Rapport

Erhvervsbyggeri og restrummelighed Side 1 af 172 

Erhvervsbyggeri og restrummelighed 

Registerbaserede analyser af eksisterende erhvervsbyggeri og restrummeligheden på kommuneplanlagte 

erhvervsarealer. 

Pilotprojekt gennemført for Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg 

af Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen, Miljøministeriet 2000. 

Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg 

Kort- og Matrikelstyrelsen og Landsplanafdelingen 2000 

Udskrevet den 14-03-00


Titel 

Erhvervsbyggeri og restrummelighed 

- Registerbaserede analyser af eksisterende 

erhvervsbyggeri og restrummeligheden på 

kommuneplanlagte erhvervsarealer. 

Udarbejdet af 

Kort- og Matrikelstyrelsen 

og Miljø- og Energiministeriet, 

Landsplanafdelingen 

for 

Erhvervs- og Bypolitiskudvalg 

Grundkort 

Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens 

kortmatrialer er gengivet 

i henhold til tilladelse G18/1997 

Papirkvalitet 

80 g. Cyclus 

100 % genbrugspapir. 

Kopi 

Miljø- og Energiministeriet 

Departementet 

København 

Oplag 

70 eksemplarer 1. oplag 

Februar 2000 





1 Forord 

Dette pilotprojekt er igangsat og betalt af Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg (EBU) som led i udvalgets 

arbejde med en at formulere forslag til en fremtidig bypolitik. I pilotprojektet undersøges mulighederne 

for via digitale kort og registerdata at analysere den eksisterende bebyggelses omfang 

samt restrummeligheden på planlagte erhvervsområder. 

Undersøgelserne er gennemført i 6 kommuner: Odense, Aalborg, Esbjerg, Vejle, Sakskøbing og 

Nexø. Kommunerne har velvilligt stillet BBR- og adressedata til rådighed for pilotprojektet. Kortog 

Matrikelstyrelsen (KMS) har leveret Det Digitale Matrikelkort (DDM), Top10DK (for de kommuner 

hvor det er færdigt) samt det foreløbige adressetema, FLAT. Herudover bygger analyserne på 

digitale data fra ZonekortDK 1 og KommuneplanDK 2 , som Landsplanafdelingen (LPA) udarbejder 

sammen med amter og kommuner. 

Projektet er gennemført af LPA i samarbejde med KMS. Fra KMS har deltaget Arne Simonsen og 

Martin Jørgensen, mens Lone Schønnemann Christiansen, Christian Tøttrup og Henrik Larsen fra 

Landsplanafdelingen har arbejdet på projektet. Oplysninger vedrørende KommuneplanDK er leveret 

og bearbejdet af Preben Niebe og Marianne Troutmann (LPA/DB 3 ). 

Erhvervs- og Bypolitiskudvalg (EBU) vil i starten af år 2000 tage stilling til, om de her omtalte og 

anbefalede analyser skal gennemføres for hele landet. 

1 Se afsnit 7.7 

2 Se afsnit 7.8 

3 DB = Dansk Byplanlaboratorium 





2 Indhold 

1 FORORD ................................................................................................................................................................. 3 

2 INDHOLD................................................................................................................................................................ 4 

3 KONKLUSIONER.................................................................................................................................................. 7 

3.1 KONKLUSIONER VEDRØRENDE RESTRUMMELIGHEDEN.......................................................................................... 7 

3.2 KONKLUSIONER VEDRØRENDE DEN EKSISTERENDE BEBYGGELSE.......................................................................... 8 

3.3 KONKLUSIONER VEDRØRENDE METODE OG DATA ................................................................................................. 9 

3.3.1 Adresser som grundlag for beregningerne ................................................................................................. 9 

3.3.2 Matrikelnumre som grundlag for beregningerne...................................................................................... 10 

3.4 KONKLUSIONER VEDRØRENDE EN LANDSDÆKKENDE UNDERSØGELSE ................................................................ 11 

3.4.1 Specificering af kommuneplanernes rammebestemmelser........................................................................12 

4 INDLEDNING....................................................................................................................................................... 13 

5 FORMÅL............................................................................................................................................................... 15 

6 METODEBESKRIVELSE................................................................................................................................... 17 

6.1 IDENTIFICERING AF MATRIKELNUMRE, DER ER PLANLAGT TIL ERHVERVSFORMÅL............................................... 17 

6.1.1 Trin 1 ........................................................................................................................................................ 17 

6.1.2 Trin 2 ........................................................................................................................................................ 17 

6.1.3 Trin 3 ........................................................................................................................................................ 18 

6.1.4 Trin 4 ........................................................................................................................................................ 18 

6.2 IDENTIFICERING AF ADRESSER DER LIGGER INDEN FOR KOMMUNEPLANLAGTE ERHVERVSOMRÅDER .................. 18 

6.3 IDENTIFICERING AF BYGNINGSOPLYSNINGER ....................................................................................................... 18 

6.4 ANALYSER AF EKSISTERENDE ERHVERVSBYGGERI OG RESTRUMMELIGHED......................................................... 19 

7 GRUNDDATA....................................................................................................................................................... 20 

7.1 BBR.................................................................................................................................................................... 20 

7.1.1 Beskrivelse af anvendte BBR-data............................................................................................................ 20 

7.1.2 Begrænsninger i BBR................................................................................................................................ 22 

7.2 MATRIKELNUMMERETS INDSÆTNINGSPUNKT ...................................................................................................... 24 

7.2.1 Geografisk adskilte lodder........................................................................................................................ 25 

7.2.2 Tilknytning af BBR-data til matrikelnumrene........................................................................................... 26 

7.2.3 Konklusioner vedrørende matrikelindsætningspunkternes kvalitet og sammenhæng med BBR:.............. 27 

7.3 ADRESSEPROJEKTET............................................................................................................................................ 34 

7.3.1 Tilknytning af BBR-data til Adresseprojektets adresser ........................................................................... 34 

7.3.2 Adresseprojektets geografiske dækning .................................................................................................... 35 

7.3.3 Adresseprojektet i de udvalgte kommuner ................................................................................................ 37 

7.3.4 Konklusioner vedrørende adresseprojektets kvalitet og sammenhæng med BBR: ................................... 38 

7.4 FLAT ADRESSER................................................................................................................................................. 40 

7.4.1 Tilnytning af BBR-data til FLAT-adresser................................................................................................ 42 

7.4.2 Konklusioner vedrørende FLAT-adressernes kvalitet og sammenhæng med BBR:.................................. 43 

7.5 DAV-ADDRESSER ............................................................................................................................................... 48 





7.5.1 Tilknytning af BBR-data til DAV-adresser ............................................................................................... 48 

7.5.2 Match mellem Adresseprojektet og DAV .................................................................................................. 49 

7.5.3 Konklusioner vedrørende DAV’s kvalitet og sammenhæng med BBR:..................................................... 49 

7.6 GEOGRAFISK SAMMENLIGNING AF GRUNDDATA .................................................................................................. 52 

7.6.1 Geografisk sammenligning af adressetemaer ........................................................................................... 52 

7.6.2 Konklusioner vedrørende den geografiske sammenligning af adressetemaer:......................................... 54 

7.7 ZONEKORTDK..................................................................................................................................................... 65 

7.7.1 Konklusioner vedrørende ZonekortDK..................................................................................................... 66 

7.8 KOMMUNEPLANDK ............................................................................................................................................ 68 

7.8.1 Nøjagtigheden af KommuneplanDK......................................................................................................... 69 

7.8.2 Udpegning af matrikelnumre inden for kommuneplanrammerne............................................................. 69 

7.8.3 Afgrænsning af de bebyggede dele af rammeområder.............................................................................. 70 

7.8.4 Konklusioner vedrørende KommuneplanDK ............................................................................................ 71 

8 ANALYSER........................................................................................................................................................... 75 

8.1.1 Lokalisering udenfor erhvervsrammer...................................................................................................... 75 

8.2 GRUNDAREALET AF KOMMUNEPLANRAMMERNE................................................................................................. 88 

8.2.1 Beregning af vejarealer i rammeområderne............................................................................................. 88 

8.2.2 Samlet grundareal .................................................................................................................................... 90 

8.3 ETAGEAREALET AF DEN EKSISTERENDE BEBYGGELSE ......................................................................................... 93 

8.4 DEN EKSISTERENDE BEBYGGELSES TÆTHED........................................................................................................ 96 

8.4.1 Den eksisterende bebyggelses tæthed fordelt på hovedanvendelseskategorier ........................................ 97 

8.4.2 Den eksisterende bebyggelsestæthed på de enkelte kommuneplanrammer .............................................. 99 

8.5 ERHVERVSBYGGERI PÅ DELVIST BEBYGGEDE ERHVERVSAREALER.................................................................... 103 

8.6 RESTRUMMELIGHED.......................................................................................................................................... 105 

8.6.1 Kommuneplanrammernes maksimale bebyggelsesprocenter.................................................................. 105 

8.6.2 Den planlagte bebyggelsestæthed på erhvervsområder (ER)................................................................. 105 

8.6.3 Beregning af en gennemsnitlig bebyggelsesprocent for erhvervsområder ............................................. 106 

8.6.4 Restrummeligheden på erhvervsområder ............................................................................................... 110 

8.6.5 Den planlagte bebyggelsestæthed på ”offentlige arealer” (OA) ............................................................ 112 

8.6.6 Den planlagte bebyggelsestæthed på ”blandede bolig og erhvervsområder” (BE) ............................... 113 

8.6.7 Den planlagte bebyggelsestæthed i rammeplanlagte landsbyer (LBY)................................................... 114 

8.7 RESTRUMMELIGHEDEN PÅ ERHVERVSOMRÅDER (ER) I DE 6 KOMMUNER......................................................... 114 

8.7.1 Restrummeligheden på erhvervsområder i Odense ................................................................................ 116 

8.7.2 Restrummeligheden på erhvervsområder i Aalborg ............................................................................... 118 

8.7.3 Restrummeligheden på erhvervsområder i Esbjerg................................................................................ 120 

8.7.4 Restrummeligheden på erhvervsområder i Vejle .................................................................................... 122 

8.7.5 Restrummeligheden på erhvervsområder i Sakskøbing .......................................................................... 124 

8.7.6 Restrummeligheden på erhvervsområder i Nexø .................................................................................... 126 

8.8 RESTRUMMELIGHEDEN PÅ ERHVERVSOMRÅDER FORDELT EFTER ZONESTATUS................................................. 128 

8.8.1 Restrummeligheden på erhvervsområder i Odense fordelt efter zonestatus. .......................................... 130 

8.8.2 Restrummeligheden på erhvervsområder i Aalborg fordelt efter zonestatus.......................................... 131 

8.8.3 Restrummeligheden på erhvervsområder i Esbjerg fordelt efter zonestatus........................................... 132 

8.8.4 Restrummeligheden på erhvervsområder i Vejle fordelt efter zonestatus............................................... 133 

8.8.5 Restrummeligheden på erhvervsområder i Sakskøbing fordelt efter zonestatus..................................... 134 

8.8.6 Restrummeligheden på erhvervsområder i Nexø fordelt efter zonestatus............................................... 135 

8.9 RESTRUMMELIGHEDEN PÅ ERHVERVSAREALER I ”DEN BEBYGGEDE BY” OG PÅ UBEBYGGEDE AREALER .......... 136 





8.9.1 Restrummeligheden i og uden for den bebyggede by, Odense................................................................ 138 

8.9.2 Restrummeligheden i og uden for den bebyggede by, Aalborg............................................................... 139 

8.9.3 Restrummeligheden i og uden for den bebyggede by, Esbjerg ............................................................... 140 

8.9.4 Restrummeligheden i og uden for den bebyggede by, Vejle ................................................................... 141 

8.9.5 Restrummeligheden i og uden for den bebyggede by, Sakskøbing ......................................................... 142 

8.9.6 Restrummeligheden i og uden for den bebyggede by, i Nexø ................................................................. 143 

8.10 BYGNINGSMASSENS ALDER .......................................................................................................................... 144 

9 BILAG 1............................................................................................................................................................... 149 

10 LITTERATURLISTE......................................................................................................................................... 169 

11 FÆLLES LEGENDE.......................................................................................................................................... 171 





3 Konklusioner 

Konklusionerne i dette pilotprojekt bygger på registerbaserede analyser af erhvervsfordelingen og 

restrummeligheden på kommuneplanlagte rammeområder i 6 udvalgte kommuner, Odense, Aalborg, 

Esbjerg, Vejle, Sakskøbing og Nexø. 

Pilotprojektet omfatter alle kommuneplanlagte rammeområder, der er udlagt til erhvervsformål. 

Herved menes kommuneplanernes hovedkategorier: ”erhverv” (ER), ”offentlige arealer” (OA), 

”blandet bolig og erhvervsområder” (BE) samt ”rammeplanlagte landsbyer” (LBY). 

Erhvervsfordelingen er analyseret med hensyn til lokaliseringen, tætheden af den eksisterende bebyggelse, 

bygningernes alder m.v. 

Pilotprojektet har haft flere hovedmål: 

• at udvikle en arbejdsmetode, der gør det muligt at benytte digitale planoplysninger og registerdata 

til at beregne det eksisterende erhvervsbyggeris geografiske placering samt rummeligheden 

på planlagte erhvervsarealer. 

• at kortlægge den samlede rummelighed - de samlede byggemuligheder - på de i dag planlagte 

bebyggede og ubebyggede erhvervsarealer i de udvalgte kommuner. 

• endelig skulle pilotprojektet danne grundlaget for en vurdering af muligheder for og problemer 

forbundet med at gennemføre en landsdækkende undersøgelse ved hjælp af samme metode, som 

er benyttet i pilotprojektet. 

3.1 Konklusioner vedrørende restrummeligheden 

Beregningerne af restrummeligheden er på baggrund af metode- og databegrænsninger (se nedenfor) 

begrænset til at omfatte kommuneplanrammer udlagt til ”erhverv” (ER). 

For alle de 6 kommuner viser analyserne, at arealer, der i kommuneplanlægningen er udpeget til 

erhverv (ER), indeholder meget store restrummeligheder. Restrummeligheden på disse arealer udgør 

mellem 71 og 89%, af den maksimale rummelighed, der er fastsat i kommuneplanlægningen. 

I runde vendinger kan siges, at kun mellem ¼ og 1/5 af byggemulighederne på erhvervsarealerne i 

dag er udnyttet. Omvendt kan det udtrykkes ved, at erhvervsarealerne indeholder muligheder for at 

bygge 3-4 gange så meget, som der indtil dato er opført. 

Illustreret ved hjælp af GIS-kort (se kort i afsnit 8.6.4) ses en tydelig (omend ikke overraskende) 

tendens til at restrummeligheden er størst på erhvervsområderne i byernes udkanter. 





Landsplanafdelingen har på baggrund af ortofoto fra sommeren1995 digitaliseret de bebyggede dele 

af erhvervsområderne. 96% af det etageareal, der januar 1999 var registreret i BBR, var beliggende 

inden for disse bebyggede områder. Ses alene på byggeriet efter 1995 indikere BBR-oplysningerne, 

at en væsentlig andel af byggeriet på erhvervsområderne sker som fortætning på allerede bebyggede 

områder. Samlet for de 6 kommuner har 55% af bygninger opført efter 1995 fundet sted som 

fortætning af byggede arealer. 

Sammenlignes med Landsplanafdelingens ZonekortDK, viser det sig, at de fleste kommuneplanlagte 

erhvervsområder er beliggende i byzone. Dog synes der at være forskel på, hvordan kommunerne 

administrerer i forhold til zonebestemmelserne. Nogle kommuner så som Odense og Esbjerg 

har fået overført stort set alle kommuneplanlagte erhvervsrammer til byzone. I for eksempel Vejle er 

flere større erhvervsarealer omvendt fortsat beliggende i landzone. I Odense og Esbjerg ligger henholdsvis 

89% og 92% af erhvervsarealerne i byzone, mens det samme tal for Vejle kun er 59%. 

Den generelle nøjagtighed af det landsdækkende zonekort, ZonekortDK, tillader ikke, at der gennemføres 

analyser af zonetilhørsforhold på enkelte kommuneplanrammer. 

3.2 Konklusioner vedrørende den eksisterende bebyggelse 

Fordelingen af den eksisterende bebyggelse er beregnet på arealer, der i kommuneplanerne er udlagt 

til ”erhverv”, ”blandet bolig og erhverv”, ”offentlige arealer” og ”ramme planlagte landsbyer”. 

Beregningerne af den eksisterende bebyggelsesprocent på de fire ovennævnte kommuneplanlagte 

rammetyper viser, at bebyggelsesprocenten for alle 4 typer til sammen er godt 10%. 

Fordelt på de fire rammetyper findes langt de største bebyggelsesprocenter på rammer udlagt til 

”blandet bolig og erhverv”. Dette hænger sammen med, at de meget tæt bebyggede centerområder i 

bykernerne er medregnet. Bebyggelsesprocenten for ”blandet bolig og erhvervsområder” svinger i 

de 6 kommuner mellem 32% (Nexø) og 82% (Odense). 

Laveste gennemsnitlige bebyggelseprocent findes på de ”offentlige arealer”, hvilket har sammenhæng 

med at parker, boldbaner og kirkegårde mm. er medregnet her. 

Bebyggelsesprocenten for det eksisterende byggeri på de ”rene” erhvervsarealer er samlet set på 

mellem 10% og 14 % i de 6 kommuner. 

For at få et overblik over antal erhverv uden for de fire nævnte rammeområder er der i projektet 

lavet et udtræk af alle bygninger med erhvervsanvendelse i BBR. Dette viser et overraskende stort 





antal erhverv uden for de nævnte 4 rammertyper. Målt i bruttoetageareal til erhvervsformål viser 

analysen, at mellem 10 og 30% af ligger uden for rammerne. Der er formentlig væsentligst tale om 

en række mindre serviceerhverv så som advokater, tandlæger m.v., som naturligt er beliggende i 

boligområderne. Hertil kommer, at kommuneplanrammerne er defineret ved en hovedkategori, som 

ikke udelukker, at der i mindre omfang åbnes op for andre aktiviteter for eksempel mindre industri i 

boligområder. Endvidere skal man huske på, at planlægningen ikke fjerner eksisterende virksomheder, 

dvs. at flere af virksomhederne kan være etableret før den nuværende planlægning af områderne 

trådte i kraft. 

Men påvisningen af erhverv uden for rammerne kan også have sammenhæng med fejl i datamaterialet. 

For eksempel kan der opstå problemer med arealer uden matrikelnummer, som ikke lader sig 

”krydse” med BBR-data. Ifølge KMS er dette problem størst i havneområder. Endelig kan forkert 

placerede adresser være årsag til, at erhvervene i analyserne placeres uden for de kommuneplanlagte 

områder. Analyserne af de 6 kommuner viser, at en del også større erhverv kan falde uden for rammerne, 

hvorfor en efterfølgende manuel kontrol af beregningerne i den enkelte kommune ikke kan 

udelades. 

3.3 Konklusioner vedrørende metode og data 

I pilotprojektet er undersøgt flere metoder til udregning af restrummeligheden på baggrund af registerdata. 

Metoderne bygger kort fortalt på, at Landsplanafdelingens digitale kommuneplanrammer 

bruges som en slags ”filter” til at udpege enten matrikelnumre eller adresser, der er beliggende inden 

for kommuneplanernes rammeområder, for herefter at tilknytte data fra Bygnings- og Boligregisteret 

(BBR). 

Et vigtigt mål for pilotprojektet har således været, at sammenligne metoder og beregninger baseret 

enten på forskellige typer af adressetemaer eller på matrikelnumre. 

3.3.1 Adresser som grundlag for beregningerne 

De mest nøjagtige beregninger opnås ved at tage udgangspunkt i Adresseprojektets adresser. 

Adresseprojektet er dog endnu ikke landsdækkende, og vil tidligst være det ved udgangen af år 

2000. 

Et fornuftigt alternativ er det såkaldte FLAT adressetema, som står for det Foreløbige Landsdækkende 

AdresseTema. FLAT-adresserne er udregnet af KMS. Forskellen mellem FLAT og adresseprojektet 

er væsentligst, at mens adresserne i Adresseprojektet er kontrolleret af kommunerne og 

geografisk er placeret i den enkelte bygning og ved den enkelte hoveddør, så er FLAT-adresserne 

automatisk udregnet og placeret midt i hovedbygningen på det matrikelnummer, de hører til. 





FLAT findes dog i dag i 2 kvaliteter. For de dele af landet, hvor Top10DK’s bygningslag eksisterer 

har det været muligt at flytte adresserne til den enkelte matrikels hovedbygning. Hvor Top10DK 

ikke er etableret, har man måtte ”efterlade” adresserne i matriklernes geografiske midtpunkt (indsætningspunkt). 

FLAT har meget stor ”match” med adresseprojektet. 99% af adresserne i adresseprojektet kan genfindes 

i FLAT. Usikkerheden ved brugen af FLAT hænger væsentligst sammen med adressernes 

manglende geografiske præcision. Dette kan i randen af kommuneplanrammerne betyde, at enkelte 

adresser ligger i forkerte rammer. I de tilfælde, hvor adresserne er rettet til i forhold til bygninger er 

fejlen dog meget begrænset. Usikkerheden er en smule større, hvor FLAT ikke er placeret i forhold 

til et bygningstema. Endvidere kan der opstå fejl med FLAT-adressernes placering i de tilfælde, 

hvor matrikelfladerne er store og delt i flere lodder. 

Ved at udvælge adresser beliggende inden for de ovennævnte fire typer af kommuneplanrammer 

viser 98 % at være de samme i henholdsvis FLAT og adresseprojektet. Som nævnt ovenfor udelukker 

dette dog ikke, at enkelte store erhverv er blandt de fejlplacerede adresser i FLAT. 

FLAT har den fordel, at det næsten er landsdækkende. Kun København og Frederiksberg kommuner 

er ikke omfattet. Adresser for disse kommuner må derfor skaffes hos kommunerne. 

Et tredje adressetema, det såkaldte DAV (Dansk Adresse og Vejdatabase) viste et dårligt match med 

adresseprojektet med afvigelser på op til 10%. Hertil kommer store unøjagtigheder i adressernes 

geografiske placering. Konklusionen er, at DAV er uegnet til analyser af den her aktuelle karakter. 

3.3.2 Matrikelnumre som grundlag for beregningerne 

Den umiddelbare fordel ved at benytte Det Digitale Matrikelkort (DDM) er, at alle oplysninger i 

BBR findes oplyst på hver af de udvalgte matrikelnumre via krydsreferenceregisteret. Ved hjælp af 

matrikelnummeret er der således en direkte kobling til BBR. Bortset fra mindre fejl i krydsreferenceregisteret 

er der ingen “match-problemer” mellem matrikelnumrene og BBR. 

Der er endvidere tale om et landsdækkende digitalt kort, der har en nogenlunde ensartet kvalitet 

landet over. 

Den største usikkerhed ved anvendelse af DDM som grundkort for de her omhandlende analyser er, 

at matrikelflader i randen af kommuneplanområderne ofte gennemskæres af rammerne og derfor 

enten helt medtages eller helt fravælges. 

Hertil kommer problematikken vedrørende lodder, hvor 2 eller flere matrikelflader kan have samme 

matrikelnummer, men ligge geografisk adskilt således at visse lodder er placeret uden for erhvervs- 





rammerne. 

Ligeledes er der en vis usikkerhed forbundet med udpegning af matrikelnumre, der hører til kommuneplanrammerne, 

fordi disse i de fleste kommuner ikke er skabt til at følge matrikelskel. 

Alt i alt er der noget større usikkerheder forbundet med anvendelse af matrikelnumre som udgangspunkt 

for beregningerne end ved brug af FLAT-adresserne. 

3.4 Konklusioner vedrørende en landsdækkende undersøgelse 

Beregningerne og metodeafprøvningerne i dette pilotprojekt viser, at en landsdækkende analyse af 

restrummelighederne på kommuneplanlagte erhvervsarealer vil kunne gennemføres på baggrund af 

sammenstilling af BBR-data, KommuneplanDK samt enten Det Digitale Matrikelkort eller et adressetema 

afhængig af analysernes ønskede detaljeringsgrad. 

Ønskes resultaterne udelukkende fordelt på kommuneniveau og eventuelt inden for og uden for den 

bebyggede by kan den geografiske stedfæstelse af BBR-oplysningerne med fordel gennemføres på 

baggrund af indsætningspunkterne (de geografiske midtpunkter) i Det Digitale Matrikelkort. Analyser 

baseret på DDM vil også kunne udpege, hvilke rammeområder der har stor restrummelighed 

om end ikke den konkrete rummeligheds størrelse. Specielt i landsbyområderne må dog kalkuleres 

med en vis usikkerhed. DDM er umiddelbart tilgængeligt for analyserne (MEM har købt kortet), og 

kortet har en homogen kvalitet landet over. 

Ønskes resultaterne herudover fordelt og udregnet på de enkelte kommuneplanrammer må stedfæstelsen 

af BBR-data derimod baseres på enten Adresseprojektet eller FLAT. Det er tilrådeligt, at 

Adresseprojektet benyttes i de dele af landet, hvor det er etableret, mens resten af landet dækkes af 

FLAT. 

Benyttelse af disse adressetemaer er forbundet med såvel økonomiske omkostninger til anskaffelse, 

som ressourcer til manuel tilretning af data. Ved brug af Adresseprojektet skal en del særegne 

”adressepunkter” (så som ”vejadresser” mm.) frasorteres i flere kommuner for at gøre temaet homogent 

på landsplan. 

Brug af FLAT kræver kontrol af fejlplacerede adresser. Blandt andet er en del manuelle tilretninger 

af grunddata og manuelle tjek af visse adressers placeringer (for eksempel i havneområder) nødvendige. 

Endvidere bør der gennemføres et tjek vedrørende større erhvervs (fejl-)placering uden for 

kommuneplanrammerne. 

Landsplanafdelingen er ved at færdiggøre det landsdækkende kommuneplantema, Kommune- 





planDK. Data vil i løbet af første halvår 2000 blive kvalitetssikret og gjort landsdækkende. En 

eventuel landsdækkende analyse af restrummeligheden på planlagte erhvervsarealer skal etapevis 

indrettes efter processen med færdiggørelsen af KommuneplanDK. 

Pilotprojektet har endvidere vist, at beregninger af restrummeligheder både på kommunalt niveau 

og især for de enkelte rammeområder er følsomme overfor nøjagtigheden af kommuneplanernes 

rammebestemmelser. Det er således forbundet med uacceptable usikkerheder, at basere sådanne 

beregninger på gennemsnitlige bebyggelsesesprocenter. Beregningerne viser en usikkerhed på 

mellem 20 og 30% ved brug af sådanne gennemsnitlige bebyggelsesprocenter. 

En detaljeret gennemgang af hver enkelt kommuneplanramme på baggrund af de trykte kommuneplaner 

vil kræve en arbejdskraft på mindst 4 måneder. 

3.4.1 Specificering af kommuneplanernes rammebestemmelser 

Alternativt kan anbefales, at oplysninger vedrørende de fastsatte rammer for bebyggelsens omfang 

på de enkelte rammeområder indhentes hos kommunerne. 

En sådan rundspørge hos kommunerne vil ligeledes skabe bagbund for at kunne beregne restrummelighed 

på ikke alene rammer udlagt til ”erhverv” (ER), men også på ”blandede bolig og erhvervsområder” 

(BE) (herunder centerområder) samt eventuelt ”offentlige arealer” og ”ramme 

planlagte landsbyer”. Manglende oplysninger i de trykte kommuneplaner vedrørende de planlagte 

byggemuligheder på disse rammer, samt de uacceptable store usikkerheder, der er forbundet med at 

regne med gennemsnitstal m.v. gør, at restrummeligheden på disse rammer ikke med rimelighed kan 

udregnes uden at indhente specifikke oplysninger for hver enkelt ramme hos kommunerne. 

Det samlede tids- og ressourceforbrug forbundet med en sådan landsdækkende analyse er vurderet i 

et særskilt notat. 





4 Indledning 

Det overordnede formål med dette pilotprojekt er at undersøge, hvorvidt digitale plankort i sammenhæng 

med registeroplysninger kan bidrage til at kvalificere den fysiske planlægning. 

Det har længe været et udbredt ønske at kunne forbedre overblikket over arealanvendelsen i Danmark 

ved hjælp af geografisk information og GIS. Mange amter og kommuner er godt i gang med at 

anvende GIS i den fysiske arealplanlæning. Problemet på landsniveau har dog hidtil været, at mens 

der længe har eksisteret alfanumeriske databaser, så som BBR m.fl. har der manglet konsistente 

landsdækkende geokodede digitale data, der muliggjorde en sammenkædning af data i geografiske 

analyser. 

Flere landsdækkende stedbestemte datasæt er dog i de senere år blevet færdiggjort. Det drejer sig for 

det første om KMS’s store landsdækkende grundkortværker, Det Digitale Matrikelkort (DDM) og 

Top10DK. DDM blev landsdækkende i 1999, mens Top10DK er planlagt landsdækkende i løbet af 

år 2000. For det andet har forskellige landsdækkende adressetemaer set dagens lys. Disse gør det 

muligt at stedbestemme information fra de analoge databaser. Hertil kommer for det tredie, at LPA 

samarbejder med amter og kommuner om etablering af landsdækkende zonekort, ZonekortDK og 

kommuneplankort, KommuneplanDK. Det er disse stedbestemte data, der sammen med de alfanumeriske 

registre, udgør datagrundlaget for dette pilotprojekt. 

Analyserne af restrummeligheden er især koncentreret om de kommuneplanlagte erhvervsarealer. På 

baggrund af luftfoto og digitale kommuneplaner har LPA i 1999 påvist, at de helt ubebyggede 

kommuneplanlagte erhvervsarealer i en gennemsnitskommune er af samme størrelsesorden som de 

arealer, der hidtil er blevet helt eller delvist bebygget til erhvervsformål. I LPA’s undersøgelser er 

dog ikke medregnet restrummelighed i form af fortætningsmuligheder på eksisterende erhvervsarealer. 

