Ottar Ødegård: Sjukdommar og helsestell i ... - Romsdal Sogelag
Ottar Ødegård: Sjukdommar og helsestell i ... - Romsdal Sogelag Ottar Ødegård: Sjukdommar og helsestell i ... - Romsdal Sogelag
neste i statane Wisconsin, Missouri, Kentucky, Tennesee og Mississippi. Som distriktslege i Indre Romsdal etter Hanssen kom Christopher Andreas Dass Lund (1845–1933). Han fekk glaukom og slutta i 1906, men budde på garden sin, Hatle i Eid til han døydde i 1933.(4). I sin rapport frå første året i Indre Romsdal har han lite å fortelje om infeksjonssjukdomar. Ytre Romsdal. Smith fortel at det no berre var meldt 8 lette tilfelle av skarlagensfeber. Difteri 12, med 3 døde. Blodgang (dysenteri) to små epidemiar. Av tyfoidfeber var det mykje: I Molde 14 tilfelle med 1 dødsfall. I landdistrikta 20 tilfelle og 2 døde. 1885 Indre Romsdal. Også dette året lite frå dette distriktet. Ytre Romsdal. Det er noko tyfoidfeber, skarlagensfeber og blodgang «Kun ringe Udbredelse» (Smith). På lista er det 24+8 tilfelle av tyfoidfeber, og 2 døde. Spreidde tilfelle av difteri var det og, eit par døde. Elles skriv Smith om uår, som det hadde vore fleire av. Det hadde vore både misvekst og dårlege fiskeri. 1886 Indre Romsdal. Lund skriv om store difteriplager. 43 tilfelle meldt, og 14 dødsfall. Det var særleg Vold som var ramma om våren og sommaren, flest i juli. Skarlagensfeber var det meldt 33 tilfelle av, 4 dødsfall. Ytre Romsdal. «Sundhedstilstanden har været god. De epidemiske Sygdommer, som have optraadt, nemlig Typhoidfeber, Skarlagensfeber og Kighoste, have havt en mild Karakter og med Undtagelse af Kighoste ringe Udbredelse, har i Forhold til de anmeldte Syge vist sig meget dødelig» (Smith). Dette var ei vanskeleg og uklar setning. Ikkje rart at det kunne koma slike ved skriving i seine nattetimar etter ein travel dag. Det går fram elles av rapporten at kikhoste var mykje utbreidd, og nokre dødsfall var det og. Nokre difteritilfelle var det, og med dødsfall. Av skarlagensfeber var det 8 tilfelle i Frænen. Isolasjonen er nemnt, ikkje berre for skarlagensfeber og difteri, men også ved nervefeber (dette var det gamle namnet på tyfoidfeber, før dei bakteriologiske funn i Smittsame barnesjukdomar 171
1880-åra viste at bakteriar var årsak til sjukdomen). 1887 Indre Romsdal. Difteri, men mindre enn året før, 20 tilfelle. Skarlagensfeber 27 tilfelle, 1 dødsfall. Ytre Romsdal. Smith har hatt hjelp av Kaurin (Reknes), men også av Henrik Hornemann (1854–1901), som hadde praksis i Molde 1885- 1891. Av tyfoidfeber hadde dei 20, med 2 dødsfall. Av skarlagensfeber 25, med 2 dødsfall. Difteri 13, 1 dødsfall. 1888 Indre Romsdal. Rapportar ved Lund og korpslege Albert Smith (1841– 1890). «Udover Vaaren et temmelig betydelig Antal Lungebetændelse - -Af Nervefeber (Typhoidfeber) er der iaar notert i alt 7 Tilfælde uden Dødsfald --Skarlagensfeber var den Sygdom, der udgjorde Hovedmassen af Aarets epidemiske Tilfælde. Den optraadte for øvrig temmelig mildt. I alt af mig notert 43 Tilfælde med 1 Dødsfald. Desuden et Par Tilfælde med 1 Dødsfald af Sanitetskaptein Smith under hans