Sund mad - paarisa

ukiaq · efterår · 2010 

Ilaqutariinnut atuagassiaq · Familiemagasinet 

Peqqinnartunik qinerlertarnissamut aqqut · Vejen mod det sunde valg 

“Ullaakkorsiutit pingaarnerpaajuaannarput” · “Morgenmaden er altid vigtigst” 

Sunik nerisarnerit takuneqarsinnaavoq · Du er, hvad du spiser 

Nerisassat peqqinnartut nukissaqalersitsisarput · Sund mad giver energi 

Kalaalimerngit kinaassutsimut takussutissaapput · Grønlandsk mad hører til identiteten 

meeraq oqaasinngortitsissaguni maluginiaaqqaartariaqarpoq · Børn skal lære at gribe, før de kan begribe 

Ukioq tamaat imminnut pilersorput · Vi forsyner os selv året rundt 

Kalaalimerngit kangiamiutut · Grønlandsk mad på østerlandsk manér 

Ilaqutariit meeqqallu nerisariaasiat qitiutillugu · Fokus på familiens og børns spisevaner 

Nuummi kalaaliaraq nutaaq · Et nyt bræt i Nuuk 

SammiSaq Nerisat, timi kulturilu 

tema Mad, krop og kultur

SiLa 

Ilaqutariinnut atuagassiaq SIla saqqummersinneqartarpoq 

PaarISa-mit. atuagassiaq ukiumut marloriarluni 

saqqummersin ne qartarpoq. 

atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput sumin 

ngaanneer suu ne rat erseqqissumik nalunaarneqarpat. 

apersuinermi atuartartulluunniit allaaserisaanni 

isummat saq qum miunneqartut, atsiorneqarsimasut 

atsior ne qarsimanngitsulluunniit aaqqissuisoqarfiup 

PaarISa-lluun niit akisussaaffigisinnaanngilaat. 

SIla ilaqutariinnut atuagassiamut ateritin neqarpoq; 

sila isu maqartin ne qarpoq i nuup siluarsuaanik, silamik 

ava ti ngii si gi satsinnik aamma silaqassutsitsinnik 

erserne rullunilu kime qas sutsitsinnut. Silap ersersittarpai 

silarsuarput aamma avatangii sitsinni sila, aammali 

oqaaseq i suma qar poq isumassutsimik silaqassutsimillu. 

allaffigitigut: SIla atuagassiaavoq atuartartut peqati 

ga lugit ineriar tor tikku sutar put. taamaattumik pisariaqartipparput 

atuar tar tut isu maannik tusarlerne qartarnis 

sar put. SIla-p ilusaa, imai siunissamilu imarisinnaasai 

pillugit allaffigisinnaavat sigut uunga: sila@ 

nanoq.gl 

SiLa 

familiemagasinet SIla udgives af PaarISa. magasinet 

udgives to gange årligt. 

magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse. 

meninger og holdninger, der kommer til udtryk i 

inter views eller i læser- indlæg, signerede, er ikke nødvendigvis 

redaktionens eller PaarISas opfattelse, og 

disse derfor ikke kan gøres ansvarlig herfor. 

SIla er navnet på familiemagasinet; sila betyder 

både universet, vejret og forstand og er udtryk for energier. 

Sila både ud tryk ker verden og vejret omkring os, 

samtidig med at betydning af ordet også går indad mod 

vores forstand og intellekt. 

Skriv til os: SIla er et magasin, som vi gerne vil udvikle 

i dialog med læserne. Derfor vil vi opfordre jer til 

at skrive til os om magasinets form, indhold og hvad 

det kan tage op i de næst kommende numre. Skriv til 

redaktionen på e-mail: sila@nanoq.gl 

KoNtaKt SIla attaVeQarfIgISINNaaVat 

e-mail: sila@nanoq.gl · tlf. 34 66 75 · fax: 32 45 47 

”SIla” PaarISa, 

Box 1160, 3900 Nuuk · www.sila.paarisa.gl 

aaQQISSUISUt – reDaKtIoN 

Nukaraq eugenius, tlf. 55 62 27 

anita johansen, PaarISa 

aKISUSSaaSoQ – aNSVarShaVeNDe 

Bodil Karlshøj Poulsen, PaarISa 

IlIoQQaaSoQ IlUSIlerSUISorlU 

layoUt og tIlrettelægNINg 

tegnestuen tIta v. Nina S. Kreutzmann 

NaQINNeQarfIa – tryK Naqitat a/S 

amerlaSSUSII – oPlag 25.500 

ISSN 1603-0745 

PISartagaQarNeQ – aBoNNemeNt 

Kalaallit Nunaat/grønland 75 kr. 

Nunani avannarlerni/ Norden 95 kr. 

SaQQaata aSSItaa / forSIDefoto: anda hansen 

SILA aamma nittartagaqarpoq 

SILA har også en hjemmeside 

www.sila.paarisa.gl 

Piareersimasut / Beredskabstelefonen 

Imminornissamik pinaveersaartitsineq 

Selvmordsforebyggelse Nuuk 55 57 38 

Ullut tamaasa ukioq naallugu nal. 8 - 23 ammasarpoq 

/ Åbningstid hverdag året rundt kl. 8 - 23 

KISImIINNgIlatIt Sisimiut 86 57 55 

Suliffiup avataani / Efter arbejdstid 

QarajaQ aasiaat 89 10 06 / 56 52 83 

imaiINDholD 

4 Peqqinnartunik qinerlertarnissamut aqqut 

6 Vejen mod det sunde valg 

8 “Ullaakkorsiutit pingaarnerpaajuaannarput” 

9 “morgenmaden er altid vigtigst” 

10 Sunik nerisarnerit takuneqarsinnaavoq 

11 Du er, hvad du spiser 

12 Nerisassat peqqinnartut nukissaqalersitsisarput 

14 Sund mad giver energi 

16 Kalaalimerngit kinaassutsimut takussutissaapput 

18 grønlandsk mad hører til identiteten 

20 oqariartaasitoqaq ima oqarpoq: meeraq 

oqaasinngortitsissaguni maluginiaaqqaartariaqarpoq 

22 et gammelt ordsprog lyder: Børn skal lære at gribe, 

før de kan begribe 

24 Ukioq tamaat imminnut pilersorput 

25 Vi forsyner os selv året rundt 

26 Kalaalimerngit kangiamiutut 

28 grønlandsk mad på østerlandsk manér 

30 Kalaallit Nunaanni Inuussutissalerinermut 

Isumasioqatigiit: Ilaqutariit meeqqallu nerisariaasiat 

qitiutillugu 

31 grønlands ernæringsråd: fokus på familiens og børns 

spisevaner 

32 Nuummi Kalaaliaraq nutaaq 

et nyt bræt i Nuuk 

aIDS-ImIK PaaSINIaaVIK · aIDSlINIeN 48 32 46 

Ammasarpoq ataa. sisa.-rlu nal. 19-22. 

