Ottar Ødegård: Sjukdommar og helsestell i ... - Romsdal Sogelag
Ottar Ødegård: Sjukdommar og helsestell i ... - Romsdal Sogelag Ottar Ødegård: Sjukdommar og helsestell i ... - Romsdal Sogelag
Skulehistorie og hygiene Den norske skulen har høgtida 250-årsjubileum i år. Det er mykje framgang og store hendingar ein kan sjå attende på. Det har vore festdagar og store vyer. Men det har også vore plager og trivialitetar å dragast med. Vi tek med eit døme på det siste frå Sylte skule. Det er eit brev frå 1902. Lærar Hans Henøen klaga si naud over dei hygieniske tilhøva ved sin skule til distriktslækjar Hans Christian Parelius i Ytre Romsdal lækjardistrikt: «Hrr. distriktslæge Parelius, Molde. Sundhedskommissionens opmerksomhed henledes herved paa forhol- Hans Henøen, lærar ved Sylte skule 1895–1926. Utlånt av Brita Kringstad. dene ved Sylte skole i Frænen angaaende skolens legeplads og skolens closset (dass), idet jeg skal tillade mig at anføre følgende: 1. Legepladsens øverste jordlag bestaar for det meste af løs muldet jord, med lidt paakjørt finere sand. Saavel den løse muldjord som den fine sand drages ind i skolestuen med børnenes skotøi, hvorfor stuen blir alt andet end behagelig og sund at opholde sig i. 2. Ved at foretage den daglige udluftning af skolestuen bliver denne fyldt med en luftart, der neppe er sundere end den i skoletimerne opsamlede bedærvede luft. Grunden hertil er den, at det skolen tilhø- Skulehistorie og hygiene 117
118 Gammalt frå Fræna 1989
- Page 68 and 69: Beslutning: Regjeringen anmodes om
- Page 70 and 71: Distriktslege Hans Christian Pareli
- Page 72 and 73: Sykepleien Det er vanskelig å skri
- Page 74 and 75: Romsdals Amtssykehus omkr. 1915. Sy
- Page 76 and 77: I ein artikkel «Iakttagelser under
- Page 78 and 79: vanleg influensa var det dei unge s
- Page 80 and 81: ske-tiden» kjendte, temmelig alvor
- Page 82 and 83: At folk var fortvila og desperate e
- Page 84 and 85: har fått spanska der ute. Amtmanne
- Page 86 and 87: Bud legedistrikt Distriktsdeling og
- Page 88 and 89: hadde frå 1896 hatt praksis i Bud
- Page 90 and 91: God hamn og sentral stad Men Bud he
- Page 92 and 93: Spanskesjuka Ei farsott som også h
- Page 94 and 95: Det er det også fortalt om i medis
- Page 96 and 97: Nesset distrikt: Distriktslækjar S
- Page 98 and 99: kalla «Spanskesyken». I daglegtal
- Page 100 and 101: Spanskesyken.» Og det er tydeleg a
- Page 102 and 103: Hofteluksasjon, «leddsetter» og d
- Page 104 and 105: «Nei, var det ligt sig da, han har
- Page 106 and 107: Folkemedisin Kloke koner og menn h
- Page 108 and 109: Nytelsesmidler i gamle dager Slik d
- Page 110 and 111: Veblungsnes ved hundreårsskiftet.
- Page 112 and 113: Over: Skilt fra Vistdalsskolen, Rom
- Page 114 and 115: spyttebakker, hvis bund skal dække
- Page 116 and 117: get ædruelig; kun et lidet Mindret
- Page 120 and 121: Skulehistorie og hygiene 119
- Page 122 and 123: Distriktsjordmødrene - og litt om
- Page 124 and 125: Lønns- og ansettelsesforhold Før
- Page 126 and 127: Elevkull ved jordmorskolen i Bergen
- Page 128 and 129: Olivia Valle i sin aktive periode s
- Page 130 and 131: ssykehuset i Molde og Reknes Pleies
- Page 132 and 133: Fortsatt er det 12 jordmordistrikt
- Page 134 and 135: Fortegnelse over jordmødre i Romsd
- Page 136 and 137: Vistdal ble innl. 1955) Astrid Sven
- Page 138 and 139: utenfor sykehusmurene. Og så ble d
- Page 140 and 141: Jordmor i øysamfunn Sigrid Rasmuss
- Page 142 and 143: dan eg gjekk på jordmorskulen. Ikk
- Page 144 and 145: Jordmorstetoskop, bekkenmål og blo
- Page 146 and 147: - Kva med eklampsi, fødselskrampe?
- Page 148 and 149: tinuerleg vakt. Lækjarhjelp var va
- Page 150 and 151: eidsoppgåva til laget var å skaff
- Page 152 and 153: Helselagsfolk på foreningsmøte. F
- Page 154 and 155: som formann i over 20 år, og det v
- Page 156 and 157: skipsfart. Heile 2000 norske sjøfo
- Page 158 and 159: Verdskrigen 1940-45 Mellomkrigstida
- Page 160 and 161: Så vidt vi veit var det ingen frå
- Page 162 and 163: Figur 3. Dødsfall av hjerte- og ka
- Page 164 and 165: Røynsler som krigen har gjeve oss
- Page 166 and 167: theria), typhoidfeber («nervefeber
Skulehistorie <strong>og</strong> hygiene<br />
Den norske skulen har høgtida 250-årsjubileum<br />
i år. Det er mykje framgang <strong>og</strong><br />
store hendingar ein kan sjå attende på.<br />
Det har vore festdagar <strong>og</strong> store vyer.<br />
Men det har <strong>og</strong>så vore plager <strong>og</strong> trivialitetar<br />
å dragast med. Vi tek med eit<br />
døme på det siste frå Sylte skule.<br />
Det er eit brev frå 1902. Lærar Hans<br />
Henøen klaga si naud over dei hygieniske<br />
tilhøva ved sin skule til distriktslækjar<br />
Hans Christian Parelius i Ytre<br />
<strong>Romsdal</strong> lækjardistrikt:<br />
«Hrr. distriktslæge Parelius, Molde.<br />
Sundhedskommissionens opmerksomhed<br />
henledes herved paa forhol-<br />
Hans Henøen, lærar ved Sylte<br />
skule 1895–1926.<br />
Utlånt av Brita Kringstad.<br />
dene ved Sylte skole i Frænen angaaende skolens legeplads <strong>og</strong> skolens<br />
closset (dass), idet jeg skal tillade mig at anføre følgende:<br />
1. Legepladsens øverste jordlag bestaar for det meste af løs muldet<br />
jord, med lidt paakjørt finere sand. Saavel den løse muldjord som<br />
den fine sand drages ind i skolestuen med børnenes skotøi, hvorfor<br />
stuen blir alt andet end behagelig <strong>og</strong> sund at opholde sig i.<br />
2. Ved at foretage den daglige udluftning af skolestuen bliver denne<br />
fyldt med en luftart, der neppe er sundere end den i skoletimerne opsamlede<br />
bedærvede luft. Grunden hertil er den, at det skolen tilhø-<br />
Skulehistorie <strong>og</strong> hygiene 117