Rapport

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 106 af 172
ret med max bygningshøjde og/eller max antal etager, gør det nødvendigt at reducere den
omregnede bebyggelsesprocent.
• etagehøjden er sat til gennemsnitlig 7m for områder til industri og havneerhverv (som antages
at bestå ligeligt af produktions- og lagerhaller med en etagehøjde på 10m og anden erhvervsbyggeri
med etagehøjde på 4m) og 4m for andre erhvervsområder.
• I tilfælde hvor der for et rammeområde er angivet, at rammen er fuldt udbygget (og der ikke er
angivet nogen maksimal udnyttelsesgrad) benyttes en bebyggelsesprocent, som er typisk for den
pågældende rammetype i den pågældende kommune.
• Er der i en erhvervsramme mulighed for at tilknytte boliger til den enkelte virksomhed, kan der
være angivet en anden bebyggelsesprocent for bolig end for erhverv. I sådanne tilfælde er bebyggelsesprocenten
for erhverv benyttet, da den skønnes at være dominerende.
• Er en erhvervsramme opdelt i delområder (herunder større ubebyggelige grønninger), som har
forskellige bebyggelsesprocenter, er der i det enkelte tilfælde foretaget et skøn eller en beregning
af hvilken bebyggelsesprocent, som er repræsentativ for rammen.
Er der i kommuneplanen ingen oplysninger om udnyttelsesgrad, er den maksimale bebyggelsesprocent
sat til en gennemsnits bebyggelsesprocent på 50 (jf. afsnit 8.6.3).
Gennemgangen af de enkelte rammeområder i de 6 kommuner og udregningen af bebyggelsesprocenterne
efter ovennævnte metode er forbundet med et betydeligt ressourceforbrug. Erfaringen i
dette pilotprojekt viser, at en tilsvarende gennemgang af alle landets kommuner vil kræve en arbejdsindsats,
der svarer til ca. 1/3 årsværk. Her er forudsat, at alle kommuneplaner er umiddelbart
tilgængelige. Arbejdstid forbundet med fremskaffelse af kommuneplaner er ikke medregnet.
8.6.3 Beregning af en gennemsnitlig bebyggelsesprocent for erhvervsområder
Kun for et mindre antal af kommuneplanernes rammer angives den maksimalt tilladte udnyttelse
som nævnt ved hjælp af eksplicitte angivelser af en bebyggelsesprocent. Ovenstående omregninger
kræver derfor forholdsmæssigt store ressourcer at gennemføre. I det følgende undersøges et repræsentativt
antal kommuneplaner for at vurdere, om der vil være rimelighed i at operere med en landsdækkende
gennemsnitlig bebyggelsesprocent for erhvervsområder og i givet fald størrelsen af en
sådan.
Beregningen af en gennemsnitlig bebyggelsesprocent er foretaget på følgende måde:
Hver ramme er tildelt en omregnet maksimal bebyggelsesprocent efter ovenstående princip (afsnit
Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg
Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000
Udskrevet den 14-03-00