Åbent man. og tors. kl. 19-22. 

Qanigisariittut siunnersuiffik 

anonym familierådgivning Nuuk 31 41 51 

Ammasarpoq marl. nal. 19-21, sisa. nal. 15-17 

Sianerneq akeqanngilaq. Sinerissamit tamarmit 

sianerfigineqarsinnaavoq 

Åben for rådgivning tirs. kl. 19-21, tors. kl. 15-17. Det 

er gratis for dig. Mulighed for opkald fra hele kysten 

attaVIK 146 

Oqarasuaatikkut siunnersuineq akeqanngilaq kinaas- 

suserlu isertor ne qar sinnaalluni. Ajornartorsiu teqa ruit, 

imminut toqunnissamik eq qar saa teqa ruit imminulluunniit 

toqussimasu mik nalaataqarsimaguit. 

Ataa. nal.19.00 – 22.00. Ping. nal.19.00 - 22.00 

Gratis anonym telefonrådgivning for dig, som har en 

personlig krise eller er berørt af selvmord. 

Mandag 19.00 – 22.00. Onsdag 19.00 – 22.00

2008-mi PAARISA-p misissuisitsine ratigut 

paasineqarpoq inuit nalun ngilluaraat 

nerisassat peqqinnartut suunersut. Misissu 

i ne rulli aamma takutippaa inuit ilarpassuisa 

nerisassat peqqinnartut pisia rineq 

ajoraat akisuallaaqimmata. Peqqinnartumik 

inooriaaseqarnermut ilaalluinnarpoq 

peq qinnartunik nerisa qar neq, 

taamaattumillu peqqinnartunik toq qaasarnissaq 

periarfissaasariaqarpoq qanoq 

isertitaqartarneq sumilu najuga qar neq 

apeqqutaatinnagit. 

Nerisat saniatigut pingaarluinnarputtaaq 

timip ulluinnarni aala tittuarnissaa, 

pisulluni suliartortar ner miit timersuummik 

nuannarisamik i ngerlataqar ner mut. 

Innuttaasut peqqissuujuarnissaat 

angu niarlugu suliniutip Inuu nerittap 

a ngu niagaanut ilaavoq nerisati gut timigissartarnikkullu 

peqqissuusinnaanerup saqqumi 

sunngortinnissaa. Inuussutissaleri- 

nermut Isu masioqatigiit PAARISA-lu qanittumik 

suleqatigiillutik assi giinngitsunik suliniutinik 

aallarni saapput. Inooriaatsikkut 

peqqis suuneq i nuunermi siusissukkut pigiliunneqartarpoq, 

taamaattumik meeqqat 

inuusuttullu sunniivige ru sutani pingaarnerpaanut 

ilaapput. 

Naalakkersuisut suleqatigiinnissamut 

isumaqati giissutigisaminni allapput, 

meeq qat peqqissuunissaat immikkut 

eqeersimaarfigisassatut sammineqassasoq, 

inuunerissuunissamut peqqinnartunik 

ileq qoqar neq apeqqutaalluinnarmat, 

taamattaarlu inuiaqatigiit siu nis sa gissaarnissaannut 

toqqammavissiilluartarmat. 

SILA-p immikkut saqqummersinnerani 

uani PAARISA-p Inuussutissalerinermullu 

Isumasioqatigiit suleqatigiillutik inooriaatsikkut 

peqqis suu nissaq pillugu ingerlataat 

sammi va gut. 

En undersøgelse, som PAARISA fik 

foretaget i 2008, viser at folk har 

et godt kendskab til sund mad. 

Men samtidig viser undersøgelsen, 

at mange helt bevidst fravælger 

sunde madvarer, fordi de er 

for dyre. Sund mad hører til en 

sund livsstil, og det bør være muligt 

for alle, uanset indkomst og 

geografi, at træffe det sunde valg. 

Ud over maden er det lige så 

vigtigt at være fysisk aktiv i dagligdagen, 

hvad enten det er at gå til 

og fra arbejde eller at dyrke sin 

yndlingssport. 

Folkesundhedsprogrammet 

Inuuneritta har bl.a. til formål at 

synliggøre sundhed i forhold til 

kost og aktiv levevis. Ernæringsrå- 

det indgår i et tæt samarbejde 

med PAARISA, når der laves forskellige 

tiltag på dette område. 

Gode vaner grundlægges tidligt i 

livet, hvorfor børn og unge er en 

højt prioriteret målgruppe. 

Naalakkersuisut skriver da også 

i koalisationsaftalen, at der skal 

sættes særligt fokus på børns 

sundhed, da gode levevaner giver 

de bedste betingelser for vores 

fremtid som individer og som 

samfund. 

I dette udvidede særnummer 

af SILA går vi blandt andet tæt på, 

hvad PAARISA og Ernæringsrådet 

arbejder med omkring sund 

livsstil. 

3

Atuartut, ilinniartitsisut angajoqqaallu najukkami atuarfinni atuareersunullu paaqqinnittarfinni 

nerisaqartitsinissaq nerisaqartitsinermullu periuseqarnissaq suleqatigiissutigigaangassuk 

nerisat qanoq ittuunissaat soqutigineqarnerpaasarpoq. 

Pingaartumik atuarfinni atuareersunullu 

paaqqinnittarfinni peqqinnartunik nerisaqarnissaq 

pingaartuuvoq tassami meeqqat 

akunnerit eqqumaffigisamik aalaniataarfigisamillu 

ilarparujussui taakkunaniittarmata. 

