December 2008 - februar 2009 - Solrød Sogn

Egentlig har vi det bedst med billeder. Selvom ordene
kan være nok så stærke, kan vi ikke lade
være med at fremkalde det hørte ord som små
fastfrosne film. Sådan er det også med vores salmer.
Tænk bare på Grundtviglinien Vel mødt under sky
på kirkesti, på sne ved midnatstide! fra julesalmen
Velkommen igen, Guds engle små. For os ser vi, hvordan
menigheden efter julemiddagen kommer steppende
op mod kirken for at deltage i gudstjenesten
julenat, mens deres fodtøj knirker i sneen.
Vores salmeskat rummer nærmest vers for vers eksempler
på dette billedsprog. Det gælder ikke kun de
salmer, der er med i salmebogen, men også de, der står
udenfor. Det er Nu vintrer det om os af Lisbeth Smedegaard
Andersen et glimrende eksempel på. Allerede
i titlen kommer den lille fotohandler frem i os. Stille
tænker vi hvert vores, når vi hører det rummende og
overraskende vintrer. Personligt forbinder jeg vinter
med et sneklædt landskab som det, der er vist her
ovenfor, for andre skaber vinterordet et billede af et
lys foran en mørk aftenrude, mens andre igen måske
tænker på en sjappet eftermiddag i januar, hvor man
må stresse gennem byen for at nå frem til institutionen
i tide.
Nu vintrer det om os – og tanker
af sne falder tæt om vort sind,
mens frostvingens fjer ætser ranker
af isblomst og kulde derind.
For Lisbeth Smedegaard Andersen, født 1934, er det
Nu vintrer det om os
Bo Nygaard Larsen skriver om en årstidssalme
naturligt at gøre brug af billederne i sine tekster. Da
jeg interviewede hende sidste år til min bog Himmelgrus.
Portræt af ti moderne salmedigtere sagde hun
blandt andet:
„Jeg synes ikke, man kan sige noget, hvis man ikke
bruger billeder. Bibelen er fuld af billedsprog. Vi taler
om noget, vi ikke kan se, og hvordan skal vi kunne
anskueligøre det på anden vis end gennem billedsprog?”
Nu vintrer det om os er en adventssalme, og det er
netop i det håb, der hører denne tid til, at vi får en mening
med tilværelsen:
Vort år går på hæld, men december
gir ord til vort bedende: ”Bliv!
velsign vore adspredte dage,
så de knyttes sammen til liv”.