I dette pilotprojekt forsøges så at sige at regne det hele med - det vil sige fordelingen af det eksisterende 

erhvervsbyggeri samt restrummeligheden på såvel ubebyggede som helt eller delvis bebyggede 


Analyserne bygger dels på oplysninger fra de officielle registre, kommuneplaner m.v., dels på bestemmelserne 

i bygningsreglementet vedrørende beregninger af bebyggelsesprocenter (grundarealer 

og bruttoetageareal). På nogle områder har det på grund af mangler og svingende datakvalitet mm. 

været nødvendigt at regne med tilnærmede værdier, gennemsnitstal m.v. I sådanne tilfælde er det 

tilstræbt at fastsætte de tilnærmede forudsætninger således, at det endelige beregningsresultat af 

restrummeligheden ikke blev overvurderet –snarere tværtimod. 





Det skal understreges, at der ved udregning af restrummelighederne udelukkende er taget hensyn til 

grundarealernes størrelser, eksisterende byggeri samt de i kommuneplanerne fastsatte maksimale 

bebyggelsesprocenter. Der er ikke taget hensyn til arealernes ejerforhold, topologi eller andre forhold, 

der kan have betydning for tilgængeligheden eller råderetten over de pågældende arealer. Resultaterne 

viser således en form for teoretisk restrummelighed. I et andet pilotprojekt 4 , som EBU har 

igangsat parallelt med dette, undersøges de mere kvalitative forhold omkring kommunernes planlægning, 

herunder ejerforhold og tilgængelighed af de enkelte erhvervsarealer. 

4 Pilotprojektet ”EBU 02” udføres af Forskningscentret for Skov og Landskab (FSL). 





5 Formål 

Pilotprojektet har haft flere hovedformål: 

at udvikle en arbejdsmetode, der gør det muligt at benytte digitale planoplysninger og registerdata til 

at beregne det eksisterende erhvervsbyggeris geografiske placering samt rummeligheden på planlagte 


at kortlægge den samlede rummelighed - de samlede byggemuligheder - på de i dag udlagte bebyggede 

og ubebyggede erhvervsarealer i udvalgte kommuner. 

Endelig skulle pilotprojektet danne grundlaget for en vurdering af muligheder for og problemer forbundet 

med at gennemføre en landsdækkende undersøgelse ved hjælp af samme metode, som er 

benyttet i pilotprojektet. 

Pilotprojektet omfatter følgende opgaver: 

at afprøve sammenhængen mellem digitale planoplysninger, det digitale matrikelkort, stedfæstede 

adressetemaer og de centrale registre (BBR, ESR m.fl.) og redegøre for metode, herunder fejlkilder, 

overensstemmelse og afvigelser. 

område- og kommunevis identificere, digitalt afgrænse og opgøre arealet (ha) samt rummeligheden 

(etagekvadratmeter) af ubebyggede arealer, som i kommuneplanerne for de 6 udvalgte kommuner 

er udlagt til erhvervsformål, med angivelse af om arealerne er inddraget til byzone, eller om de stadig 

ligger i landzone. 

område- og kommunevis identificere, digitalt afgrænse og opgøre arealet (ha) samt rummeligheden 

(etagekvadratmeter) af ubebyggede arealer, som i kommuneplanerne for de 6 udvalgte kommuner 

er udlagt til erhvervsformål, uanset om arealerne er inddraget til byzone, eller om de stadig ligger i 

landzone, men som grænser direkte til ubebyggede landzonearealer (landbrugsjord), (delmængde af 

opgave 2) 5 . Der tages forbehold for, at nogle kommuner har overført alle deres kommuneplanrammer 

til byzone, mens andre først overfører til byzone, når arealerne skal bebygges. 

område- og kommunevis identificere, digitalt afgrænse og opgøre arealet (ha), bebyggelsesomfanget 

(etagekvadratmeter) samt rummeligheden (etagekvadratmeter) af helt eller delvist bebyggede arealer, 

som i kommuneplanerne for de 6 udvalgte kommuner er udlagt til erhvervsformål. 

område- og kommunevis identificere eksisterende virksomheder på områder som i kommuneplanlægningen 

er udpeget til andet end erhvervsformål, samt opgøre disses grundareal og etageareal. 

område- og kommunevis beskrive bygningsmassen for de helt eller delvis bebyggede arealer, som i 

kommuneplanerne for de 6 udvalgte kommuner er udlagt til erhvervsformål på følgende parametre: 

opførelsesår, bygningsareal, boligareal, erhvervsareal, anvendelsestype, udnyttelsesgrad (%kategorier) 

kommunevis opgøre omfang, lokalisering på arealtype (erhvervsformål, boligformål osv.) og ka- 

5 Opgaven er i rapporten primært løst via en visuel udpegning (på kort) af ubebyggede erhvervsarealer udenfor byzone. 





rakter af de senere fem års erhvervsbyggeri. 

præsentation på egnet kort (Tekniske kort, TOP10DK og Det digitale Matrikelkort samt på digitale 

ortofoto) af resultatet fra opgave 2-7 (begge incl.). 

udarbejdelse af projektforslag til gennemførelse af en landsdækkende analyse med endelig afrapportering 

31. juli 2000 6 . 

6 

Som en del heraf er udarbejdet et “barrierernotat” med angivelse af datatilgængelighed, herunder økonomiske omkostninger 

ved brug af landsdækkende data. Dette notat fremgår af bilag 1. 





6 Metodebeskrivelse 

I pilotprojektet er undersøgt flere metoder til udregning af restrummeligheder. Restrummelighederne 

er udregnet for de 6 udvalgte kommuner. Metoderne er sammenlignet med hensyn til nøjagtigthed 

og egnethed i forhold til en eventuelt efterfølgende landsdækkende analyse. 

Følgende metoder er anvendt: 

6.1 Identificering af matrikelnumre, der er planlagt til erhvervsformål. 

6.1.1 Trin 1 

LPA’s digitaliserede kommuneplanrammer sammenstilles med KMS’s digitale matrikelkort. De 

digitaliserede kommuneplanrammer bruges som et “filter” i forhold til matrikelkortet til at udpege 

matrikelnumre, der er udlagt til bestemte formål. 

I pilotprojektet koncentreres udpegningen om de områder, der i kommuneplanlægningen er udlagt 

helt eller delvist til erhvervsformål. I forhold til LPA’s digitale kommuneplankort drejer det sig om 

hovedanvendelseskategorierne: 

Erhvervsområder (ER) 

Blandede bolig og erhvervsområder, herunder centerområder (BE) 

Arealer til offentlige formål (OA) 

Kommuneplanlagte (rammeplanlagte) landsbyer (LBY) 

Alle matrikelnumre, hvor koordinaterne til mastermatrikelnummerets indsætningspunkt ligger inden 

for de i kommuneplanlægningen udlagte erhvervsområder (indsætningspunktet er altid placeret inden 

for den lod, som de tilhører) identificeres. 

6.1.2 Trin 2 

De eksisterende digitale planoplysninger er kun sjældent skabt på baggrund af det digitale matrikelkort, 

der er i 1:4.000. Typisk er plangrænserne digitaliseret med det topografiske kort i 1:25.000 

(4cm-kortet) som grundkort. Uoverensstemmelser som følge af denne forskel i målestok mellem de 

to kortværker kan betyde usikkerheder i udpegning af matrikelnumre. Hvor stor denne usikkerhed er 

afprøves ved tilretning af de eksisterende digitale plangrænser til det digitale matrikelkort. En sådan 

tilretning kan overvejende ske automatisk ved at benytte Landsplanafdelingens rutine MatWiz7 . En 

del manuelle tilretninger kan dog ikke undgås. 

7 Applikation udviklet af landsplanafdelingen, der på baggrund af indstillelige kriterier kan flytte en plangrænse så den 

følger matrikelkortets skelgrænser. 





6.1.3 Trin 3 

Matrikelnumrene udpeget ved 6.1.1 og 6.1.2 sammenlignes og differencen opgøres. Der redegøres 

for forskellene mellem de to fremgangsmåder og for fordele og ulemper (herunder pålidelighed 

overfor tidsforbrug) for den efterfølgende landsdækkende analyse ved at tilrette plangrænserne til 

det digitale matrikelkort. 

6.1.4 Trin 4 

Resultatet af fremgangsmåde 6.1.2 er et forslag til, hvordan plangrænserne kan tænkes at følge matrikelskellene, 

men fastlæggelse af det faktiske forløb forudsætter tilbagemelding fra de 6 kommuner. 

Såfremt vurderingerne under 6.1.3 viser afgørende fordele ved at tilrette plangrænserne til det 

digitale matrikelkort, skal det tilstræbes, at en sådan tilbagemelding indhentes, men det afhænger af 

kommunernes positive medvirken. Der redegøres i givet fald for omfanget af korrektioner nødvendiggjort 

af kommunernes tilbagemelding. 

Der lægges specielt vægt på: 

iboende usikkerheder ved udpegning af matrikelnumre som ikke lader sig afhjælpe under pilotprojektet: 

uoverensstemmelser mellem plangrænser og matrikelkort som følge af målestokken på det kortgrundlag 

plangrænserne er digitaliseret på 

matrikelnumre der skæres over af plangrænser 

bygninger der er placeret på forkerte matrikelnumre i Krydsreferenceregistret 

lodproblematikken (samme matrikelnummer kan være tilknyttet flere lodder, der er geografisk adskilt) 

6.2 Identificering af adresser der ligger inden for kommuneplanlagte erhvervsområder 

Der gennemføres samme metode, som beskrevet under 6.1.1, med udgangspunkt i stedfæstede 

adresser (i stedet for matrikelnumrenes indsætningspunkter), og således anvendes de digitaliserede 

kommuneplanrammer som et filter til identificering af stedfæstede adresser beliggende indenfor de 

angivede planområder. Der redegøres for forskellen mellem resultatet herfra i forhold til resultatet 

fra analyserne på baggrund af matrikelnumrenes indsætningspunkter. 

Der lægges specielt vægt på sammenligning af forskellige typer af landsdækkende adressetemaer, 

og beskrivelser af kvaliteten af de forskellige adressetemaer 

6.3 Identificering af bygningsoplysninger 

Via entydige nøgler kobles de udpegede matrikelindsætningspunkter og adresser til BBR. Herfra 

hentes oplysninger på bygningsniveau om: 

Adresse (Beliggenhed) 





Bebygget areal 

Samlet bygningsareal 

Samlet Boligareal 

Samlet erhvervsareal 

Samlet kælderareal 

Samlet areal af tagetage 

Bygningens anvendelse 

Opførelsesår 

6.4 Analyser af eksisterende erhvervsbyggeri og restrummelighed 

På baggrund af 6.1, 6.2 og 6.3 gennemføres de analyser, der ovenfor er beskrevet i formålsbeskrivelsen. 

Udregningerne af restrummelighederne tager udgangspunkt i grundarealerne, kommunernes planlagte 

maksimale bebyggelsesprocenter, samt bygningsreglementets definition af bebyggelsesprocenter. 

Der lægges vægt på sammenligninger mellem analyser baseret på baggrund af matrikelindsætningspunkter 

og de forskellige typer af adresser. 





7 Grunddata 

Dette kapitel indeholder en redegørelse for de data, der er lagt til grund for projektet. Der lægges 

vægt på en beskrivelse af datakvalitet, geografisk dækningsgrad samt tilgængelighed til data. Endvidere 

beskrives, hvordan grunddata kan og skal forberedes til benyttelse for de her beskrevne analyser, 

samt ressourceforbruget der er forbundet hermed. Det drejer sig blandt andet om koblingen 

med Bolig- og Bygningsregisteret (BBR). 

Alle datasæt og den nødvendige bearbejdning heraf vurderes i relation til en eventuel landsdækkende 

undersøgelse. 

7.1 BBR 

7.1.1 Beskrivelse af anvendte BBR-data 

I pilotprojektet arbejdes med data på bygningsniveau. Oplysningerne hidrører fra et landsdækkende 

dataudtræk fra januar 1999. 

Data er trukket ud af BBR og tilknyttet de enkelte matrikelnumres indsætningspunkter og de enkelte 

adresser. I de tilfælde, hvor der findes flere bygninger per adresse/indsætningspunkt, indeholder 

BBR således flere poster per adresse/indsætningspunkt. 

Følgende data er trukket ud af BBR: 

Individoplysninger for hver bygning (BBR-kode, datanavn): 

CN100, Kommunenummer 

CN101, Ejendomsnummer 

CR201, Bygningsnummer 

CR203, Anvendelseskode 

CR207, Opførelsesår 

CR216, Samlet bygningsareal 

CR217, Bygningens boligareal 

CR218, Bygningens erhvervsareal 

CR219, Bebygget areal 

CR221, Tagetagens samlede areal 

CR222, Udnyttet tagetageareal 

CR223, Samlet kælderareal 

CR224, Areal af lavtliggende kælder 

CR271, Vejkode (+ vejnavn fra CPR) 





CR272, Husnr. 

CR273, Husbogstav 

Anvendelseskoderne, som er knyttet til BBR-data (post CR203), er i registeret beskrevet således: 

Anvendelseskode 

160 Døgninstitution (plejehjem, alderdomshjem, børne- eller ungdomshjem) 

220 Erhvervsmæssig produktion vedr. industri, håndværk m.m. (fabrik, værksted, 

o. lign) 

230 El-, gas-, vand- eller varmeværker, forbrændingsanstalt m.v. 

310 Transport- og garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning, banegårdsbygning). 

320 Kontor, handel, lager, herunder offentlig administration. 

330 Hotel, restaurant, vaskeri, frisør og anden service-virksomhed 

410 Biograf, teater, erhvervsmæssig udstilling, bibliotek, museum, kirker o. lign. 

420 Undervisning og forskning (skole, gymnasium, forskningslaboratorium o. 

lign.) 

430 Hospital, sygehjem, fødeklinik o. lign. 

440 Daginstitution 

490 Bygning til anden institution herunder kaserne, fængsel o. lign. 

520 Ferieformål d.v.s. feriekoloni, vandrehjem o .lign. bortset fra sommerhus 

530 Idrætsudøvelse (klubhus, idrætshal, svømmehal o. lign.) 

Matrikelnumre fra Det Digitale Matrikelkort matches med BBR gennem krydsreferenceregisterets 

oplysninger om matrikelnumre. Matchet mellem adresser og BBR opnås gennem en sammensætning 

af oplysninger vedrørende kommunenummer, vejkode og husnummer, der tilsammen danner 

en entydig identifikation. 

BBR-data tilknyttes alle matrikelnumre (indsætningspunkter) og adresser, der er beliggende inden 

for de rammer i kommuneplanerne, som er udlagt til erhverv (ER), offentlige arealer (OA), blandet 

bolig og erhverv (BE) og rammeplanlagte landsbyer (LBY). 

Ud fra ønsket om også at vurdere erhvervsaktiviteten udenfor rammeområderne gennemføres endvidere 

en søgning, hvor man direkte i BBR finder alle bygninger med erhvervsrelaterede anvendelseskoder 

8 i kommunen. Differensen mellem søgningen, hvor erhvervsrammer kobles til BBR, og 

8 

I samarbejde med KMS udarbjdedes en liste over mulige erhvervsbestemmende kategorier. Anvendelseskode 160, 

220, 230, 310, 320, 330, 410, 420, 430, 440, 490, 520, 530. 





sidstnævnte “altomfattende” søgning i BBR udgør således et mål for erhvervsaktiviteten udenfor de 

pågældende erhvervsrammer. Det er dog kun et tilnærmet ”mål for” erhvervsaktiviteten, man herved 

kan udregne. I BBR kan man således ikke finde de igangværende erhvervsaktiviteter, men derimod 

hvad de enkelte bygninger er tiltænkt benyttet til. Der er for eksempel ingen garanti for at bygningerne 

er tomme, eller at de ulovligt er indrettet til bolig. 9 

7.1.2 Begrænsninger i BBR 

Analyser som bygger på en kobling mellem adresser og BBR-data kan være forbundet med begrænsninger 

og usikkerheder - især hvis analyserne ønskes gennemført på et meget nøjagtigt geografisk 

niveau. 

Som allerede nævnt arbejdes der i dette projekt med BBR-data på bygningsniveau og ikke på det 

finere enhedsniveau (lejligheder, erhvervslejemål mm). På bygningsniveau er der i det nuværende 

BBR den strukturelle begrænsning, at der kun er plads til én adresse per bygning. Det betyder, at der 

for erhvervsbygninger, som indeholder flere adresser, kun kan registreres én fælles adresse i BBR. 

For at finde samtlige adresser på en bygning må man derfor gå via enhedsniveauet (bolig- og erhvervslejligheder) 

og deres enhedsadresser, og derpå opsummere samtlige adresser for de enkelte 

bygninger. 

Et væsentligt problem i denne forbindelse er, at der for erhverv ikke er krav om, at kommunerne 

afgiver oplysninger på enhedsniveau (lejlighedsniveau, erhvervslejemål mm), så som det er tilfældet 

for boliger. Derfor vælger mange kommuner at undlade at registrere erhvervsenheder, blandt andet 

fordi der ofte er stor udskiftning i erhvervslejemål, og dermed er der heller ikke registreret nogen 

enhedsadresse for de pågældende erhvervsenheder. Nogle kommuner har dog for deres erhvervsbygninger 

foretaget en manuel inddatering i krydsreferenceregistret af samtlige adresser. Denne registrering 

er imidlertid ikke knyttet til bygninger, men til ejendommen d.v.s. til det matrikelnummer 

bygningen er beliggende på. Dette er dog ikke homogent for hele landet. 

De nævnte problemer har kun mindre betydning for beregninger af restrummeligheden inden for de 

enkelte kommuneplanrammer, fordi alle erhvervsbygninger har én adresse, og bygninger normalt 

ikke går på tværs af rammeskel. 

Det bør heller ikke være noget stort problem, hvis man ønsker at relatere oplysninger fra Danmarks 

Statistik til et rammeområde via FLAT-adresserne (FLAT-adresserne er fremstillet ved at tage 

samtlige adresser i BBR - både bygnings- og enhedsadresser samt de manuelt inddaterede adresser i 

9 EBU vil parallelt med dette projekt søge erhvervsaktiviteterne ud i Danmarks Statistiks databaser. 





krydsrefrenceregitsret). 

Problemet kan derimod være markant, hvis man ønsker at koble de enkelte BBR-bygninger direkte 

med andre databaser (så som oplysninger hos Danmarks Statistik) via adressen. I dette tilfælde kan 

der mangle nogle adresser i BBR, der er relateret til enhedsniveauet, eller som er inddateret manuelt, 

d.v.s relateret til ejendommen (matrikelnummeret) og ikke til BBR-bygninger. 

Det er dog KMS's umiddelbare vurdering, at man vil kunne stedfæste størstedelen af erhvervsadresserne 

i andre registre via FLAT-adreserne. 

Sammenkoblingen med andre databaser fx. i Danmarks Statistik via adressen kan imidlertid også 

være forbundet med problemer, der skyldes andre fejlkilder: 

• ufuldstændige eller mangelfulde adresser, hvor der er forskelle mellem husnummer, bogstav osv 

• virksomheder, der har opgivet en anden adresse end produktionsstedet (rundt om hjørnet ligger 

en vej med "finere" navn osv.) 

• små virksomheder, hvor ejeren har sin hjemadresse som virksomhedsadresse 

• m.fl. 





7.2 Matrikelnummerets indsætningspunkt 

Til udvælgelse af matrikelnumre bruges indsætningspunktet som definition på om matrikelnummerets 

flade er inden for eller uden for en bestemt ramme. Indsætningspunktet er matrikelfladens geometriske 

midtpunkt (det er dog sikret, at punktet altid befinder sig inden i matrikelfladen. For meget 

”skæve” matrikelflader er indsætningspunktet således flyttet ind i matrikelfladen). 

Matrikelflader i randen af en kommuneplanramme vil typisk blive gennemskåret af rammen. Matrikelnummeret 

vil blive med- eller fraregnet afhængigt af om indsætningspunktet ligger inden for 

eller uden for rammen. Der er derfor en usikkerhed forbundet med denne metode. Se Figur 2 og 

Figur 3, side 29. 

Tabel 1. Antal indsætningspunkter inden for udvalgte kommuneplanrammer 

Kommune Antal 

Odense 

Aalborg 

Esbjerg 

Vejle 

Sakskøbing 

Nexø 

Kilder: DDM, KommuneplanDK 



Indsætningspunkter beliggende i kommuneplanramme 47507 

Matrikelflader der overlapper en kommuneplanramme 49706 











Tabel 1 viser, hvor mange indsætningpunkter der ligger inden for KommuneplanDK’s rammeområder 

i de 6 kommuner. Det ses endvidere, at relativt mange matrikelnumre har fladeoverlap med 

rammeområderne, men fravælges fordi indsætningspunktet ligger uden for. Der er dog overvejende 

tale om matrikelflader, der som følge af forskelle i de digitale korts målestok blot har et ubetydeligt 



overlap med rammerne. 

For at vurdere den usikkerhed der er forbundet med udpegning af matrikelnumre i de enkelte kommuneplanrammer 

gennemføres i forbindelse med analyserne en sammenligning af hvilke adresser, 

der ligger i de oprindelige rammeområder, og de adresser der er beliggende i de tilnærmede områder 

baseret på udvalget af matrikelindsætningspunkter. 

På Figur 6, side 31 er vist et eksempel (Odense) på matrikelnumre, hvis indsætningspunkter ligger i 

de udvalgte kommuneplanrammer, men hvor matrikelfladen stikker uden for (rød markering). 

7.2.1 Geografisk adskilte lodder 

Et specielt problem knytter sig til det forhold at flere lodder kan være sammenknyttede med samme 

matrikelnummer, men ligge geografisk adskilt. Det kan derfor forekomme, at der med udvælgelsen 

af matrikelnumre, der er beliggende i udvalgte kommuneplanrammer så at sige følger lodder med, 

der geografisk er beliggende langt fra rammeområderne, se Figur 7 og Figur 8. 

Omfanget af dette problem er vurderet i Tabel 2. Som det fremgår, er relativt mange lodder, som 

geografisk er beliggende uden for rammeområderne, via matrikelnummeret knyttet til lodder inden 

for rammerne (mellem 2 og 13 % i de 6 kommuner). 

Tabel 2. Antal lodder i udvalgte kommuneplanrammer 

Kommune Antal indsætnings-punkter 

inden for 

rammer 

Antal lodder 

uden for og 

inden for 

rammer i alt 



Antal lodder uden for 

rammer (i % af antal 

indsætningspunkter) 

Antal lodder 

uden for rammer, 

med bygninger 

Antal lodder 

uden for rammer 

med adresser 

Antal lodder uden for 

rammer med adresser, 

(i % af antal indsætningspunkter) 

Odense 5791 7604 178 (3,07) 49 (Adr-proj) 0,85 

Aalborg 8030 10.395 155 (1,93) 33 (Adr-proj) 0,41 

Esbjerg 3663 4414 85 (2,32) 4 5 (FLAT) 0,14 

Vejle 1446 2191 183 (12,65) 10 15 (Adr-proj) 1,04 

Sakskøbing 830 869 19 (2,29) 0 (FLAT) 0 

Nexø 1581 1903 33 (2,09) 5 8 (Adr-proj) 0,51 

Kilder: DDM, Top10DK, KommuneplanDK 

At der overvejende er tale om landbrugsområder eller andet åbent land fremgår af, at der kun er få af 

disse lodder der indeholder bygninger (Top10DK) eller adresser. Lodderne uden for rammeområderne, 

som indeholder adresser, udgør således maximalt 1% af samtlige lodder (Tabel 2). Dette indikere, 

at den omtalte lodproblematik kun vil udgøre en mindre fejlkilde i forbindelse med udreg- 



ninger af restrummelighederne på de kommuneplanlagte erhvervsområder. Se dog omtalen af 

FLAT-adresser afsnit 7.4. 

7.2.2 Tilknytning af BBR-data til matrikelnumrene 

KMS kobler de udvalgte matrikelnumre til BBR via krydsreferenceregisteret. Krydsreferenceregisteret 

er et nøgleregister, der indeholder referencerne mellem de nøgleidentifikationer, som findes 

imellem de forskellige ejendomsregistre. Registeret indeholder således information om, hvilken 

ejendom en bestemt adresse hører til, og hvilke matrikelnumre den pågældende ejendom består af. 

Hvis en adresse hører til en bestemt bygning, fremgår det herudover, hvilket matrikelnummer bygningen 

“står på” (KMS 1998). Det følger heraf, at antallet af bygninger og BBR-data på et matrikelnummer 

kan findes via matrikelnummer og krydsreferenceregisteret. 

Man skal være opmærksom på, at en bygning kan optræde flere gange, hvis den i krydsreferencen er 

relateret til flere matrikelnumre. Det burde ikke forekomme, men det er ikke alle kommuner, der har 

sammenlagt matrikelnumre med bygninger på tværs af skel. De dobbelt forekommende bygninger er 

i dette projekt sorteret fra ved at gruppere efter ejendoms- og bygningsnummer, som til sammen 

indenfor en kommune er en unik identifikation. 

Tabel 3, Oversigt over matrikelindsætningspunkter 

Kommune Antal indsætningspunkter 

i alt 



Antal indsætningspunkter 

inden for de 

udvalgte rammer 

Antal bygninger inden 

for de udvalgte 

rammer 

Minus dobbelt registreringer 

Odense 53175 5939 10860 10788 

Aalborg 46091 8441 14876 14839 

Esbjerg 23421 3663 5899 5869 

Vejle 17643 1553 2906 2885 

Sakskøbing 5300 850 1841 1779 

Nexø 6894 1936 3538 3530 


Tabel 3 viser antallet af indsætningspunkter i de 6 kommuner i alt samt antallet af indsætningspunkter 

indenfor de udvalgte rammeområder. Endvidere ses, at dobbeltregistreringer (bygninger på 

tværs af skel, der er registreret på begge matrikelnumre) forekommer i alle 6 kommuner, om end der 

er tale om et relativt begrænset antal. 

Datasættene renses i dette pilotprojekt for disse dobbeltregistreringer. 



7.2.3 Konklusioner vedrørende matrikelindsætningspunkternes kvalitet og sammenhæng 

med BBR: 

• Den umiddelbare fordel ved at benytte matrikelindsætningspunktet er, at alle oplysninger i BBR 

findes oplyst på hver af de udvalgte matrikelnumre via krydsreferenceregisteret. Ved hjælp af 

matrikelnummeret er der således en direkte kobling til BBR. Bortset fra mindre fejl i krydsreferenceregisteret 

er der ingen “match-problemer” mellem matrikelindsætningspunktet og BBR. 

• DDM er et landsdækkende digitalt kort, der har en nogenlunde ensartet kvalitet landet over. 

• DDM er dog som landsdækkende kort et ”første generationskort”, hvor mindre fejl og mangler 

ikke kan udelukkes. I forbindelse med dette pilotprojekt har et mindre problem eksempelvist været 

enkelte områder uden matrikelflade - typisk mindre lokale vejområder - der fremstår som 

”huller” i kortet (se Figur 4). KMS oplyser, at der er tale om et konverteringsproblem fra DSFL 

til MapInfo 

• Der er en vis usikkerhed forbundet med udpegning af matrikelnumre, der hører til kommuneplanrammerne, 

fordi disse i de fleste kommuner ikke er skabt til at følge matrikelskel. 

• Den største usikkerhed ved anvendelse af DDM som grundkort for de her omhandlende analyser 

er de matrikelflader i randen af kommuneplanområderne, som gennemskæres og som enten helt 

medtages eller helt fravælges. 

• Hertil kommer problematikken vedrørende lodder, hvor 2 eller flere matrikelflader kan have 

samme matrikelnummer, men ligge geografisk adskilt. Denne ”lodproblematik” udgør generelt 

kun en mindre fejlkilde. 





Figur 1, Eksempel på matrikelindsætningspunkter 

Kilder: DDM, Top10DK Se fælles legende bagerst i rapporten 





Figur 2, Eksempel på matrikelindsætningspunkter der fravælges 

Kilder: DDM, FLAT, KommuneplanDK Se fælles legende bagerst i rapporten 

Figur 3, Eksempel på matrikler medtager adresser uden for ramme 

Kilder: DDM, FLAT, KommuneplanDK Se fælles legende bagerst i rapporten 





Figur 4; Eksempel på ”huller” i matrikelkortet 

Bem.: Sådanne huller (det hvide ”vejområde”) fremkommer ved konvertering mellem DSFL-formatet og MapInfo. 

KMS anslår, at dette kun forekommer gennemsnitligt en gang per amt. Det er bemærkelsesværdigt, at der 

rent faktisk ligger FLAT-adresser inden for den manglende polygon (se omtalen af FLAT, afsnit 7.4. 

Kilder: DDM, FLAT Se fælles legende bagerst i rapporten 

Figur 5, Eksempel på matrikuleret vej 

Kilder: DDM, FLAT Se fælles legende bagerst i rapporten 





Figur 6. Bygninger som medregnes til rammeområdet pga lod-sammenhæng 

Bem.: Grøn farve angiver samtlige kommuneplanrammer (herunder boligområder) 

Rød farve angiver matrikelnumre, som er delvist beliggende inden for kommuneplanrammerne. 

Orange farve angiver lodder, der har samme matrikelnummer, som lodder inden for kommuneplanrammerne 






Figur 7, Geografisk adskildte lodder med samme matrikelnummer 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

64a 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Det skraverede areal til venstre har samme matrikelnummer, 64a, som det lille areal beliggende i landsbyen. Begge arealer medregnes ved udvælgelsen 

af matrikler i landsbyen. 

Kilder: DDM, Top10DK, FLAT, KommuneplanDK Se fælles legende bagerst i rapporten 



64a 

 



Figur 8. Bygninger uden for kommuneplanrammen medtages pga lodfællesskab. 

OA 

90c 

Eksempel på et matrikelnummer (udvalgt på baggrund af matrikelindsætningspunktet), hvor der også vælges et lod uden for rammeområderne med 

bygninger på (Vejle Kommune). 

Kilder: DDM, Top10DK, Adresseprojektet, FLAT, DAV, KommuenplanDK Se fælles legende bagerst i rapporten 



90c 

OA 



7.3 Adresseprojektet 

Adresseprojektets formål er at skabe og vedligeholde en overensstemmelse mellem adressebetegnelser 

fra kommunale registre og kommunernes tekniske kort. I det endelige adresseprojekt er adresserne 

kontrolleret og suppleret ved hjælp af en maskinel sammenstilling og en efterfølgende manuel 

tilretning. 