Kalaallit Nunaanni meeqqat atuartut 

akornanni misissuinerup ”Sundhed på 

toppen 2006”-ip takutitaasa ilagaat atuartut 

affaasa missingi ullaakkut ne rissana 

til luunniit qaqutiguinnaq nerisartut; 

taamatut amerlatigisut ullut tamaasa mamakujuttortarlutillu 

sodavandisortarput 

taakkuninngalu atuine rat utoqqaliartortillugit 

annertusiartortarluni. Tamatumunnga 

pissutaanerpaavoq naleqqutinngitsumik 

ne risaa se qarneq, timimik atuinngippallaar 

neq aammalu nerisassanik najugassanillu 

peqqinnanngitsunik tamakkuninnga 

pisa riinnersiuisarneq. 

meeqqat tamatta akisussaaffigaavut 

Soorunami angajoqqaat tassaapput 

meeq qat peqqinnartunik nerisarnissaannut 

aki sussaaffimmut annertoorujussuarmik 

sunniuteqarlutillu akisussaaffeqartut. 

Inuiaqatigiillumi aamma taama angitigisumik 

inuiaqatigiit, minnerunngitsumik 

meeqqat i nuusuttu aq qallu salliutillugit 

peqqissuu nissaannut akisussaapput taakkuami 

inuiaqatigiit isumalluutaasa pingaarner 

sarim ma ti git. PAARISA, Inuuneritta/Inuiaqatigiit 

peqqissuunissaannut 

pilersaarummut ilaa sutut Ernæringsråd 

suleqatigalugu pi lersaarummut ”Atuar finni 

aamma atuareersunut paaqqinniffinni 

nerisaqartitsineq nerisarnerlu pillugit 

politikki ” iliuuseqarsimavoq naatsumik 

oqaatigalugu massakkut siu nissarlu qanitt 

oq isigalugu atuarfinni atu areersu nullu 

paaqqinnittarfinni sulisut piukkunnarsarniarlugit 

najukkami peq qin nartunik 

4 

nerisaqartitsinissamut ne risa qarnissamul 

lu namminerisa minnik piareersaasiornissamut. 

Nerisassa nik peq qinnartunik 

sassaallertoqarsinnaa ler sin nagu najukkami 

suleqatigiinnnermik isumassarsiortussanik 

pilersitsisaria qar poq nerisaqartitsinissamut 

piviusorpalaartumik tunngavissaliinissamik. 

Najukkami pissutsit isumalluutillu 

tun nga vis saajuti galutik unammiugassaapput. 

Sermersooq misiliutitut 

Naak Kommuneqarfik Sermersooq atuarfinni 

tamanut akeqanngitsumik nerisaqar 

titsinissamik aalajangeqqammeraluarluni 

pinasaarani dec. 2009- miilli iluatsittumik 

Tasiilami Nuummilu ilinniartitsi sunik, 

pæ dagoginik allanillu attuumassuteqartunik 

pikkorissartitsi nernut ingerlasumut 

misi utaanissamut akuersisimavoq. 

Elevrådenuttaaq ilaasortat ataasiakkaat 

peqa taa sarsi map put. Naallu Kommuneqarfik 

Ser mer sooq atuarfimmi nerisitsisarnermik 

pi lersitsereersimagaluartoq 

peqataasut pikkorissarneq pissarsiffigilluarsimavaat. 

Atuarfimmi nerisaqartitsinissaq 

kommunip aalajangigaraa atuartunit, 

angajoq qaanit ilinniartitsisunillu nerisassanut 

nerisaqarnermullu tunngatillugu 

qanoq kissaateqarsinnanerminnik saqqummi 

us sinissamut akuliute riarfis saanngitsumik. 

Pingaartumik nunaqar fin niit 

peqataasut, taakkuami aningaa sat nerisaqartitsinissamut 

atugassanik nammi neerlutik 

aqutsi sinnaagamik, angerlarniariarunik 

ilikkakkaminnik atuilersinnaa gamik, 

massali pe qataa sut illoqarfinneersut neri 

saqartit si ne rup peqqinnartuune rannut 

tunngatillugu peqquneqarnerminnut 

aporfissanik saqqummiussuillutik. 

Kaffillernerit peqqinnartut 

Uani oqaatigisariaqarpoq Tasiilami atuarfimmi 

nerisaqartitsinermik aaq qissuussineq 

iluatsitsiviulluarsimammat. Tassanimi 

økonoma, atuarfimmi nerisassanik 

iga suu soq nerisassanut siunnersuutit quli 

u sut aallaavigalugit ullut tamaasa mama 

runar luartunik nerisassiorluni sassaallertarpoq. 

Tasiilamiut amerlasuunit usorineqarnissaat 

nalunanngilaq. 

Atuareernermi paaqqinnittarfinniit 

peqataasut aamma pissarsiaqarput atorneqarsinnaasutut 

paasinarsisunik. Nuummi 

atuareernermi paaqqinnittarfinnut 

sia neqattaarluni paasiniaanikkut peqqinnis 

sap tungaatigut iliuutsit makkua atorne 

qartut paasineqarpoq: temadagit nerisassanut 

peqqinnartunut sammisitat, 

kaffil ler nerit inuuissiortitsinerillu peqqinnartunik 

nerisassartallit, angajoq qaanik 

suli sunillu, i gaffimmi sulisut peqatigalugit 

peq qin nartunik nerisassiorneq nerisaqartitsi 

nerlu sammillugit oqallititsinerit. 

Pikkorissartitsinerit angusaqarfiulluartut 

Misiliinerup suliamut tunngatillugu imaa 

aammalu pikkorissartitsinerit PAARISAmit 

Fødevarestyrelsen peqatigalugu aaqqis 

sor neqarlutillu ingerlanneqarput kalaalilli 

atugaannut nerisassanut siunnersuutit 

qulit najukkanilu periarfissanut 

tunngatillugit naleqqussarneqarsimallutik. 

Atuartitsineq misileraanertalik, oqallissaa 

rutit gruppikkuutaarlunilu sulinerit nikittaalugit 

ingerlanneqarpoq. Tamatumani 

sundhedpædagogisk metode atorneqarpoq. 