Ophold paa Setnæsmoen» (Lund). Lista: Difteri 12 tilfelle, 7 døde Tyfoidfeber 7 « (2 barn) 0 « Skarlagensfeber 43 « (40 barn) 1 « Lungebetennelse 47 « 15 « Ytre Romsdal. Rapportane er ved Smith, Kaurin og Hornemann. «Sundhedstilstanden maa betegnes som god med Undtagelse af i Akerø Præstegaard, hvor Lungebetændelse optraadte epidemisk og temmelig ondartet i første Halvdel af Aaret og ligesaa Typhoidfeber, som riktignok kun var indskrænket til faa Gaarde og var af en mild Karakter - - Skarlagensfeber har vistnok været mer udbredt i Distriktet, end man kan se af Sygelistene, men Sygdommen har havt en meget mild Karakter, saa mild, at Børnene have gaaet oppe og ude med den, og først naar der er indtruffet sværere Tilfælde eller Dødsfall, har man fundet sig beføiet til at anmelde den, dels en Følge af Sygelighet og dels maaske af Frygt for den Isolation, som man ved, bliver paabudt - -.» «Kighoste, 5 Tilfælde, samtlige i Molde, behandledes af Distrikts- 172 Romsdal sogelag, årsskrift 2002
- Page 122 and 123: Distriktsjordmødrene - og litt om
- Page 124 and 125: Lønns- og ansettelsesforhold Før
- Page 126 and 127: Elevkull ved jordmorskolen i Bergen
- Page 128 and 129: Olivia Valle i sin aktive periode s
- Page 130 and 131: ssykehuset i Molde og Reknes Pleies
- Page 132 and 133: Fortsatt er det 12 jordmordistrikt
- Page 134 and 135: Fortegnelse over jordmødre i Romsd
- Page 136 and 137: Vistdal ble innl. 1955) Astrid Sven
- Page 138 and 139: utenfor sykehusmurene. Og så ble d
- Page 140 and 141: Jordmor i øysamfunn Sigrid Rasmuss
- Page 142 and 143: dan eg gjekk på jordmorskulen. Ikk
- Page 144 and 145: Jordmorstetoskop, bekkenmål og blo
- Page 146 and 147: - Kva med eklampsi, fødselskrampe?
- Page 148 and 149: tinuerleg vakt. Lækjarhjelp var va
- Page 150 and 151: eidsoppgåva til laget var å skaff
- Page 152 and 153: Helselagsfolk på foreningsmøte. F
- Page 154 and 155: som formann i over 20 år, og det v
- Page 156 and 157: skipsfart. Heile 2000 norske sjøfo
- Page 158 and 159: Verdskrigen 1940-45 Mellomkrigstida
- Page 160 and 161: Så vidt vi veit var det ingen frå
- Page 162 and 163: Figur 3. Dødsfall av hjerte- og ka
- Page 164 and 165: Røynsler som krigen har gjeve oss
- Page 166 and 167: theria), typhoidfeber («nervefeber
- Page 168 and 169: Helseorganisasjon hevdar at sjukdom
- Page 170 and 171: hos en Lods, som haver lodset et ko
- Page 174 and 175: legen. Et 3 Aar gammelt Pigebarn fi
- Page 176 and 177: Dysenteribasillen Shiga i 1898 og K
- Page 178 and 179: funnet, og forsøk i samband med de
- Page 180 and 181: Kvælning 2 Marasmus 3 (Avkrefting)
- Page 182 and 183: Gryten 3 1,15 2 0,68 Veø 14 6,23 7
- Page 184 and 185: Sjukehusmuseet i Molde Det var i 19
- Page 186 and 187: mar har vi frå rekneskap og admini
- Page 188 and 189: Over: Opninga 18. des. 1991. Forman
- Page 190 and 191: Over: Kjell Erik Strømskag (med bl
- Page 192 and 193: Til venstre: Røntgenfotografering
- Page 194 and 195: Over: Då Amtsykehuset vart opna i
- Page 196 and 197: Over: Gamle kirurgiske nåler. Dess
- Page 198 and 199: Ottar Ødegård Født i Fræna 14.
