Ottar Ødegård: Sjukdommar og helsestell i ... - Romsdal Sogelag

Hans Frederik Smith (1826–1903). Distriktslækjar
1875–1895 i Ytre Romsdal distrikt.
tuberkulose knutar i kroppen (ein ser det best i
lungene). Galopperande tæring: Lungetuberkulose
som spreidde seg snøgt med nye kaverner
(hulrom i lungevevet) ved at smitten
spreidde seg gjennom luftvegane (4). Lupus
vulgaris: Tuberkuløst utslett, oftast i ansiktet.
Dette var den vanlegaste form for hudtuberkulose.
Kjertelsyge eller scrofulose:
Lymfeknutetuberkulose med hovne kjertlar, fistelopningar og andre
hudforandringar på halsen, helst hos barn. (4).
Lækjarrapportar om tuberkulose på våre kantar
Vi finn årlege notatar om tuberkulosen i distriktslækjarane sine rapportar.
Frå 1855–1915 høyrde vi til Ytre Romsdal distrikt, som var nokså
stort. Vi tek med nokre notisar frå medisinalmeldingane (5).
1880: «Et barn død tuberkuløs meningitt 18/12. Kjertelsyge er temmelig
almindelig. 3 døde av «Svindsot» (Tuberkulosis pulm.)»
(H.F. Smith, Ytre Romsdal distrikt).
1881: «Kjertelsyge er almindeligere, end det af Sygelisten kan sees og
vel ligesaa Svindsot - -» (Smith).
1882: «Kjertelsyge er temmelig almindelig» - «Af Svindsot er 27 Tilf.
behandlet, 2 Kvinder 50-60 Aar vides døde af denne Sygdom
(1 i Molde og 1 i Bod)». (Smith).
1883: «Kjertelsyge almindeligere, end det af Listerne kan sees, og saa
er vel ogsaa Tilfældet med Svindsot, hvoraf Lægerne sees at
have behandlet 25 Tilfælde, af hvilke døde 1 dreng 12 Aar gl. og
3 Kvinder, hvoraf 1 i Alderen 34 Aar, 1 mellem 50-60 Aar og 1
mellem 60-70 Aar gl.» (Smith).
1884: Distriktslækjaren nemner sjukdom som er vanlegare enn lista
viser: «- og saa er ogsaa Tilfældet med Kjertelsyge, som kun
figurerer med 12 Tilf., og med Svindsot, hvoraf sees at være
behandlet 23 Tilf. 5 sees at være døde, nemlig 3 i Molde og 2 i
«Den kvite pesten» – litt om tuberkulosen i vår lokalsoge 43