Ottar Ødegård: Sjukdommar og helsestell i ... - Romsdal Sogelag
Ottar Ødegård: Sjukdommar og helsestell i ... - Romsdal Sogelag
Ottar Ødegård: Sjukdommar og helsestell i ... - Romsdal Sogelag
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Så seint som i året 1949–50 vart det ved Fylkessjukehuset i Molde<br />
lagt inn 6 pasientar med kikhoste, <strong>og</strong> ein av desse døydde. Distriktslækjar<br />
Steen skriv at det var mykje kikhoste i hans distrikt i 1950, men<br />
mest lette tilfelle. For heile Møre <strong>og</strong> <strong>Romsdal</strong> fylke var 1956 toppår<br />
med 2249 meldte kikhostetilfelle.<br />
Meslingar<br />
Meslingar (morbilli) kunne vera harde før i tida, slik dei enno er i mange<br />
u-land. Vi kjenner til at åra 1889 <strong>og</strong> 1893 var harde meslinge-år. I Ytre<br />
<strong>Romsdal</strong> distrikt vart det i 1889 meldt 93 tilfelle med 1 dødsfall, <strong>og</strong> i<br />
1893 184 tilfelle med heile 6 dødsfall. Og av ein slik sjukdom må vi<br />
rekna med at det var langt fleire tilfelle enn dei distriklækjaren fekk<br />
greie på.<br />
Og så i neste hundreår: 1908 med 348 meldte meslingetilfelle i Ytre<br />
<strong>Romsdal</strong>. 6 døydde. Vi tek med frå medisinalmeldinga for dette året:<br />
«Mæslinger optraadte som en særdeles utbredt epidemi. I Ytre <strong>Romsdal</strong><br />
var sygdommen særlig hyppig i Bud <strong>og</strong> Sandø, hvor neppe n<strong>og</strong>et hus<br />
gik fri; temmelig mange voksne, ja gamle folk op mot 60 aar, blev angrepne;<br />
foreløpet var noksaa alvorlig med bronkit <strong>og</strong> lungebetændelse<br />
som eftersygdomme». I 1916 vart det i Bud lækjardistrikt meldt 47, med<br />
2 dødsfall. Etter siste krig var det mykje meslingar særleg i åra 1949,<br />
1952–1955, <strong>og</strong> i 1957.<br />
Ymse andre infeksjonssjukdomar<br />
Radesjuka (saltflod) fortener nokre ord. Dei meiner det var eit slags<br />
syfilis, <strong>og</strong> den herja epidemisk i Noreg <strong>og</strong> i Skandinavia elles (truleg var<br />
det noko i andre land <strong>og</strong>så). Det var særleg i kyststroka den gjorde seg<br />
gjeldande. Den kom i første halvdel av 1700-talet, <strong>og</strong> byrja først å gje<br />
seg i 1820–30 åra. Vanleg syfilis (lues) har halde seg meir konstant i vårt<br />
land <strong>og</strong> ikkje kome epidemisk.<br />
Reknes vart som tidlegare nemnt utvida til sjukehus <strong>og</strong>så for radesjuke<br />
i 1794, men dei greidde ikkje å ta unna. Diverre veit vi lite om<br />
denne sjuka i vårt distrikt, men det var ein del av den i <strong>Romsdal</strong>s Amt.<br />
Det var særleg på Nordmøre den herja, <strong>og</strong> det i så stor grad at dei grunnla<br />
to radesjukehus i f<strong>og</strong>deriet. Først eit på Kvanne, <strong>og</strong> då det ikkje vart<br />
nok, eit i Ytre Stangvik <strong>og</strong>så. Då styresmaktene rådslo om løn til lækjar<br />
26 Gammalt frå Fræna 1984