Ottar Ødegård: Sjukdommar og helsestell i ... - Romsdal Sogelag

Distriktslege Hans Christian Parelius
(1848–1925).
den ligger, ren. Hertil kommer
et særdeles godt Vandværk med
Overflod af rindende, friskt
Fjeldvand, uden Anledning til
Forurensning ved Bebyggelse
omkring Indtaget. Da Byen saavidt
vides aldrig har været
hjemsøgt af nogen større
Ildebrand, er Bebyggelsen meget
gammeldags med uregelmæssige
Gader og Smug og
gjennemgaaende smaa Huse;
men disse er som Regel vel vedligeholdte og velstelte baade ind- og
udvendig. Hvor der er, om end nok saa liden, Anledning dertil, er der
smaa, velholdte Havestykker foran eller bag Husene, og Blomster
ser man overalt i Vinduerne, saa det har sine gode Grunde, at Molde
er bleven kaldt «Blomsternes By». Skjønt Byens Forretningsliv, specielt
hvad Udførsel angaar, maa siges at være udslukket, og
Andledningen til dagligt Arbeide derfor er liden, synes dog Folk i
Almindelighed at have det godt i økonomiske Henseende. Industri
og Fabrikdrift ligger ganske nede, og det uagtet der midt gjennem
Byen løber en Elv med et noksaa stort Fossefald lige ved Søen. Det
eneste, denne store Kraft udnyttes til, er at drive en liden
Fyrstikfabrik og – nogle faa Maaneder om Aaret – en Guanomølle.
(Parelius)
En slik beskrivelse av byen og helsetilstanden vil nok fortsatt glede moldensere.
Hvor det ble skrevet? Bare i en årlig medisinalmelding fra distriktslegen,
Hans Christian Hansen Parelius, født i Kristiansund 1848,
distriktslege i Ytre Romsdal distrikt 1895–1915. Til tross for at hans distrikt
omfattet Vestnes, Bolsø, Molde, Frænen, Akerø, Sandø og Bud,
spanderte han i årsrapporten for 1899 en så inngående og sjarmerende
MOLDE – «Blomsternes By» 69