I den maskinelle sammenstilling matches adressebetegnelser fra kommunale registre og tekniske 

kort. Rutinerne er tilrettelagt i tre trin. Første trin er en simpel sammenstilling af data, hvor de registeradresser, 

der umiddelbart matcher et husnummer i kortet, får tildelt kortadressens koordinater. I 

andet trin bliver der beregnet et sæt omtrentlige koordinater til de adresser, der ikke findes i kortet 

ved hjælp af interpolation o.lign. I tredie trin bliver de resterende registeradresser tildelt en koordinat, 

der svarer til midtpunktet af det matrikelnummer, som den pågældende adresse "hører til". Erfaringen 

viser, at op mod 90% af adresserne i kommunernes registre findes i grundkortet [A-adresser] 

(trin 1). Af de resterende adresser kan der beregnes omtrentlige koordinater til omkring 9,5 % [Badresser] 

(trin 2+3), således at kun 0,5% af adresserne ikke kan placeres [U-adresser]. Omvendt har 

det vist sig at ca. 2% af husnumrene i grundkortet ikke fandtes i registrene [K-adresser]. 

I de tekniske kort er husnumret placeret i en formodet hovedbygning. Findes flere husnumre på en 

bygning (f.eks. opgange) er alle adresser placeret i samme koordinat. Da også ejendom og bygning 

stedfæstes via en entydig identifikation bygget op via kommunenummer, vejkode og husnummer, 

knyttes der, i tilfælde af flere bygninger på en ejendom, flere BBR oplysninger på hovedbygningen. 

For at kunne adskille ens beliggende adresser (koordinater) fra hinanden bliver der automatisk 

foretaget en forskydning af alle koordinatsæt med 5*5 meter (KMS 1998 - erfaringer fra Fyn). 

Proceduren, fra den automatiske sammenstilling til det endelige adresseprojekt, er fordelt i flere trin. 

For det første kontrollerer kommunerne "U-adresserne", dvs. de adresser, der ikke automatisk får 

tildelt koordinater. For det andet undersøger kommunerne, om der er fatale fejl i "B-adresserne", 

dvs. de adresser som har fået beregnet omtrentlige koordinater, og kontrollerer de husnumre, der 

findes i det tekniske kort, men som ikke er kendt i registrene - de såkaldte "K-adresser". For det 

tredie går kommunerne alle B-adresserne igennem og "flytter dem på plads", således at alle adresser 

efterhånden bliver "A-adresser". 

7.3.1 Tilknytning af BBR-data til Adresseprojektets adresser 

Adresseprojektet kobles som nævnt til BBR via kommunenummer, vejkode og husnummer (evt. 

bogstav). Idéen i adresseprojektet er bl.a. at sikre, at der er overensstemmelse mellem adresserne i 

registrene, adresserne i de tekniske grundkort og adresserne i "det virkelige liv", og derfor er koblingen 

til BBR optimal. 





Erfaringer fra adresseprojektet viser dog, at de kommunale registre ofte har en ufuldstændig registrering 

af erhvervs- og institutionsejendomme. Problemet kommer til udryk, når man sammenstiller 

tekniske kort med registeradresser, idet det viser sig, at disse ejendomme ofte har husnumre, som 

ikke eksisterer i registrene (BBR, ESR mv.). Årsagen er registreringsmåden i BBR. Når kommunen 

registrerer bygninger i BBR (på BBR’s såkaldte "bygningsniveau") kan man kun indberette een 

adresseoplysning til hver bygning dvs. vejkode, husnr. og evt. bogstav ("bygningsadressen"). Hvis 

en bygning har mere end én adgangsadresse, som f.eks. et dobbelthus eller en etageboligblok, kan 

de "ekstra" husnumre kun registreres i BBR, hvis man på BBR’s "enhedsniveau" registrerer de boliger/lejligheder, 

der har adgang ad de pågældende opgange. Når man registrerer en bolig eller lejlighed 

på enhedsniveau skal man nemlig dels angive vejkode, husnummer og evt. bogstav for den opgang, 

der giver adgang til enheden, dels angive en eventuel etage- og sidebetegnelse. Herudover 

skal kommunen indberette en række mere detaljerede oplysninger om enheden, f.eks. etageareal, 

anvendelse, tekniske installationer, opvarmning, osv. BBR-loven bestemmer, at kommunerne skal 

registrere alle boliger på enhedsniveau. Derimod er der intet krav om, at kommunerne skal gennemføre 

en tilsvarende registrering af erhvervsenheder, institutioner o.lign. Derfor er erhvervsbygninger, 

institutioner mv. som oftest alene registreret på BBR-bygningsniveau med én enkelt (bygnings-) 

adresse, også i de tilfælde hvor bygningen rummer forskellige virksomheder med hver deres 

husnummererede indgang. 

Adresseprojektet har som nævnt bl.a. til formål at sikre, at der er overensstemmelse mellem adresserne 

i registrene, adresserne i de tekniske grundkort og adresserne i "det virkelige liv". Derfor er 

det utilfredsstillende hvis der, som beskrevet ovenfor, findes en række faktiske, fysisk eksisterende 

adresser, der ikke kendes i de kommunale registre. For at løse dette problem benytter flere kommuner 

deres mulighed for at indberette adresser direkte i krydsreferencesystemet som såkaldte "manuelle 

adresser". En manuel adresse i krydsreferencesystemet knyttes til det matrikelnummer, som 

adressen "ligger på". Selv om adressen således ikke bliver knyttet til en bestemt bygning, opnår 

man, at samtlige adresser "optræder" i KRR med korrekte matrikel- og ejendomsreferencer, og at de 

kan tilknyttes koordinater, kvalitets- og oprindelsesoplysninger mv. i lighed med andre faktiske 

adresser i registrene. Betegnelsen "manuel adresse" skal derfor ikke tages helt bogstavelig. 

7.3.2 Adresseprojektets geografiske dækning 

Adresseprojektet er endnu ikke landsdækkende. Status for projektet fremgår af kortet, Figur 9. 





Figur 9, Status for adresseprojektet 

Status er opgjort ifølge oplysninger pr. 29. december 1999 

Tidsplan findes 

Kommunerne har besluttet en tidsplan for projektet og forberedelserne er i gang. 

Første etape 

Projektet er sat i gang: Kommunerne gennemfører en indledende kontrol af basisdata 

som afsluttes med at adresserne fra kort hhv. registre leveres til den edb-operatør der 

skal udføre den maskinelle sammenstilling. 

Sidste etape 

Edb-sammenstillingen er gennemført og resultatet er overført til krydsreferencesystemet 

(KRR). Kommunerne kontrollerer og efterbehandler data og afleverer efterhånden 

rettelser til KRR. Herefter ajourføres data periodisk. 

Øvrige kommuner undersøger eller afventer sagen. 

Kilde: www.adresseprojekt.dk 

Per 29. december 1999 er 42 procent af landets adresser overført til krydsreferencesystemet. 

Adresseprojektet indeholder de mest kvalitative og tværkommunalt set mest sammenlignelige 





adresser er i dag er tilgængelige. Adresserne er som nævnt gennemarbejdet af kommunerne, og således 

kvalitetetssikret ved kilden. Data fra adresseprojektet er inddraget i dette pilotprojekt til to 

formål. Dels kan det være relevant at benytte disse kvalitative adresser i de kommuner, hvor de er 

etableret, dels kan de bruges til at tjekke kvaliteten af andre typer af adressetemaer. 

7.3.3 Adresseprojektet i de udvalgte kommuner 

Det følger af ovenstående, at selv om adresseprojektet er bygget op om fælles procedurer og kvalitetskrav 

til etablering, så kan der forekomme forskelle fra kommune til kommune vedrørende indberetningen 

af erhvervsadresserne. 

Af de udvalgte 6 kommuner er adresseprojektet gennemført i 4, Nexø, Odense, Vejle og Aalborg. 

Sakskøbing har ikke noget færdigt adresseprojekt og Esbjerg har et adresseprojekt, der dog ikke er 

udarbejdet efter de beskrevne retningslinier og derfor ikke med sikkerhed vides at være sammenligneligt 

med andre kommuner. 

Adresseprojektet opdateres løbende i kommunerne, og for at få den nyeste version (og fordi ejerskabet 

ligger hos kommunen) skal data hentes i kommunerne. Data fra de 4 kommuner var ikke umiddelbart 

anvendelige til pilotprojektets formål, men krævede en vis tilretning. Et eksempel som (ifølge 

KMS) er almindeligt udbredt er at Adresseprojektet fra Nexø indeholder en del adresser, der ikke 

refererer til en bygning, men derimod til en vej. Det drejer sig om såkaldte fiktive eller administrative 

adresser, som kommunen bruger til at registrere forskellige ubebyggede arealer, vejarealer mv. 

Disse adresser har en særlig betegnelse - i ESR bruger man husnumre over 500 til sådanne registerringer 

eller også husnumre med et særligt bogstav (12X el. 12T). Ved at bruge ”500 kriteriet” suppleret 

med ”ingen husnummer angivelse” kan fiktive adresser frasorteres. 





Tabel 4, Oversigt over adresseprojekter 

Kommune Antal adresser i alt Antal adresser inden 

for erhervsrammer 





rammer 


Odense 63957 7416 11544 11503 

Aalborg 54206 11328 15018 15006 

Vejle 

Esbjerg 

Sakskøbing 

19716 2806 2908 2908 

Nexø 6235* 2137 3544 3544 

* Minus 439 adm. adresser. 

Kilde: Adresseprojektet 

7.3.4 Konklusioner vedrørende adresseprojektets kvalitet og sammenhæng med BBR: 

• Da grundideen med adresseprojektet blandt andet er at sikre overensstemmelse mellem registerdata 

og de geografiske adresser, må matchet til BBR anses for meget pålideligt. 

• Grundet manglende indberetningskrav om erhverv på enhedsniveau kan forventes forskelle 

mellem kommunerne i kvaliteten af de BBR-oplysninger, der udtrækkes via adresserne. Omfanget 

af denne usikkerhed er svær at opgøre. 

• På trods af de fælles kvalitetskrav, der stilles til alle kommuners adresseprojekt, kan der forekomme 

forskelle i datasættene kommunerne i mellem. For eksempel er der i nogle kommuners 

adresseprojekt indarbejdet ”adressepunkter” for veje til brug for specielle formål. Man må 

derfor regne med visse individuelle tilretninger af de enkelte kommuners adresseprojekt inden 

analyserne kan gennemføres. 

• Alt i alt er adresseprojektet på baggrund af den store nøjagtighed det mest anvendelige adressetema 

til de i pilotprojektet aktuelle analyser 

• Adresseprojektet er dog endnu ikke landsdækkende. 

• Adresseprojektet kan på grund af den høje kvalitet benyttes til at kvalitetstjekke andre adressetemaer 



Figur 10, Eksempel på adresser fra adresseprojektet 

Kilder: DDM, Top10DK, Adresseprojektet Se fælles legende bagerst i rapporten 





7.4 FLAT adresser 10 

FLAT står for det ”Foreløbige Landsdækkende AdresseTema”. Det er produceret af Kort- og matrikelstyrelsen, 

som et midlertidigt adresseregister. 

Adresserne i FLAT er etableret på baggrund af en sammenstilling af adresseoplysninger fra krydsreferenceregisteret 

med Det Digitale Matrikelkortet. Som tidligere nævnt indeholder krydsreferencen 

oplysninger om, hvilken ejendom en bestemt adresse hører til, og hvilke matrikelnumre den pågældende 

ejendom består af. 

Adresserne er i første omgang placeret i matrikelfladernes geometriske midtpunkt (matrikelnummerets 

indsætningspunkt eller lignende midtpunkt, som dog også for ”skæve” matrikelflader altid er 

beliggende indenfor fladen). I dele af landet, hvor TOP10DK er etableret, har man brugt bygningstemaet 

til at flytte adresserne hen i matriklens formodede hovedbygning. Findes Top10DK ikke, 

har man måttet udelade at flytte adresserne til matriklernes hovedbygning og anvendt matrikelnummerets 

indsætningspunkt. 

FLAT er i dag et landsdækkende lag. Det nuværende FLAT findes dog i to kvaliteter, afhængig af 

om Top10DK er etableret eller ej. Nedenstående Figur 11 viser status for færdiggørelsen af 

Top10DK. Som det fremgår, vil hele landet være dækket i løbet af år 2000. 

FLAT-adresserne varierer således i kvalitet, men vil løbende kunne opdateres efterhånden som bygningslaget 

i Top10DK bliver etableret. KMS har ikke truffet nogen beslutning om at foretage en 

sådan kvalitetsforbedring af FLAT-adresserne, men hvis det besluttes kan kvalitetssikrede FLATadresser 

leveres i takt med at TOP10DK færdigproduceres, d.v.s når bygningsdata er leveret til intern 

færdiggørelse i KMS i løbet af sommeren og det tidlige efterår 2000. 

10 Er modtaget på CD-rom fra KMS. 





Figur 11. Status for færdiggørelsen af Top10DK 

Kilde: www.kms.dk 

Kvaliteten af de FLAT-adresser for i 6 kommuner, som indgår i dette pilotprojekt, fremgår af nedenstående 

tabel. 

Figur 12, Status for FLAT-adresser, som indgår i dette projekt 

Kommune Adresseplacering 

færdigjusteret ift hovedbygninger 

(vha Top10DK) 

Odense X 

Aalborg X 

Esbjerg X 

Vejle X 

Sakskøbing X 

Nexø X 



ikke justeret ift hovedbygning 



Generelt er FLAT-adressernes placering bedst, hvor der kun er et lod per matrikelnummer, én adresse 

i krydsreferencen samt én bygning i TOP10DK, hvilket hovedsageligt findes i villaområder og 

lignende. Dårligste placering får man i områder, hvor der er flere adresser i registeret knyttet til et 

matrikelnummer. Her vil den formodede hovedbygning i det pågældende matrikelnummer få tildelt 

flere adresser. Dette sker oftest i industri og havneområder. 

I sådanne tilfælde, hvor flere adresser knyttes til en formodet hovedbygning eller et matrikel indsætningspunkt, 

adskilles disse automatisk fra hinanden ved en forskydning af alle koordinatsæt med 

3*3 meter. Man skal være opmærksom på, at denne effekt i sjældne tilfælde kan flytte en adresse 

uden for den matrikelflade eller det rammeområde, den tilhører. Til brug for analyseformål kan 

FLAT-adresserne imidlertid samles i ét punkt. 

Tabel 5, Oversigt over FLAT adresser 

Kommune FLAT adresser i alt Antal adresser inden 

for erhervsrammer 





rammer 


Odense 63829 7445 11403 11369 

Aalborg 53323 10673 14604 14600 

Esbjerg 27372 4005 5936 5928 

Vejle 19716 2842 2926 2918 

Sakskøbing 4588 971 2056 2005 

Nexø 6285 2188 3545 3544 

Kilder: FLAT 

7.4.1 Tilnytning af BBR-data til FLAT-adresser 

Med hensyn til fuldstændigheden og kvaliteten af FLAT-adresserne skal 99 procent af FLAT adresserne 

kunne genfindes i Adresseprojektet og de såkaldte U-adresser11 må ikke overskride 2%. Da 

udgangspunktet for etableringen af FLAT-adresserne er krydsreference registeret er der god overensstemmelse 

med BBR. 

Man skal dog være opmærksom på, at adresserne, der er stedfæstet i FLAT, stammer fra krydsreference 

registeret, og derfor arves den fejl, at en bygning kan optræde flere gange, hvis den er relateret 

til flere matrikelnumre. Som omtalt kan denne fejl elimineres ved at gruppere efter ejendoms- og 

bygningsnummer. 

11 "U-adresserne", dvs. den procent af adresserne, der ikke får tildelt koordinater. 



Et specielt problem med FLAT-adresserne kan opstå, når adresserne ligger på nogle (i forhold til 

kommuneplanrammerne) meget store matrikelflader, således at matriklen ”skæres over” af rammeområderne. 

Herved kan FLAT-adresserne blive ”trukket” til en hovedbygning, der er beliggende 

inden for en anden kommuneplanramme. Tilsvarende kan problemet med geografisk adskilte lodder 

med samme matrikelnummer være årsag til at FLAT-adresser placeres inden for forkerte rammeområder. 

Når FLAT-adresserne genereres, er der således ingen mulighed for at skelne mellem lodderne, 

når et matrikelnummer har flere lodder. I sådanne tilfælde placeres alle adresserne inden for matrikelnummeret 

på det lod, hvorpå den største bygning ifølge Top10DK er beliggende. 

Store matrikelnumre, der består af flere lodder findes fortrinsvist i landbrugsområder, samt i erhvervs-/industriområder, 

hvor ejendommen i forbindelse med anvendelse til erhverv ikke er blevet 

udstykket. Dette kan typisk forekomme i tilfælde, hvor kommunen lejer jorden ud til virksomhederne. 

Ved anvendelse af FLAT-adresser til geokodning af virksomhedernes placering bør man derfor 

tjekke erhvervsområder med store matrikelnumre, og områder hvor matrikelnumrene er delt på 

flere lodder. Specielt kombinationen af store matrikelnumre, der samtidig er delt i lodder kan give 

fejlplacerede adresser. 

Det er formentlig relativt sjældent, at ovenstående er skyld i fejlplaceringer af adresser i forkerte 

rammeområder. I forbindelse med dette pilotprojekt kan dog konstateres alvorlige fejl i FLATadressernes 

placering umiddelbart nord for Odense bymidte, se figur Figur 14, Figur 15 samt Figur 

23. 

7.4.2 Konklusioner vedrørende FLAT-adressernes kvalitet og sammenhæng med BBR: 

• FLAT adresserne er baseret på adresseopgørelserne i krydsreferenceregisteret. FLAT er som 

udgangspunkt knyttet til matrikelnummerts indsætningspunkt, men dog forbedret, idet adresserne 

er blevet stedfæstet i forhold til bygninger i TOP10DK (kun i områder af landet hvor 

TOP10DK endnu ikke er færdigproduceret er matrikelnummerets indsætningspunkt bevaret som 

stedfæstelse). Derved må det formodes, at fejlen i rammernes randområder er væsentligt mindre 

end ved udgangspunkt i matrikelindsætningspunktet. Top10DK er dog endnu ikke landsdækkende. 

Stedfæstelsen af adresserne i matriklernes hovedbygning vil løbende kunne sikres i takt med 

færdiggørelsen af Top10DK 

• Placeringen af flere adresser i samme formodede hovedbygning giver mindre forskydninger i 

forhold til rammeområderne (se afsnit 7.6.1). Specielt i områder med store matrikelnumre, der 





er delt på flere lodder kan FLAT-adresser være placeret i forkerte rammeområder. Sådanne 

områder bør kontrolleres manuelt! 

• Endvidere er der manglende stedfæstelse af FLAT-adresserne på umatrikulerede arealer. Især 

havneområder er ofte umatrikulerede, hvorfor placeringen af FLAT-adresserne i disse områder 

må kontrolleres og eventuelt placeres manuelt. 

• FLAT-adresserne må betragtes som et godt tema til at opfylde målene for projektet, specielt hvis 

det lykkedes at få ensartet FLAT- adresserne så de over hele landet baseres på TOP10DK (inden 

den landsdækkende undersøgelses igangsættelse). 

• Forskellen mellem adresseprojektet og FLAT er meget lille, idet 99% af FLAT adresserne kan 

genfindes i adresseprojektet (jf. ovenfor). Forskellen går således i mindre grad på antallet af 

adresser men i stedet på den geografiske placering af den enkelte adresse. Forskellen på de 2 

adressetemaer i henhold til adressernes placering indenfor bestemte rammeområder er dog lille. 

• FLAT er et landsdækkende adressetema som er homogent for hele landet (København og Frederiksberg 

kommuner er dog ikke omfattet af projektet. De to kommuner har samme registerstruktur 

som resten af landet, hvilket betyder at det forholdsvis enkelt vil kunne lade sig gøre at 

etablere FLAT-tema for kommunen). 





Figur 13, Eksempel på FLAT-adresser 

Kilder: FLAT, DDM, Top10DK Se fælles legende bagerst i rapporten 





Figur 14. Fejlplacerede FLAT-adresser som følge af store matrikler delt på lodder (1) 

2a 

2a 

2a 

2a 

Kilder: FLAT, Adresseprojektet, DDM, KommuneplanDK Se fælles legende bagerst i rapporten 





Figur 15. Fejlplacerede FLAT-adresser som følge af store matrikler delt på lodder (2) 

Kilder: FLAT, Adresseprojektet, DDM, KommuneplanDK Se fælles legende bagerst i rapporten 



6a 

6a 

6a 

6a 

6a 

6a 



7.5 DAV-addresser 

DAV (Dansk Adresse og Vejdatabase) er et landsdækkende geometrisk vejkort med adresseintervaller. 

Vejmidterne er opdelt i segmenter fra vejkryds til vejkryds, hvor første og sidste adresse er 

påsat hvert vejsegment, samt sogne- og postnummer. DAV-adressernes x-, y-koordinater er herefter 

etableret ved at interpolere oplysninger om husnumrene langs vejstykker. Hermed får man en ligelig 

og symmetrisk fordeling af adresserne langs vejnettet. DAV-adresserne er geokodet af Energistyrelsen12 

ved hjælp af ArcView. 

I relation til udvælgelsen af adresser indenfor erhvervsrammer er det klart at selve placeringen af 

adresser via interpolation gør, at det kan være tilfældigt om en adresse kommer indenfor eller udenfor 

en kommuneplanramme. Denne usikkerhed er størst uden for større byområder, hvor typisk længere 

vejstykker med få adresser øger chancen for forskydning af adressen. I tættere bebyggede områder 

kendetegnet ved korte vejsegmenter og mange adresser er placeringen af DAV-adresserne 

væsentlig bedre (se Figur 16). 

7.5.1 Tilknytning af BBR-data til DAV-adresser 

DAV og BBR kobles som nævnt via en kode sammensat af kommunenummer, vejkode og 

husnummer. I bedste tilfælde burde der være hundrede procent sammenfald mellem koderne. Dette 

er dog langt fra tilfældet som følge af fejl i DAV-adressen. For eksempel er der en mængde BBRdata, 

som ikke kan geokodes, fordi de ikke kan linkes til en DAV-adresse. Sådanne Nul-koordinater 

opstår typisk i de tilfælde, hvor der kun findes et match ml. BBR og DAV på kommunenummer og 

vejkode niveau men ikke på husnummer. Som det fremgår af Tabel 6 er fejlen i størrelsesordnen 6- 

10% af DAV-adresserne i de 6 undersøgte kommuner. 

Tabel 6, Oversigt over DAV-adresser 

Kommune Antal adresser i 

alt 

DAV-adresser 

der matcher 

med BBR 



Fejl (%) DAV-adresser m. 

BBR indenfor ervhvervsrammerne 

Odense 57988 53432 8 7541 

Aalborg 50086 45543 9 9808 

Esbjerg 26129 23642 10 4100 

Vejle 17972 16086 10 1947 

Sakskøbing 6226 5845 6 977 

Nexø 7351 6909 6 1990 

Bem.: Adresser med anvendelseskategori 900 er ikke medtaget! 

Kilde: BBR, DAV 

12 Per Reuppert Kristensen, ENS 



I forbindelse med koblingen af BBR til DAV skal man endvidere være opmærksom på, at ejendom 

og bygning stedfæstes éns dvs. deres beliggenhed er angivet ved kommunenummer, vejkode, og 

husnummer (evt. bogstav). Det betyder, at hvor der er flere bygninger knyttet til en ejendom placeres 

et antal punkter, svarende til bygningsantallet, i samme koordinat. 

7.5.2 Match mellem Adresseprojektet og DAV 

Forsøg på match og visuelle sammenstillinger af DAV-adresser med Adresserprojektet afslører en 

række fejl og mangler i DAV, som kan opsummeres til: 

Mange adresser mangler i DAV. I de 6 kommuner tilsammen mangler ca. 14.000 adresser i DAV 

sammenlignet med Adresseprojektet, fordi hele vejstykker ikke er geokodet eller fordi adresserne 

ikke eksisterer i DAV. Dette svarer til ca. 9%. 

Forkerte x-. y-koordinater i DAV (men rigtige adresser) gør, at adressepunkterne fejlplaceres væsentligt, 

og undertiden uden for de respektive rammeområder. Usikkerheden vurderes i afsnit 7.6.1. 

7.5.3 Konklusioner vedrørende DAV’s kvalitet og sammenhæng med BBR: 

• DAV indeholder væsentlige fejl både hvad angår antal og placering af adresser. Se afsnit 7.6.1. 

• DAV har et relativt dårligt match med BBR. Mellem 6 og 10 % af DAV-adresserne kan ikke 

tildeles BBR-oplysninger. 

• Den tilnærmede placering af DAV-adresserne samt det relativt dårlige match med BBR gør dem 

uegnede til dette projekts formål. 

• Vedr. landsanalyse: 

• DAV er landsdækkende og er umiddelbar tilgængelig, idet Miljø- og Energiministeriet råder 

over en version. 





Figur 16, Eksempel på DAV-adresser 

Kilder: DAV, DDM, Top10DK Se fælles legende bagerst i rapporten 





Figur 17, Eksempel på de tre adressetemaer på samme kortudsnit 

Kilder: Adresseprojektet, FLAT, DAV, DDM, Top10DK Se fælles legende bagerst i rapporten 





7.6 Geografisk sammenligning af grunddata 

7.6.1 Geografisk sammenligning af adressetemaer 

En simpel sammenstilling af alle tre adressetemaer i et GIS-system afslører ikke overraskende en 

væsentlig større overensstemmelse mellem FLAT og adresseprojektet end mellem DAV og adresseprojektet. 

Et væsentligt problem set i forhold til analyserne i dette pilotprojekt er, at DAVadresserne 

i mange tilfælde er så fejlplacerede, at de ligger uden for de udpegede kommuneplanområder 

eller skifter rammeområde (se eksemplerne side 55). 

I nedenstående tabeller er adresseprojektet sammenholdt med henholdvis FLAT og DAV i forhold 

til antal fælles adresser og den gennemsnitlige geografiske afstand mellem adresser i de enkelte temaer, 

som burde være beliggende i samme punkt. Som det fremgår, findes det markant bedste 

adressematch mellem adresseprojektet og FLAT, ligesom forskellene i den geografiske placering af 

punkterne i gennemsnit er meget mindre mellem adresseprojektet og FLAT end mellem adresseprojektet 

og DAV. Se i øvrigt diagrammerne side 57. 

Tabel 7, Antal adressematch (hele kommunen) 

Kommune Adresseprojekt Adresseprojekt/FLAT Adresseprojekt/DAV 

antal adresser antal adresser % antal adresser % 

Odense 63.957 63.432 99,2 45.880 71,7 

Aalborg 54.206 52.640 97,1 35.706 65,9 

Vejle 19.716 19.449 98,6 15.129 76,7 

Nexø 6.235 6.173 99,0 4.954 79,5 

Kilder: Adresseprojektet, FLAT, DAV 

Tabel 8, Adresseafstande, gennemsnitslængde mellem identiske adresser (m) 

Kommune Adresseprojekt/FLAT Adresseprojekt/DAV 

meter meter 

Odense 28,2 57,0 

Aalborg 34,6 95,3 

Vejle 25,2 33,4 

Nexø 22,6 79,1 






En anden måde at sammenligne placeringen af adresserne er at lade GIS-systemet tegne linier mellem 

de geografiske punkter for de samme adresser i de forskelle adressetemaer, og udpege de tilfælde, 

hvor linien krydser en kommuneplanramme. Herved fås et indtryk af, hvor tit usikkerheden i 

adresseplaceringen betyder et skift i rammetilhørsforhold. En sådan undersøgelse giver følgende 

resultat: 

Tabel 9. Adresser der er fejlplaceret på tværs af kommuneplanrammer 

Kommune 

Antal adressematch 

(hele kommunen) 

Antal fejlplacerede 

adresser med 

match 



Type 1 Type 2 Type 3 Type 4 Type5 Antal fejlplacerede 

adresser med match i % 

af hele komm 

Type 2 

i % af 

hele 

komm 

Type 3 

i % af 

hele 

komm 

Type 4 

i % af 

hele 

komm 

FLAT 

Odense 63.432 548 83 103 135 213 14 0,864 0,162 0,213 0,336 

Aalborg 52.640 357 28 120 61 135 15 0,678 0,228 0,116 0,256 

Vejle 19.449 180 73 34 26 42 5 0,925 0,175 0,134 0,216 

Nexø 6.235 99 4 11 36 48 0 1,588 0,176 0,577 0,000 

DAV 

Odense 45.880 1591 238 433 634 250 36 3,467 0,944 1,382 0,545 

Aalborg 35.706 1659 134 478 682 345 20 4,646 1,339 1,910 0,966 

Vejle 15.129 295 10 86 97 44 4 1,949 0,568 0,641 0,290 

Nexø 4.954 181 8 49 72 50 2 3,654 0,989 1,453 0,040 

Type 1: Adresseprojekt-adressen ligger uden for rammeområderne og er forbundet med Flat-adressen der også ligger uden for rammeområderne. 

Type 2: Adresseprojekt-adressen ligger inden for et af rammeområderne og er forbundet med Flat-adressen der ligger uden for rammeområderne. 

Type 3 : Adresseprojekt-adressen ligger uden for et af rammeområderne og er forbundet med Flat-adressen der ligger inden for rammeområderne. 

Type 4: Adresseprojekt-adressen ligger inden for ét rammeområderne og er forbundet med Flat-adressen der ligger inden for et andet rammeområde. 

Type 5: Adresseprojekt-adressen ligger inden for et af rammeområderne og er forbundet med Flat-adressen der ligger inden for samme rammeområde 

men stregen krydser rammen. 

Type 1 og 5 er altså ikke den store interesse i denne sammenhæng, type 2 og 3 viser hvilke adresser der er årsag til fejl i beregningerne af erhvervsarealerne 

ved brug af de respektive adressetemaer, mens type 4 viser hvilke arealer der “skifter ramme”, altså bliver regnet med det forkerte sted. 


Der ses igen markant større usikkerhed i placeringen af DAV adresser end i FLAT. Ved læsning af 

Tabel 9 skal endvidere huskes på at antallet af adresser, der skifter rammeområde, er udregnet på 

baggrund af de adresser, som matcher. Her er der som nævnt meget færre match mellem DAV og 

adresseprojektet end mellem FLAT og adresseprojektet. Se endvidere Figur 23, side 59 samt Figur 

24, side 60. 

