Ottar Ødegård: Sjukdommar og helsestell i ... - Romsdal Sogelag

Det er det også fortalt om i medisinalmeldingane for 1917. Men så kom
året 1918. Og då er det Spanska som dominerer medisinalmeldingane,
men det var først i andre halvår den herja 5) .
Molde distrikt: H. Chr. Parelius skriv meldinga
for 1918. Han vart pensjonist det året, og etter
han kom Konrad Adolf Haug som i tillegg til distriktslegestillinga
også vart utnemnt til amtslæge
i Romsdals amt 6) . Parelius skriv at det var i juli
1918 han såg dei første tilfelle, og at sjuka kuliminerte
i september. Han skriv også slik: «Den
angrep mest yngre folk i 20–40 aars alderen, medens
Barn og gamle Folk gik mere fri.
Sykdommens Smitsomhet forekom mig mere intens,
end Mæslingerne. Inkubationstiden maatte
være meget kort at dømme efter den Hidsighet
hvormed de forskjellige Medlemmer av Familien
blev angrepne». Han skriv elles at Spanska er
«den mest ondartede – og stærkest hærjende
Farsot, jeg har oplevet».
Tala for Molde distrikt: 861 tilfelle. 14 døydde
av Spanska i Molde by (8 m, 6 k.), i Bolsø 5
døde. Morten Parelius (son til H. Chr. P.) har
også ei melding for 1918, der han melder om 59
tilfelle, men truleg ingen døde i hans materiale.
Bud distrikt: Distriktslækjar P. Rambech byrjar
meldinga slik: «Medens sundhetstilstanden inden
Bud lægedistrikt utover vinteren og vaaren
1918 var omtrent den sædvanlige nærmest ganske
tilfredsstillende, fik aarets anden halvdel i
høi grad sit præg av den overalt herskende influenzaepidemi».
Heile 54 menneske døydde av
spanskesjuka i Bud lækjardistrikt det året. Og
også her var det dei unge som vart hardast råka. I
berre 7 av dødsfalla var pasienten over 40 år.
Hans Christian Parelius
Konrad Adolf Haug
P. Rambech
Spanskesjuka – ei farsott som også herja i Romsdal 93