Najukkami nerisaqartit sinermut 

ne risassanullu tunngatillugu periaatsit 

qa norpiaq aaqqissuunneqar nissaata pigin 

nittuunermik soqutiginninnermillu pi-

ler sitsisut saniatigut ilaatigut ilinniartitsissutigineqarput 

nerisat pingaarnerit, 

ikirin nakkullu nerisat peqqinnartut suunersut 

qanoq akule riissaarneqarsinnaanersut 

sukkunik orsumillu akoqarnerat 

tunngavigalugu allanngorartumik. Igaatigut 

illin nar tulior nissamut aamma periarfissa 

qar sima voq mamakujuit peqqinnartut 

ator lu git. Niuertarfiit pulaarneqartarsimapput 

niooqutissat, ilaatigut ullaakkorsiutit 

allagartartaasa atuarnerat sammillugu 

kingornatigullu sorliit peqqin narneru 

ner sut naatsorsuineqartarsimalluni. 

atortussat pikkorissarnerillu 

PAARISA, Inuussutissalerinermut 

Isumasioqatigiit aammalu misi liinermut 

pilersaarummut Malinnaatitat, ilaatigut 

KANUKOKA-mit Kommuneqarfik Sermersuumit 

peqataaffi gineqartoq isu maqatigiipput 

pilersaarut ingerlateqqinneqassasoq 

kommu ninu sinneruttunut ulluni 4-5ini 

pikkorissarnissamik meeq qat atuarfiinut 

atuareersunullu paaqqinnittarfinnut 

immalu aamma allanut meeq qanik i nuusuttuaqqanillu 

sammisa qar tunut ne qeroo 

ruteqarnikkut. Tasiilami pisiniarfimmi 

Pilersuisumi sulisut marluk peqataapput, 

tamannalu nerisassanik peqqinnartunik 

pissarsinissamut tun nga tillugu oqallinnermik 

pissarsiviusumik pi lersitsivoq. 

Ator torineqartut tamarmik nutserlugillu 

naqiternissaat massakkut sulissutigineqarpoq, 

pikkorissartarumaartut atortussanik 

kalaallisuunik qallunaa tuunillu 

atortuler ne qarsinnaaqqullugit. PAARISA 

meeqqat atuarfiinut atuareersunullu 

paaqqinnittarfinnut toqqaannartumik aggersaatinik 

nas sitsissaaq sulisu nik marlunnik 

tamarmik aallartitaqarnissaannut 

periarfissiissuni. 

Allaaserinnittoq Anita Johansen 

• Misissuinerup ”Sundhed på toppen 2006” –ip aamma takutippaa atuartut 

11-iniit 17-inut ukiullit tallimaagaangata ataaseq pualavallaartartoq. 

• Nuummi misissuineruttaaq takutippaa meeqqat atualersut atuarnerup aallartinnerani 

pualavallaarsimasut affaat sinnerlugit 15-inik ukioqaleraangamik pualavallaartartut 

(Niclasen et al., 2006) 

• Pikkorissarneq tulleq Kommune Kujalleq-ni 2010-mi ukiakkut ingerlanneqassaaq, 

taavalu 2011-mi upernaakkut avannamut ingerlassalluni. Taamaalereerpat 

sulissutigineqassaaq pikkorissarneq Peqqissaanermik Ilinniarfik aqqutigalugu 

neqeroorutigineqassasoq. 

• Meeqqat atuarfii atuareernermilu paaqqinnittarfiit tamarmik aasaanerani atuanngiffeqareerpat 

mappersakkamik ”Isumaqatigiissutit peqqinnartut” nassinneqassapput, 

taannalu pilersaarummi atortorineqartut ilagaat. Tassani salliutinneqarpoq 

atuartut ikinngutiminnik, ilaquttanik, ilinniartitsisunik, pædagoginik, 

peqqissaasumik il.il. peqqissuunissamut tunngatillugu oqaloqateqartarnerat. 

• ”Nerisanut tunngatillugu misigissutsit soqutiginerulerpakka….”. 

• ”Pitsaaqutitut immikkut taaneqarsinnaavoq pikkorissartunik aamma suleqatinik 

allanillu suleqateqarnermut tunngatillugu pikkorissartitsisut tusaaniar nerat 

nersualaartariaqarpoq”. 

• ”Sungiusarnerit piviusuusaartitsinerillu pitsaapput, ilisimasat ulluinnarni ajornartorsiutinut 

sanilliussuunneqarmata”. 

• ”Sulianni toqqaannartumik atorsinnaasannik pissarsillungalu ilisimasaqalerpunga”. 

• ”Sukkut aallartinnissaq ingerlatsinissamik pilersaarutip piareersarlugulu erseqqissarsimavaa”. 

• ”Ilikkagaqarfioqalunilu eqqarsaatissiilluarpoq”. 

• ”Aap, pikkorissarneq pakatsiffiginngilara, ilami ilimagisamit pissarsinarneruvoq 

– piumassuseqalersippaangalu inuiaqatigiinnut tunngatillugu soqutiginninnerulernissamik”. 

5

Af Anita Johansen 

6 

Tilfredsheden med maden i skoler og fritidshjem er størst når elever, lærere og 

forældre samarbejder om udformningen af den lokale mad- og måltidspolitik. 

Der er mange gode grunde til at servere 

sund mad for børnene netop i skoler 

og fritidshjem, hvor de færdes en stor 

del af deres vågne, aktive timer. 

Undersøgelsen ”Sundhed på toppen 

2006” blandt skolebørn i Grønland viser 

blandt andet, at ca. halvdelen af 

eleverne sjældent eller aldrig spiser 

morgenmad; samme andel spiser slik 

eller drikker soda vand dagligt og forbruget 

stiger med alderen. Væsentlige 

årsager er uhensigts mæssige kostvaner, 

fysisk inaktivitet og at de usunde 

mad- og drikkevarer ofte er det letteste 

valg. 

Sunde børn et fælles ansvar 

Forældre har naturligvis stor indflydelse 

og et stort ansvar, når det handler 

om at vise børnene vejen mod sunde 

mad va n er. Herudover har samfundet 

et tilsva ren de stort ansvar overfor at 

fremme folkesundheden og især med 

fokus på børn og unge, som er samfundets 

vigtigste råstof. PAARISA har som 

en del af Inuu ne ritta/Folkesundhedsprogrammet 

i sam arbejde med Er næringsrådet 

valgt at bi drage med projektet 

”Mad– og måltids politik i skoler og 

fritidshjem, hvorfor og hvordan”, et 

tiltag som kort fortalt har til formål her 

og nu at klæde fagfolk i skoler og fritidshjem 

på til at udarbejde sin egen 

sunde lokale mad- og måltidspolitik. 

Inden der kan serveres sund mad, skal 

der skabes samar bejde lokalt om hvilke 

idéer, der er realistiske at lave en 

madordning ud fra. De lokale forhold 

og ressourcer er både et vilkår og en 

udfor dring på samme tid. 