Selvom FLAT-adresserne, som det fremgår, har betydeligt større geografisk sammenfald med adresseprojektet 

end DAV, så er der også usikkerheder med placeringen af FLAT-adresserne. Disse hænger 

væsentligst sammen med, at FLAT-adresserne som tidligere nævnt geografisk er knyttet til en 

adresses hovedbygning i modsætning til adresseprojektet, hvor punkterne er placeret i de enkelte 

bygninger på adressen. Dette kan specielt i større erhvervsområder give anledning til fejl. I Figur 25 

til Figur 28 er vist en række eksempler på sådanne fejlplaceringer. 



7.6.2 Konklusioner vedrørende den geografiske sammenligning af adressetemaer: 

• DAV-adressernes geogafiske placering er forbundet med væsentlige usikkeheder. Problemet er 

generelt størst i områder med spredt bebyggelse, mens geokodningen i de tætte byområde er 

mere præcis. Dog forekommer der mange eksempler på grupper af adresser (hele veje), der er 

fejlplaceret med flere kilometer, samt adresser på vejstykker hvor der er byttet om på placeringen 

lige og ulige husnumre mm. 

• De geografiske usikkerheder i DAV betyder, at uacceptable mange adresser i DAV er placeret i 

forkerte kommuneplanrammer 

• FLAT har et væsentligt bedre match med adresseregisteret . Usikkerheden ved placeringen af 

FLAT-adresserne hænger væsentligst sammen med, at flere adresser kan være tilknyttet en og 

samme hovedbygning 





Figur 18, Sammenligning af adressetemaer 

Kilder: Adresseprojektet, FLAT, DAV, DDM, KommuneplanDK Se fælles legende bagerst i rapporten 





Figur 19, Eksempel på stor fejlplacering af en hel gruppe DAV-adresser 

Eksempel fra Odense på et helt kvarter, hvor DAV-adresserne har forkerte X-, Y-koordinater. Vejkode og husnummer matcher de tilsvarende adresser 

i adresseprojektet, men placeringen af DAV-adresserne er mere end 6 kilometer forkert. Vejkoden er angivet til 9.505 (Vægtens Kvarter), hvor 

adresserne burde ligge (den højre figur), men geografisk er de placeret oveni vejkode 9.504 (Væddeløbsvej), som vises i figuren til venstre. 

Kilder: Adresseprojektet, DAV, DDM Se fælles legende bagerst i rapporten 





Figur 20, Afstande mellem adresser i adresseprojekt og DAV 

Antal adresser 

10000. 

1000. 

100. 

10. 

1. 

0. 4000. 8000. 12000. 16000. 20000. 



Graph of: Afstande mellem Adresseprojekt- og 

DAV-adresser, Ålborg Kommune 

Meter 

Figur 21, Afstande mellem adresser i adresseprojekt og FLAT 

Antal adresser 

10000. 

1000. 

100. 

10. 

Afstande mellem Adresseprojekt- og 

FLAT-adresser, Ålborg Kommune 

1. 

0. 4000. 8000. 12000. 16000. 20000. 

Meter 



Figur 22, Matchede adresser med fejlplacering 

Type 1 

type 3 

De matchede adresser er forbundet med en farvet streg der angiver hvor startpunktetet ligger. 

Type 1 : Adresseprojekt-adressen (blå trekant) ligger uden for rammeområderne og er forbundet med Flat-adressen (gul stjerne) der også ligger 

uden for rammeområderne. 

Type 2 : Adresseprojekt-adressen ligger inden for et af rammeområderne og er forbundet med Flat-adressen der ligger uden for rammeområderne. 

Type 3 : Adresseprojekt-adressen ligger uden for et af rammeområderne og er forbundet med Flat-adressen der ligger inden for rammeområderne. 

Type 4 : Adresseprojekt-adressen ligger inden for ét rammeområderne og er forbundet med Flat-adressen der ligger inden for et andet rammeområde. 

Type 5: Adresseprojekt-adressen ligger inden for et af rammeområderne og er forbundet med Flat-adressen der ligger inden for samme rammeområde 

men stregen krydser rammen. 

Type 1 og 5 er altså ikke den store interesse i denne sammenhæng, type 2 og 3 viser hvilke adresser der er årsag til fejl i beregningerne af erhvervsarealerne 

ved brug af de respektive adressetemaer, mens type 4 viser hvilke arealer der “skifter ramme”, altså bliver regnet med det forkerte sted. 

Kilder: Adresseprojektet, FLAT, KommuneplanDK Se fælles legende bagerst i rapporten 



Type 5 

Type 4 

Type 2 



Figur 23, Sammenhæng mellem FLAT og Adresseprojektet i Odense kommune 

Sammenhængen mellem FLAT og Adresseprojektet i Odense kommune. Se stregforklaringer på Figur 22, side 58 Bemærk de mange skift mellem 

de enkelte erhvervsområder nord for Odense bymidte. Netop her er findes en uheldig kombination af store matrikelnumre opdelt på flere lodder, 

hvilket giver unøjagtigheder i FLAT-adressernes rammetilknytning. 

Kilder: Adresseprojektet, FLAT, KommuneplanDK Se fælles legende bagerst i rapporten 





Figur 24, Sammenhæng mellem DAV og Adresseprojektet i Odense kommune 

Sammenhængen mellem DAV og Adresseprojektet i Odense kommune. Se stregforklaringer på Figur 22, side 58 Den betydelige større usikkerhed 

i forhold til FLAT-adresserne fremgår umiddelbart ved sammenligning med Figur 23, side59. 

Kilder: Adresseprojektet, DAV, KommuneplanDK Se fælles legende bagerst i rapporten 





Figur 25, Eksempel på FLAT-adresser, der ligger uden for kommuneplanrammer 

Eksempel på FLAT-adresser (stjerner), der ligger udenfor den kommuneplanramme, som de ifølge adresseprojektet (trekanter) tilhører. Bemærk 

at visse FLAT-adresser ligger uden for det matrikelnummer, som de er knyttet til! Dette hænger sammen med den automatiske forskydning af 

adresser i et 3 x 3 meter grid, der udregnes i FLAT, når flere adresser er knyttet til den samme hovedbygning. En løsning på dette problem kunne 

være udelukkende at gennemføre denne forskydning i det adressetema, som skal benyttes til visuelle formål, og udelade forskydningen, når 

adresserne bruges til analyseformål. Problemet er formentlig størst i boligområder med etagebyggeri. 

Kilder: Adresseprojektet, FLAT, DDM, KommuneplanDK Se fælles legende bagerst i rapporten 





Figur 26, Eksempel på at kommuneplanens baggrund i 4cm-kort giver forskelle i rammetilhørsforhold 

Kilder: Adresseprojektet, FLAT, DDM, KoummeplanDK Se fælles legende bagerst i rapporten 





Figur 27, Eksempel på forskelle i rammetilhørsforhold mellem adresseprojektet og FLAT 

Eksempel på at det på grænsen af en kommuneplanramme forekommer, at de samme adresser i adresseprojektet og i FLAT ligger henholdsvis uden 

for og inden for rammen. 






Figur 28, Oversigt over sammenhængen mellem de samme adresser fra adresseprojektet og FLAT 

Oversigt der viser sammenhængen mellem de matchede adresser fra hhv adresseprojektet og FLAT. Bemærk at der sker overskridelser til andre 

rammetyper! 






7.7 ZonekortDK 

Landsplanafdelingen har i samarbejde med amterne etableret et digitalt zonekort for hele Danmark, 

kaldet ZonekortDK. Kortet indeholder geografiske flader vedrørende eksisterende byzoner, sommerhusområder, 

sommerhusaftaleområder, landzonelokalplaner og afgrænsede landsbyer. 

En række amter har stillet deres digitale data til rådighed for kortet, mens Landsplanafdelingen har 

digitaliseret andre amters analoge kort. Landsplanafdelingens digitaliseringer er foretaget på baggrund 

af Kort- og Matrikelstyrelsens 4-cm-kort i målestokken 1:25.000. 

På nuværende tidspunkt foreligger en foreløbig landsdækkende version af ZonekortDK, der bygger 

på data indsamlet i perioden 1997 - 1999. Der er Landsplanafdelingens intention, at etablere en 

række årlige versioner af ZonekortDK for derigennem dels at råde over ajourførte data, dels at kunne 

følge historikken. 

Amterne og Landsplanafdelingen har aftalt, at amterne én gang årligt stiller deres digitale data til 

rådighed for en ajourføring af ZonekortDK. I de tilfælde, hvor Landsplanafdelingen har forestået 

digitaliseringen af data har de pågældende amter overtaget den løbende ajourføring 13 . Flere amter vil 

i forbindelse med opdateringen etablere deres digitale data på baggrund af grundkort i en mere detaljeret 

målestok - eksempelvis Det Digitale Matrikelkort. 

Kvaliteten af den eksisterende landsdækkende version af ZonekortDK varierer som nævnt fra amt til 

amt, hvilket primært hænger sammen med forskellen i målestokken i digitaliseringsgrundlaget. 

Digitaliseringsgrundlaget for ZonekortDK for de 6 udvalgte kommuner fremgår af nedenstående 

tabel. 

Tabel 10. Status for ZonekortDK 

Kommune Grundkort Senest opdateret Datakilde 

Odense Grundkort Fyn, 1:10.000 01.04.1997 Fyns Amt 

Aalborg 4 cm kort 01.01.1997 Nordjyllands Amt 

Esbjerg Top10DK (4cm kort) 08.09.1998 Ribe Amt 

Vejle 4 cm kort 01.02.1999 Vejle Amt 

Sakskøbing 4 cm kort 11.10.1999 Storstrøms Amt 

Nexø DDM 01.01.1999 Bornholms Amt 

13 Da planoplysningerne bag ZonekortDK "fødes" i kommunalt regi via kommune- og lokalplaner, 

er det naturligt, at kommunerne på sigt kommer til at spille en central rolle for det digitale zonekort. 

Det er Landsplanafdelingens opfattelse, at målet bør være, at de digitale plandata kun etableres og 

ajourføres ét sted i planhierarkiet, og at der sikres en løbende udveksling af opdaterede data blandt 

planmyndighederne. 





7.7.1 Konklusioner vedrørende ZonekortDK 

• ZonekortDK er det eneste eksisterende landsdækkende zonekort 

• Digitaliseringsgrundlaget for ZonekortDK bygger for flere amters vedkommende på de digitale 

4-cm kort i målestok 1:25.000. Dette er en relativ grov målestok i betragtning af, at overførsler 

fra landzone til byzone sker ved udarbejdelse af lokalplan med angivelse og tinglysning af, hvilke 

matrikler og dele heraf der omfattes. Omvendt er det samme grundkort som de fleste kommuner 

i dag har benyttet for deres kommuneplaner. ZonekortDK må således formodes mange steder 

at ”passe til” kommuneplanrammerne. 

• Kortet bygger på data fra 1997 og frem. Det er aftalt, at amterne løbende opdatere kortet og en 

gang årligt sender et opdateret amtskort til LPA. Usikkerheder kan dog forekomme som følge af 

forældede data. 

• De varierende grundkort ZonekortDK er skabt på gør, sammen med relativt ældre data for 

nogle amter (op til 3 år), at den nuværende version af kortværket for nogle amters vedkommende 

hovedsageligt er egnet til generelle analyser af arealanvendelsen på regionalt og nationalt 

niveau samt til visuelle formål. Analyser af enkelte kommuneplanrammer samt sammenstillinger 

med adressetemaer vil ikke være foreneligt med kortets generelle nøjagtighed. 

Vedr. landsanalyse 

• ZonekortDK er umiddelbart tilgængeligt. 

• ZonekortDK opdateres og kvalitetsforbedres hvert år. 





Figur 29, Eksempel på ZonekortDK, Esbjerg 

 

 

 

 

 

 

Kilde: ZonekortDK 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 



ZonekortDK 

Byzone 

 

 

 

 

 

 

Sommerhusområde 

 

 



7.8 KommuneplanDK 

Landsplanafdelingen samarbejder med en række kommuner om digitalisering af kommuneplanernes 

rammeområder. Projektet kaldes KommuneplanDK. Ved udgangen af 1999 omfattede projektet ca. 

190 kommuner. 

Projektet vil være landsdækkende i løbet af sommeren år 2000. 

En del af kommunerne råder i forvejen over digitale kommuneplaner, og har velvilligt stillet deres 

digitale data til rådighed. LPA har forestået digitaliseringen af resten. 

Som nævnt under metodebeskrivelsen (afsnit 6) benyttes de digitale kommuneplanrammer som 

“filter” til at udvælge indsætningspunkter/adresser placeret indenfor områder, der i kommuneplanlægningen 

er udlagt til en form for erhvervsformål. Dette filter består af områder, der i KommuneplanDK 

betegnes som erhvervsområde (ER), centerområde (BE), offentlige arealer (OA) og rammeplanlagt 

landsby (LBY). 

Det skal understreges, at der er tale om hovedanvendelseskategorier, hvilket betyder, at de betegner 

den dominerende anvendelse. I for eksempel kategorien ”erhvervsområder”(ER) kan kommuneplanen 

godt indeholde bestemmelser, der muliggør boligbyggeri i et mindre omfang osv. Tilsvarende 

kan erhverv undertiden i mindre omfang lokaliseres i for eksempel rammer udlagt til ”boligområder”. 

Endvidere skal huskes på, at kommuneplanen angiver en planlagt fremtidig arealanvendelse. Erhverv 

der blev etableret på et areal, som først senere blev kommuneplanlagt kan således i dag være 

beliggende i for eksempel et boligområde. 

Ved udpegning af erhverv udelukkende tilknyttet indsætningspunkter eller adresser beliggende inden 

for de 4 ovennævnte rammekategorier fanges således ikke de erhverv, der i dag er beliggende i 

andre rammetyper. 

Til brug for en samlet beskrivelse af erhvervenes lokalisering udpeges derfor ligeledes alle erhverv 

(ifølge BBR), som er beliggende på indsætningspunkter/adresser uden for de 4 udpegede erhvervsrelaterede 

kommuneplanrammer. 

Et mindre problem kan endvidere være, at selvom disse hovedkategorier burde være entydigt defineret 

er der tvivlsspørgsmål, idet enkelte rammer optræder med en dobbeltbetegnelse som f.eks. 

erhvervsområde/boligområde. I de tilfælde, hvor en dobbeltbetegnet ramme indeholder bare én er- 





hvervsrelateret betegnelse, er denne ramme blevet medregnet (i de 6 udvalgte kommuner drejer det 

sig om 1 ramme i Vejle og 3 rammer i Odense). 

7.8.1 Nøjagtigheden af KommuneplanDK 

Digitaliseringerne er sket på baggrund af enten 4-cm kort eller matrikelkort. Kun få kommuneplaner 

er dog i dag "født" på baggrund af det digitale matrikelkort. Der findes ingen gældende krav om, 

hvilken målestok, der skal ligge til grund for digitale kommuneplaner. 

Mange kommuner, som i dag arbejder med GIS i forbindelse med den fysiske planlægning, vælger 

dog at benytte matrikelkortet som grundlag, primært af hensyn til de lokalplaner som kommuneplanen 

danner rammen for. Lokalplanerne skal som nævnt tinglyses på matrikelnummeret. 

Omvendt er flere kommuner af den opfattelse, at kommuneplanen netop er og skal være en overordnet 

plan, hvor grænserne endelige og helt nøjagtige beliggenhed først fastlægges via lokalplanlægningen. 

I forbindelse med udpegning af adresser kan der opstå unøjagtigheder som følge af at adresserne 

(Adresseprojektet og FLAT) er etableret på et mere nøjagtigt grundlag (DDM) end KommuneplanDK. 

Herved kan adresser blive placeret i forkerte rammeområder. 

7.8.2 Udpegning af matrikelnumre inden for kommuneplanrammerne 

I forhold til den af de beskrevne metoder, der bygger på en udpegning af matrikelnumre, som er 

beliggende inden for rammerområderne, er der stillet spørgsmåltegn ved om de digitale kommuneplanrammer 

skal tilpasses DDM inden udvælgelsen finder sted (se metodebeskrivelsen (afsnit 6.1)). 

Derfor er der forsøgt to løsningsmodeller for udvælgelsen af matrikelnumre, som efterfølgende er 

testet op mod hinanden. Den første og hurtigste metode går ud på umiddelbart at vælge de matrikelnumre, 

hvis indsætningspunkt ligger inden for KommuneplanDK’s rammer. Den anden metode går 

på først at tilrette rammerne til matrikelkortet og for derefter at udvælge indsætningspunkter. Tilretningen 

kan finde sted ved hjælp af applikationen MatWiz 14 , som automatiserer processen væsentligt. 

Der er dog fortsat en del manuelt arbejde forbundet med tilretningen. 

Tilretningen er gennemført for kommunerne Sakskøbing og Nexø. 

For Sakskøbing viser det sig, at søgningen efter matrikelindsætningspunkter ved hjælp af de oprindelige 

og de tilrettede rammer resulterer i udvælgelse af henholdsvis 2707 og 2709 matrikelindsæt- 

14 Applikation udviklet af LPA 





ningspunkter. Forskellen dækker over 2 punkter, der tilhører de oprindelige rammer, men ikke de 

tilrettede samt omvendt 4 punkter, som ligger inden for de tilrettede men uden for de oprindelige 

rammer. Tilsvarende sammenligninger af adresser viser, at 3044 FLAT-adresser er beliggende inden 

for de oprindelige rammer, mens 3058 FLAT-adresser findes i de tilrettede rammer (17 adresser 

kommer med ved tilretningen, mens 3 falder ud). Tilsvarende små forskelle fås for Nexø. 

Tidsforbruget i forbindelse med tilretningen af Sakskøbing og Nexø løb op i ca. 2½ dag per kommune. 

Taget i betragtning at forskellen i udvælgelsen er beskeden, samt at de to kommuner er relativt små, 

virker tidsforbruget uhensigtmæssigt stort. Processen kan sikkert effektiviseres, hvis den skulle gennemføres 

for alle landets kommuner, men et samlet tidsforbrug for alle landets kommuner vil næppe 

blive på under et kvart årværk. Et tidsforbrug der virker helt ude af proportion med udbyttet. 

En landsdækkende analyse baseret på matrikelnumre anbefales derfor gennemført på baggrund af 

KommuneplanDK’s oprindelige kommuneplanrammer. 

7.8.3 Afgrænsning af de bebyggede dele af rammeområder 

I forbindelse med etableringen af KommuneplanDK registreres på baggrund af othofoto, hvilke arealer 

der er henholdsvis bebyggede og ubebyggede. Registreringen foretages efter følgende metode: 

De digitale kommuneplanrammer, som er opdelt i anvendelseskategorier, ses med de digitale ortofotos 

som baggrund. På dette grundlag vurderes det, ramme for ramme, om arealerne er fuldt udbyggede, 

helt ubebyggede eller kun delvist bebyggede. I vurderingen af rammerne, tages der generelt 

hensyn til kommuneplanens bestemmelser for den enkelte ramme, om bebyggelsesprocent, opholdsarealer, 

m.v. De bebyggede dele af rammerne samles i ”det bebyggede lag” efter følgende pricipper: 

Rammer regnes for fuldt udbyggede, hvis de ikke indeholder større tomme arealer som tilsynelandende 

kan bruges til bebyggelse. For sådanne 100% bebyggede områder optræder 

rammen som helhed i det bebyggede lag. 

Rammer som repræsenterer nye områder til boligformål, erhvervsformål m.v. er typisk 

jordbrugsområder. Sådanne rammer regnes for ubebyggede og rammen forekommer ikke i 

det bebyggede lag. Indeholder rammen spredte gårde eller “bagatelagtige” bygninger regnes 

rammen stadig for helt ubebygget. 

Rammer, som er delvist bebyggede, optages i det bebyggede lag, men reduceres med de 

tomme arealer, som vurderes at rumme potentielle byggemuligheder. 





Matrikelgrænserne kan bruges til at trække grænsen mellem de bebyggede og de ubebyggede 

dele af rammen. Men ellers benyttes i vid udstrækning de visuelle, “naturlige” skel i 

form af hegn, træer, have/mark, græs/asfalt, veje, osv. 

De bebyggede dele af rammerne er således samlet i det bebyggede lag. Forskellen mellem arealet af 

kommuneplanrammerne og arealet af det bebyggede lag repræsenterer altså de ubebyggede områder, 

som kan inddrages til yderligere bebyggelse. 

Det er planen, at etableringen af det bebyggede lag skal etableres for alle hovedanvendelseskategorier 

i kommuneplanerne. Af ressourcemæssige hensyn har Landsplanafdelingen dog prioriteret en 

registrering af erhvervsrammerne (ER), erhverv. Til brug for en landsdækkende undersøgelse af 

restrummeligheden findes derfor kun digitale oplysninger om bebyggede erhvervsområder. 

7.8.4 Konklusioner vedrørende KommuneplanDK 

• KommuneplanDK er det eneste eksisterende digitale kommuneplankort, der er sammenligneligt 

på tværs af kommunegrænser. 

• Digitaliseringsgrundlaget for KommuneplanDK bygger for de fleste kommuners vedkommende 

på det digitale 4-cm kort i målestok 1:25.000. En tilretning af kortet til det digitale matrikelkort 

vil kun give en beskeden forskel på udvalget af matrikelnumre inden for rammeområderne og vil 

være forbundet med et helt uhensigtsmæssigt stort ressourceforbrug. 

• Kortet bygger på data fra omkring årsskiftet 1998-1999. Usikkerheder kan forekomme som følge 

af kommuneplatillæg, der er vedtaget senere. 

Vedr. landsanalyse 

• KommuneplanDK er umiddelbart tilgængeligt 

• Det bebyggede lag findes kun for rammekategorien ”ER”, erhvervsområder 





Figur 30, Eksempel på kommuneplanDK 

Kilde: KommuneplanDK Se fælles legende bagerst i rapporten 





Figur 31, Eksempel på digitalisering af bebyggede erhvervsområder. 

Kilde: KommuneplanDK Se fælles legende bagerst i rapporten 



 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bebyggede erhvervsområder 

 



Figur 32, Eksempel på forskelle i nøjagtighed mellem KommuneplanDK og DDM 

Kilde: DDM, KommuneplanDK Se fælles legende bagerst i rapporten 





8 Analyser 

I dette afsnit gennemføres analyser af den eksisterende bygningsmasses lokalisering samt restrummeligheden 

i de 6 udvalgte kommuner. Der redegøres for ressourceforbrug i forbindelse med de 

gennemførte analyser til brug for en vurdering af en landsdækkende undersøgelses omfang. 

Endvidere følges der i analyserne op på gennemgangen i kapitel 7 af kvaliteten af grunddata. Blandt 

andet vurderes, hvorvidt kvaliteten af de forskellige adressetemaer og de digitale temakort kan ”bære” 

detaljerede analyser af de enkelte rammeområder. På baggrund af konklusionerne i kapitel 7 

koncentreres beregningerne om adressetemaerne FLAT og Adresseprojektet, mens beregninger baseret 

på matriklernes indsætningspunkter kun inddrages i relevante tilfælde. På baggrund af de store 

usikkerheder, der er i DAV-adressetemaet, foretages ingen beregninger ved hjælp af dette adressetema. 

Udover analyser af omfanget af den eksisterende bygningsmasse og restrummeligheden åbner BBR 

op for en række analyser af bygningernes alder, lokaliseringsmønstre opdelt på anvendelseskategorier 

mm. Sidst i kapitlet præsenteres eksempler herpå. Sådanne analyser er mere indgående gennemført 

i andre EBU-projekter 15 . 

Analyserne gennemføres med udgangspunkt i de fire udvalgte hovedkategorier af kommuneplanrammer 

”erhverv” (ER), ”offentlige arealer” (OA), ”blandet bolig og erhverv” (BE) og ”ramme 

planlagte landsbyer” (LBY). For at vurdere i hvor høj grad, der findes erhverv lokaliseret uden for 

disse rammer, gennemføres endvidere en analyse af hvor stor en del af BBR’s oplysninger om erhvervsbygningsmassen, 

der er beliggende inden for og uden for de nævnte rammeområder. Da dette 

er grundlæggende for konklusionerne af de andre nævnte analyser, gennemføres disse først. 

8.1.1 Lokalisering udenfor erhvervsrammer 

For også at kunne beskrive erhvervsmassen udenfor de udvalgte rammer har KMS lavet et totalt 

BBR-udtræk for de seks kommuner med oplysninger om bygninger på matrikelnumre med mindst 

en bygning med en erhvervsrelateret anvendelseskode, se fodnote 8, side 21. Da FLAT er vurderet 

til at være det bedste adressetema til at beskrive samtlige kommuner bruges FLAT som udgangspunkt 

for udvælgelse af data. 

For at beskrive lokaliseringen af erhvervsmassen uden for de udvalgte rammer (erhvervsområder, 

centerområder, offentlige arealer og rammeplanlagte landsbyer) på adresse og bygningsniveau, er 

det nødvendigt at koble bruttoudtrækket med FLAT-adresserne for hele kommunen for derefter at 

fratrække FLAT-adresserne indenfor erhvervsrammerne. Resultatet af denne øvelse fremgår af 

15 Se fx EBU02 udført af FSL 





Tabel 11. 

I Tabel 11 bør man være opmærksom på den procentdel af bygningerne, som ikke kunne geokodes, 

(dvs. de bygninger hvor FLAT og BBR ikke matcher). Fejlen er i størrelsesorden 1-3 procent for 

alle bygninger. Hvis man kun betragter fejlen i match på erhvervsbygninger, bliver tallene som angivet 

i parentes. Undtagelsen er Esbjerg, som tydeligvis må indeholde fejl (se nedenfor). 

Tabel 11, Resultat af kobling mellem BBR og FLAT samt beregning af erhvervsbygningernes lokalisering 

i forhold til erhvervsrammer. Bemærk Esbjerg. 

Kommune Antal bygninger 

i bruttoudtræk 

Antal bygninger 

i bruttoudtræk 

som kan geokodes 

med FLAT 



Procentdel 

som ikke 

kan geokodes 

Antal bygninger 

med 

erhvervskode, 

i alt 

Antal erhvervsenheder 

Inden for erhvervsrammerne 

Antal er- do. i prohvervsenhedercent 

(%) 

Uden for 

erhvervsrammerne 

Odense 11493 11321 1,5(1,9) 6609 4393 2216 34 

Aalborg 11904 11804 0,8(0,9) 7393 5011 2382 32 

Esbjerg 6860 6217 9,4(16) 3053 2378 675 22 

Vejle 3739 3665 2,0(1,9) 2423 1666 757 31 

Sakskøbing 982 962 2,0(2,1) 565 325 240 42 

Nexø 1495 1446 3,3(1,7) 823 510 313 38 

I alt 36473 35415 2,9 20866 14283 6582 32 

Kilde: BBR, FLAT 

Når man kigger nærmere på Esbjerg viser det sig, at fejlen på 643 bygninger hovedsageligt er koncentreret 

til bygninger, som er beliggende på ikke matrikulerede arealer (i alt 595 bygninger - 563 

erhvervsbygninger). I følge KMS skyldes fejlen, at havnen i Esbjerg ikke er matrikuleret, og at det 

derfor ikke via krydsreferencen og matrikelkortet har været muligt at stedfæste adressen i FLAT. Til 

illustration af problemets omfang er det ved en grov tilnærmelse vurderet, at alle disse ”umatrikulerede” 

adresser ligger inden for de udpegede “erhvervsrammer”, udfra den betragtning at Esbjerg 

Havn er udlagt til erhvervsområde. Hermed får vi inden for rammerne 563 flere erhvervsbygninger 

med et samlet erhvervsareal på 474.823 m 2 og procentdelen af erhvervsbygninger uden for reduceres 

herved fra 22% til 19% (Tabel 11) og andelen af arealet udenfor fra 8% til 6% (Tabel 12). 

Det står selvfølgelig også klart, at disse adresser har stor betydning for udregning af bebyggelsesprocenter 

og restrummelighed for havneområdet. Ifølge KMS kan problemet være generelt for havneområder. 

I en landsdækkende undersøgelse bør havneområderne derfor kontrolleres specielt, for 

eksempel ved sammenligninger mellem matrikelkort og Top10DK/ortofoto for herved at udpege de 

umatrikulerede områder. En anden mulighed er at sammenligne med adresser i et eventuelt adres- 



seprojekt. 

Hvis man vender tilbage til Tabel 11 må den umiddelbare konklusion være, at et overraskende stort 

antal erhvervsenheder befinder sig udenfor de såkaldte “erhvervsrammer”. Billedet er dog noget 

anderledes, hvis man i stedet for antal erhvervsbygninger betragter disse bygningers samlede etageareal 

til erhvervsformål. I Tabel 12 kan man se fordelingen af erhvervsetagemeter i forhold til erhvervsrammerne. 

Tabel 12 viser, at andelen af erhvervsetagemeter beliggende udenfor rammerne er 

væsentlig mindre end antallet af erhvervsbygninger umiddelbart udtrykker, og det er derfor muligt, 

at der er tale om mindre liberale erhverv. 

Tabel 12. Antallet af erhvervsetagemeter set i forhold til lokalisering inden for eller uden for erhvervsrammer. 

Bemærk Esbjerg. 

Kommune Summeren af erhvervsetagemeter, 

i alt (m 2 ) 



Summen af erhvervsetagemeter 

inden for erhvervsrammerne(m 

2 ) 

Summen ef erhvervsetagemeter 

uden for erhvervsrammer(m 

2 ) 

Procent (%) 

[uden for/i alt] 

Odense 5.119.502 4.588.798 530.704 10 

Aalborg 5.480.652 4.630.515 850.137 16 

Esbjerg 2.247.827 2.075.240 172.587 8 

Vejle 2.170.223 1.909.050 261.173 12 

Sakskøbing 207.690 138.066 69.624 34 

Nexø 225.007 163.846 61.161 27 

I alt 15.450.901 13.505.515 1.945.386 13 


Der er flere andre mulige forklaringer på, at der findes forholdsvis meget erhverv udenfor rammerne. 

For det første skal man være opmærksom på, at kommuneplanrammerne er defineret ved en 

hovedkategori, som ikke udelukker, at der i mindre omfang åbnes op for andre aktiviteter. For det 

andet skal man huske på, at planlægningen ikke fjerner eksisterende virksomheder, dvs. at det er 

muligt, at flere af virksomhederne er fra før den nuværende planlægning af områderne. 

