Rapport
Rapport
Rapport
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 111 af 172<br />
Tabel 25 viser de tilsvarende beregninger baseret på en fælles gennemsnitlig bebyggelsesprocent på<br />
50%. Som det umiddelbart fremgår af Tabel 24 sammenlignet med Tabel 25 er der betydelige usikkerheder<br />
forbundet med at basere beregningerne på en gennemsnitlig bebyggelsesprocent. Eksempelvis<br />
falder restrummeligheden i Odense med over 30%! I Aalborg og Vejle stiger den derimod ca.<br />
14%.<br />
Dette afspejler selvsagt, at der generelt fastsattes større bebyggelsesprocenter i Odense end i Aalborg<br />
og Vejle. Sådanne ”niveauforskelle” i kommunernes fastsættelse af rammebestemmelser findes<br />
landet over. Blandt de 6 udvalget kommuner synes der ikke at kunne spores sammenhæng mellem<br />
niveau for de fastsatte maksimale rammebestemmelser og kommunestørrelse.<br />
I Tabel 26 vises, hvilken bebyggelsesprocent, der giver de mest nøjagtige samlede resultat for<br />
kommunerne som helhed set i forhold de mere nøjagtige beregninger baseret på kommuneplanernes<br />
bestemmelse for de enkelte rammer. Det ses, at en sådan ”optimal” gennemsnitlig bebyggelsesprocent<br />
varierer mellem 45% og 83%. Beregninger foretaget på baggrund af den samme gennemsnitlige<br />
bebyggelsesprocent gældende for hele landet synes derfor ikke at have nogen mening.<br />
Tabel 26, Optimal bebyggelsesprocent for alle rammer<br />
Bebyggelsesprocent<br />
%<br />
Odense 68<br />
Aalborg 45<br />
Esbjerg 83<br />
Vejle 45<br />
Sakskøbing 61<br />
Nexø 58<br />
At det heller ikke har megen mening at regne med en gennemsnitlig bebyggelsesprocent for den<br />
enkelte kommune fremgår af Tabel 27, der viser den gennemsnitlige absolutte afvigelse for de enkelte<br />
erhvervsrammer. Tabellen viser, hvilken bebyggelsesprocent (kolonne 2) der giver den mindste<br />
gennemsnitlige afvigelse (regnet i absolutte tal) sammenlignet med beregninger foretaget på<br />
baggrund af kommuneplanernes ”præcise” rammebestemmelser. Kolonne 3 viser således rammernes<br />
laveste gennemsnitlige afvigelse fra de ”præcise” udregninger. Denne afvigelse er i kolonne 4<br />
vist i procent af rammernes gennemsnitlige restrummelighed.<br />
Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg<br />
Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000<br />
Udskrevet den 14-03-00