Ottar Ødegård: Sjukdommar og helsestell i ... - Romsdal Sogelag

Nedenstående pasienthistorie refereres fra Nesset legedistrikt i 1889.
Romsdals fogderi var fra 1855 delt i Indre og Ytre Romsdal legedistrikt.
Indre Romsdal distrikt omfattet kommunene Vold, Eid, Grytten, Veø,
Eresfjord og Vistdalen, og Nesset. Distriktslegen for Indre Romsdal i
1889 het Christopher Andreas Dass Lund (født 1845).
Det var rikelig med både fjell og fjorder i hans distrikt. Mange steder
var det veiløst, og han var ofte avhengig av båt. Folk var ikke så snare til
å tilkalle ham. Var det sykdom eller skade, var mange snarere til å tilkalle
jordmoren (av dem var det gjerne en i hvert sogn). Hun var distriktslegens
medspiller, men tok neppe honorar.
Og så hadde de jo sine egne. De som hadde ord på seg for å kunne
kurere folk. Ofte hadde de sine spesialiteter. Blant disse var «leddsetterne»,
de som skulle få på plass igjen når noe var ute av ledd. Men om de
hadde tillit blant befolkningen, var legene mindre begeistret for kvakksalverne.
Vi lar distriktslege Lund berette:
Det er ogsaa her i Distrktet temmelig almindeligt at søge Ledsætteren
Garberg, og naar man har været hos Garberg, hedder det naturligvis
altid, at man er bleven «go at», om Status quo (uforandret stilling) er
noksaa paatagelig, hvorpaa jeg har de utroligste Exempler.
På en Reise i Nesset blev jeg saaledes en gang i Høst omtrent ved
Midnats Tid, medens jeg tilsaa en anden Syg, konsultered at en
Husmand, der kom trækkende med sin 6aarige Søn paa Ryggen. Det
viste sig da, at Sønnen havde faaet sit høire Laarben af Led, og jeg fikk
tillige høre, at denne Luxation nu var over 3 Uger gammel, og at
Faderen først havde henvendt sig til en klog Kone i Thingvold, der
skulde være god til at sætte i Led.
Jeg indsaa strax, at denne Luxation, om den ellers nu lod sig reponere,
ialdfald ikke vilde kunde reponeres uden i dyb Chloroformnarcose,
og jeg paalagde derfor Faderen strax med første Dampskib at reise til
Molde med Drengen og lægge ham ind paa Sygehuset til Repositionsforsøg.
En 14 Dages Tid senere kom jeg atter tilbage i Nærheden af samme
Sted, og noget af det, jeg først spurgte om, var, hvordan det var gaaet
med Gutten. «Jo», fik jeg til Svar, «nu er Gutten go at». «Naa», svarede
jeg, «det var da godt. Faderen har altsaa været paa Molde med Gutten».
102 Tidsskrift for den Norske Lægeforening nr. 34/35/36, 1989