Sermersooq som prøveklud 

På trods af at Kommuneqarfik Sermersooq 

netop havde besluttet at give gratis 

skolemad til alle, gik de velvilligt 

med til at være prøveklud for et pilotprojekt 

og der er siden dec. 2009 med 

succes afholdt kurser i Tasiilaq og i 

Nuuk for lærere, pæ dagoger og andre 

lokale, relevante fagfolk. Enkelte elevrådsrepræsentanter 

har også deltaget. 

På trods af det faktum, at Kommuneqarfik 

Sermersooq havde indført skolemad, 

fik deltagerne meget ud af kurset. 

Skolemaden var en kommunal 

beslutning, som blev sat i værk, uden 

at elever, forældre og lærere havde 

haft mulighed for at give deres bud på, 

hvad de kunne ønske sig gennem en 

lokal plan for en mad- og måltidspolitik. 

Deltagerne fra især bygderne, hvor 

de har frihed til at forvalte skolemadspengene 

selv, kun ne gå hjem og umiddelbart 

gøre brug af deres nye viden, 

mens deltagerne fra byerne fandt faglige 

argumenter for en sund lokal madordning 

frem for den, de var blevet 

pålagt. 

Sunde kaffemikker 

Her skal nævnes, at Tasiilaq har en 

skolemadsordning, som er en lokal 

succeshistorie. Den lokale økonoma, 

som forestår arbejdet med skolemaden 

har både tænkt og handlet ud 

fra de ti kostråd og frem tryller dagligt 

lækre måltider. Et eksempel fra Østkysten 

som nok kan gøre de fleste grønne 

af misundelse. I Tasiilaq rækker pengene 

simpelt hen længere. 

Deltagerne fra fritidshjemmene har 

også fået input som har vist sig anvendelige 

i praksis. Efter en opfølgning ved 

rundringning til fritidshjemmene fra 

Nuuk, skal følgende sunde initiativer 

nævnes: temadage med fokus på sund 

mad, kaffemikker og fødselsdage med 

sundere mad, dialogmøder med forældre 

og personale om udarbejdelse af 

en mad- og måltids politik samt samarbejde 

med køkkenpersonale om sundere 

mad. 

Kurser – en succes 

Det faglige indhold på pilotprojektet 

og kurserne blev tilrettelagt og formidlet 

af PAARISA i samarbejde med Fødevare 

styrelsen men tilpasset grønlandske 

forhold med udgangspunkt i de ti 

kostråd og de forskellige lokale muligheder 

for at opfylde kostrådene. 

Undervisningen har vekslet mellem 

teori og praksis, oplæg og gruppearbejde. 

Der anvendes sundhedspædagogisk 

metode. Ud over hvordan man 

helt kon kret griber det an at udarbejde 

en lokal mad- og måltidspolitik, som 

skaber ejerskab og engagement, er der 

blandt andet blevet undervist i hvad et 

sundt hoved- og mellemmåltid bør 

i ndeholde og hvordan det kan sammensættes 

med fokus på variation 

samt på sukker- og fedtindhold. Lidt 

kulinariske udfoldelser er der også ble-

vet plads til med forskellige sunde 

snacks. Der har været aflagt besøg hos 

de handlende med læsning af varedeklarationer 

på bl.a. morgenmadsprodukter 

og efterfølgende beregning på, 

hvad der er det sundeste valg. 

materialer og kurser 

PAARISA, Ernæringsrådet samt Følgegrup 

pen for pilotprojektet bestående 

af bl.a. Kanukoka og Kommuneqarfik 

Ser mersooq er enige om, at videreføre 

projektet og rej se ud i de resterende 

kommuner med tilbud om 4-5 dages 

kurser for folkeskoler og fritidshjem 

samt eventuelle andre lokale fagfolk 

som arbejder med børn og unge. I Tasiilaq 

deltog der desuden to butiks ansatte 

fra Pilersuisoq, hvilket gav en 

spændende og givtig dialog om behov 

og muligheder for at skaffe sunde varer 

og dermed at træffe det sunde 

valg. Aktuelt arbejdes der med oversættelse 

og tryk ning af alle materia ler, 

så de kommende kursister får det udleveret 

på såvel dansk som grønlandsk. 

PAARISA sender invitationer ud direkte 

til skole- og fritids hjems lederne med 

mulig hed for at tilmelde to ansatte fra 

hvert sted. 

• Undersøgelsen ”Sundhed på toppen 2006” viser at hvert 

femte skolebarn mellem 11 og 17 år er overvægtigt. 

• En undersøgelse fra Nuuk viser, at over halvdelen af de børn 

der er overvægtige ved skolestart fortsat er overvægtige i 15års 

alderen (Niclasen et al., 2006) 

• Næste kursus afholdes for Kujal leq i efteråret 2010 og turen 

går nordpå i 2011. Derefter arbejdes der på at udbyde kurset 

gennem Peqqissaanermik Ilinni arfik/Center for Sund hedsuddan 

nelser. 

• Alle skoler og fritidshjem får e fter sommerferien tilsendt 

hæftet ”Sunde aftaler”, som er et af materialerne i projektet. 

Her er der fokus på dialogen mellem børnene og deres kammerater, 

familie, lærere, pædagoger, sundhedsplejen m.fl. 

omkring sund ere vaner. 

• ”Jeg er blevet mere opmærksom på følelser omkring 

mad…”. 

• ”Som særligt godt kan nævnes sam arbejdet mellem kursusholderne 

+ l ydhørhed overfor kursisterne + m ulighed for at 

møde, høre om og få et samarbejde med kolleger og a ndre”. 

• ”Øvelser og cases har været gode, da det teoretiske stof er 

blevet sat i forhold til hverdagens problematik”. 

• ”Jeg fik ting og viden med jeg kan går direkte i gang med at 

bruge i arbejdet”. 

• ”Handleplanen har forberedt og konkretiseret hvor der skal 

startes”. 

• ”Det har været meget lærerigt og det giver stof til eftertanke”. 

• ”Ja, kurset har svaret til mine forventninger og lidt til – det 

giver mig lyst til at endevende befolkningen og at gøre en 

forskel”. 