Erhvervsmassen udenfor rammeområderne er vist i Figur 33-Figur 38, hvor man kan se den fysiske 

placering på erhvervsadresserne samt erhvervsarealets størrelse (bemærk forskellen i legenden for 

de respektive kommuner). I relation til ovenstående kan det diskuteres, i hvor høj grad det er et 

planlægningsmål at styre de mindre liberale erhverv, mens det utvivlsomt er en planlægningsopgave 

at styre lokaliseringen af mere arealkrævende og miljøbelastende virksomheder. Figur 33 til Figur 

38 giver mulighed for at fokusere på eventuelt større virksomheder, der er placeret udenfor kommuneplanernes 

“erhvervsrammer”. 



I Figur 39 og Figur 40 er der zoomet ind på to meget markante eksempler fra Aalborg kommune. 

Eksemplet i Figur 39 viser en virksomhed med et meget stort erhvervsetageareal (2 adresser med et 

etageareal på hhv. 99.094 og 63.478 m 2 ), som er placeret udenfor erhvevsrammerne. Det drejer sig 

formentlig om Aalborg kaserne, som er placeret i landzone. 

Figur 40, Eksempel (2) på erhvervsadresser uden for kommuneplanrammer, Aalborg viser et eksempel 

på en virksomhed, som i FLAT er placeret uden for kommuneplanrammerne (Aalborg Portland 

cementfabrik). Ved nærmere eftersyn viser det sig, at den mindre nøjagtige stedfæstelse i 

FLAT i relation til adresseprojektet er resulteret i, at adressen er blevet placeret udenfor rammeområdet. 

Adressen udgør et areal på 157.318 m 2 og har derfor ikke blot væsentlig betydning for udregningen 

af bebyggelsesprocenter og restrummelighed for rammeområdet, men også for beregninger 

for kommunen som helhed. Hvis adressen f.eks. ikke var regnet med i erhvervsarealet udenfor 

rammerne i Tabel 12 ville erhvervsetagearealets andel udenfor rammerne være reduceret fra 16% til 

13% for Aalborg kommune. 

At der netop i Aalborg kan fremvises så markante eksempler på større erhverv, der er fejlplaceret 

uden for rammeområderne hænger sammen med, at FLAT-adresserne i Aalborg ikke som i de andre 

5 kommuner er tilrettet efter Top10DK’s bygningstema. 

De to eksempler viser dog tydeligt, at man i overvejelserne omkring anvendelse af FLAT-adresser 

til en landsdækkende undersøgelse bør medregne ressourcer til at tjekke placeringen af større erhvervsarealer 

udenfor “erhvervsrammerne”. Omfanget af et sådant manuelt tjek afhænger selvfølgelig 

af, hvor man sætter grænsen for erhvervsarealer, som tjekkes (fx ved 5.000, 10.000 eller 

15.000 m 2 ). 

Tabel 13 viser en oversigt over antal FLAT-adresser, som er beliggende uden for de udpegede 

kommuneplanrammer, fordelt efter BBR’s oplysninger om størrelsen af bygningens erhvervsetageareal. 

Tabellen kan bruges til at estimere arbejdsomfanget ved at gå ind manuelt og tjekke rigtigheden 

af placeringen af FLAT-adresser over en hvis størrelse. 

Det fremgår, at selvom 1000 m 2 er et betragteligt erhvervsetageareal, der kan have betydning for 

udregningen bebyggelsesprocenter på enkelte rammeområder, så vil det i forbindelse med en landsdækkende 

undersøgelse være meget ressourcekrævende at tjekke alle adresser over 1000 m 2 . Gennemsnittet 

for de 6 kommuner er der således 80 adresser udenfor rammeområderne, der ifølge BBR 

har et erhvervsetageareal på over 1000 m2. Det bliver først mere ”realistisk” manuelt at tjekke 

adresser med erhvervsetageareal over 3500 m 2 og måske først over 5000 m 2 , hvor blot ca. 5 adresser 

per kommune skal tjekkes. 





Gennemsnitsfejlen for afvigelsen af FLAT-adresser med Adresseprojektet for de seks kommuner 

overstiger ikke 35 meter, og der er derfor i tabellen sidste kolonne lavet samme øvelse som ovenstående, 

blot er der kun udvalgt adresser beliggende indenfor en buffer-zone af 100 meter fra erhvervsrammerne. 

Resultatet af denne øvelse viser, at det ressourcemæssigt virker overkommeligt i en 

landsdækkende analyse at kontrolere placeringen af alle adresser med et erhvervsareal på over 

2500 m 2 . 

Tabel 13, Oversigt over antal FLAT adresser uden for de udpegede rammer fordelt efter BBR’s oplysninger 

om erhvervsetagearealets størrelse 

Kommune Erhvervsetageareal 

Odense 

Ålborg 

Esbjerg 

Vejle 

Sakskøbing 

Nexø 


> 1000 m 2 

> 2500 m 2 

> 3500 m 2 

> 5000 m 2 

> 1000 m 2 

> 2500 m 2 

> 3500 m 2 

> 5000 m 2 

> 1000 m 2 

> 2500 m 2 

> 3500 m 2 

> 5000 m 2 

> 1000 m 2 

> 2500 m 2 

> 3500 m 2 

> 5000 m 2 

> 1000 m 2 

> 1500 m 2 

> 2500 m 2 

> 1000 m 2 

> 1500 m 2 

> 2500 m 2 



Antal adresser i alt Antal adresser indenfor 

en buffer af 100 meter 

91 39 

24 9 

14 6 

5 4 

76 30 

28 9 

19 8 

13 4 

27 13 

6 2 

5 2 

1 0 

55 26 

15 6 

7 4 

5 3 

4 1 

1 0 

0 0 

13 1 

5 0 

4 0 



Figur 33, Erhvervsmassen udenfor rammeområderne i Odense 



Erhvervsetageareal 

Odense, m2 

5.000 to 10.000 

1.000 to 5.000 

0 to 1.000 

Kilder: BBR, KommuneplanDK Se fælles legende bagerst i rapporten 



Figur 34, Erhvervsmassen udenfor rammeområderne i Aalborg 




Aalborg, m2 

over 100.000 

10.000 to 100.000 

5.000 to 10.000 

1.000 to 5.000 

0 to 1.000 




Figur 35, Erhvervsmassen udenfor rammeområderne i Esbjerg 




Esbjerg, m2 

5.000 to 10.000 

1.000 to 5.000 

0 to 1.000 




Figur 36, Erhvervsmassen udenfor rammeområderne i Vejle 




Vejle, m2 

10.000 to 15.000 

5.000 to 10.000 

1.000 to 5.000 

0 to 1.000 




Figur 37, Erhvervsmassen udenfor rammeområderne i Sakskøbing 




Sakskøbing, m2 

1.000 to 5.000 

0 to 1.000 




Figur 38, Erhvervsmassen udenfor rammeområderne i Nexø 



Ervhervsetageareal 

Nexø, m2 

1.000 to 5.000 

0 to 1.000 




Figur 39, Eksempel (1) på erhvervsadresser uden for kommuneplanrammerne, Aalborg 

29f 16o 

27æ 14a 

30m 16r 

OA 




25a 

25a 

Udskrevet den 14-03-00 

25a 

12p 

2a 

12q 

4e 7f 

79a


Figur 40, Eksempel (2) på erhvervsadresser uden for kommuneplanrammer, Aalborg 

ER 

OA 




ER 

ER 


OA


8.2 Grundarealet af kommuneplanrammerne 

Grundarealet, som er planlagt til erhvervsformål, omfatter som tidligere nævnt arealer, der i kommuneplanen 

er fastlagt til rene erhvervsformål (ER), blandet bolig- og erhvervsformål, herunder 

centerområder (BE), offentlige arealer (OA) samt rammeplanlagte landsbyer (LBY). 

8.2.1 Beregning af vejarealer i rammeområderne 

I følge bygningsreglementet skal vejarealer ikke medregnes ved udregning af grundarealet (bebyggelsesprocenten). 

Derfor er det nødvendigt at fraregne eller ”udstanse” arealer til vejformål i de 

digitale rammeområder inden grundarealet kan beregnes16 . 

Der findes i dag ingen digitale landsdækkende registreringer af arealer, der anvendes til vejanlæg 17 . 

Ved hjælp af DDM og Top10DK kan dog udregnes et tilnærmet kort over arealer til vejanlæg. Tilvejebringelsen 

af et sådant kort kan skridt for skridt beskrives således: 

1) Alle objekter i DDM, som indeholder et ”vejlitra”, udvælges og udstanses af kommuneplanernes 

rammeområder. Områder med vejlitra er hovedsageligt vejarealer, men enkelte steder medtages 

arealer til andre formål, for eksempel transportformål, offentlige parkeringspladser eller 

lign. Ved sammenligning med Top10DK’s bygningstema ses, at kun ganske få eksisterende 

bygninger er beliggende på disse arealer med vejlitra. 

2) Ved sammenligning mellem de udvalgte kommuneplanrammer, det digitale matrikelkort og 

vejtemaerne i Top10DK ses, at mange mindre veje skærer igennem matrikulerede arealer. Det er 

således ikke muligt udelukkende ved hjælp af DDM, at udvælge alle vejarealer. (Ved hjælp af 

matrikelregisteret kan ganske vist udvælges enkelte matrikulerede arealer, som udelukkende 

bruges til mindre veje, men det er langt fra dem alle). 

3) Efter udstansning af areal fra DDM med vejlitra ses dog ved sammenligning med Top10DK’s 

vejtema at det typiske billede for kommunerne er: 

• At alle arealer til motorveje er fjernet 

• At alle arealer til hovedlandeveje er fjernet 

• At stort set alle arealer til veje >6 meter er fjernet. Der er kun ganske få eksempler, hvor 

dette ikke er fundet sted. 

• At mange arealer til veje mellem 3 og 6 meter ikke er fjernet 

• At kun få arealer til ”anden vej” (veje under 3meter) er fjernet 

16 I bygningsreglementet findes den undtagelse (afsnit 2.2.2, stk. 2 b), at visse arealer afgivet til vej medregnes, hvis der 

før 1. februar 1977 er givet tilladelse hertil. Det har ikke været muligt her at udpege disse, og de medregnes derfor ikke. 

Der skønnes at være tale om ganske få arealer. I det samlede regnestykket undervurderes restrummeligheden en smule. 

17 Forskningscenter for Skov- og Landskab gennemfører i starten af 2000 et projekt for Miljøstyrelsen vedrørende digi- 

tale vejarealer. 





Ved sammenligning mellem de udvalgte 6 kommuner ses flere forskelle i registreringen af matrikulerede 

arealer med vejlitra. For eksempel skiller matrikelkortet i Esbjerg sig ud med meget detaljerede 

vejlitra-polygoner. I Esbjerg dækkes de fleste veje således af vejlitrapolygonerne. 

4) Der dannes en buffer på 5 meter rundt om alle linier, der i Top10DK er betegnet som veje >6 

meter (svarende til at vejen er 1o meter bred), og vejene udstanses af rammeområdet. 

5) Der dannes en buffer på 3 meter rundt om alle linier, der i Top10DK er betegnet som veje mellem 

3 og 6 meter (svarende til at vejen er 6 meter bred), og vejene udstanses af rammeområdet 

6) Der dannes en buffer på 1,5 meter rundt om alle linier, der i Top10DK er betegnet som ”andre 

veje” (svarende til at vejen er 3 meter bred), og vejene udstanses af rammeområdet. 

7) Linier betegnet ”stier” i Top10DK udstanses ikke. Der er her væsentligst tale om privat anlagte 

stier, der hurtigt kan nedlægges i forbindelse med nybyggeri. 

8) Arealer til jernbaner skal heller ikke medregnes i bebyggelsesprocenten. Jernbaner skærer ligeledes 

typisk ind over matrikulerede arealer og skal derfor udstanses. Også her tages udgangspunkt 

i Top10DK. Sammenlignes med bygningslaget fra Top10DK ses, at det ikke er unormalt, 

at bygninger ligger ned til 10 – 15 meter fra jernbanesporerne (undertiden endda nærmere). Der 

lægges her en buffer på 15 meter fra jernbanesporerne, og arealerne udstanses. 

Se figurerne side 92. 

Størrelsen af de bufferzoner, der lægges omkring veje og jernbaner, kan selvfølgelig diskuteres. I 

den forbindelse er vigtigt at fremhæve, at det ikke er det hensigtsmæssige i, hvor tæt en bygning bør 

og kan placeres på en vej, der afgør bufferzonens bredde, men udelukkende reglementets bestemmelser 

om, at selve vejarealet ikke skal medregnes. 

I forhold til en eventuelt landsdækkende undersøgelse henledes opmærksomheden på, at alle vejarealer 

i Sønderjyllands amt er matrikulerede. Vejarealer til større veje kan derfor ikke udpeges ved 

hjælp af vejlitra. Ifølge KMS kan arealerne i stedet udpeges via oplysninger i matrikelregisteret. 

Af nedenstående tabel fremgår vejarealernes størrelse med (bufferzoner) inden for de udvalgte 

rammeområder(m2) i de 6 kommuner. 





Tabel 14. Arealet af vejarealer (ha) 

Kommune Vejlitra Vej6m Vej3-6m Anden vej Jernbane 

Odense 3.328.614 

Aalborg 4.679.097 

Esbjerg 2.310.303 474.250 383.646 291.829 258.032 

Vejle 1.415.380 237.037 219.937 249.319 142.078 

Sakskøbing 268.381 

Nexø 208.207 58.693 63.332 72.615 Ingen 

Kilder: Top10DK, KommuneplanDK 

8.2.2 Samlet grundareal 

Da mange af vejene overlapper med arealerne ”Vejlitra” er reduktionen af det samlede areal af de 

udvalgte rammer ikke blot en simpel fratrækning af ovenstående tal. Reduktionen af det samlede 

areal ved fratrækning af de forskellige vejarealer kan følges fra venstre mod højre i nedenstående 

tabel (m2): 

Tabel 15. Grundareal minus vejarealer 

Kommune Samlet 

rammeareal 



-Vejlitra -Vej6m -Vej3-6m -Anden vej -Jernbane rammeareal 

minus vej 

Reduktion 


Reduktion, 

% 

Odense 54.452.585 51.134.712 51.134.712 3.317.873 6,09 

Aalborg 57.218.537 52.483.550 52.483.550 4.734.987 8,28 

Esbjerg 29.311.812 26.974.726 26.934.277 26.841.547 26.663.987 26.448.555 26.448.555 2.863.257 9,77 

Vejle 21.668.698 20.251.796 20.250.601 20.191.846 20.019.545 19.918.369 19.918.369 1.750.329 8,08 

Sakskøbing 2.954.426 2.686.049 2.686.049 268377 9,08 

Nexø 2.584.178 2.376.067 2.349.326 2.336.372 2.295.728 0 2.295.728 288.450 11,1 

Kilder: Top10DK, KommuneplanDK 

Som det fremgår udgør det tilnærmede vejareal mellem 8 og 11% af de udvalgte kommuneplanrammer 

i de tre komuner, hvor Top10DK er til rådighed. 

I de kommuner, hvor der ikke findes Top10DK, kan de mindre veje og jernbaner ikke fratrækkes, 

hvilket betyder at aralerne overvurderes. I Vejle udgør disse 1,6%, i Odense 1,9% og i Nexø: 3,11% 

af det samlede grundareal. Derfor reduceres grundarealerne her i pilotprojektet i kommuner uden 

Top10DK med 2 % (efter at arealer med vejlitra er fratrukket) inden udregning af bebyggelsesprocent 

og restrummelighed. I en eventuelt landsdækkende undersøgelse kan udregnes et gennem-


snitstal på baggrund af alle kommuner som har Top10DK. 18 

Det må påpeges, at den beskrevne metode til udregning af vejarealer sandsynligvis overvurderer 

vejarealernes størrelse i den allerede bebyggede by (i forhold til bygningsreglementets bestemmelser 

om vejarealer), idet arealer som i Det Digitale Matrikelkort er benævnt med vejlitra ofte er meget 

store. Omvendt undervurderes vejarealerne i de ubebyggede arealer, som endnu ikke er fuldt byggemodnede. 

I forbindelse med en landsdækkende undersøgelse kunne overvejes om ovenstående metode kunne 

suppleres med en yderligere reduktion af vejarealerne uden for den bebyggede by. Alternativt kunne 

metoden af ressourcehensyn erstattes af en generel gennemsnitlig reduktion. På baggrund af ovenstående 

skulle en sådan generel reduktion ligge i intervallet 10-15%. 

Grundarealet minus vejarealer for de enkelte rammeområder i de 6 kommuner fremgår af tabellerne 

i bilag 1. 

18 I stedet for Top10DK kunne det overvejes at benytte DAV, Dansk Adresse- og Vejtema, hvilket er landsdækkende og 

ud over adresser også indeholder veje. Kortet er mere unøjagtigt end Top10DK. Rimeligheden i at benytte DAV’s 

vejtema til arealundersøgelser vurderes p.t. af FSL. Også MEM’s AIS-projekt gør brug af DAV-vejtemaet. 





Figur 41, Veje og jernbane fra Top10DK sammenlignet med DDM. 

De grå arealer er umatrikulerede arealer med vejlitra i DDM. Det fremgår, at jernbane arealer ikke er omfattet af arealer med vejlitra, samt at både 

jernbaner og mindre veje skærer igennem matriklerne. 

Figur 42, Veje og jernbane fra Top10DK sammenlignet med de udvalgte rammeområder fra KommuneplanDK 

Figur 43, Rammerne fra KommuneplanDK efter udstansning af veje og jernbaner 

Kilder (alle tre fig.): DDM, Top10DK, KommuneplanDK Se fælles legende bagerst i rapporten 





8.3 Etagearealet af den eksisterende bebyggelse 

En bebyggelses bruttoetageareal beregnes ifølge bygningsreglementet ved sammenlægning af bruttoarealerne 

af samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager. Udstrækningen af disse er 

defineret i reglementet, ligesom der er fastsat regler om begrænsninger og udvidelser. 

Blandt andet findes der bestemmelser om, at arealet af mindre glasoverdækninger, altaner, affaldsrum 

og sikringsrum ikke skal medregnes i etagearealet. Disse har dog kun relativ ringe udstrækning. 

En del af dem medregnes under alle omstændigheder ikke, så som sikringsrum der ofte er beliggende 

i lavtliggende kældre, der aldrig ikke medregnes. Hertil kommer, at de væsentligst findes i boligområder, 

hvilket gør dem mindre interessante i denne sammenhæng. Det er ikke muligt via BBR 

præcis, at skille disse smårum ud, men fejlen ved beregninger af etagearealet er jævnfør ovenstående 

meget begrænset – ikke mindst i erhvervsarealer. 

For garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure og lignende (anvendelseskoder over 900 i BBR) findes 

der i specielle regler (se også bygreglementet for småhuse). Disse omhandler dog overvejende 

kun boliger og har kun forsvindende betydning i erhvervsområder, hvorfor de ikke inkluderes i beregningerne. 

Til illustration af den usikkerhed der i denne sammenhæng er forbundet med at se bort 

fra disse garager, udhuse m.fl. kan nævnes, at etagearealet af bygninger med BBR-anvendelseskode 

>900 inden for de udvalgte rammer i Odense er 1649 m2, hvilket svarer til ca. 0,03% af det samlede 

etageareal. 

Antallet af etagemeter udregnes herefter som et tilnærmet etageareal ved (BBR-kode i parentes): 

Samlet bygning areal (CR216) + Samlet udnytteligt tagetageareal (CR221) + Samlet kælderetageareal 

(CR223) – lavtliggende kælderareal (CR224). 

Det samlede antal eksisterende etagemeter i de 6 udvalgte kommuner udregnet på baggrund af henholdsvis 

FLAT, Adresseprojektet og matrikelindsætningspunkterne fremgår af Tabel 16. 

Tabel 16, Antal etagemeter ifølge BBR (m2) 

BBR_m2_flat BBR_m2_adrpro BBR_m2_matind Diff_flat_adpro Diff_flat_matind 

m2 m2 m2 m2 % m2 % 

Odense 6028926 6123657 6071634 -94731 -1,6 -42708 -0,7 

Aalborg 6665072 6953583 6842329 -288511 -4,3 -177257 -2,7 

Esbjerg 3008483 3000702 7781 0,3 

Vejle 2218658 2233248 2277342 -1890 -0,1 -58684 -2,6 

Sakskøbing 333654 293279 40375 12,1 

Nexø 431064 436504 435097 -5440 -1,3 -4033 -0,9 

Kilde: BBR 





Det samlede eksisterende antal etage meter fordelt på rammeområdernes hovedanvendelseskategorier 

fremgår af Tabel 17. 

Tabel 17, Antal etagemeter ifølge BBR (m2) fordelt på hovedanvendelseskategorier 

BBR_m2_flat BBR_m2_adrpro BBR_m2_matind Diff_flat_adpro Diff_flat_matind 

m2 m2 m2 m2 % m2 % 

Odense 

ER 2703241 2740275 2818904 -37034 -1,4 -115663 -4,3 

OA 1396210 1411099 1434875 -14889 -1,1 -38665 -2,8 

BE 1446265 1469901 1467972 -23636 -1,6 -21707 -1,5 

LBY 483210 502382 349883 -19172 -4,0 133327 27,6 

I alt 6028926 6123657 6071634 -94731 -1,6 -42708 -0,7 

Aalborg 

ER 2351553 2455811 2453859 -104258 -4,4 -102306 -4,4 

OA 1470654 1508458 1552230 -37804 -2,6 -81576 -5,5 

BE 2590817 2646214 2584769 -55397 -2,1 6048 0,2 

LBY 252048 343100 251471 -91052 -36,1 577 0,2 

I alt 6665072 6953583 6842329 -288511 -4,3 -177257 -2,7 

Esbjerg 

ER 1150283 1152445 -2162 -0,2 

OA 616434 607255 9179 1,5 

BE 1214266 1218819 -4553 -0,4 

LBY 27500 22183 5317 19,3 

I alt 3008483 3000702 7781 0,3 

Vejle 

ER 1267240 1272890 1329550 -5650 -0,4 -62310 -4,9 

OA 466359 466359 486315 0 0,0 -19956 -4,3 

BE 417318 413558 424314 3760 0,9 -6996 -1,7 

LBY 67741 67741 37163 0 0,0 30578 45,1 

I alt 2218658 2233248 2277342 -1890 -0,1 -58684 -2,6 

Sakskøbing 

ER 100418 103699 -3281 -3,3 

OA 30701 30701 0 0,0 

BE 67452 67272 180 0,3 

LBY 135083 91607 43476 32,2 

I alt 333654 293279 40375 12,1 

Nexø 

ER 92492 92.213 92134 279 0,3 358 0,4 

OA 24330 21.646 20385 2684 11,0 3945 16,2 

BE 314242 322.645 322578 -8403 -2,7 -8336 -2,7 

LBY 0 0 0 0 0 

I alt 431064 436.504 435097 -5440 -1,3 -4033 -0,9 

Kilde: BBR 





I Tabel 17 er antallet af etagemeter udregnet ved hjælp af henholdsvis FLAT, Adresseprojektet og 

matrikelindsætningspunktet. Som det fremgår, er differencen mellem antallet af etagemeter i FLAT 

og henholdsvis Adresseprojektet og matrikelindsætningspunktet angivet. 

I de 4 kommuner, hvor der findes et Adresseprojekt-tema ses, at forskellen mellem de beregnede 

bruttoetagemeter udregnet på baggrund af henholdsvis FLAT og Adresseprojektet er begrænset 

(mellem –0,1 og –4,3%). Også fordelt på hovedkategorier er denne differens beskeden. Ikke mindst 

hvad angår de ”rene” erhvervsområder. 

Dog skiller Aalborg sig ud, hvilket hænger sammen med, at Aalborg er blandt de kommuner, hvor 

FLAT-adresserne ikke er tilrettet et bygningstema. I stedet har man placeret adresserne i matrikelfladernes 

geografiske midtpunkt (indsætningspunkterne, se afsnit 7.2). 

Dette forklarer flere forhold i tabellen. For det første er der i Ålborg stor overensstemmelse mellem 

beregningerne baseret på henholdsvis FLAT og indsætningspunkterne i flere kategorier, herunder de 

rammeplanlagte landsbyer (LBY). I de øvrige kommuner skiller netop beregningerne for landsbyerne 

sig ud, når beregninger foretages ved hjælp af matrikelindsætningspunkterne. Som beskrevet 

tidligere er der problemer med udpegning af matrikelnumre omkring landsbyerne og i udkanten af 

større byområder, fordi matrikelnumrene her typisk er store, og mange hele matrikelflader udelades, 

fordi indsætningspunkterne ligger uden for rammerne. I Aalborg giver både beregninger på baggrund 

af FLAT og indsætningspunkterne usikkerheder i landsbyerne. For det andet viser FLATberegningerne 

i Aalborg for erhvervsområderne (ER) større afvigelser fra adresseprojektet end i de 

øvrige kommuner. 

Alt i alt er der med undtagelse af Aalborg størst overensstemmelse mellem FLAT og Adresseprojektet. 

Dette bekræfter den tidligere konklusion om, at FLAT-adresserne er et bedre udgangspunkt 

for beregningerne end matriklernes indsætningspunkter om end forskellen er mere begrænset i 

kommuner, hvor adresserne ikke er stedbestemt ved hjælp af Top10DK’s bygningstema. 





8.4 Den eksisterende bebyggelses tæthed 

Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundstykket areal. 

Tabel 18 angiver den samlede bebyggelsesprocent på de udvalgte 4 typer af kommuneplanrammer 

(”erhverv”, ”blandet bolig og erhverv”, ”offentlige arealer” og ”ramme planlagte landsbyer”) i de 6 

kommuner. Bebyggelsesprocenten udregnet på baggrund af FLAT-adresserne er, som det fremgår, 

sammenlignet med tilsvarende beregninger med udgangspunkt i Adresseprojektets adresser. 

Bebyggelsesprocenten ses generelt at ligge på mellem 11 og 13%, i Nexø er den dog oppe på 19,3%. 

Det skal huskes, at alle planlagte arealer til erhvervsformål er medregnet, således at den højere gennemsnitlige 

bebyggelsesprocent i Nexø ikke (nødvendigvis) er udtryk for en tættere bebyggelse på 

den bebyggede del af byområderne. Der kan blot være tale om, at Nexø har udlagt et relativt mindre 

areal til fremtidig erhvervsudvikling. 

Tabel 18, Eksisterende bebyggelsesprocenter på udvalgte kommuneplanrammer 

Grundareal BBR_m2_flat Bebyg% BBR_m2_adrpro Bebyg% 

ha m2 % m2 % 

Odense 4998,0 6028926 12,1 6172535 12,4 

Aalborg 5165,8 6665072 12,9 6953583 13,5 

Esbjerg 2655,3 3008483 11,4 

Vejle 1999,8 2218658 11,1 2230548 11,6 

Sakskøbing 264,4 333654 12,7 

Nexø 226,7 431064 19,1 436504 19,3 

Kilde: BBR 

Beregningerne foretaget på baggrund af Adresseprojektet ses at give en smule højere resultater end 

FLAT-beregningerne. Forskellen ligger på omkring et halvt procentpoint. Forklaringen på de flere 

etagemeter der optræder i Adresseprojektberegningerne skal hovedsageligt findes i et større match 

med BBR se kapitel 7. 

Også den mere præcise stedfæstelse af Adresseprojektadresser i forhold til FLAT-adresserne kan 

være en forklaring på forskellene i Tabel 18. Forskellene i nøjagtigheden af stedfæstelsen har dog 

formentlig mest betydning for fordelingen af etagemeter mellem de enkelte rammeområder, fordi 

usikkerheden i FLAT-adressernes placering undertiden kan betyde, at en adresse er beliggende i et 

naboerhvervsamråde, men kun sjældent helt uden for rammeområderne. 





8.4.1 Den eksisterende bebyggelses tæthed fordelt på hovedanvendelseskategorier 

Fordelt efter rammernes hovedanvendelseskategorier (Tabel 19, side 98) ses, at bebyggelsesprocenten 

på arealer udlagt til blandet bolig og erhvervsområder typisk er meget højere end på de andre 

rammeområder. Dette hænger sammen med, at centerområderne dominerer denne kategori. 

Endvidere er bebygggelsesprocenten på arealer til offentlige formål generelt lav, fordi parker, boldbaner, 

kirkegårde mm indgår heri. 

Bebyggelsesprocenten for de rene erhvervsområder (ER) varierer mellem 9,6% og 13,4% i de 6 

kommuner. 

Sammenlignes FLAT-beregningerne i de 4 kommuner, der også har adresseprojekt, ses ganske små 

variationer. Typisk giver udregninger p.b.a. Adresseprojektet en smule højere antal etagemeter inden 

for alle hovedkategorier. Forskellen mellem de to beregninger overstiger ikke ½%-point. 





Tabel 19, Eksisterende bebyggelsesprocenter fordelt efter hovedanvendelseskategori 

Grundareal BBR_m2_flat Bebyg% BBR_m2_AdrPro Bebyg% 

ha m2 % m2 % 

Odense 

ER 2116,5 2703241 12,8 2740275 12,9 

OA 2282,6 1396210 6,1 1411099 6,2 

BE 177,2 1446265 81,6 1469901 83,0 

LBY 421,7 483210 11,5 502382 11,9 

I alt 4998,0 6028926 12,1 6172535 12,3 

Aalborg 

ER 1755,2 2351553 13,4 2.455.811 14,0 

OA 2479,9 1470654 5,9 1.508.458 6,1 

BE 580,7 2590817 44,6 2.646.214 45,6 

LBY 349,9 252048 7,2 343.100 9,8 

I alt 5165,8 6665072 12,9 6.953.583 13,5 

Esbjerg 

ER 1203,1 1150283 9,6 

OA 1218,8 616434 5,1 

BE 204,7 1214266 59,3 

LBY 28,7 27500 9,6 

I alt 2655,3 3008483 11,3 

Vejle 

ER 1277,9 1267240 9,9 1272890 10,0 

OA 611,4 466359 7,6 466359 7,6 

BE 57,3 417318 72,8 423558 72,8 

LBY 51,4 67741 13,2 67741 13,2 

I alt 1999,8 2218658 11,1 2230548 11,2 

Sakskøbing 

ER 94,6 100418 10,6 

OA 29,1 30701 10,6 

BE 13,7 67452 49,2 

LBY 127,1 135083 10,6 

I alt 264,4 333654 12,6 

Nexø 

ER 69,4 92492 13,3 92213 13,3 

OA 59,3 24330 4,1 21646 3,7 

BE 98,0 314242 32,1 322645 32,9 

LBY 0,0 0 

I alt 226,7 431064 19,0 436504 19,3 

Kilde: BBR 





8.4.2 Den eksisterende bebyggelsestæthed på de enkelte kommuneplanrammer 

Anderledes større forskelle i beregninger af det samlede etageareal får man, når udregningerne 

foretages fordelt på de enkelte rammeområder. 

