Rapport

More documents

Recommendations

Info

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 10 af 172 FLAT findes dog i dag i 2 kvaliteter. For de dele af landet, hvor Top10DK’s bygningslag eksisterer har det været muligt at flytte adresserne til den enkelte matrikels hovedbygning. Hvor Top10DK ikke er etableret, har man måtte ”efterlade” adresserne i matriklernes geografiske midtpunkt (indsætningspunkt). FLAT har meget stor ”match” med adresseprojektet. 99% af adresserne i adresseprojektet kan genfindes i FLAT. Usikkerheden ved brugen af FLAT hænger væsentligst sammen med adressernes manglende geografiske præcision. Dette kan i randen af kommuneplanrammerne betyde, at enkelte adresser ligger i forkerte rammer. I de tilfælde, hvor adresserne er rettet til i forhold til bygninger er fejlen dog meget begrænset. Usikkerheden er en smule større, hvor FLAT ikke er placeret i forhold til et bygningstema. Endvidere kan der opstå fejl med FLAT-adressernes placering i de tilfælde, hvor matrikelfladerne er store og delt i flere lodder. Ved at udvælge adresser beliggende inden for de ovennævnte fire typer af kommuneplanrammer viser 98 % at være de samme i henholdsvis FLAT og adresseprojektet. Som nævnt ovenfor udelukker dette dog ikke, at enkelte store erhverv er blandt de fejlplacerede adresser i FLAT. FLAT har den fordel, at det næsten er landsdækkende. Kun København og Frederiksberg kommuner er ikke omfattet. Adresser for disse kommuner må derfor skaffes hos kommunerne. Et tredje adressetema, det såkaldte DAV (Dansk Adresse og Vejdatabase) viste et dårligt match med adresseprojektet med afvigelser på op til 10%. Hertil kommer store unøjagtigheder i adressernes geografiske placering. Konklusionen er, at DAV er uegnet til analyser af den her aktuelle karakter. 3.3.2 Matrikelnumre som grundlag for beregningerne Den umiddelbare fordel ved at benytte Det Digitale Matrikelkort (DDM) er, at alle oplysninger i BBR findes oplyst på hver af de udvalgte matrikelnumre via krydsreferenceregisteret. Ved hjælp af matrikelnummeret er der således en direkte kobling til BBR. Bortset fra mindre fejl i krydsreferenceregisteret er der ingen “match-problemer” mellem matrikelnumrene og BBR. Der er endvidere tale om et landsdækkende digitalt kort, der har en nogenlunde ensartet kvalitet landet over. Den største usikkerhed ved anvendelse af DDM som grundkort for de her omhandlende analyser er, at matrikelflader i randen af kommuneplanområderne ofte gennemskæres af rammerne og derfor enten helt medtages eller helt fravælges. Hertil kommer problematikken vedrørende lodder, hvor 2 eller flere matrikelflader kan have samme matrikelnummer, men ligge geografisk adskilt således at visse lodder er placeret uden for erhvervs- Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Udskrevet den 14-03-00
Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 11 af 172 rammerne. Ligeledes er der en vis usikkerhed forbundet med udpegning af matrikelnumre, der hører til kommuneplanrammerne, fordi disse i de fleste kommuner ikke er skabt til at følge matrikelskel. Alt i alt er der noget større usikkerheder forbundet med anvendelse af matrikelnumre som udgangspunkt for beregningerne end ved brug af FLAT-adresserne. 3.4 Konklusioner vedrørende en landsdækkende undersøgelse Beregningerne og metodeafprøvningerne i dette pilotprojekt viser, at en landsdækkende analyse af restrummelighederne på kommuneplanlagte erhvervsarealer vil kunne gennemføres på baggrund af sammenstilling af BBR-data, KommuneplanDK samt enten Det Digitale Matrikelkort eller et adressetema afhængig af analysernes ønskede detaljeringsgrad. Ønskes resultaterne udelukkende fordelt på kommuneniveau og eventuelt inden for og uden for den bebyggede by kan den geografiske stedfæstelse af BBR-oplysningerne med fordel gennemføres på baggrund af indsætningspunkterne (de geografiske midtpunkter) i Det Digitale Matrikelkort. Analyser baseret på DDM vil også kunne udpege, hvilke rammeområder der har stor restrummelighed om end ikke den konkrete rummeligheds størrelse. Specielt i landsbyområderne må dog kalkuleres med en vis usikkerhed. DDM er umiddelbart tilgængeligt for analyserne (MEM har købt kortet), og kortet har en homogen kvalitet landet over. Ønskes resultaterne herudover fordelt og udregnet på de enkelte kommuneplanrammer må stedfæstelsen af BBR-data derimod baseres på enten Adresseprojektet eller FLAT. Det er tilrådeligt, at Adresseprojektet benyttes i de dele af landet, hvor det er etableret, mens resten af landet dækkes af FLAT. Benyttelse af disse adressetemaer er forbundet med såvel økonomiske omkostninger til anskaffelse, som ressourcer til manuel tilretning af data. Ved brug af Adresseprojektet skal en del særegne ”adressepunkter” (så som ”vejadresser” mm.) frasorteres i flere kommuner for at gøre temaet homogent på landsplan. Brug af FLAT kræver kontrol af fejlplacerede adresser. Blandt andet er en del manuelle tilretninger af grunddata og manuelle tjek af visse adressers placeringer (for eksempel i havneområder) nødvendige. Endvidere bør der gennemføres et tjek vedrørende større erhvervs (fejl-)placering uden for kommuneplanrammerne. Landsplanafdelingen er ved at færdiggøre det landsdækkende kommuneplantema, Kommune- Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 Udskrevet den 14-03-00
Page 1 and 2: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 9: Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 61 and 62:
Erhvervsbyggeri og restrummelighed
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
show all

Rapport

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?