7

Allaaserinnittoq assiliisorlu: Arnaq Nielsen 

8 

erik amondsen maanna 21-nik ukioqartoq ukiuni 

arlaqartuni ujakkaartuni pikkorinnerpaanut 

ilaavoq, nerisallu iluamik paarisimanngikkunigit 

taama angusaqarsimanissani ilimaginngilaa 

Sila aasarissereeraluartoq Erik apersussallugu iserfigigakku 

tupaallappunga ujakkaarutit ajaappiaannik passussisoq siumorakku. 

Sunaaffamiuna aasami aqqusinikkut ujakkaarutissani 

aaqqissuukkai. Erik tallimanilli ukioqarluni ujakkaartartuuvoq, 

2007-milu nunatsinni pikkorinnerpaanut ilannguppoq. 

Nerisanillu sunik pingaartitsinerpaanersoq aperiganni naorninani 

akivoq. 

- Ullaakkorsiorluarnissaq pingaarnerpaavoq. Taakku ulloq 

naallugu nukissamik tunisisut pingaarnersaraat. Uanga issi giassatunngikkaangama 

crüslit sukkulaatitallit nerinerusarpakka, 

mamarinerugakkit, Erik Amondsen oqarpoq. 

Nerisassat peqqinnartut viitamiinillu 

Erik ujakkaartalinnginnermini sisupiloortarnikuuvoq, kingornalu 

tallimanik ukioqalerami ujakkaartalerluni. Aamma mee raallunili 

qajartorneq soqutigisaraa aasakkullu aalluttu aan nar lugu. 

- Taamaattumik qaatukkamali timersortarninni nalunngittuaannarpara 

qanoq sunillu nerissanerlunga. Peqqinnartut 

nukissaqarluarnartut soorlu iffiat akoqarluartut fibereqarluartullu 

nerisorujussuusarpakka. Aamma nerilluarneq tassaasarpoq 

ullup tullianut sungiusaqqinnissamut nukissanik katersilluarneq, 

imaanngikkaluartoq ulloq unarpiaannaq eqqarsaatigalugu, 

Erik oqaluttuarpoq. 

Erik peqqinnartunik nerisarnermi saniatigut allanik viitamiinitortarpoq. 

- Aalisakkat uuliartaannik viitamiinit taavalu viitamiinit 

naliginnaasut ullormut nerisama saniatigut pisarpakka. Ingasammik 

ukiukkut taarsisaleraangat sungiusarlualeraangamalu 

nukissaqarluarnarnerat malugisarpara, Erik oqarpoq. 

atuarfimmi ujakkaarnermik pingaartitsisumi nerisat 

Erik 2007-mi Norgemi ujakkarnermik aallussisut ilinniarnertuunngorniarfianni 

atualerpoq. Tassani pikkorinnerpaaqatini 

peqatigalugit atuartuulluni. Tassani aamma ullaakorsiorneq 

pingaartinneqaqaaq. 

- Pinngitsoorata ullaakkorsiortariaqartarpugut, aamma 

qanorluunniit atuariartornissatsinnut inortuigaluarutta, nukissaqarluarluni 

atuariartornissaq pingaaruteqartorujussuuvoq, 

Erik oqaluttuarpoq. 

Soormimiuna pikkorinnerpaanut ilaassagaanni nerisat 

aamma peqqinnarnissaat taama pingaaruteqartigisoq? 

- Piikkorissuussagaanni nukissaqarluarnartunik nerinissaq 

pingaaruteqartorujussuuvoq. Pikkorinnerpaat akornaniittut 

ilaannikkooriarlutik ullormut marloriarlutik pingasoriarlutilluunniit 

sungiusartarput, taamaattumik peqqinnanngitsunik 

nerigaluaraanni nukissaqarnanavianngilaq, Erik oqaluttuarpoq. 

imeq, imeq imerlu 

Erik ukioq manna siullerpaamik 23-liineqanngitsut nunarsuarmi 

pissartanngorniunneranni januaarimi ingerlanneqarmat 

peqataaqqaarpoq. Ujakkaarnermi angusaasa annersaraat, 

naallu pissartanngorniunnersuarmi angusarissaarnerpaanikuunngikkarluarluni 

tullissaanimut sungiusaqqippoq. Sungi u - 

sarnermilu aamma allamik pinngitsoorsinnaanngisaqarpoq. 

- Nerisat kisimik pingaaruteqanngillat, aamma imermik 

i merluartarnissaq pingaaruteqartupilorujussuuvoq. Sungiusaraangama 

imeq liiteri ataaseq marlulluunniit imersinnaasarpakka. 

Allanimmi sodavandinik juicenilluunniit imeraluaraangama 

qanera iluaallisarpoq nippoqqaaluttutut misiginarluni, 

taamaattumik imeq iluarnerpaavoq sungiusarluni imigarissallugu, 

Erik oqarpoq. 

anaanap igaavi 

Erik ullumikkut nukappiaqqat angerlarsimaffianni “Matu”-mi 

sulivoq tassanilu aamma ullut tamaasa timersorneq aallunneqarpoq. 

Ukiorulu Europami minnerpaamik qaammatit marluk 

sungiusartussaavoq. Taamaalilluni arnaatini angajoq qaanilu 

Nuummiittut qimaqqangaatsiassallugit. Europamukartinnanili 

nerisassat mamarilluakkani maanna Nuummiinnermini mamarsaatigilluarsinnaavai 

suli. 

- Anaanap igaavi mamarnerpaapput, taakku nukissarissaarnartupilussuupput, 

Erik illarluni naggasiivoq, aasaaneranilu 

ujakkaarutini ateriarlugit Nuup aqqusernatigut aallarluni. 

erIK amoNDSeN 

ukiut / alder: 21 

timersuutit / Sport: Ujakkaarneq, qajartorneq 

qaqutiguune rusorlu arsarneq. Langrend, kajak-roning 

og sommetider fodbold. 

Nerisassani mamarinerpaasaq / Livret: Sava ovnikkut 

siataq naatitalerluarlugu naatsiialerlugulu. Ovnstegt 

lam med mange grønsager og kartofler. 

Imigassani mamarinerpaasaq / yndlingsdrik: Kondi 

erIUP NerINerUSartagaI · erIKS SPISeVaNer 

ullaakkut / om morgenen: Issigigassat crüslilluunniit 

immu lerlugit. Havregryn eller crüsli med mælk 

ullukkut / om dagen: Iffiat akoqarluartut. Fuldkornsbrød. 

unnukkut / om aftenen: Igaat assigiinngitsut. Forskellige 

varme retter.