Tabel 20. Afvigelse mellem FLAT- og Adresseprojekt-etageareal per rammeområde 

Gnst etageareal Gnst. Abs afvigelse Gnst. Abs afvigelse 

m2 m2 % 

Odense 14732 226 1,5 

Aalborg 10882 451 4,1 

Aalborg* 

Esbjerg 

10634 206 1,9 

Vejle 

Sakskøbing 

16919 90 0,5 

Nexø 12838 160 1,2 

* Aalborg minus ramme væsentligt forbehold, se afsnit 8.1.1. 

Kilde: BBR, Adresseprojekt, FLAT 

Tabel 20 viser den gennemsnitlige absolutte afvigelse i antallet af etagemeter per rammeområde 

mellem udregninger baseret på henholdsvis Adresseprojektet og FLAT. At afvigelsen er klart større 

i Aalborg hænger sammen med, at FLAT-adresserne i Aalborg ikke er tilrettet efter et bygningstema. 

Fratrækkes den enkeltstående store fejl i FLAT-data i Aalborg havn nærmer den gennemsnitlige 

afvigelse mellem Adresseprojektet og FLAT sig dog niveauet i de andre kommuner. I Vejle er der 

næsten ingen forskel på de to beregninger. 

Det er klart, at mange af udregningerne ofte viser samme antal etagemeter på de enkelte rammeområder, 

samt at gennemsnitstallene i tabellen kan ”domineres” af enkelte rammeområder med meget 

stor afvigelse. I Tabel 21 ses antallet af rammer med præcis samme antal etagemeter, hvad enten de 

er udregnet på baggrund Adresseprojektet eller FLAT. 

Tabel 21. Antal kommuneplanrammer med samme antal etagemeter udregnet pba hhv Ardresseprojekt 

og FLAT. 

Antal rammer Antal rammer med ens 

etagemeter 

Odense 419 279 66,6 

Aalborg 639 428 67,0 

Esbjerg 

Vejle 132 128 97,0 

Sakskøbing 

Nexø 34 14 41,2 

Kilde: BBR, FLAT, Adresseprojekt, KommuneplanDK 



% 



Problemet bliver større des mindre rammeområderne er. Et særligt problem er de tilfælde, hvor 

FLAT-adresserne er fejlplaceret i naboområderne, således at et areal ifølge FLAT-beregningerne 

kan fremstå som helt ubebygget, mens der i virkeligheden kan være bebyggelse. Sådanne fejl viser 

sig for eksempel nord for Odense midtby, hvor flere mindre erhvervsområder i et bebygget område, 

ifølge FLAT-beregningerne tilsyneladende er ubebygget? På Figur 44 og Figur 45 er bebyggelsesprocenten 

for de enkelte rammeområder i Odense udregnet på baggrund af henholdsvis Adresseprojektet 

(Figur 44) og FLAT (Figur 45) illustreret på kort. Forskellen ses tydeligt umiddelbart nord 

for bymidten. 

Bebyggelsesprocenten for de enkelte rammeområder fremgår af bilag 1. 

Figur 44 og Figur 45 viser endvidere en klar og forventet tendens til, at bebyggelsesprocenten falder 

jo længere væk fra bycentrene rammeområderne ligger. 

Ovenstående viser, at FLAT-adresser med forsigtighed kan bruges til at analysere byggeriet fordelt 

på de enkelte kommuneplanrammer, samt at en tilretning af FLAT i forhold til et bygningstema (fx 

Top10DK) er nødvendigt, hvis man ønsker sådanne detailanalyser. 





Figur 44, Bebyggelsesprocent i Odense fordelt på udvalgte kommuneplanrammer, udregnet på baggrund 

af Adresseprojektet. 

Kilder: BBR, Adresseprojektet, KommuneplanDK 



Bebyggelsesprocent af eks. byggeri (adrpro) 

Odense, % (antal rammer) 

over 100 (28) 

25 to 100 (89) 

15 to 25 (61) 

5 to 15 (86) 

0 to 5 (155) 



Figur 45, Bebyggelsesprocent i Odense fordelt på udvalgte kommuneplanrammer, udregnet på 

baggrund af FLAT. 

Kilder: BBR, FLAT, KommuneplanDK 



Bebyggelsesprocent af eks. byggeri (flat) 

Odense, % (antal rammer) 

over 100 (30) 

25 to 100 (84) 

15 to 25 (57) 

5 to 15 (80) 

0 to 5 (168) 



8.5 Erhvervsbyggeri på delvist bebyggede erhvervsarealer 

Som en del af projektet KommuneplanDK har Landsplanafdelingen foretaget en digitalisering af 

den eksisterende bebyggelse på alle erhvervsområder (ER). Som omtalt (se afsnit 7.8) er registreringen 

af de bebyggede erhvervsområder foretaget på baggrund af ortofoto (luftfoto) fra sommeren 

1995. Byggeri opført senere er således ikke medtaget. 

Ved at udvælge alle FLAT-adresser, der er beliggende på disse helt eller delvist bebyggede erhvervsområder, 

er der i Tabel 22 udregnet antallet af etagemeter beliggende i den bebyggede by. 

Tabel 22, Eksisterende byggeri på helt eller delvist bebyggede erhvervsarealer 

Kommune Antal etagemeter på alle erhvervsområder, 

m2 



Antal etagemeter på bebyggede 

erhvervsområder, m2 

Andel, 5 

Odense 2.703.241 2.608.153 96,5 

Aalborg 2.351.553 2.268.192 96,5 

Esbjerg 1.150.283 1.113.406 96,8 

Vejle 1.267.240 1.187.042 93,7 

Sakskøbing 100.418 100.135 99,7 

Nexø 92.492 91.250 98,6 

I alt 7.665.227 7.368.178 96,1 

Bem.: Byggeriets fordeling på de enkelte rammeområder fremgår af bilag 1 

Kilder: BBR, FLAT 

Som det fremgår er 96,1% af de i BBR-registerede etagemeter beliggende indenfor det areal Landsplanafdelingen 

har registeret som bebygget. Det skal huskes, at Landsplanafdelingens registreringer 

er foretaget på baggrund af ortofoto fra sommeren 1995, mens BBR-tallene er fra januar 1999. Endvidere 

vil der altid være en del spredt enkeltstående småbebyggelse, som ikke er blevet registreret 

som tilhørende det bebyggede område (se afsnit 7.8.3, side 70). 

Ved at dele BBR-oplysningerne efter oplysninger om bygningernes opførelses år før og efter 1996 

fås en indikator for hvorvidt byggeriet efter 1995 er sket inden for eller uden for ”den bebyggede 

by” (Tabel 23). 

Tabel 23 indikerer, at en væsentlig andel af byggeriet på erhvervsområderne sker som fortætning på 

allerede bebyggede områder. Samlet for de 6 kommuner har 54,8% af byggeriet på erhvervsarealerne 

efter 1995 således fundet sted som fortætning. Tabellen skal dog tages med forbehold i det 

FLAT-adresser inden for samme matrikelnummer som nævnt er samlet i en hovedbygning. Derfor 

kan det forekomme at nye erhvervsbygninger opført på bar mark i FLAT så at sige er ”trukket” ind i 

det i forvejen bebyggede lag. Se endvidere afsnit 8.10. 



Tabel 23, Byggeri på erhvervsarealer før og efter 1995 

Kommune Antal etagemeter på alle erhvervsområder 

opført til og med 1995, m2 

I alt Inden for bebygget 

by, 1995 



Antal etagemeter på alle erhvervsområder 

opført efter 1995, m2 

I alt Inden for bebygget 

by, 1995 

Andel Seneste BBR-registrering 

% År 

Odense 2.635.889 2.568.468 67.352 39.685 58,9 1999 

Aalborg 2.282.880 2.219.361 68.673 48.831 71.1 1999 

Esbjerg 1.086.217 1.077.058 64.066 36.348 56,7 1998 

Vejle 1.195.170 1.163.315 72.070 23.727 32,9 1999 

Sakskøbing 99.904 99.621 514 514 100,0 1998 

Nexø 92.070 90.828 422 422 100,0 1998 

I alt 7.392.130 7.218.651 273097 149527 54,8 

Kilde: FLAT 



8.6 Restrummelighed 

Restrummeligheden er et udtryk for de tilbageværende byggemuligheder, der findes inden for rammerne 

af de eksisterende planbestemmelser. Restrummeligheden beregnes i dette pilotprojekt ved at 

fratrække antallet af bruttoetagemeter i den eksisterende bygningsmasse fra de i kommuneplanen 

fastsatte maksimale byggemuligheder. 

8.6.1 Kommuneplanrammernes maksimale bebyggelsesprocenter 

I kommuneplanernes rammebestemmelser (evt. i fællesbestemmelserne) er der normalt angivet begrænsninger 

for byggeriets omfang. Landsplanafdelingen har i forbindelse med projektet KommuneplanDK 

(se afsnit 7.8, side 68) gennemgået 59 repræsentativt udvalgte kommuneplaner med henblik 

på at vurdere sådanne rammebestemmelser for byggemulighederne. 

8.6.2 Den planlagte bebyggelsestæthed på erhvervsområder (ER) 

De maksimale byggemuligheder i erhvervsområderne (ER) fastsættes oftest med bestemmelser, der 

svarer til en bebyggelsesprocent i intervallet 40-60, men der er mange eksempler på både lavere og 

højere bebyggelsesprocenter. 

De maksimale byggemuligheder i rammer, der er udlagt til ”rene” erhvervsområder, angives som en 

eller flere kombinationer af følgende begrænsninger: 

• Max. bebyggelsesprocent for rammen som helhed 

• Max. bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom 

• Max. antal kubikmeter pr. kvadratmeter grundareal 

• Max. procentdel af grunden der må bebygges 

• Max. bygningshøjde 

• Max. antal etager 

Alle disse meget forskellige angivelser af erhvervsområdernes maksimale udnyttelse omregnes i 

dette pilotprojekt til en maksimal bebyggelsesprocent ud fra følgende prioriterede regler: 

• er der i kommuneplanen angivet en maksimal bebyggelsesprocent for rammen som helhed, er 

denne procent brugt uændret 

• er der angivet en maksimal bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom, bruges denne procent 

uændret 

• er begrænsningen angivet som et maksimalt antal m 3 pr m 2 grundareal, er der foretaget en omregning 

til bebyggelsesprocent, på følgende måde: 

• antallet af m 3 multipliceret med 100 og divideret med etagehøjden 

• med mindre at begrænsningerne for max procentdel af grunden der må bebygges, kombine- 





ret med max bygningshøjde og/eller max antal etager, gør det nødvendigt at reducere den 

omregnede bebyggelsesprocent. 

• etagehøjden er sat til gennemsnitlig 7m for områder til industri og havneerhverv (som antages 

at bestå ligeligt af produktions- og lagerhaller med en etagehøjde på 10m og anden erhvervsbyggeri 

med etagehøjde på 4m) og 4m for andre erhvervsområder. 

• I tilfælde hvor der for et rammeområde er angivet, at rammen er fuldt udbygget (og der ikke er 

angivet nogen maksimal udnyttelsesgrad) benyttes en bebyggelsesprocent, som er typisk for den 

pågældende rammetype i den pågældende kommune. 

• Er der i en erhvervsramme mulighed for at tilknytte boliger til den enkelte virksomhed, kan der 

være angivet en anden bebyggelsesprocent for bolig end for erhverv. I sådanne tilfælde er bebyggelsesprocenten 

for erhverv benyttet, da den skønnes at være dominerende. 

• Er en erhvervsramme opdelt i delområder (herunder større ubebyggelige grønninger), som har 

forskellige bebyggelsesprocenter, er der i det enkelte tilfælde foretaget et skøn eller en beregning 

af hvilken bebyggelsesprocent, som er repræsentativ for rammen. 

Er der i kommuneplanen ingen oplysninger om udnyttelsesgrad, er den maksimale bebyggelsesprocent 

sat til en gennemsnits bebyggelsesprocent på 50 (jf. afsnit 8.6.3). 

Gennemgangen af de enkelte rammeområder i de 6 kommuner og udregningen af bebyggelsesprocenterne 

efter ovennævnte metode er forbundet med et betydeligt ressourceforbrug. Erfaringen i 

dette pilotprojekt viser, at en tilsvarende gennemgang af alle landets kommuner vil kræve en arbejdsindsats, 

der svarer til ca. 1/3 årsværk. Her er forudsat, at alle kommuneplaner er umiddelbart 

tilgængelige. Arbejdstid forbundet med fremskaffelse af kommuneplaner er ikke medregnet. 

8.6.3 Beregning af en gennemsnitlig bebyggelsesprocent for erhvervsområder 

Kun for et mindre antal af kommuneplanernes rammer angives den maksimalt tilladte udnyttelse 

som nævnt ved hjælp af eksplicitte angivelser af en bebyggelsesprocent. Ovenstående omregninger 

kræver derfor forholdsmæssigt store ressourcer at gennemføre. I det følgende undersøges et repræsentativt 

antal kommuneplaner for at vurdere, om der vil være rimelighed i at operere med en landsdækkende 

gennemsnitlig bebyggelsesprocent for erhvervsområder og i givet fald størrelsen af en 

sådan. 

Beregningen af en gennemsnitlig bebyggelsesprocent er foretaget på følgende måde: 

Hver ramme er tildelt en omregnet maksimal bebyggelsesprocent efter ovenstående princip (afsnit 





8.6.2) dog er der i alle omregninger af bestemmelser målt i ’m3 pr m2’ til en bebyggelsesprocent 

benyttet en etagehøjde på 4 meter. 

De beregnede bebyggelsesprocenter for de enkelte rammeområder er herefter vægtet i forhold til 

rammens areal. Herved er opnået et areal-vægtet gennemsnitstal for hver erhvervsramme i den pågældende 

kommune. 

Beregningen er som nævnt gennemført for 59 kommuner, som anses for at udgøre et repræsentativt, 

størrelsesmæssigt og geografisk, udsnit af landets kommuner. 

Resultatet fremgår af søjlediagrammet Figur 46 





Figur 46, Erhvervsområdernes gennemsnitlige bebyggelsesprocent 

Arealvægtet gennemsnitlig bebyggelsesprocen 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Bem.; Af plads hensyn er kun hvert andet kommunenavn udskrevet. De første navne fra højre mod venstre er: Odense, Ålborg, Esbjerg, Vejle ….. 

KildeR, Kommuneplaner, KommuneplanDK 



Erhvervsområdernes gennemsnitlige bebggelsesprocent i kommunerne 

Højer 

Holmsland 

Skævinge 

Broager 

Augustenborg 

Ørbæk 

Them 

Rudkøbing 

Suså 

Brædstrup 

Nexø 

Lykken-Vrå 

Sakskøbing 

Gedved 

Galten 

Hinnerup 

Søndersø 

Hadsten 

Dragsholm 

Egtved 

Grindsted 

Struer 

Solrød 

Skanderborg 

Hørsholm 

Frederikshavn 

Køge 

Silkeborg 

Esbjerg 

Odense 

59 kommuner ordnet efter stigende befolkning 


Kommmune-B%


Som det fremgår af Figur 46 ligger gennemsnittet af de 59 kommuner på 53%. 

I dette gennemsnit indgår små og store kommuner med samme vægt, hvilket er rimeligt da gennemsnittet 

skal være repræsentativt for alle kommuner. 

Et areal-vægtet gennemsnit af alle rammerne i de 59 kommuner bliver 62%. Denne procent er en del 

højere, da de store kommuner med store erhvervsarealer og forholdsvis høje bebyggelsesprocenter 

vejer tungt i regnskabet. 

Ved et blik på søljediagrammet, Figur 46, ses en tendens til at store kommuner (over ca. 40.000 

indbyggerere) har en større gennensnitlig bebyggelsesprocent på erhvervsområder. Det kunne overvejes 

at operere med én bebyggelsesprocent for små og mellemstore kommuner, og en anden for 

store kommuner. 

På grundlag af undersøgelsen af de 59 kommuner, virker det umiddelbart rimeligt at benytte en gennemsnitlig 

bebyggelsesprocent på 50 for erhvervsområder. Dette understøttes af, at 50 er den mest 

anvendte bebyggelsesprocent (33% af kommunerne), samt at 75% af alle rammernes (omregnede) 

bebyggelsesprocenter i de 59 kommuner ligger i intervallet mellem 40% og 60%. 

I det følgende gennemføres beregninger af restrummeligheden dels ved hjælp af kommuneplanernes 

bestemmelser (omregnet til bebyggelsesprocenter) for de enkelte erhvervsrammer (ER), dels på 

baggrund af den gennemsnitlige bebyggelsesprocent på 50 for erhvervsområder. Rimeligheden i at 

operere med en gennemsnitlig bebyggelsesprocent vil herefter blive bedømt. 





8.6.4 Restrummeligheden på erhvervsområder 

Nedenstående Tabel 24 viser restrummeligheden på ”rene” erhvervsområder (ER) udregnet på baggrund 

af en gennemgang af kommuneplanernes rammebestemmelser. Det fremgår, at der for alle de 

6 kommuner er tale om meget store restrummeligheder. Restrummeligheden på erhvervsarealerne 

udgør mellem 71 og 89%. 

Som en gennemsnitsbetragtning kan siges, at kun mellem ¼ og 1/5 af byggemulighederne på erhvervsarealerne 

i dag er udnyttet. Omvendt kan det udtrykkes ved, at erhvervsarealerne indeholder 

muligheder for at bygge 3 til 4 gange så meget, som der indtil dato er bygget. 

Ved udregning af restrummeligheden er der set bort fra arealer, hvor beregningerne viser negativ 

restrummelighed. Dette kan opstå, fordi der som nævnt ikke er opgivet en maksimal bebyggelsesprocent 

i kommuneplanerne for alle arealer, og der derfor regnes med en gennemsnitlig maksimal 

bebyggelsesprocent. Den eksisterende bebyggelse kan dog her udgøre en højere procent end den 

gennemsnitlige. Disse arealer forudsættes fuldt udbygget og har således ingen restrummelighed. 

Restrummeligheden på de enkelte rammeområder fremgår af tabellerne i bilag 1. 

Tabel 24, Restrummeligheden på erhvervsarealer udregnet vha detaljerede rammebestemmelser 

Kommune Antal erhvervsområder 

Grundareal på 

erhvervsområder, 

m2 



Samlet rummelighed, 

m2 

Eks. Bebyggelse, 

m2 

Restrummelighed, 

m2 

Restrummelighed. 

% 

Odense 123 21.165.339 14.344.649 2.703.241 11.731.345 81,2 

Aalborg 125 17.552.428 7.954.416 2.351.553 5.657.136 71.1 

Esbjerg 61 12.030.888 9.994.585 1.150.283 8.844.302 88,5 

Vejle 37 12.778.749 5.702.078 1.267.240 4.439.641 77.9 

Sakskøbing 7 946.358 581.227 100.418 480.809 82,7 

Nexø 12 693.743 401.571 92.492 309.079 77,0 

Kilder: Kommuneplaner, FLAT 

Tabel 25, Restrummeligheden på erhvervsarealer udregnet vha gennemsnitlig bebyggelsesprocent, 50 




m2 


m2 


m2 


m2 


% 

Odense 123 21.165.339 10.589.669 2.703.241 8.065.286 76,2 

Aalborg 125 17.552.428 8.776.214 2.351.553 6.452.880 73,5 

Esbjerg 61 12.030.888 6.015.334 1.150.283 4.865.051 80,9 

Vejle 37 12.778.749 6.389.374 1.267.240 5.128.719 80,3 

Sakskøbing 7 946.358 473.179 100.418 372.761 78,8 

Nexø 12 693.743 396.871 92.492 254.379 64,1 

Kilde: FLAT 



Tabel 25 viser de tilsvarende beregninger baseret på en fælles gennemsnitlig bebyggelsesprocent på 

50%. Som det umiddelbart fremgår af Tabel 24 sammenlignet med Tabel 25 er der betydelige usikkerheder 

forbundet med at basere beregningerne på en gennemsnitlig bebyggelsesprocent. Eksempelvis 

falder restrummeligheden i Odense med over 30%! I Aalborg og Vejle stiger den derimod ca. 

14%. 

Dette afspejler selvsagt, at der generelt fastsattes større bebyggelsesprocenter i Odense end i Aalborg 

og Vejle. Sådanne ”niveauforskelle” i kommunernes fastsættelse af rammebestemmelser findes 

landet over. Blandt de 6 udvalget kommuner synes der ikke at kunne spores sammenhæng mellem 

niveau for de fastsatte maksimale rammebestemmelser og kommunestørrelse. 

I Tabel 26 vises, hvilken bebyggelsesprocent, der giver de mest nøjagtige samlede resultat for 

kommunerne som helhed set i forhold de mere nøjagtige beregninger baseret på kommuneplanernes 

bestemmelse for de enkelte rammer. Det ses, at en sådan ”optimal” gennemsnitlig bebyggelsesprocent 

varierer mellem 45% og 83%. Beregninger foretaget på baggrund af den samme gennemsnitlige 

bebyggelsesprocent gældende for hele landet synes derfor ikke at have nogen mening. 

Tabel 26, Optimal bebyggelsesprocent for alle rammer 

Bebyggelsesprocent 

% 

Odense 68 

Aalborg 45 

Esbjerg 83 

Vejle 45 

Sakskøbing 61 

Nexø 58 

At det heller ikke har megen mening at regne med en gennemsnitlig bebyggelsesprocent for den 

enkelte kommune fremgår af Tabel 27, der viser den gennemsnitlige absolutte afvigelse for de enkelte 

erhvervsrammer. Tabellen viser, hvilken bebyggelsesprocent (kolonne 2) der giver den mindste 

gennemsnitlige afvigelse (regnet i absolutte tal) sammenlignet med beregninger foretaget på 

baggrund af kommuneplanernes ”præcise” rammebestemmelser. Kolonne 3 viser således rammernes 

laveste gennemsnitlige afvigelse fra de ”præcise” udregninger. Denne afvigelse er i kolonne 4 

vist i procent af rammernes gennemsnitlige restrummelighed. 





Tabel 27, gennemsnitlig absolut afvigelse mellem de to beregningsmetoder 

Gnst restrummelighed Bebyggelsesprocent 

med lavest gnst. abs. 

afvigelse per ramme 

Gnst. abs afvigelse Gnst. abs afvigelse 

m2 % m2 % 

Odense 94.600 75 18.800 20 

Aalborg 44.800 43 12.600 28 

Esbjerg 14.5000 90 28.200 20 

Vejle 119.860 40 28.700 24 

Sakskøbing 68.700 60 11.400 17 

Nexø 25.800 50 6.800 27 


Det ses, at beregninger af restrummeligheder ved brug af en ”optimal” gennemsnitlig bebyggelsesprocent 

for hver enkelt kommune er forbundet med en usikkerhed på mellem 17% og 28%, hvilket 

er uacceptabelt. Usikkerheden kan endda være betydeligt større for det enkelte rammeområde. Regnestykket 

dækker således over, at restrummeligheden på nogle rammeområder overvurderes kraftigt, 

mens de undervurderes på andre. Regnet som kommunalt gennemsnit ophæver disse plusminus 

variationer ofte hinanden. 

Alt i alt kan konkluderes, at beregninger af restrummeligheder er følsomme over for usikkerheder i 

bebyggelsesprocenten. Beregningerne foretaget på baggrund af den gennemsnitlige bebyggelsesprocent 

viser uacceptable store og varierende uoverensstemmelser sammenlignet med de mere præcise 

beregninger på baggrund af de i kommuneplanerne fastsatte (beregnede) bebyggelsesprocenter. 

Dette gælder såvel en fælles gennemsnitlig bebyggelsesprocent for hele landet som en fastsat 

for hver kommune. 

Med henblik på en landsdækkende undersøgelse kan det som alternativ til det store ressourceforbrug, 

der er forbundet med en detaljeret gennemgang af alle kommuneplanernes rammebestemelser 

(se afsnit 8.6.2) overvejes, at lade kommunerne via en spørgeakemaundersøgelse oplyse bebyggelsesprocenten 

for hvert rammeområde. 

I afsnit 8.7.1 til 8.7.6 beskrives restrummeligheden i de enkelte kommuner beregnet på baggrund af 

kommuneplanernes angivelser af byggemulighederne ramme for ramme. 

8.6.5 Den planlagte bebyggelsestæthed på ”offentlige arealer” (OA) 

Offentlige arealer ”OA” dækker i kommuneplanerne over mange forskelligartede rammer, fra rådhus, 

over skoler og børneinstitutioner, til parker, kolonihaver og idrætsanlæg. Bebyggelsesprocenten 





ligger i disse områder typisk i intervallet 0-40 procent. En gennemsnitlig maksimal bebyggelsesprocent 

for de offentlige arealer giver ingen mening, da man oftest ikke kender den indbyrdes arealfordeling 

mellem forskellige offentlige institutioner, anlæg mv. 

8.6.6 Den planlagte bebyggelsestæthed på ”blandede bolig og erhvervsområder” (BE) 

Hovedkategorien blandede bolig og erhvervsområder ”BE” dækker ligeledes over mange forskelligartede 

rammer fra centerområder til mere perifert beliggende blandede bolig- og erhvervsområder. 

Den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent for centerområder varierer typisk således, at centerområder 

i større kommuner har betydelig større bebyggelsesprocenter end i mindre kommuner. 

Undertiden er der fastsat én procentsats for boliger og en anden for erhverv, men ofte er ingen procenter 

angivet eller andre bestemmelser, som (i stil med omtalen under erhvervsområder) kan omregnes 

til bebyggelsesprocenter. Man er derfor ofte i den situation, at det er nødvendigt at regne med 

gennemsnitlige bebyggelsesprocenter for såvel boliger som erhverv. Usikkerhederne forbundet hermed 

fremgik tydeligt i afsnit 8.6.3. Oven i disse kommer ofte variationer i den maksimalt tilladte 

bebyggelsesprocent afhængig af om der er tale om fritliggende parcelhuse (typisk 25%), rækkehuse 

(30-40%), eller etagehuse (>50%). Tilsvarende varierer typen af erhverv. 

Hertil kommer, at der i kommuneplanerne kun sjældent angives hvor stor en andel af områderne, 

der må benyttes til henholdsvis bolig og erhverv. 

Beregninger af restrummeligheder på de blandede bolig- og erhvervsområder alene på baggrund af 

kommuneplanernes bestemmelser er således forbundet med store usikkerheder i forbindelse med 

såvel: 

• Fastsættelse af maksimale bebyggelsesprocenter for både boliger og erhverv (ofte må regnes 

med gennemsnits procenter) 

• Fordelingen mellem boliger og erhverv 

• Områdernes uensartede karakter (forskellige typer af center områder, perifert beliggende områder 

mm.) 

Lagt sammen giver disse usikkerheder ingen vished for om resultaterne rammer i nærheden af den 

reelle restrummelighed på de blandede bolig- og erhvervsområder. De vil end ikke med sikkerhed 

give et reelt indtryk af niveauet for restrummeligheden. Dette gælder for kommunen som helhed og 

især på de enkelte rammeområder. Metoden kan så at sige ikke bære en sådan analyse, og en sådan 

må derfor frarådes. 

Skal sådanne beregninger gennemføres for de blandede bolig- og erhvervsområder er det nødvendigt, 

at kommunerne specifikt præciserer rammebestemmelserne i kommuneplanerne. 





8.6.7 Den planlagte bebyggelsestæthed i rammeplanlagte landsbyer (LBY) 

De rammeafgrænsede landsbyer LBY indeholder en blanding af alle kommuneplanens kategorier 

herunder landsbrugsmæssige formål. Landsbyerne har oftest en ret spredt bebyggelse. Maksimale 

bebyggelsesprocenter for den enkelte ejendom i landsbyen ligger typisk på 25 for bolig og 40 for 

erhverv. 

Af samme årsager som ovenfor nævnt vedrørende de blandede bolig- og erhvervsområder (BE) er 

en præcisering fra de enkelte kommuner af rammestemmelserne nødvendig for at kunne udregne 

restrummeligheder for de i kommuneplanerne rammeplanlagte landsbyer (LBY). 

8.7 Restrummeligheden på erhvervsområder (ER) i de 6 kommuner 

I dette afsnit er restrummeligheden på de enkelte erhvervsområder udregnet kommunevis. I overensstemmelse 

med ovenstående er beregningerne foretaget på baggrund af adresserne i FLAT-temaet. 

Endvidere er de i kommuneplanerne fastsatte maksimale bebyggelsesmuligheder (eventuelt omregnet 

til bebyggelsesprocenter) for de enkelte rammeområder benyttet. Disse fremgår af tabellerne i 

bilag 1. 

Som vist i Tabel 24, side 110, er restrummeligheden på erhvervsområderne i de 6 kommuner på 

omkring 70% til 80% af den samlede rummelighed. For at give en fornemmelse af størrelsesordenen 

af denne restrummelighed er der i det følgende sammenlignet med Danmarks Statistiks opgørelser 

af de senere års byggeaktivitet i de 6 kommuner. Som referencemål er valgt udviklingen i den samlede 

bygningsbestand i perioden 1991 til 1997 – altså en 6 årig periode. 

Opgørelser af bygningsbestanden har den fordel frem for for eksempel tal for nybyggeri, at erstatningsbyggeriet 

er indregnet. Sagt på en anden måde er den del af bygningsbestanden, der er nedrevet 

inden for perioden, trukket fra. Dette er nødvendigt, når formålet som her er at give en fornemmelse 

af, hvor stor restrummeligheden er – eller hvor mange år frem i tiden restrummeligheden dækker, 

hvis udviklingen i bygningsbestanden følger niveauet fra den nævnte seksårige periode. Da der her 

udelukkende regnes med ”rene” erhvervsarealer sammenlignes med DS’ opgørelser af bygningsbestanden 

inden for ”byerhverv”, d.v.s. produktion, handel og transport, hvilket er tilnærmet BBRregisteringer 

af produktion (kode 2) minus landbrug, skovbrug, gartneri mm. (kode 210) plus transport, 

handel mm. (kode 3). 





