Rapport

More documents

Recommendations

Info

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 110 af 172 8.6.4 Restrummeligheden på erhvervsområder Nedenstående Tabel 24 viser restrummeligheden på ”rene” erhvervsområder (ER) udregnet på baggrund af en gennemgang af kommuneplanernes rammebestemmelser. Det fremgår, at der for alle de 6 kommuner er tale om meget store restrummeligheder. Restrummeligheden på erhvervsarealerne udgør mellem 71 og 89%. Som en gennemsnitsbetragtning kan siges, at kun mellem ¼ og 1/5 af byggemulighederne på erhvervsarealerne i dag er udnyttet. Omvendt kan det udtrykkes ved, at erhvervsarealerne indeholder muligheder for at bygge 3 til 4 gange så meget, som der indtil dato er bygget. Ved udregning af restrummeligheden er der set bort fra arealer, hvor beregningerne viser negativ restrummelighed. Dette kan opstå, fordi der som nævnt ikke er opgivet en maksimal bebyggelsesprocent i kommuneplanerne for alle arealer, og der derfor regnes med en gennemsnitlig maksimal bebyggelsesprocent. Den eksisterende bebyggelse kan dog her udgøre en højere procent end den gennemsnitlige. Disse arealer forudsættes fuldt udbygget og har således ingen restrummelighed. Restrummeligheden på de enkelte rammeområder fremgår af tabellerne i bilag 1. Tabel 24, Restrummeligheden på erhvervsarealer udregnet vha detaljerede rammebestemmelser Kommune Antal erhvervsområder Grundareal på erhvervsområder, m2 Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Samlet rummelighed, m2 Eks. Bebyggelse, m2 Restrummelighed, m2 Restrummelighed. % Odense 123 21.165.339 14.344.649 2.703.241 11.731.345 81,2 Aalborg 125 17.552.428 7.954.416 2.351.553 5.657.136 71.1 Esbjerg 61 12.030.888 9.994.585 1.150.283 8.844.302 88,5 Vejle 37 12.778.749 5.702.078 1.267.240 4.439.641 77.9 Sakskøbing 7 946.358 581.227 100.418 480.809 82,7 Nexø 12 693.743 401.571 92.492 309.079 77,0 Kilder: Kommuneplaner, FLAT Tabel 25, Restrummeligheden på erhvervsarealer udregnet vha gennemsnitlig bebyggelsesprocent, 50 Kommune Antal erhvervsområder Grundareal på erhvervsområder, m2 Samlet rummelighed, m2 Eks. Bebyggelse, m2 Restrummelighed, m2 Restrummelighed. % Odense 123 21.165.339 10.589.669 2.703.241 8.065.286 76,2 Aalborg 125 17.552.428 8.776.214 2.351.553 6.452.880 73,5 Esbjerg 61 12.030.888 6.015.334 1.150.283 4.865.051 80,9 Vejle 37 12.778.749 6.389.374 1.267.240 5.128.719 80,3 Sakskøbing 7 946.358 473.179 100.418 372.761 78,8 Nexø 12 693.743 396.871 92.492 254.379 64,1 Kilde: FLAT Udskrevet den 14-03-00
Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 111 af 172 Tabel 25 viser de tilsvarende beregninger baseret på en fælles gennemsnitlig bebyggelsesprocent på 50%. Som det umiddelbart fremgår af Tabel 24 sammenlignet med Tabel 25 er der betydelige usikkerheder forbundet med at basere beregningerne på en gennemsnitlig bebyggelsesprocent. Eksempelvis falder restrummeligheden i Odense med over 30%! I Aalborg og Vejle stiger den derimod ca. 14%. Dette afspejler selvsagt, at der generelt fastsattes større bebyggelsesprocenter i Odense end i Aalborg og Vejle. Sådanne ”niveauforskelle” i kommunernes fastsættelse af rammebestemmelser findes landet over. Blandt de 6 udvalget kommuner synes der ikke at kunne spores sammenhæng mellem niveau for de fastsatte maksimale rammebestemmelser og kommunestørrelse. I Tabel 26 vises, hvilken bebyggelsesprocent, der giver de mest nøjagtige samlede resultat for kommunerne som helhed set i forhold de mere nøjagtige beregninger baseret på kommuneplanernes bestemmelse for de enkelte rammer. Det ses, at en sådan ”optimal” gennemsnitlig bebyggelsesprocent varierer mellem 45% og 83%. Beregninger foretaget på baggrund af den samme gennemsnitlige bebyggelsesprocent gældende for hele landet synes derfor ikke at have nogen mening. Tabel 26, Optimal bebyggelsesprocent for alle rammer Bebyggelsesprocent % Odense 68 Aalborg 45 Esbjerg 83 Vejle 45 Sakskøbing 61 Nexø 58 At det heller ikke har megen mening at regne med en gennemsnitlig bebyggelsesprocent for den enkelte kommune fremgår af Tabel 27, der viser den gennemsnitlige absolutte afvigelse for de enkelte erhvervsrammer. Tabellen viser, hvilken bebyggelsesprocent (kolonne 2) der giver den mindste gennemsnitlige afvigelse (regnet i absolutte tal) sammenlignet med beregninger foretaget på baggrund af kommuneplanernes ”præcise” rammebestemmelser. Kolonne 3 viser således rammernes laveste gennemsnitlige afvigelse fra de ”præcise” udregninger. Denne afvigelse er i kolonne 4 vist i procent af rammernes gennemsnitlige restrummelighed. Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Udskrevet den 14-03-00
Page 1 and 2:
Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 109: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
show all

Rapport

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?