Den nu 21-årige erik amondsen har i flere år 

været én af de bedste i langrend, og han tror, at 

hvis han ikke havde været så opmærksom på, 

hvad han spiser, havde han nok ikke opnået så 

fine resultater 

Da jeg kom ind til Erik for at interviewe ham, var det ved at 

være dejligt sommervejr, og jeg blev helt forbavset over at se 

ham arbejde med sine skistave. Og det viste sig, at han var 

ved at klargøre sine rulleski, som han bruger på vejene. Erik 

begyndte at løbe langrend, da han var fem år gammel, og i 

2007 var han en af de bedste i Grønland. Og spørger man 

ham, hvad det er vigtigst at spise, svarer han uden at tvivle. 

- Det vigtigste er at spise godt om morgenen. Det er det, 

der giver den vigtigste energi til resten af dagen. Enten spiser 

jeg havregryn eller crüsli med chokolade, fordi det er det, jeg 

bedst kan lide, siger Erik Amondsen. 

Sunde madvarer og vitaminer 

Før Erik begyndte at løbe langrend, interesserede han sig for 

styrtløb, men efter han fyldte fem år, begyndte han at løbe 

langrend. Siden sin barndom har han også roet kajak, og det 

gør han også altid om sommeren. 

- På den måde har jeg selv været bevidst om, hvad og hvordan 

jeg skal spise, når jeg dyrker sport. Jeg spiser sunde og 

energirige ting, som for eksempel meget fiberrigt fuld kornsbrød. 

At spise sundt betyder også at sørge for at samle energi 

til næste dags træning, så man ikke kun tænker på dagen i 

dag, siger Erik. 

Udover den sunde mad spiser Erik også vitaminer. 

- Ved siden af den daglige mad spiser jeg også fiskeoliekapsler 

og forskellige andre vitaminer. Og især om vinteren, 

når det bliver mørkere, og når jeg så træner mere, kan jeg 

mærke, at det virkelig giver mere energi, fortæller Erik. 

madvanerne på langrendsskolen 

I 2007 begyndte Erik sit studium på langrendsgymnasiet i 

Norge. Her blev han én af de bedste studerende. Dér blev der 

også lagt stor vægt på morgenmaden. 

- Vi var tvunget til at spise morgenmad, også selv om vi skulle 

komme for sent til vores timer, fordi det er så vigtigt at have 

energi, når man møder op til undervisningen, fortæller Erik. 

Hvorfor er det så vigtigt, at maden også er sund, hvis man 

skal blive én af de bedste? 

- Når man vil klare sig rigtig godt, er det enormt vigtigt, at 

man spiser noget, der giver energi. Dem, der ligger mellem de 

allerdygtigste, træner nogle gange både to og tre gange om 

dagen, og hvis man så spiser usunde ting, får man ikke tilstræk 

kelig meget energi, fortæller Erik. 

Vand, vand og atter vand 

I januar i år var Erik for første gang med i verdensmester- 

skaberne for aldersgruppen under 23 år. I langrend klarede 

han sig bedre end nogensinde før, og selv om han ikke lå på 

førstepladserne i mesterskaberne, fortsætter han med at 

træne med henblik på de næste mesterskaber. Og i træningen 

er han også afhængig af noget andet. 

- Det er ikke kun maden, der er vigtig, men det er også 

meget vigtigt at drikke en masse vand. Når jeg træner, kan jeg 

sagtens drikke både en og to liter vand. Og hvis jeg drikker noget 

andet, som for eksempel sodavand eller juice, får jeg en 

dårlig og klistret fornemmelse i munden, og derfor er det 

bedst at drikke vand under træningen, siger Erik. 

mors mad 

I dag arbejder Erik på drengehjemmet “Matu”, og her dyrker 

man også sport hver dag. Og til vinter skal han træne mindst 

to måneder i Europa. Det betyder, at han i ret lange perioder 

skal være væk fra sin kæreste og sine forældre, der bor i 

Nuuk. Men inden han rejser til Europa, kan han stadig nå at 

spise godt i Nuuk af den mad, som han holder meget af. 

- Mors mad er den bedste, og den giver en masse energi, 

afslutter Erik med et grin, og midt om sommeren tager han så 

sine ski på og render ud på vejene i Nuuk. 

Tekst og foto: Arnaq Nielsen 

9

10 

Sara lindskov jacobsen sapaatip- akunneranut 

arfinileriarluni timersortarpoq, timersortarninili 

kisiat pingaartitarinngilaa, peqqinnartumik 

aamma nerisarnissani pingaartitaraa 

Sisamanngorneruvoq Saralu badmintonissalluni sungiusar nissaminut 

utaqqivoq. Sara 15-inik ukiulik utaqqiisaa iipilitorujoorpoq, 

pingaartitaraami timersortarnini ingerlalluassappat 

nerisami peqqinnartuunissai. 

- Ukioq kingullerminngaanniit peqqinnartunik nerinissara 

suli pikkoriffigineruleriartorpara. Aamma atuarfimmi peqqinnartunik 

nerisarnissaq eqqartorneruleratsigu qanoq pingaartiginersoq. 

Timersortarama anguniagaqarlungalu peqqinnartumik 

nerinissara pingaartippara, Sara Lindskov Jacobsen 

oqarpoq. 

Nerisassat timersornerlu 

Sarap qulingiluanilli ukioqarluni badmintonertarnini aallartippaa. 

Ukioq mannalu anguniartuarsimasani anguaa, nunatsinni 

pissartanngorniunnermi ajugaagami. 

Canadamilu Arctic Winter Gamesertoqarnerani aamma 

pissartanngorluni. 

- Ulloq taanna timersussagaangama naakka sunik immissanerlugit 

eqqarsaatigeqqissaartarpara. Akunnerit marluk 

sioqqullugit yoghurtitortarpunga imaluunniit assigisaanik, 

sungiusarnissaralu qanillisoq nererusulissaguma naatitartortarlunga. 

Sungiusarniarlungami naatsiiat panertutoraluaruma 

ajorpoq, sungiusarnera iluamik aqussinnaajunnaassagakku, 

Sara oqaluttuarpoq. 

imminut iluarisimaarneq 

Sara peqqinnartunik nerigaangami imminut iluarisimaarne rusarpoq. 

