Rapport

More documents

Recommendations

Info

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 144 af 172 8.10 Bygningsmassens alder Der er i dette pilotprojekt hovedsageligt anvendt data vedrørende bygningernes størrelse (etagemeter). BBR-registret åbner mulighed for en række andre analyser. I forbindelse med den fysiske planlægning kan især fremhæves BBR-registret oplysninger om bygningernes anvendelseskoder og bygningernes alder som relevante. Begge disse forhold kan (såfremt adresserne kan matches) mere detaljeret analyseres via tal fra Danmarks Statistik. Sådanne analyser gennemføres som nævnt i andre pilotprojekter igangsat af EBU parallelt med dette 19 . Især BBR’s oplysninger om bygningernes alder må dog anses for rimeligt pålidelige og umiddelbart anvendelige til planlægningsformål. I dette afsnit vises derfor eksempler på beregninger foretaget på baggrund af BBR-oplysninger om bygningernes alder. Beregningerne gennemføres kun for Vejle kommune. I øvrigt henvises til de nævnte andre EBU-projekter. Bygningernes alder kan i en planlægnings-sammenhæng have interesse på flere måder, idet bygningsalderen kan være indikator for: - hvornår de enkelte kommuneplanlagte rammeområder er taget i anvendelse til det planlagte formål - hvor hurtigt udbygningen har fundet sted - hvorvidt nyere bebyggelse finder sted i den bebyggede by som fortætning eller om der overvejende finder byspredning sted - hvorvidt arealer med spredt bebyggelse er inde i en udbygningsfase eller om det er ældre bygninger, der findes på arealerne I BBR angives bygningernes opførelses år (CR207). For ældre bygninger vil opførelsesåret i visse tilfælde være indberettet ud fra bygningens omtrentlige alder. For nybyggeri dannes opførelsesåret maskinelt som årtallet, hvor byggeriet er meddelt fuldført/ibrugtaget eller datoen for første delvise ibrugtagningstilladelse. I det følgende er bygningsmassens alder illustreret på 3 måder. Figur 65 viser bygningernes gennemsnitsalder fordelt på rammeområder i Vejle. Dette giver en fornemmelse af, hvornår det enkelte rammeområde er udbygget. Det er klart, at enkelte nyere byggerier kan rykke gennemsnitsalderen, ligesom enkeltstående meget gamle bygninger (fx en kirke) kan rykke gennemsnitsalderen for et helt område. 19 Både Handelshøjskolen København og FSL arbejder for EBU med analyser p.b.a. oplysninger fra Danmarks Statistik. Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Udskrevet den 14-03-00
Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 145 af 172 Ikke overraskende har bygningerne i centrum af byen en høj gennemsnitsalder. Af større interesse i denne sammenhæng er dog, at det umiddelbart fremgår af kortet hvilke rammeområder, der senest er taget i anvendelse (de mørkste farver). Kortet siger derimod ikke noget om hvor meget eller hvor tæt der er bebygget. Således er de store rammeområder nordøst for byen (som tidligere vist) ganske tyndt bebygget. Bygningernes lave gennemsnitsalder på disse arealer kan indikere, at der er tale om ældre landsdbrugsejendomme, som sandsynligvis vil blive nedrevet, når områderne er tiltænkt anvendt til nye erhverv. Figur 66 viser de seneste 15 års byggeri markeret efter placering (adresse) og størrelse (antal etagemeter til erhvervsformål). Det ses, erhvervsbyggeriet hovedsageligt er fundet sted omkring bymidten, sydøst for byen ved Munkebjerg samt mod nordøst ved Grejsdal. Af interesse i denne sammenhæng er endvidere, hvor der ikke er bygget. For eksempel ses af Figur 66, at der ikke har været (erhvervs-)byggeaktivitet på det meste af de meget store erhvervsarealer nordøst for byen, samt at byggeriet i dette område synes at være foregået inde fra og ud. Dette bekræftes af Figur 67, som viser de seneste 3 års byggeri fordelt efter placering og størrelse, og hvor også ”den bebyggede by” i 1995 er vist. Ved sammenligning med ”det bebyggede lag” ses umiddelbart, at en væsentlig del af byggeriet har fundet sted som fortætning på allerede delvist bebyggede områder. I Vejle drejer det sig om 33%, hvilket sammenlignet med de øvrige 5 kommuner er en lille andel. Som omtalt i afsnit 8.5 er 55% af byggeriet i de 6 kommuner de seneste 3 år bygget på arealer, der i 1995 allerede var delvist bebyggede. Endvidere fremgår det af Figur 67, at erhvervsbyggeriet hovedsageligt har fundet sted umiddelbart uden for eller i forlængelse af ”den bebyggede by 1995”. Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Udskrevet den 14-03-00
Page 1 and 2:
Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 143: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
show all

Rapport

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?