Rapport

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 100 af 172
Problemet bliver større des mindre rammeområderne er. Et særligt problem er de tilfælde, hvor
FLAT-adresserne er fejlplaceret i naboområderne, således at et areal ifølge FLAT-beregningerne
kan fremstå som helt ubebygget, mens der i virkeligheden kan være bebyggelse. Sådanne fejl viser
sig for eksempel nord for Odense midtby, hvor flere mindre erhvervsområder i et bebygget område,
ifølge FLAT-beregningerne tilsyneladende er ubebygget? På Figur 44 og Figur 45 er bebyggelsesprocenten
for de enkelte rammeområder i Odense udregnet på baggrund af henholdsvis Adresseprojektet
(Figur 44) og FLAT (Figur 45) illustreret på kort. Forskellen ses tydeligt umiddelbart nord
for bymidten.
Bebyggelsesprocenten for de enkelte rammeområder fremgår af bilag 1.
Figur 44 og Figur 45 viser endvidere en klar og forventet tendens til, at bebyggelsesprocenten falder
jo længere væk fra bycentrene rammeområderne ligger.
Ovenstående viser, at FLAT-adresser med forsigtighed kan bruges til at analysere byggeriet fordelt
på de enkelte kommuneplanrammer, samt at en tilretning af FLAT i forhold til et bygningstema (fx
Top10DK) er nødvendigt, hvis man ønsker sådanne detailanalyser.
Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg
Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000
Udskrevet den 14-03-00