December 2008 - februar 2009 - Solrød Sogn

IV PRÆSTEKLUMME
Julens budskab handler
om ikke at frygte
Sognepræst Charlotte Gravesen skriver
Vi kender alle sammen juleevangeliet. Teksten
fra Lukasevangeliet kapitel 2, vers 1–14. Det er
teksten, der begynder med ordene: „Og det
skete i de dage …”. Det er fortællingen om hyrderne på
marken og englene i mørket og Jesusbarnet i krybben.
Det er den fortælling vi hører i kirken juleaften og som
taler til den rest af barnlighed, vi stadig har.
Jeg har hørt mange sige, at for dem er det først rigtig
jul, når de har hørt de ord. Højdepunktet i juleevangeliet
er for mig det, englen siger. Den siger: „Frygt ikke! Se
jeg forkynder jer en stor glæde som skal være for hele
folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er
Kristus, Herren.” Især holder jeg af ordene: „Frygt ikke!”
Det siger engle tit, og jeg har i min bibel sat streger
under, hver gang de siger det. Englen siger det julenat
til hyrderne, der sidder i mørket, og en engel siger det
påskemorgen til de sorgfulde kvinder, der står ved den
tomme grav. Når jeg har streget det under, er det fordi,
jeg har brug for at høre det igen og igen. Har vi ikke
alle det? Har vi ikke alle brug for at høre nogen sige til
os, at vi ikke skal frygte?
Søren Kierkegaard siger, at mennesker føler angst, men
engle kan ikke ængstes. Så for Søren Kierke-gaard er
det et grundvilkår for mennesker at føle angst. Angst
kan være mange ting. Nogle lider af panikangst, hvor
angsten pludseligt tager sit tag i en, og man mærker
stor uro, og hjertet hamrer. Andre lider af ukonkret
angst. Man spørger: „Hvad er du bange for?” og svaret
lyder: „Jamen, det ved jeg ikke rigtigt.”
Angst kan også være knyttet til nogle konkrete bekymringer.
Der er så meget at være angst for: Død og
sygdom, ensomhed og meningsløshed, klimaforandringer
og børnenes fremtid, økonomi og menne-
skers forråelse. Ifølge Søren Kierkegaard har hvert
menneske sin angst.
Angst hører med til det at være menneske. Og tænk, så
lyder det julenat fra en engel til mennesker på jorden:
„Frygt ikke!” Engle gør ikke et stort væsen ud af sig
selv, men de viser hen til Jesus, og når de siger „Frygt
ikke!”, så er det ikke på grund af deres tilstedeværelse,
men fordi Jesus er i denne verden, hos menneskene.
„I dag er der født jer en frelser,” siger englen. Og når
man læser videre i Det nye Testamente vil man opdage,
at Jesus ikke kun er hos mennesker i livet, men
også i døden, og han frelser os ud af døden, og derfor
har vi intet at frygte, selv om alt skulle gå galt. At vi så
gør det alligevel, ja, sådan er vi bare. Og derfor er det
så også, at jeg har streget de vigtigste vers i min bibel
under, og jeg må læse dem igen og igen.
Frygten for-svinder ikke af at høre nogle ord (selv
ikke fra engle), og nogle gange tager frygten da også
fuldstændig pusten fra mig. Alligevel sker der noget
umærkeligt, når man læser i sin bibel, hvad englene siger
til os.
Måske er det en tryghed på et helt andet plan end
noget, der kan føles. Måske vækker ordene tro dybt
i hjertet.
Julens inderste væsen ligger i de to ord: „Frygt ikke!“
Og de ord kan vi tage med os gennem hele julefejringen:
Når vi tænder adventskransens lys, når vi er til
juleafslutning i børnehaven eller i pensionistklubben,
når vi sidder ensomt i mørket eller jager gennem storcenteret
efter endnu en gave.
Og med de to ord – frygt ikke - in mente kan vi ønske
hinanden en glædelig jul.