Rapport

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 145 af 172
Ikke overraskende har bygningerne i centrum af byen en høj gennemsnitsalder. Af større interesse i
denne sammenhæng er dog, at det umiddelbart fremgår af kortet hvilke rammeområder, der senest
er taget i anvendelse (de mørkste farver). Kortet siger derimod ikke noget om hvor meget eller hvor
tæt der er bebygget. Således er de store rammeområder nordøst for byen (som tidligere vist) ganske
tyndt bebygget. Bygningernes lave gennemsnitsalder på disse arealer kan indikere, at der er tale om
ældre landsdbrugsejendomme, som sandsynligvis vil blive nedrevet, når områderne er tiltænkt anvendt
til nye erhverv.
Figur 66 viser de seneste 15 års byggeri markeret efter placering (adresse) og størrelse (antal etagemeter
til erhvervsformål). Det ses, erhvervsbyggeriet hovedsageligt er fundet sted omkring bymidten,
sydøst for byen ved Munkebjerg samt mod nordøst ved Grejsdal.
Af interesse i denne sammenhæng er endvidere, hvor der ikke er bygget. For eksempel ses af Figur
66, at der ikke har været (erhvervs-)byggeaktivitet på det meste af de meget store erhvervsarealer
nordøst for byen, samt at byggeriet i dette område synes at være foregået inde fra og ud.
Dette bekræftes af Figur 67, som viser de seneste 3 års byggeri fordelt efter placering og størrelse,
og hvor også ”den bebyggede by” i 1995 er vist.
Ved sammenligning med ”det bebyggede lag” ses umiddelbart, at en væsentlig del af byggeriet har
fundet sted som fortætning på allerede delvist bebyggede områder. I Vejle drejer det sig om 33%,
hvilket sammenlignet med de øvrige 5 kommuner er en lille andel. Som omtalt i afsnit 8.5 er 55% af
byggeriet i de 6 kommuner de seneste 3 år bygget på arealer, der i 1995 allerede var delvist bebyggede.
Endvidere fremgår det af Figur 67, at erhvervsbyggeriet hovedsageligt har fundet sted umiddelbart
uden for eller i forlængelse af ”den bebyggede by 1995”.
Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg
Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000
Udskrevet den 14-03-00