09.08.2013 Views

Rapport

Rapport

Rapport

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 10 af 172<br />

FLAT findes dog i dag i 2 kvaliteter. For de dele af landet, hvor Top10DK’s bygningslag eksisterer<br />

har det været muligt at flytte adresserne til den enkelte matrikels hovedbygning. Hvor Top10DK<br />

ikke er etableret, har man måtte ”efterlade” adresserne i matriklernes geografiske midtpunkt (indsætningspunkt).<br />

FLAT har meget stor ”match” med adresseprojektet. 99% af adresserne i adresseprojektet kan genfindes<br />

i FLAT. Usikkerheden ved brugen af FLAT hænger væsentligst sammen med adressernes<br />

manglende geografiske præcision. Dette kan i randen af kommuneplanrammerne betyde, at enkelte<br />

adresser ligger i forkerte rammer. I de tilfælde, hvor adresserne er rettet til i forhold til bygninger er<br />

fejlen dog meget begrænset. Usikkerheden er en smule større, hvor FLAT ikke er placeret i forhold<br />

til et bygningstema. Endvidere kan der opstå fejl med FLAT-adressernes placering i de tilfælde,<br />

hvor matrikelfladerne er store og delt i flere lodder.<br />

Ved at udvælge adresser beliggende inden for de ovennævnte fire typer af kommuneplanrammer<br />

viser 98 % at være de samme i henholdsvis FLAT og adresseprojektet. Som nævnt ovenfor udelukker<br />

dette dog ikke, at enkelte store erhverv er blandt de fejlplacerede adresser i FLAT.<br />

FLAT har den fordel, at det næsten er landsdækkende. Kun København og Frederiksberg kommuner<br />

er ikke omfattet. Adresser for disse kommuner må derfor skaffes hos kommunerne.<br />

Et tredje adressetema, det såkaldte DAV (Dansk Adresse og Vejdatabase) viste et dårligt match med<br />

adresseprojektet med afvigelser på op til 10%. Hertil kommer store unøjagtigheder i adressernes<br />

geografiske placering. Konklusionen er, at DAV er uegnet til analyser af den her aktuelle karakter.<br />

3.3.2 Matrikelnumre som grundlag for beregningerne<br />

Den umiddelbare fordel ved at benytte Det Digitale Matrikelkort (DDM) er, at alle oplysninger i<br />

BBR findes oplyst på hver af de udvalgte matrikelnumre via krydsreferenceregisteret. Ved hjælp af<br />

matrikelnummeret er der således en direkte kobling til BBR. Bortset fra mindre fejl i krydsreferenceregisteret<br />

er der ingen “match-problemer” mellem matrikelnumrene og BBR.<br />

Der er endvidere tale om et landsdækkende digitalt kort, der har en nogenlunde ensartet kvalitet<br />

landet over.<br />

Den største usikkerhed ved anvendelse af DDM som grundkort for de her omhandlende analyser er,<br />

at matrikelflader i randen af kommuneplanområderne ofte gennemskæres af rammerne og derfor<br />

enten helt medtages eller helt fravælges.<br />

Hertil kommer problematikken vedrørende lodder, hvor 2 eller flere matrikelflader kan have samme<br />

matrikelnummer, men ligge geografisk adskilt således at visse lodder er placeret uden for erhvervs-<br />

Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg<br />

Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000<br />

Udskrevet den 14-03-00

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!