Tabel 28. Restrummelighedens omfang 

Kommune Vækst i bygsningsbestanden (byerhverv) per år, 

1000 m2 



Restrummelighed (Esbjerg minus havnen) 

1000 m2 

Restrummelighed 

Antal år 

Odense 26,2 11.731 448 

Aalborg 16,5 5.657 343 

Esbjerg 8,2 4.791 584 

Vejle 34,7 4.440 128 

Sakskøbing 2,2 481 219 

Nexø 0,7 309 441 

I alt 88,5 27409 310 

Bem: Perioden 1991-97 

Kilde: DS, FLAT 

Sammenligningerne i nedenstående Tabel 28 er som nævnt medtaget for at give en fornemmelse af 

restrummelighedens omfang. Tabellen skal tages med forbehold. Som omtalt i indledningen er der 

tale om beregning af en ”teoretisk rummelighed”. For eksempel forudsættes, at rammernes maksimale 

bebyggelsesmuligheder udnyttes 100%, hvilket næppe altid er realistisk. Tilgengæld er det 

forudsat, at alt fremtidigt erhvervsbyggeri finder sted på de kommuneplanrammer, der er udlagt til 

erhverv (ER), hvilket selv sagt ikke er realistisk. Det skal på denne baggrund fremhæves, at tabellen 

snarere undervurderer end overvurderer restrummelighedens omfang. 

Tabel 28 viser, at restrummeligheden i de 6 kommuner tilsammen rækker til 310 år! Endvidere er 

det værd at bemærke, at restrummeligheden i Vejle synes at række noget kortere end de øvrige 

kommuner (”kun” 128 år), hvilket har sammenhæng med en stor byggeaktivitet i kommunen i den 

seksårige periode fra 1991 til 1997. 



8.7.1 Restrummeligheden på erhvervsområder i Odense 




m2 




m2 


m2 


m2 


% 

Odense 123 21.165.339 14.344.649 2.703.241 11.731.345 81,2 

heraf i bebygget 

by 

101 9.965.205 6.896.701 2.608.153 4.381.199 63,5 

Andel 47,1 48,1 96,5 37,3 


BBR-baserede beregninger af restrummeligheden på arealer udlagt til erhvervsområder i Odense 

viser: 

- at kommunens 123 kommuneplanlagte erhvervsområder i dag er bebygget med 2.703.241 etagemeter, 

heraf er 2.546.275 etagemeter i BBR anført som samlet etageareal til erhvervsformål 

- at restrummeligheden udgør 11.731.345 etagemeter, hvilket svarer til at kun ca. 1/5 af byggemulighederne 

er udnyttet (18,8%) (rammeområder (4 stk.), hvor bebyggelsesprocenten i dag er 

over det fastsatte gennemsnit, er holdt uden for denne beregning) 

- at bebyggelsesprocenten på 58 af kommunens rammeplanlagte erhvervsområder er under 10% 

og at restrummeligheden på disse områder er 7.605.057 etagemeter, svarende til næsten 1/3 af 

(64,8%) af den samlede restrummelighed 

- at 34 af kommunens erhvervsarealer har en rummelighed på over 100.000 etagemeter, og at den 

samlede restrummelighed på disse arealer udgør 9.024.222, svarende til 3/4 af den samlede restrummelighed 

(76,9%) 

- at 101 af kommunens planlagte erhvervsrammer er helt eller delvist bebyggede med i alt 

2.608.153 etagemeter. 

- at restrummeligheden på de helt eller delvist bebyggede erhvervsarealer er 4.381.199 m2, hvilket 

svarer til at 36,5 % af byggemulighederne er udnyttet. 

- at 1/3 (37,3%) af restrummeligheden på erhvervsområder findes i allerede bebyggede områder. 

- at der sammenlignet med DS’s oplysninger om udviklingen i bygningsbestanden de seneste 6 års 

erhvervsbyggeri i Odense er rummelighed til 448 år - endda forudsat at alt fremtidigt erhvervsbyggeri 

sker i rammeområder udpeget til erhverv! Ifølge DS er bygningsbestanden for byerhverv 

i gennemsnit steget med 26.200 m2 om året. 

På kortet næste side ses restrummeligheden fordelt på rammeområder. 



Figur 47, Restrummeligheden på erhvervsområder i Odense 

Bem: Beregningerne af restrummeligheden i havnen nord for bymidten (rød markering) skal tages med forbehold, jævnfør omtalen afsnit 7.4 og 

afsnit 8.4.2 

Kilde: BBR, FLAT, KommuneplanDK 



Restrummelighed på erhvervsarealer 

Odense, m2 (antal rammer) 

over 200.000 (17) 

100.000 to 200.000 (17) 

75.000 to 100.000 (8) 

50.000 to 75.000 (16) 

25.000 to 50.000 (15) 

0 to 25.000 (50) 



8.7.2 Restrummeligheden på erhvervsområder i Aalborg 




m2 




m2 


m2 


m2 


% 

Aalborg 125 17.552.428 7.954.416 2.351.553 5.657.136 71.1 


by 

109 9.439.338 4.333.785 2.268.192 2.165.923 50,0 

Andel 53,8 54,5 96,5 38,3 


BBR-baserede beregninger af restrummeligheden på arealer udlagt til erhvervsområder i Aalborg 

viser: 



- at restrummeligheden udgør 5.657.136 etagemeter, hvilket svarer til at kun godt ¼ af byggemulighederne 

er udnyttet (rammeområder (6 stk.), hvor bebyggelsesprocenten i dag er over det 

fastsatte gennemsnit, er holdt uden for denne beregning) 


og at restrummeligheden på disse områder er 3.833.080 etagemeter, svarende til 2/3 af (67,8%) 

af den samlede restrummelighed 


samlede restrummelighed på disse arealer udgør 2.709.995, svarende til ½ af den samlede restrummelighed 

(47,9%) 


2.268.192 etagemeter beliggende i sammenhængende bebyggelse. 



- at godt 1/3 (38,3%) af restrummeligheden på erhvervsområder findes i allerede bebyggede områder. 

- at der sammenlignet med DS’s oplysninger om udviklingen i bygningsbestanden de seneste 6 års 

erhvervsbyggeri i Aalborg er rummelighed til 343 år - endda forudsat at alt fremtidigt erhvervsbyggeri 

sker i rammeområder udpeget til erhverv! Ifølge DS er bygningsbestanden for 

byerhverv i gennemsnit steget med 16.500 m2 om året. 

På kortet næste side ses restrummeligheden fordelt på rammeområder 



Figur 48, Restrummeligheden på erhvervsområder i Aalborg 

Bem: Beregningerne af restrummeligheden i havnen (rød markering) skal tages med forbehold, jævnfør omtalen afsnit 8.1.1 





Aalborg, m2 (antal rammer) 

over 200.000 (6) 

100.000 to 200.000 (6) 

75.000 to 100.000 (8) 

50.000 to 75.000 (14) 

25.000 to 50.000 (19) 

0 to 25.000 (72) 



8.7.3 Restrummeligheden på erhvervsområder i Esbjerg 




m2 




m2 


m2 


m2 


% 

Esbjerg 61 12.030.888 9.994.585 1.150.283 8.844.302 88,5 


by 

50 6.612.409 5.331.940 1.113.406 4.218.534 79,1 

Andel 55,0 53,3 96,8 47,7 

Esbjerg minus 

havn 


by 


48 7.977.866 5.941.563 1.148.598 4.791.280 80,6 

43 4.294.752 3.014.283 1.111.721 1.902.562 63,1 

BBR-baserede beregninger af restrummeligheden på arealer udlagt til erhvervsområder i Esbjerg 

viser: 



- at restrummeligheden udgør 8.844.302 etagemeter, hvilket svarer til at kun 11,5% af byggemulighederne 

er udnyttet 


og at restrummeligheden på disse områder er 6.795.384 etagemeter, svarende til godt 3/4 af 




(81,9%) 





- at godt 1/3 (38,3%) af restrummeligheden på erhvervsområder findes i allerede bebyggede områder. 

- at der sammenlignet med DS’s oplysninger om udviklingen i bygningsmassen de seneste 6 års 

erhvervsbyggeri i Esbjerg er rummelighed til 584 år - endda forudsat at alt fremtidigt erhvervsbyggeri 

sker i rammeområder udpeget til erhverv! Ifølge DS er bygningsmassen for erhvervsbyggeri 





Figur 49, Restrummeligheden på erhvervsområder i Esbjerg 

Bem: Beregningerne af restrummeligheden i havnen (rød markering) skal tages med forbehold, jævnfør omtalen afsnit 8.1.1 





Esbjerg, m2 (antal rammer) 

over 200.000 (14) 

100.000 to 200.000 (7) 

75.000 to 100.000 (8) 

50.000 to 75.000 (8) 

25.000 to 50.000 (5) 

0 to 25.000 (19) 



8.7.4 Restrummeligheden på erhvervsområder i Vejle 




m2 




m2 


m2 


m2 


% 

I alt 37 12.778.749 5.702.078 1.267.240 4.439.641 77.9 


by 

31 4.392.271 1.909.921 1.187.042 737.783 38,6 

Andel 34,4 33,5 93,7 16,6 


BBR-baserede beregninger af restrummeligheden på arealer udlagt til erhvervsområder i Vejle viser: 



- at restrummeligheden udgør 4.439.641 etagemeter, hvilket svarer til at kun 21,1% af byggemulighederne 

er udnyttet 


og at restrummeligheden på disse områder er 3.323.646 etagemeter, svarende til 3/4 af (74,9%) 

af den samlede restrummelighed 



(80,7%) 



- at restrummeligheden på de helt eller delvist bebyggede erhvervsarealer er 737.783 m2, hvilket 

svarer til at 61,4 % % af byggemulighederne er udnyttet. 

- at 16,6% af restrummeligheden på erhvervsområder findes i allerede bebyggede områder. 


erhvervsbyggeri i Vejle er rummelighed til 128 år - endda forudsat at alt fremtidigt erhvervsbyggeri 






Figur 50, Restrummeligheden på erhvervsområder i Vejle 





Vejle, m2 (antal rammer) 

over 200.000 (4) 

100.000 to 200.000 (7) 

75.000 to 100.000 (2) 

50.000 to 75.000 (6) 

25.000 to 50.000 (6) 

0 to 25.000 (12) 



8.7.5 Restrummeligheden på erhvervsområder i Sakskøbing 




m2 




m2 


m2 


m2 


% 

Sakskøbing 7 946.358 581.227 100.418 480.809 82,7 


by 

6 486.415 285.509 100.135 185.334 64,9 

Andel 51,4 49,1 99,7 38,5 


BBR-baserede beregninger af restrummeligheden på arealer udlagt til erhvervsområder i Sakskøbing 

viser: 

- at kommunens 7 kommuneplanlagte erhvervsområder i dag er bebygget med 100.418 etagemeter, 

heraf er 93.228 etagemeter i BBR anført som samlet etageareal til erhvervsformål 

- at restrummeligheden udgør 480.809 etagemeter, hvilket svarer til at kun 17,3% af byggemulighederne 

er udnyttet 

- At bebyggelsesprocenten på kun ét af kommunens rammeplanlagte erhvervsområder er under 

10% og at restrummeligheden på dette område er 143.227 etagemeter, svarende til næsten 1/3 

af (30,4%) af den samlede restrummelighed 

- At 2 af kommunens erhvervsarealer har en rummelighed på over 100.000 etagemeter, og at den 

samlede restrummelighed på disse arealer udgør 338.650, svarende til næsten godt 2/3 af den 

samlede restrummelighed (70,4%) 

- At 6 af kommunens planlagte erhvervsrammer er helt eller delvist bebyggede med i alt 100.135 

etagemeter beliggende i sammenhængende bebyggelse. 

- At restrummeligheden på de helt eller delvist bebyggede erhvervsarealer er 185.334 m2, hvilket 


- At 38,5% af restrummeligheden på erhvervsområder findes i allerede bebyggede områder. 


erhvervsbyggeri i Sakskøbing er rummelighed til 219 år - endda forudsat at alt fremtidigt erhvervsbyggeri 



- På kortet næste side ses restrummeligheden fordelt på rammeområder. 



Figur 51, Restrummeligheden på erhvervsområder i Sakskøbing 




Restrummeligheden på erhvervsområder 

Sakskøbing, m2 (antal rammer) 

over 100.000 (2) 

50.000 to 75.000 (1) 

25.000 to 50.000 (2) 

0 to 25.000 (2) 



8.7.6 Restrummeligheden på erhvervsområder i Nexø 




m2 




m2 


m2 


m2 


% 

Nexø 12 693.743 401.571 92.492 309.079 77,0 


by 

12 356.023 192.971 91.250 101.721 52,7 

Andel 51,3 48,1 98,7 32,9 


BBR-baserede beregninger af restrummeligheden på arealer udlagt til erhvervsområder i Nexø viser: 

- at kommunens 12 kommuneplanlagte erhvervsområder i dag er bebygget med 92.492 etagemeter, 

heraf er 89.120 etagemeter i BBR anført som samlet etageareal til erhvervsformål 

- at restrummeligheden udgør 309.079 etagemeter, hvilket svarer til at kun 23,0% af byggemulighederne 

er udnyttet 

- At bebyggelsesprocenten på 6 af kommunens rammeplanlagte erhvervsområder er under 10% 

og at restrummeligheden på disse områder er 124.130 etagemeter, svarende til en god 1/3 


- At alle 12 af kommunens planlagte erhvervsrammer er helt eller delvist bebyggede med i alt 

91.250 etagemeter. 

- At restrummeligheden på de helt eller delvist bebyggede erhvervsarealer er 101.721 m2, hvilket 

svarer til at 48,3 % % af byggemulighederne er udnyttet. 

- At en 1/3 (32,9%) af restrummeligheden på erhvervsområder findes i allerede bebyggede områder. 


erhvervsbyggeri i Nexø er rummelighed til 441 år - endda forudsat at alt fremtidigt erhvervsbyggeri 


i gennemsnit steget med 700 m2 om året. 

- På kortet næste side ses restrummeligheden fordelt på rammeområder. 



Figur 52, Restrummeligheden på erhvervsområder i Nexø 




Restrummelighed på erhvervsområder 

Nexø, m2 (antal rammer) 

50.000 to 75.000 (2) 

25.000 to 50.000 (2) 

0 to 25.000 (8) 



8.8 Restrummeligheden på erhvervsområder fordelt efter zonestatus 

Der er store forskelle i den måde kommuner og amter administrerer zonebestemmelserne i planloven. 

Nogle kommuner søger for at få overført al udlagt erhvervsareal til byzone, uanset om det er 

taget i anvendelse eller ej. Andre kommuner er tilsyneladende mere ”tilbageholdende”, og overfører 

først arealer til byzone i takt med, at de tages i anvendelse. Forskellen fremgår af Tabel 29. I Odense 

og Aalborg er der således kun ca. 12% af de kommuneplanlagte erhvervsarealer, der er beliggende i 

landzone, mens det tilsvarende tal for Vejle er 41%. 

Tabel 29. Andel af erhvervsareal i byzone. 

Kommune Grundareal 

ha 

Grundareal i byzone 

Ha 



Grundareal i byzone 

% 

Grundareal i landzone, 

ha 

Grundareal i landzone, 

% 

Odense 2.319 2.053 88,5 266 11,5 

Aalborg 1.927 1.754 91,0 173 9,0 

Esbjerg 1.323 1.219 92,1 104 7,9 

Vejle 1.379 815 59,1 564 40,9 

Sakskøbing 106 92 86,8 14 13,2 

Nexø 77 60 77,9 17 22,1 

Bem: Grundareal med veje. Udregnet som en simpel differens mellem ZonekortDK og KommuneplanDK. 

Kilder: ZonekortDK, KommuneplanDK 

Tilsvarende forskelle ses ved udregning af restrummeligheden inden for og uden for byzonen (Tabel 

30). I Vejle findes ca. halvdelen af restrummeligheden i landzone, mens andelen i de øvrige byer 

varierer mellem ca. 12 og 29%. Som tidligere omtalt er der i Vejle ikke relativt større restrummelighed 

end i foreksempel Odense og Esbjerg. Forskellene har således udelukkende sammenhæng 

med administrationen af zonelovgivningen. 

Tabel 30. Restrummelighed fordelt efter zonestatus. 

Kommune Grundareal uden 

for byzone, ha 

Etagemeter uden 

for byzone 

Restrummelighed i 

alt, m2 


uden for byzone, 

m2 


uden for byzone, % 

Odense 250 25.506 11.731.345 1.669.846 14,2 

Aalborg 143 24.197 5.657.136 649.213 11,5 

Esbjerg 99 166 8.844.302 987.560 17,5 

Vejle 520 28.779 4.439.641 2.174470 49,0 

Sakskøbing 12 0 480.809 75.894 15,8 

Nexø 14 211 309.079 90.792 29,4 

Bem: Grundareal minus veje. Grundet unøjagtigheder som følge af relativt grov målestok i ZonekortDK er kun medtaget arealer 

>1 ha uden for byzone. 

Kilder: BBR, FLAT, ZonekortDK 



Som omtalt i afsnit 7.7, side 65 er den nuværende version af det landsdækkende zonekort, ZonekortDK, 

etableret med begrænset nøjagtighed. Dels er kortet for de fleste amters vedkommende 

skabt på baggrund af 4-cm-kort i målestok 1:25.000, dels er data ofte op til 3 år gamle, og endelig 

kan der ved sammenligning med kommuneplanerne ofte registreres forskelle i amternes og kommunernes 

zoneregistreringer. Alt dette vil blive forbedret i de kommende versioner af ZonekortDK. 

Som ligeledes omtalt arbejder amterne (ofte sammen med kommunerne) om en løbende opdatering, 

og det er aftalt at Landsplanafdelingen en gang årligt i fremtiden modtager opdaterede zonekort fra 

amterne. 

Den nuværende version af ZonekortDK (den eneste landsdækkende) har imidlertid ikke generelt en 

nøjagtighed, der tillader analyser af zoneforhold på enkelte rammeområder samt sammenstillinger 

med adressetemaer. Kortet er i sin nuværende form derimod velegnet til analyser på lands-, regionalt 

og kommunalt niveau samt til visuelle formål. 

På de følgende sider er kortene vedrørende restrummeligheden på kommuneplanlagte erhvervsområder 

sammenstillet med byzonelaget fra ZonekortDK. Det fremgår umiddelbart, hvilke erhvsområder 

der er beliggende i og uden for byzonen. 





8.8.1 Restrummeligheden på erhvervsområder i Odense fordelt efter zonestatus. 




for byzone 




alt, m2 



m2 



Odense 250 25.506 11.731.345 1.669.846 14,2 

Figur 53. Restrummeligheden på erhvervsområder i Odense fordelt efter zonestatus 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Byzone 

 

Odense, m2 (antal rammer) 

Opdateret 01.04.1997 

 

Bem: Se bemærkning til Figur 47 

Kilder: BBR, FLAT, KommuneplanDK, ZonekortDK 


200.000 to 1.000.000 (17) 

100.000 to 200.000 (17) 

75.000 to 100.000 (8) 

50.000 to 75.000 (16) 

25.000 to 50.000 (15) 

0 to 25.000 (50) 



8.8.2 Restrummeligheden på erhvervsområder i Aalborg fordelt efter zonestatus. 




for byzone 




alt, m2 



m2 



Aalborg 143 24.197 5.657.136 649.213 11,5 

Figur 54. Restrummeligheden på erhvervsområder i Aalborg fordelt efter zonestatus 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Byzone 

senest opdateret 01.01.1997 

 

Bem.: Se bemærkning til Figur 48 



Aalborg, m2 (antal rammer) 

200.000 to 1.000.000 (6) 

100.000 to 200.000 (6) 

75.000 to 100.000 (8) 

50.000 to 75.000 (14) 

25.000 to 50.000 (19) 

0 to 25.000 (72) 



8.8.3 Restrummeligheden på erhvervsområder i Esbjerg fordelt efter zonestatus. 




for byzone 




alt, m2 



m2 



Esbjerg 99 166 8.844.302 987.560 17,5 

Figur 55. Restrummeligheden på erhvervsområder i Esbjerg fordelt efter zonestatus 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Byzone 


 

 

 

Bem.: Se bemærkning ang. havnen til Figur 49 



Esbjerg, m2 (antal rammer) 

over 200.000 (14) 

100.000 to 200.000 (7) 

75.000 to 100.000 (8) 

50.000 to 75.000 (8) 

25.000 to 50.000 (5) 

0 to 25.000 (19) 



8.8.4 Restrummeligheden på erhvervsområder i Vejle fordelt efter zonestatus. 




for byzone 




alt, m2 



m2 



Vejle 520 28.779 4.439.641 2.174470 49,0 

Figur 56. Restrummeligheden på erhvervsområder i Vejle fordelt efter zonestatus 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Byzone 


 

 


Vejle, m2 (antal rammer) 

200.000 to 1.000.000 (4) 

100.000 to 200.000 (7) 

75.000 to 100.000 (2) 

50.000 to 75.000 (6) 

25.000 to 50.000 (6) 

0 to 25.000 (12) 



8.8.5 Restrummeligheden på erhvervsområder i Sakskøbing fordelt efter zonestatus. 




for byzone 




alt, m2 



m2 



Sakskøbing 12 0 480.809 75.894 15,8 

Figur 57. Restrummeligheden på erhvervsområder i Sakskøbing fordelt efter zonestatus 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Byzone 


 

 

Restrummeligheden på erhvervsområder 

Sakskøbing, m2 (antal rammer) 

100.000 to 200.000 (2) 

50.000 to 75.000 (1) 

25.000 to 50.000 (2) 

0 to 25.000 (2) 



8.8.6 Restrummeligheden på erhvervsområder i Nexø fordelt efter zonestatus. 




for byzone 




alt, m2 



m2 



Nexø 14 211 309.079 90.792 29,4 

Figur 58. Restrummeligheden på erhvervsområder i Nexø fordelt efter zonestatus 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


 


Byzone 

Region 

 

Restrummelighed på erhvervsområder 

Nexø, m2 (antal rammer) 

50.000 to 75.000 (2) 

25.000 to 50.000 (2) 

0 to 25.000 (8) 



8.9 Restrummeligheden på erhvervsarealer i ”den bebyggede by” og på ubebyggede arealer 

Tabel 31. Restrummeligheden på ”ubebyggede” arealer. 





Antal ubebyggede 

rammer 


på arealer 

med bebyg% = 0 

Antal rammer 

med bebyg%


De ”ubebyggede” arealer kan (i relation til ovenstående) siges at være arealer med en relativ restrummelighed 

på > 95%. Disse er på kortene angivet med den mørkeste farve, således at de umiddelbart 

træder i øjnene. 





8.9.1 Restrummeligheden i og uden for den bebyggede by, Odense 

Figur 59, Restrummeligheden i og uden for den bebyggede by, Odense 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Restrummeligheden i % af max. rummelighed 





 

1995 


 

Odense, % 

95 to 100 

75 to 95 

55 to 75 

0 to 55 



8.9.2 Restrummeligheden i og uden for den bebyggede by, Aalborg 

Figur 60. Restrummeligheden i og uden for den bebyggede by, Aalborg 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 






1995 

 

 

 

 

Restrummelighed i % af max. rummelighed 

Aalborg, % 

95 to 100 

75 to 95 

55 to 75 

0 to 55 



8.9.3 Restrummeligheden i og uden for den bebyggede by, Esbjerg 

Figur 61. Restrummeligheden i og uden for den bebyggede by, Esbjerg 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bem.: Se bemærkning ang. havnen til Figur 49 


 

 



 

 

 

 

 

 

 


 

1995 

 

 

 

 

 


Esbjerg, % 

95 to 100 

75 to 95 

55 to 75 

0 to 55 



8.9.4 Restrummeligheden i og uden for den bebyggede by, Vejle 

Figur 62. Restrummeligheden i og uden for den bebyggede by, Vejle 

 




 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


1995 

 

 

Restrummelighed i % af max. 

Vejle, % 

95 to 100 

75 to 95 

55 to 75 

0 to 55 



8.9.5 Restrummeligheden i og uden for den bebyggede by, Sakskøbing 

Figur 63. Restrummeligheden i og uden for den bebyggede by, Sakskøbing 

 

 

 

 




 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


1995 

 

 

 

 

 


Sakskøbing, % 

95 to 100 

75 to 95 

55 to 75 



8.9.6 Restrummeligheden i og uden for den bebyggede by, i Nexø 

Figur 64. Restrummeligheden i og uden for den bebyggede by, Nexø 

 


 

 

 

 

 

 

 

 



 

 

Bebygede erhvervsområder 

1995 

 

 


Nexø, % 

95 to 100 

75 to 95 

55 to 75 

0 to 55 



8.10 Bygningsmassens alder 

Der er i dette pilotprojekt hovedsageligt anvendt data vedrørende bygningernes størrelse (etagemeter). 

BBR-registret åbner mulighed for en række andre analyser. I forbindelse med den fysiske 

planlægning kan især fremhæves BBR-registret oplysninger om bygningernes anvendelseskoder og 

bygningernes alder som relevante. Begge disse forhold kan (såfremt adresserne kan matches) mere 

detaljeret analyseres via tal fra Danmarks Statistik. Sådanne analyser gennemføres som nævnt i andre 

pilotprojekter igangsat af EBU parallelt med dette 19 . 

Især BBR’s oplysninger om bygningernes alder må dog anses for rimeligt pålidelige og umiddelbart 

anvendelige til planlægningsformål. I dette afsnit vises derfor eksempler på beregninger foretaget på 

baggrund af BBR-oplysninger om bygningernes alder. Beregningerne gennemføres kun for Vejle 

kommune. I øvrigt henvises til de nævnte andre EBU-projekter. 

Bygningernes alder kan i en planlægnings-sammenhæng have interesse på flere måder, idet bygningsalderen 

kan være indikator for: 

- hvornår de enkelte kommuneplanlagte rammeområder er taget i anvendelse til det planlagte 

formål 

- hvor hurtigt udbygningen har fundet sted 

- hvorvidt nyere bebyggelse finder sted i den bebyggede by som fortætning eller om der overvejende 

finder byspredning sted 

- hvorvidt arealer med spredt bebyggelse er inde i en udbygningsfase eller om det er ældre bygninger, 

der findes på arealerne 

I BBR angives bygningernes opførelses år (CR207). For ældre bygninger vil opførelsesåret i visse 

tilfælde være indberettet ud fra bygningens omtrentlige alder. For nybyggeri dannes opførelsesåret 

maskinelt som årtallet, hvor byggeriet er meddelt fuldført/ibrugtaget eller datoen for første delvise 

ibrugtagningstilladelse. 

I det følgende er bygningsmassens alder illustreret på 3 måder. 

Figur 65 viser bygningernes gennemsnitsalder fordelt på rammeområder i Vejle. Dette giver en fornemmelse 

af, hvornår det enkelte rammeområde er udbygget. Det er klart, at enkelte nyere byggerier 

kan rykke gennemsnitsalderen, ligesom enkeltstående meget gamle bygninger (fx en kirke) kan rykke 

gennemsnitsalderen for et helt område. 

19 Både Handelshøjskolen København og FSL arbejder for EBU med analyser p.b.a. oplysninger fra Danmarks Statistik. 





Ikke overraskende har bygningerne i centrum af byen en høj gennemsnitsalder. Af større interesse i 

denne sammenhæng er dog, at det umiddelbart fremgår af kortet hvilke rammeområder, der senest 

er taget i anvendelse (de mørkste farver). Kortet siger derimod ikke noget om hvor meget eller hvor 

tæt der er bebygget. Således er de store rammeområder nordøst for byen (som tidligere vist) ganske 

tyndt bebygget. Bygningernes lave gennemsnitsalder på disse arealer kan indikere, at der er tale om 

ældre landsdbrugsejendomme, som sandsynligvis vil blive nedrevet, når områderne er tiltænkt anvendt 

til nye erhverv. 

Figur 66 viser de seneste 15 års byggeri markeret efter placering (adresse) og størrelse (antal etagemeter 

til erhvervsformål). Det ses, erhvervsbyggeriet hovedsageligt er fundet sted omkring bymidten, 

sydøst for byen ved Munkebjerg samt mod nordøst ved Grejsdal. 

Af interesse i denne sammenhæng er endvidere, hvor der ikke er bygget. For eksempel ses af Figur 

66, at der ikke har været (erhvervs-)byggeaktivitet på det meste af de meget store erhvervsarealer 

nordøst for byen, samt at byggeriet i dette område synes at være foregået inde fra og ud. 

Dette bekræftes af Figur 67, som viser de seneste 3 års byggeri fordelt efter placering og størrelse, 

og hvor også ”den bebyggede by” i 1995 er vist. 

Ved sammenligning med ”det bebyggede lag” ses umiddelbart, at en væsentlig del af byggeriet har 

fundet sted som fortætning på allerede delvist bebyggede områder. I Vejle drejer det sig om 33%, 

hvilket sammenlignet med de øvrige 5 kommuner er en lille andel. Som omtalt i afsnit 8.5 er 55% af 

byggeriet i de 6 kommuner de seneste 3 år bygget på arealer, der i 1995 allerede var delvist bebyggede. 

Endvidere fremgår det af Figur 67, at erhvervsbyggeriet hovedsageligt har fundet sted umiddelbart 

uden for eller i forlængelse af ”den bebyggede by 1995”. 





Figur 65, Bygningernes gennemsnitlige alder fordelt på rammeområder, Vejle 




Bygningernes gnst. alder 

Vejle, år 

1.990 to 2.000 (8) 

1.980 to 1.990 (20) 

1.960 to 1.980 (47) 

1.920 to 1.960 (28) 

0 to 1.920 (30) 



Figur 66, De seneste 15 års byggeri fordelt efter størrelse, Vejle 




Byggeri efter 1984 

Vejle, etagemeter (erhv erv ) 

35.000 

17.500 

3.500 



Figur 67. De seneste 3 års byggeri fordelt efter størrelse, Vejle 

 




 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1995 


 

Byggeri efter 1995 

Vejle, etagemaeter (erhverv) 

14.000 

7.000 

1.400 



9 Bilag 1 





Figur 68. ID-nummering af erhvervsområder (ER) i Odense. 

432 

332 

408 

Kilde: KommuneplanDK 

326 

Se forstørrelse næste side 

372 

371 

323321 

327324 

314 

304 

459 

604 

455 

454 

Data for de enkelte rammeområder fremgår af Tabel 32, side 152. 

