Rapport

More documents

Recommendations

Info

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 112 af 172 Tabel 27, gennemsnitlig absolut afvigelse mellem de to beregningsmetoder Gnst restrummelighed Bebyggelsesprocent med lavest gnst. abs. afvigelse per ramme Gnst. abs afvigelse Gnst. abs afvigelse m2 % m2 % Odense 94.600 75 18.800 20 Aalborg 44.800 43 12.600 28 Esbjerg 14.5000 90 28.200 20 Vejle 119.860 40 28.700 24 Sakskøbing 68.700 60 11.400 17 Nexø 25.800 50 6.800 27 Kilde: BBR, FLAT Det ses, at beregninger af restrummeligheder ved brug af en ”optimal” gennemsnitlig bebyggelsesprocent for hver enkelt kommune er forbundet med en usikkerhed på mellem 17% og 28%, hvilket er uacceptabelt. Usikkerheden kan endda være betydeligt større for det enkelte rammeområde. Regnestykket dækker således over, at restrummeligheden på nogle rammeområder overvurderes kraftigt, mens de undervurderes på andre. Regnet som kommunalt gennemsnit ophæver disse plusminus variationer ofte hinanden. Alt i alt kan konkluderes, at beregninger af restrummeligheder er følsomme over for usikkerheder i bebyggelsesprocenten. Beregningerne foretaget på baggrund af den gennemsnitlige bebyggelsesprocent viser uacceptable store og varierende uoverensstemmelser sammenlignet med de mere præcise beregninger på baggrund af de i kommuneplanerne fastsatte (beregnede) bebyggelsesprocenter. Dette gælder såvel en fælles gennemsnitlig bebyggelsesprocent for hele landet som en fastsat for hver kommune. Med henblik på en landsdækkende undersøgelse kan det som alternativ til det store ressourceforbrug, der er forbundet med en detaljeret gennemgang af alle kommuneplanernes rammebestemelser (se afsnit 8.6.2) overvejes, at lade kommunerne via en spørgeakemaundersøgelse oplyse bebyggelsesprocenten for hvert rammeområde. I afsnit 8.7.1 til 8.7.6 beskrives restrummeligheden i de enkelte kommuner beregnet på baggrund af kommuneplanernes angivelser af byggemulighederne ramme for ramme. 8.6.5 Den planlagte bebyggelsestæthed på ”offentlige arealer” (OA) Offentlige arealer ”OA” dækker i kommuneplanerne over mange forskelligartede rammer, fra rådhus, over skoler og børneinstitutioner, til parker, kolonihaver og idrætsanlæg. Bebyggelsesprocenten Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Udskrevet den 14-03-00
Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 113 af 172 ligger i disse områder typisk i intervallet 0-40 procent. En gennemsnitlig maksimal bebyggelsesprocent for de offentlige arealer giver ingen mening, da man oftest ikke kender den indbyrdes arealfordeling mellem forskellige offentlige institutioner, anlæg mv. 8.6.6 Den planlagte bebyggelsestæthed på ”blandede bolig og erhvervsområder” (BE) Hovedkategorien blandede bolig og erhvervsområder ”BE” dækker ligeledes over mange forskelligartede rammer fra centerområder til mere perifert beliggende blandede bolig- og erhvervsområder. Den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent for centerområder varierer typisk således, at centerområder i større kommuner har betydelig større bebyggelsesprocenter end i mindre kommuner. Undertiden er der fastsat én procentsats for boliger og en anden for erhverv, men ofte er ingen procenter angivet eller andre bestemmelser, som (i stil med omtalen under erhvervsområder) kan omregnes til bebyggelsesprocenter. Man er derfor ofte i den situation, at det er nødvendigt at regne med gennemsnitlige bebyggelsesprocenter for såvel boliger som erhverv. Usikkerhederne forbundet hermed fremgik tydeligt i afsnit 8.6.3. Oven i disse kommer ofte variationer i den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent afhængig af om der er tale om fritliggende parcelhuse (typisk 25%), rækkehuse (30-40%), eller etagehuse (>50%). Tilsvarende varierer typen af erhverv. Hertil kommer, at der i kommuneplanerne kun sjældent angives hvor stor en andel af områderne, der må benyttes til henholdsvis bolig og erhverv. Beregninger af restrummeligheder på de blandede bolig- og erhvervsområder alene på baggrund af kommuneplanernes bestemmelser er således forbundet med store usikkerheder i forbindelse med såvel: • Fastsættelse af maksimale bebyggelsesprocenter for både boliger og erhverv (ofte må regnes med gennemsnits procenter) • Fordelingen mellem boliger og erhverv • Områdernes uensartede karakter (forskellige typer af center områder, perifert beliggende områder mm.) Lagt sammen giver disse usikkerheder ingen vished for om resultaterne rammer i nærheden af den reelle restrummelighed på de blandede bolig- og erhvervsområder. De vil end ikke med sikkerhed give et reelt indtryk af niveauet for restrummeligheden. Dette gælder for kommunen som helhed og især på de enkelte rammeområder. Metoden kan så at sige ikke bære en sådan analyse, og en sådan må derfor frarådes. Skal sådanne beregninger gennemføres for de blandede bolig- og erhvervsområder er det nødvendigt, at kommunerne specifikt præciserer rammebestemmelserne i kommuneplanerne. Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Udskrevet den 14-03-00
Page 1 and 2:
Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 111: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
show all

Rapport

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?