 1% af samtlige lodder (Tabel 2). Dette indikere, at den omtalte lodproblematik kun vil udgøre en mindre fejlkilde i forbindelse med udreg- Udskrevet den 14-03-00
Page 1 and 2: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 23: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 75 and 76:
Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
show all

Rapport

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?