351 



484 

343 

491 

470 

113 

279 

2 

1 

208 

282 

283 

263 

262 

285 

265 264 

284 

288 

289 

266 

163 167 

11 13 

1214 19 

18 

20 

21 

22 

23 

24263132 

35 

3334 

2527 

30 

28 

29 

5 

8 4 

36 

452 

489 

440 

41 

387 

38 

555 554 

559 

388 

384 558 553 

560 

561 118 

88 

122 

86 

174 

173 

549 

382 550 

551 

556 

557 

552 

149152 154 159 135 

204 

617 

618 

256 257 

245 

226 

168 

224 

222 

227 

193 

192 

195 

194 187 

196 

188 

189 

232 

190 

231 

233 

242 

243 



Figur 69. ID-nummering af erhvervsområder (ER) i Odense midtby. 

604 


455 

454 

452 

388 

382 

557 

387 

384 

549 

556 

Data for de enkelte rammeområder fremgår af Tabel 32, side 152. 

489 

550 

552 



440 

19 

11 

12 

20 

21 

18 

14 

41 

13 

22 

23 

36 

24 26 31 35 

3233 

34 38 

25 2730 

28 

555 554 

559 

29 

551 

558 

553 

491 

8 

560 

561 

118 

2 

1 

5 

4 

122 

149 

88 

152 

86 



Tabel 32. Data for de enkelte erhvervsrammer (ER), Odense. 

Odense, i alt Heraf i ”den bebyggede by 1995” 

LPA_ID Max% Grundareal Etagemeter Bebyg% Restrummelighed 



Grundareal Etagemeter Bebyg% Restrummelighed 

1 80 273412 108173 40 110556 273412 108173 40 110556 

2 45 870068 54698 6 336833 870068 54698 6 336833 

4 75 77423 2464 3 55603 13107 2464 19 7366 

5 75 102042 0 0 76531 

8 50 58289 1030 2 28114 29336 1030 4 13638 

11 60 134087 614 0 79838 134087 614 0 79838 

12 45 104228 0 0 46903 95387 0 0 42924 

13 45 50935 0 0 22921 35159 0 0 15821 

14 45 108387 0 0 48774 55111 56235 102 0 

18 60 59634 56235 94 0 61249 0 0 42874 

19 70 77257 0 0 54080 60928 0 0 42650 

20 70 78187 0 0 54731 

21 80 34766 83508 240 0 34766 83508 240 0 

22 80 73206 0 0 58565 71246 0 0 56997 

23 45 46085 0 0 20738 

24 45 25189 746 3 10589 25189 746 3 10589 

25 45 21729 0 0 9778 21729 0 0 9778 

26 70 75744 0 0 53021 75744 0 0 53021 

27 70 38117 19991 52 6691 38117 19991 52 6691 

28 45 27050 4855 18 7317 27050 4855 18 7317 

29 100 42837 22359 52 20478 42837 22359 52 20478 

30 45 7988 0 0 3594 7988 0 0 3594 

31 115 82023 2395 3 91931 82023 2395 3 91931 

32 80 6590 0 0 5272 

33 60 10820 0 0 6492 

34 45 40683 0 0 18307 35950 0 0 16178 

35 60 31896 0 0 19138 25295 0 0 15177 

36 100 31147 28462 91 2685 31147 28462 91 2685 

38 100 13057 693 5 12364 13057 693 5 12364 

41 75 52388 9630 18 29661 32999 9540 29 15209 

86 100 80455 21394 27 59061 57564 21394 37 36170 

88 60 273058 72237 26 91598 261931 72237 28 84921 

113 40 35280 11134 32 2978 

118 100 123722 61883 50 61839 123722 61883 50 61839 

122 100 37537 2014 5 35523 24906 2014 8 22892 

135 45 138220 12302 9 49897 122654 12302 10 42892 

149 75 10967 3198 29 5027 9457 3198 34 3895 

152 40 9742 2298 24 1599 

154 75 29442 9799 33 12283 29442 9799 33 12283 

159 75 164003 39383 24 83620 164003 39383 24 83620 

163 75 49848 6074 12 31312 32378 6074 19 18210 



167 60 350712 29653 8 180774 125445 29521 24 45746 

168 75 44492 0 0 33369 

173 50 14677 2397 16 4941 14677 2397 16 4941 

174 75 28308 3455 12 17776 16581 3455 21 8981 

187 75 265529 11093 4 188054 29815 9933 33 12428 

188 50 103416 380 0 51328 

189 50 80641 161 0 40160 

190 60 1051555 7281 1 623652 

192 60 294708 2449 1 174376 

193 60 227673 2352 1 134252 

194 60 933961 0 0 560376 

195 75 332909 566 0 249116 

196 75 32080 1385 4 22675 11737 1385 12 7417 

204 75 488966 142952 29 223773 429669 142773 33 179479 

208 75 526907 170996 32 224184 526907 170996 32 224184 

222 75 720015 595 0 539417 

224 75 288286 31321 11 184893 106614 23970 22 55990 

226 75 706872 113705 16 416449 561203 105893 19 315009 

227 75 258508 4147 2 189734 34654 2070 6 23920 

231 75 1200491 11368 1 889000 68128 7801 11 43295 

232 75 366531 1262 0 273636 

233 75 189440 1611 1 140469 

242 75 118768 19545 16 69531 49119 19545 40 17294 

243 75 30274 9120 30 13585 25306 9120 36 9860 

245 50 22959 7874 34 3606 22959 7874 34 3606 

256 50 33639 3124 9 13695 26526 3124 12 10139 

257 45 182291 15308 8 66723 75085 15187 20 18601 

262 60 590207 875 0 353249 191280 875 0 113893 

263 50 66728 3357 5 30007 24947 3357 13 9117 

264 50 11888 1476 12 4468 11888 2952 25 2992 

265 75 263303 40127 15 157351 162996 33866 21 88381 

266 35 52870 0 0 18504 18359 0 0 6426 

279 50 166280 32773 20 50367 154003 29397 19 47605 

282 50 72767 20218 28 16166 72767 20218 28 16166 

283 75 511011 130266 25 252992 511011 130266 25 252992 

284 60 688516 26143 4 386967 186033 26097 14 85523 

285 75 123149 11817 10 80544 41084 11817 29 18996 

288 75 283238 3711 1 208718 45033 3711 8 30064 

289 60 431678 484 0 258523 

304 50 168240 29756 18 54364 113745 27645 24 29228 

314 75 143064 41916 29 65382 84225 41916 50 21253 

321 50 34036 6479 19 10539 26612 6479 24 6827 

323 100 127434 22393 18 105041 62184 22393 36 39791 

324 60 771571 130434 17 332509 372632 111770 30 111809 

326 75 438233 1087 0 327588 7302 1087 15 4389 

327 50 29217 6076 21 8532 25870 6076 23 6859 

332 50 115230 12229 11 45386 67566 12229 18 21554 

343 45 254233 65811 26 48594 151006 65811 44 2142 

351 50 49933 10234 21 14733 47827 10234 21 13680 





371 30 60176 10327 17 7726 41591 10327 25 2150 

372 50 34998 8604 25 8895 34998 8604 25 8895 

382 100 254588 77898 31 176690 221601 77234 35 144367 

384 50 23290 6178 27 5467 23290 6178 27 5467 

387 60 483568 136588 28 153553 350853 136588 39 73924 

388 50 46074 35593 77 0 46074 35593 77 0 

408 75 265963 1262 0 198210 

432 50 86728 13168 15 30196 60403 13168 22 17034 

440 75 162398 33298 21 88500 100506 24913 25 50467 

452 75 192431 43096 22 101228 192431 43096 22 101228 

454 75 9838 505 5 6874 3191 505 16 1888 

455 75 124898 22008 18 71665 75651 21485 28 35253 

459 75 75999 280 0 56719 

470 50 13919 2032 15 4928 10136 2032 20 3036 

484 75 19460 997 5 13598 4557 997 22 2420 

489 75 26238 9729 37 9949 26238 9729 37 9949 

491 50 98789 1855 2 47540 2756 100 4 1278 

549 75 48160 30078 62 6042 48160 30078 62 6042 

550 75 15062 0 0 11296 15062 0 0 11296 

551 100 13075 9355 72 3720 13075 9355 72 3720 

552 75 61062 20140 33 25657 61062 20140 33 25657 

553 100 30646 23235 76 7411 30646 23235 76 7411 

554 100 66388 67619 102 0 66388 67619 102 0 

555 95 12960 0 0 12312 12960 0 0 12312 

556 100 57784 40711 70 17073 57784 40711 70 17073 

557 100 85934 21172 25 64762 85934 21172 25 64762 

558 100 159341 50211 32 109130 159341 50211 32 109130 

559 100 159343 76665 48 82678 159343 76665 48 82678 

560 100 32944 19475 59 13469 32944 19475 59 13469 

561 100 41374 18620 45 22754 41374 18620 45 22754 

604 75 236290 59932 25 117286 226696 59932 26 110090 

617 75 32319 175 1 24064 

618 75 238332 33104 14 145645 238327 33104 14 145641 

I alt 21165339 2703241 11731345 9965205 2608153 4381199 

Bem: Vedr. tallene markeret med kursiv se forbehold beskrevet afsnit 7.4 og afsnit 8.4.2. 






Figur 70. ID-nummering af erhvervsområder (ER) i Aalborg 

109 

767 

Se forstørrelse næste side 

Kilder: KommuneplanDK 

199 

259 

267 



899 

900901 

784 

68 69 

114 

162 163 

78 

76 

8277 

83 75 

106 

888485 

890 

93 

140 

142 141 

164 

583 

432 426 427 

428 

403 404 

510 

405 

165 

657 

528 

658 

377 166 

632 

543 

370 

369 

374 368 

371 

618 619 372 

631 

567 

629 

623 624 

628 

436 417 

564 

630 

553205207 

206 

533 437 299 471 

743 308 

460 459 

453 

702 

704 

323 322 

633 

703 321 

711 

226 

712 

225 

744 

1.019 

821 

850 820 

851 

759 

758 756 757 

746 755 754 

747 

745 

979 

829 828 

833 832 

188 

152 

177 

869 

870 

816 

961 

602 

998 999 

279 

884 

885 

886 

482 



Figur 71. ID-nummering af erhvervsområder (ER) i Aalborg midtby 

899 

900 901 

543 

68 69 

142 

141 

703 

711 

712 


510 

528 

1.019 

850 

533 

744 755 

746 754 

743 747 

140 

745 702 

704 

377 

851 

553 

106 

417 

436 

205 

206 

437 299 

308 

323 

322 

321 



583 

207 

403 404 

405 

432 

426427 

428 

114 

821 

820 

657 

165 

658 

164 

759 

166162 

163 

756 

369758 

757 

371 370 

374 

368 372 

618619 

623 624 

471 

633 

226 

225 

93 

89 90 

998 999 

632 

78 

76 631 

77 

82 

75 

567 

83 

88 

8485 

564 

460 

459 

453 

629 

628 

630 

482 



Tabel 33. Data for enkelte erhvervsrammer (ER), Aalborg. 

Aalborg i alt Heraf i ”den bebyggede by 1995” 

LPA_ID max% Grundareal Etagemeter Bebyg% Restrummelighed Grundareal Etagemeter Bebyg% Restrummelighed 

68 50 70666 16378 23 18955 62490 16378 26 14867 

69 50 36570 0 0 18285 

75 40 183633 0 0 73453 

76 40 163261 2124 1 63180 15589 2124 14 4111 

77 40 161504 1667 1 62935 7291 1667 23 1249 

78 40 258637 0 0 103455 30664 0 0 12266 

82 40 37431 0 0 14972 

83 40 20799 0 0 8320 

84 40 406501 9819 2 152781 71620 8424 12 20224 

85 30 76786 0 0 23036 

88 40 117431 29839 25 17133 80092 25539 32 6498 

89 40 123344 32119 26 17219 123344 32119 26 17219 

90 40 393481 65076 17 92316 254623 64725 25 37124 

93 30 268680 25975 10 54629 143738 25975 18 17147 

106 50 39694 12852 32 6995 39694 12852 32 6995 

109 40 15329 0 0 6132 

114 40 291150 32063 11 84397 113075 26092 23 19138 

140 40 26023 7312 28 3097 26023 7312 28 3097 

141 50 98922 12822 13 36639 50672 9379 19 15957 

142 30 257396 35846 14 41373 192557 35846 19 21921 

152 50 23798 2146 9 9753 5959 2006 34 973 

162 50 28533 2700 9 11567 8672 0 0 4336 

163 60 47839 1158 2 27545 47839 1158 2 27545 

164 70 200300 71001 35 69209 167419 71001 42 46193 

165 40 95589 31032 32 7204 95589 31032 32 7204 

166 85 72493 21431 30 40188 60336 21302 35 29984 

177 50 44960 289 1 22191 13805 289 2 6613 

188 40 680279 3239 0 268872 

199 50 41842 2451 6 18470 29417 2451 8 12257 

205 50 307771 114230 37 39655 307771 114230 37 39655 

206 50 26247 7638 29 5485 26247 7638 29 5485 

207 40 366057 117200 32 29223 243291 117200 48 0 

225 50 127366 10050 8 53633 69606 10050 14 24753 

226 50 65319 9185 14 23474 41005 9185 22 11318 

259 40 132827 15894 12 37237 72548 15361 21 13658 

267 40 7990 1031 13 2165 4269 1031 24 677 

279 40 21361 0 0 8544 

299 30 11808 2766 23 776 11808 2766 23 776 

308 50 112858 40156 36 16273 112857 40156 36 16273 

321 50 95664 10760 11 37072 65882 10760 16 22181 

322 50 32162 9863 31 6218 32162 9863 31 6218 

323 50 44542 3681 8 18590 31136 3590 12 11978 

368 85 19742 12506 63 4275 19742 12506 63 4275 

369 85 94448 21847 23 58434 94448 21847 23 58434 





370 85 96831 39581 41 42725 84879 38371 45 33776 

371 110 104794 31552 30 83721 84233 31552 37 61104 

372 110 65970 21349 32 51218 49238 19113 39 35049 

374 85 40673 37078 91 0 40673 37078 91 0 

377 75 43972 28357 64 4622 43972 28357 64 4622 

403 50 54913 15882 29 11575 54913 15882 29 11575 

404 50 71586 28035 39 7758 71586 28035 39 7758 

405 50 56614 11378 20 16929 35048 0 0 17524 

417 50 117413 49364 42 9342 117410 49364 42 9341 

426 40 37869 6717 18 8431 30213 6232 21 5853 

427 50 205645 27288 13 75535 127120 27288 21 36272 

428 50 240366 48028 20 72155 229054 48028 21 66499 

432 30 25790 462 2 7275 

436 50 36960 13796 37 4684 27757 13796 50 83 

437 50 44959 12722 28 9758 36619 12722 35 5588 

453 50 238420 22328 9 96882 125831 21928 17 40987 

459 50 74979 5270 7 32219 25532 5270 21 7496 

460 50 185241 3749 2 88871 46225 3749 8 19363 

471 50 284436 80839 28 61379 284436 80839 28 61379 

482 40 49825 4468 9 15462 22687 4303 19 4772 

510 40 444631 51202 12 126651 223550 51202 23 38218 

528 50 46258 13056 28 10073 41759 13056 31 7824 

533 30 106189 47520 45 0 98835 47520 48 0 

543 30 227262 18274 8 49905 78808 2840 4 20802 

553 50 36449 13508 37 4716 36449 13508 37 4716 

564 40 788925 1860 0 313710 

567 40 189688 2414 1 73461 67252 0 0 26901 

583 0 95186 997 1 0 

602 20 3978 0 0 796 2497 0 0 499 

618 50 17651 9754 55 0 17651 9754 55 0 

619 50 9088 585 6 3959 4529 585 13 1680 

623 70 7184 3105 43 1924 7184 3105 43 1924 

624 75 43951 20769 47 12195 43951 20769 47 12194 

628 70 560662 0 0 392463 

629 70 445193 11759 3 299876 83717 5836 7 52766 

630 40 120408 0 0 48163 

631 40 812025 48406 6 276404 448059 48406 11 130818 

632 40 531022 42401 8 170008 406782 42401 10 120312 

633 50 368654 6483 2 177844 

657 40 796563 1786 0 316839 639422 1786 0 253983 

658 50 18701 0 0 9350 15777 0 0 7888 

702 40 84477 35823 42 0 84477 35823 42 0 

703 40 153732 11033 7 50460 50544 10558 21 9660 

704 40 170302 37759 22 30362 170302 37759 22 30362 

711 50 262704 50561 19 80791 262704 50561 19 80791 

712 50 182896 7220 4 84228 30976 7220 23 8268 

743 40 89161 22282 25 13382 89161 22282 25 13382 

744 40 24325 6256 26 3474 24325 6256 26 3474 

745 40 13440 2970 22 2406 13440 2970 22 2406 





746 40 39357 8954 23 6789 39357 8954 23 6789 

747 50 6293 2971 47 176 

754 50 185487 72316 39 20427 185487 72316 39 20427 

755 40 91070 28693 32 7735 91070 28693 32 7735 

756 50 76064 27693 36 10339 76064 27693 36 10339 

757 50 120130 30137 25 29928 120130 30137 25 29928 

758 30 20016 11552 58 0 20016 11552 58 0 

759 40 238684 25463 11 70011 238684 25463 11 70010 

767 50 18956 4880 26 4598 13288 1423 11 5221 

784 40 63318 37052 59 0 63318 37052 59 0 

816 40 13829 962 7 4570 13829 962 7 4570 

820 30 239858 50595 21 21362 171483 48697 28 2748 

821 40 31864 1186 4 11559 31864 1186 4 11559 

828 20 200490 49612 25 0 135570 49612 37 0 

829 20 268946 34508 13 19281 111749 34330 31 0 

832 20 128350 31030 24 0 128350 31030 24 0 

833 20 114587 21767 19 1150 114587 21767 19 1150 

850 50 141482 32080 23 38661 141482 32080 23 38661 

851 100 74324 33866 46 40458 66382 33866 51 32516 

869 50 52673 2025 4 24312 9907 2025 20 2929 

870 40 41672 4206 10 12463 11872 3368 28 1381 

884 50 33330 4666 14 11999 23558 4666 20 7113 

885 50 8588 1552 18 2742 8588 1552 18 2742 

886 50 51521 2970 6 22791 12773 2970 23 3417 

899 50 123233 13664 11 47953 55082 13526 25 14015 

900 50 90636 3607 4 41711 13343 3607 27 3065 

901 40 21798 3725 17 4994 15167 3725 25 2342 

961 50 139909 5995 4 63959 58822 5333 9 24078 

979 50 18653 2189 12 7138 15354 2189 14 5488 

998 50 251593 14705 6 111091 79936 13812 17 26156 

999 50 49360 112 0 24568 

1019 50 119368 34648 29 25036 119368 34648 29 25036 

I alt 17552428 2351553 5657136 9439338 2268192 2165923 

Bem.: Vedr. tallene markeret med kursiv se forbehold beskrevet afsnit 8.1.1. 






Figur 72. ID-nummering af erhvervsområder (ER) i Esbjerg 

127 

131 

43 50 

123 

166 

238 

260 

241 

270 

292 

355 

365 

446 


471 

504 

513 

532 

517 



55 

147 

514 

109 

150 

163 

203 

173 

235 

511 

522 

533 

115 

125 

148 

212 

510 

20 

524 

530 

505 

239 

286 

383 394 396 

520 

467 

498 

506 

495 

489 

26 

106 

482 

97 

521 



Tabel 34. Data for enkelte erhvervsrammer (ER), Esbjerg. 

Esbjerg i alt Heraf i ”den bebyggede by 1995” 

LPA_id Max% Grundareal Etagemeter Bebyg% Restrummelighed Grundareal Etagemeter Bebyg% Restrummelighed 

20 50 7818 1492 19 2417 5175 1492 29 1095 

23 50 3892 542 14 1404 3892 542 14 1404 

26 50 19431 0 0 9715 

43 50 153450 3262 2 73463 9632 2836 29 1980 

45 50 5847 695 12 2229 5847 695 12 2229 

50 50 60379 0 0 30190 

55 50 235707 31754 13 86099 132485 31620 24 34622 

97 50 20831 1987 10 8428 20831 1987 10 8428 

106 100 93279 166 0 93113 

109 90 705627 32085 5 602979 121626 28721 24 80743 

115 90 231983 7450 3 201334 

123 50 601387 144319 24 156374 601387 144319 24 156374 

125 90 349042 61242 18 252896 158822 55498 35 87441 

127 50 10458 0 0 5229 

131 50 73042 14328 20 22193 73042 14328 20 22193 

147 50 207511 46128 22 57627 161042 42214 26 38307 

148 90 411879 38528 9 332163 145424 32811 23 98070 

150 50 225457 33504 15 79225 167413 33306 20 50400 

163 90 150949 15265 10 120589 54554 14052 26 35047 

166 50 84510 23654 28 18601 84510 23654 28 18601 

173 50 174906 0 0 87453 

203 90 174954 58971 34 98488 174954 58971 34 98488 

212 90 691603 185864 27 436579 654803 185864 28 403459 

235 75 165758 40269 24 84049 165758 40269 24 84049 

238 100 9162 0 0 9162 

239 50 223567 49771 22 62012 223567 49771 22 62012 

241 100 530622 1360 0 529262 430087 1360 0 428727 

260 100 540082 171 0 539911 314710 171 0 314539 

270 100 15707 2258 14 13449 15707 2258 14 13449 

286 50 58862 15914 27 13517 58862 15914 27 13517 

292 100 73426 32190 44 41236 73426 32190 44 41236 

317 40 5026 291 6 1720 5026 291 6 1720 

355 100 25487 11097 44 14390 25487 11097 44 14390 

365 100 139416 0 0 139416 139416 0 0 139416 

383 50 79452 27347 34 12379 79452 27347 34 12379 

394 75 119469 1238 1 88363 

396 90 605216 11144 2 533551 42286 5581 13 32476 

446 100 470680 0 0 470680 470680 0 0 470680 

467 90 40477 2504 6 33925 40477 2504 6 33925 

471 100 171537 36 0 171501 171537 36 0 171501 

482 50 61484 13283 22 17459 46418 13057 28 10152 

489 50 166123 26224 16 56838 57151 26200 46 2376 

495 90 48127 0 0 43314 48127 0 0 43314 

498 50 161871 34347 21 46588 102648 34347 33 16977 





504 100 10787 0 0 10787 10787 0 0 10787 

505 50 55703 11002 20 16849 55702 11002 20 16849 

506 90 283584 7716 3 247510 79388 7716 10 63733 

510 50 226915 49884 22 63573 192884 49884 26 46558 

511 75 5559 1925 35 2245 5559 1925 35 2245 

513 100 67177 0 0 67177 67177 0 0 67177 

514 100 23717 10195 43 13522 23717 10195 43 13522 

515 100 156464 43670 28 112794 134470 43670 32 90800 

517 100 782062 118 0 781944 569082 118 0 568964 

520 90 333649 17615 5 282669 86625 17615 20 60348 

521 50 158889 10516 7 68928 43220 9016 21 12594 

522 100 833699 0 0 833699 

524 90 101119 13698 14 77309 62315 13698 22 42385 

528 90 88057 13264 15 65987 51042 13264 26 32674 

530 100 238899 0 0 238899 

532 100 144182 0 0 144182 144181 0 0 144181 

533 100 114718 0 0 114718 

I alt 12030668 1150283 8844302 6612409 1113406 4218534 

Bem.: Tallene markeret med kursiv vedrører Esbjerg havn. Se forbehold beskrevet afsnit 8.1.1. 






Figur 73. ID-nummering af erhvervsområder (ER) i Vejle 

200 




34 

58 59 

148 

22 

150 

98 

126 

127 128 

147 

156 

76 

5 

178 

177 

108 

192 

64 70 

87 

78 

105 

77 

212 

193 

189 

72 

61 

213 

191 

175 

11 



Tabel 35. Data for enkelte erhvervsrammer (ER), Vejle. 

Vejel i alt Heraf i ”den bebyggede by 1995” 

Lpa_id Max% Grundareal Etagemeter bebyg% Restrummelighed Grundareal Etagemeter bebyg% Restrummelighed 

5 30 378680 1683 0 111921 

11 40 2011481 11378 1 793214 

22 75 63473 16123 25 31482 63473 16123 25 31482 

34 50 25252 673 3 11953 1605 438 27 364 

58 30 83856 9773 12 15384 34424 9769 28 558 

59 30 28905 4430 15 4242 25203 3886 15 3675 

61 50 135892 19456 14 48490 105694 19456 18 33391 

64 40 291757 64494 22 52209 247431 64494 26 34479 

70 30 158819 26489 17 21157 100182 26489 26 3566 

72 75 291123 3398 1 214944 10488 3398 32 4468 

76 30 324332 45196 14 52103 169597 45196 27 5683 

77 75 57196 580 1 42317 

78 40 1063342 255347 24 169990 797543 242669 30 76348 

87 50 326512 65339 20 97917 305638 63054 21 89765 

98 30 142638 26854 19 15938 142628 26854 19 15934 

105 30 214540 24643 11 39719 108218 22334 21 10131 

108 40 292052 89502 31 27319 291948 89502 31 27277 

126 75 25377 13532 53 5500 25376 13532 53 5500 

127 40 522932 151577 29 57596 467998 151577 32 35622 

128 75 109523 0 0 82142 

147 40 8132 8055 99 0 8132 8055 99 0 

148 75 33510 13603 41 11530 33483 13603 41 11509 

149 75 54773 24946 46 16134 54764 24946 46 16127 

150 75 22801 13152 58 3948 22799 13152 58 3947 

156 75 213562 40122 19 120050 213556 40122 19 120045 

157 75 39564 10969 28 18704 39564 10969 28 18704 

175 40 481278 3951 1 188560 

177 50 129959 12970 10 52009 45987 11452 25 11541 

178 30 554177 64222 12 102031 291519 64222 22 23234 

179 40 403949 56912 14 104668 92853 27573 30 9568 

189 40 298825 2239 1 117291 166661 2239 1 64425 

191 40 230593 65957 29 26280 197626 65957 33 13093 

192 110 631550 24808 4 669897 71782 24808 35 54153 

193 30 462869 73027 16 65834 209749 73027 35 0 

200 50 27988 6222 22 7772 27988 6222 22 7772 

212 40 130931 0 0 52372 

213 40 2506608 15618 1 987025 18363 1924 10 5421 

I alt 12778749 1267240 4439641 4392271 1187042 737783 






Figur 74. ID-nummering af erhvervsområder (ER) i Sakskøbing 

45 

7 




12 

19 

10 

11 

14 



Tabel 36. Data for enkelte erhvervsrammer (ER), Sakskøbing. 

Sakakøbing, i alt Heraf i ”den bebyggede by 1995” 

LPA_ID Max% Grundareal Etagemeter Bebyg% Restrummelighed Grundareal Etagemeter Bebyg% Max% Restrummelighed 

7 60 240253 283 0 143869 

10 50 44056 8115 18 13913 33792 8115 18 50 8781 

11 50 28636 6185 22 8133 28636 6185 22 50 8133 

12 50 98730 17266 17 32099 96187 17266 17 50 30828 

14 75 311337 38722 12 194781 148325 38722 12 75 72522 

19 50 161459 19556 12 61173 127274 19556 12 50 44081 

45 60 61887 10291 17 26841 52201 10291 17 60 21030 

I alt 946358 100418 480809 486415 100135 185374 





Figur 75. ID-nummering af erhvervsområder (ER) i Nexø 




4 

58 

61 

60 

71 

15 

42 

39 

43 

44 

13 

31 



Tabel 37. Data for enkelte erhvervsrammer (ER), Nexø. 

Nexø, I alt Heraf i ”den bebyggede by 1995” 

LPA_ID Max% Grundareal Etagemeter Bebyg% Restrummelighed Grundareal Etagemeter Bebyg% Restrummelighed 

4 50 11261 920 8 4711 9033 920 10 3596 

13 60 23267 1460 6 12500 19734 1460 7 10381 

15 100 17417 2514 14 14903 7271 2336 32 4935 

31 45 13502 808 6 5268 7811 808 10 2707 

39 50 25421 5834 23 6876 16017 5834 36 2175 

42 45 67669 22270 33 8181 58520 22270 38 4064 

43 45 10213 176 2 4420 5811 176 3 2439 

44 45 179790 34469 19 46437 120670 33405 28 20897 

58 50 73120 7731 11 28829 22909 7731 34 3724 

60 75 123936 13229 11 79723 73809 13229 18 42127 

61 75 104957 211 0 78507 2155 211 10 1406 

71 50 43188 2870 7 18724 12281 2870 23 3271 

I alt 693743 92492 309079 356023 91250 101721 





10 Litteraturliste 

1. GIS i Danmark 1, Balstrøm, Thomas (red.) m.fl., Teknisk Forlag, 1994. 

2. Brug af manueller adresser – fuldstændig registrering af erhvervsadresser mv., Vejledning – 1. 

udgave, november 1999, Styregruppen for adresseprojektet 1999. 

3. Adresseprojekt på Fyn, Resultater og erfaringer fra storskalaprojektet 1996 – 1997, Kort & Matrikelstyrelsen, 

1998. 

4. Bygningsreglement, Bygge- og Boligstyrelsen, 1995. 

5. Bygningsreglement for småhuse, Bolig & byministeriet, 1998. 









11 Fælles legende 



Matrikelindsætningspunkt 

Kilder: 

Adresseprojekt 

DAV 

FLAT 

Kommuneplanrammer 

Erhvervsområde 

Rammeplanlagt landsby 

Offentligt areal 

Bolig område 

Blandet bolig og erhverv 

Andre rammer 

Adressetemaer: 

Adresseprojekterne: Odense, Ålborg, Vejle og Nexø kommune. 

FLAT: Kort- og Matrikelstyrelsen og kommunerne. 

DAV: Kampsax Geoplan m.v. 

Matrikelindsætningspunkt: Kort- og Matrikelstyrelsen. 

Temakort og alfanummeriske data: 

Bolig- og Bygningsregisteret (BBR): By- og Boligministeriet og kommunerne. 

KommuneplanDK: Landsplanafdelingen. 

ZonekortDK: Landsplanafdelingen. 

Grundkort: 

Danmarks Topografiske Kortværk: Kort- og Matrikelstyrelsen. 

Det Digitale Matrikelkort: Kort- og Matrikelstyrelsen. 

TOP10DK: Kort- og Matrikelstyrelsen. 

Danmarks Digitale Ortofoto 1995: Kampsax Geoplan.

Rapport

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?