- Page 200 and 201: 1983: Prophylactic regimens in colo
- Page 202 and 203: Adamsen, Villads Nielsen lege 85, 1
- Page 204 and 205: Gry husmorlag 151 Grytten 94, 95, 1
- Page 206 and 207: lungetuberkulose 43, 44, 45, 47, 48
- Page 208 and 209: skabb 27, 28, 38, 156, 158, 159 ska
neste i statane Wisconsin, Missouri, Kentucky, Tennesee <strong>og</strong> Mississippi.<br />
Som distriktslege i Indre <strong>Romsdal</strong> etter Hanssen kom Christopher<br />
Andreas Dass Lund (1845–1933). Han fekk glaukom <strong>og</strong> slutta i 1906,<br />
men budde på garden sin, Hatle i Eid til han døydde i 1933.(4). I sin rapport<br />
frå første året i Indre <strong>Romsdal</strong> har han lite å fortelje om infeksjonssjukdomar.<br />
Ytre <strong>Romsdal</strong>. Smith fortel at det no berre var meldt 8 lette tilfelle av<br />
skarlagensfeber. Difteri 12, med 3 døde. Blodgang (dysenteri) to små<br />
epidemiar. Av tyfoidfeber var det mykje:<br />
I Molde 14 tilfelle med 1 dødsfall. I landdistrikta 20 tilfelle <strong>og</strong> 2 døde.<br />
1885<br />
Indre <strong>Romsdal</strong>. Også dette året lite frå dette distriktet.<br />
Ytre <strong>Romsdal</strong>. Det er noko tyfoidfeber, skarlagensfeber <strong>og</strong> blodgang<br />
«Kun ringe Udbredelse» (Smith). På lista er det 24+8 tilfelle av tyfoidfeber,<br />
<strong>og</strong> 2 døde. Spreidde tilfelle av difteri var det <strong>og</strong>, eit par døde.<br />
Elles skriv Smith om uår, som det hadde vore fleire av. Det hadde vore<br />
både misvekst <strong>og</strong> dårlege fiskeri.<br />
1886<br />
Indre <strong>Romsdal</strong>. Lund skriv om store difteriplager. 43 tilfelle meldt, <strong>og</strong><br />
14 dødsfall. Det var særleg Vold som var ramma om våren <strong>og</strong> sommaren,<br />
flest i juli. Skarlagensfeber var det meldt 33 tilfelle av, 4 dødsfall.<br />
Ytre <strong>Romsdal</strong>. «Sundhedstilstanden har været god. De epidemiske<br />
Sygdommer, som have optraadt, nemlig Typhoidfeber, Skarlagensfeber<br />
<strong>og</strong> Kighoste, have havt en mild Karakter <strong>og</strong> med Undtagelse af<br />
Kighoste ringe Udbredelse, har i Forhold til de anmeldte Syge vist sig<br />
meget dødelig» (Smith). Dette var ei vanskeleg <strong>og</strong> uklar setning. Ikkje<br />
rart at det kunne koma slike ved skriving i seine nattetimar etter ein travel<br />
dag. Det går fram elles av rapporten at kikhoste var mykje utbreidd,<br />
<strong>og</strong> nokre dødsfall var det <strong>og</strong>. Nokre difteritilfelle var det, <strong>og</strong> med dødsfall.<br />
Av skarlagensfeber var det 8 tilfelle i Frænen. Isolasjonen er nemnt,<br />
ikkje berre for skarlagensfeber <strong>og</strong> difteri, men <strong>og</strong>så ved nervefeber (dette<br />
var det gamle namnet på tyfoidfeber, før dei bakteriol<strong>og</strong>iske funn i<br />
Smittsame barnesjukdomar 171