Allaaserinnittoq assiliisorlu: Arnaq Nielsen 

- Peqqinnartumik nerigaangama imminut iluarisimaartarpunga, 

peqqissutullu misigisarlunga, Sara oqarpoq. 

Sarali aamma isumaqarpoq peqqissuussaguni nerisartakkani 

timersortarninilu kisimik aalajangiisuussanngitsut. 

- Sinilluarnissara aamma pingaartippara. Peqqissuuniaraanni 

suarannguugarluartut eqqarsaatigisariaqarput. Tamaasa 

ataqatigiitsinniartariaqaramik, Sara nassuiaavoq. 

Nerisassat bumsillu 

Inuusuttuararpassuit pingaartittarpaat isikkorittuunissaq. 

Sarap inuusuttuaraqatiminut siunnersuutigivaa nerisamik 

s uunerat eqqarsaatigisaqqullugu. 

- Assersuutigalugu peqqinnarpallaanngitsunik nerisaruit 

aamma isikkunni takuneqarsinnaavoq. Orsoqarpallaanik nerigaanni 

bumsininnartarpoq. Kisianni aamma timikkut takune 

qarsinnaavoq sunik nerisaqartarneq. Peqqinnarnerusumillu 

inoorusukkaanni ajunnginneruvoq arlaannik anguniaga qaraanni 

, niviarsiaraq siunissami badmintonertarnermi angusarissaarnerorusulluni 

anguniagaqartoq siunnersuivoq. 

Soorunami ilaanni mamakujuttulaartarpoq 

Imaanngilarli Sara mamakujuttunngisaannartoq. Allarpassuit 

assigalugit aamma ilaanneeriarluni mamakujuttortarpoq. 

- Pannakaat allallu sirupimik akulerneqarsinnaasut nerissallugit 

mamareqaakka. Sungiusarsimagaangama aamma 

ilaanni sukkulaartorsinnaasarpunga. Weekendinilu mamakujuttulaarsinnaasarlunga. 

Tamattami pisariaqartipparput tamakkutulaartarsinnaanissarput. 

Pikkunaappallaassaqaaq 

peqqinnartuinnarnik nerisuaannaraluaruma. Immaqa oqarsinnaavunga 

peqqinnartumik inuugama imminut akililaarniarlunga 

sukkulaartorsinnaasarlunga mamakujuttorsinnaasarlungaluunniit, 

Sara qungujulluni naggasiivoq.

Tekst og foto: Arnaq Nielsen 

Sara lindskov jacobsen dyrker sport seks gange 

om ugen, men sporten er ikke det eneste vigtige 

for hende, sund mad er lige så vigtig 

Det er torsdag, og Sara venter på at komme til at træne badminton. 

I ventetiden spiser den 15-årige Sara et æble, fordi 

det er vigtigt for hende at spise sundt for at få et godt resultat 

i sporten. 

- Siden sidste år er jeg blevet bedre til at spise sundt. I skolen 

er vi er jo også begyndt at tale mere om det vigtige ved 

sunde spisevaner. Det er vigtigt for mig at spise sundt, fordi 

jeg dyrker sport og har et mål med det, siger Sara Lindskov 

Jacobsen. 

mad og sport 

Sara begyndte at spille badminton, da hun var ni år gammel. 

Og i år nåede hun det, som hun hele tiden havde kæmpet for, 

da hun vandt i Grønlands-mesterskaberne. 

Og hun vandt også i Arctic Winter Games i Canada. 

- Når jeg skal dyrke sport på sådan en dag, tænker jeg 

meget over, hvad jeg skal spise. To timer før spiser jeg yoghurt 

eller noget lignende, og hvis jeg bliver sulten før træningen, 

spiser jeg grønsager. Det er ikke smart at spise chips før 

træningen, fordi jeg så ikke rigtig kan styre min træning, siger 

Sara. 

at være tilfreds med sig selv 

Når Sara spiser sundt, føler hun, at hun har det bedre med 

sig selv. 

- Jeg har det godt med mig selv, når jeg spiser sundt, og så 

føler jeg mig sund, siger Sara. 

Sara mener også, at andre ting end lige mad og sport 

spiller en rolle for sundheden. 

- For mig er det også vigtigt at sove godt. Når man vil leve 

sundt, må man tænke på mange forskellige ting. Det hele 

hænger jo sammen, forklarer Sara. 

mad og bumser 

Det er vigtigt for rigtig mange teenagere at se godt ud. Og 

Saras råd til andre unge er at tænke over, hvad de spiser. 

- Hvis du for eksempel spiser ret usunde ting, så kan man 

se det på dig. Spiser man for fede ting, kan man få bumser af 

det. Men det man spiser kan også ses på kroppen. Og når 

man gerne vil leve et sundere liv, er det bedst at have et eller 

andet mål, siger pigen, der har det mål at få endnu bedre resultater 

i badminton i fremtiden. 

Selvfølgelig ryger der også lidt slik ned 

Det betyder ikke, at Sara aldrig spiser slik. Ligesom så mange 

andre spiser hun også slik ind imellem. 

- Jeg kan mægtig godt lide pandekager og andet med si rup 

til. Og når jeg har været til træning, spiser jeg også sommetider 

chokolade. Jeg kan også sagtens spise lidt slik i weekenderne. 

Vi har jo allesammen brug for at spise lidt af sådan 

noget ind imellem. Det ville da være kedeligt bare at spise 

sundt hele tiden. Måske kan jeg forklare det med, at jeg ligesom 

belønner mig selv lidt for at leve sundt ved at spise 

chokolade eller slik, siger Sara til sidst, mens hun smiler. 

Sara lINDSKoV jacoBSeN 

Ukiut / alder: 15 

atuarfik / Skole: 10. klasse, Ukaliusaq, Nuuk 

timersuutit / Sport: Badminton, aasaatillugulu badmintonertarneq 

uninngagallartillugu silami arpanneq. 

Badminton, når hun ikke dyrker badminton om sommeren, 

er hun ude at jogge. 

timersoqatigiiffik / Sportsklub: B-67. 

Nerisassani mamarinerpaasaq / livret: Lasagne. 

Imigassani mamarinerpaasaq / yndlingsdrik: Immuk. 

Mælk. 

SaraP NerINerUSartagaI · SaraS SPISeVaNer 

Ullaakkut / om morgenen: Naatitat arlaat. Én eller anden 

form for grønsager. 

Ullup-qeqqanut / midt på dagen: Yoghurti, iffiaq imaluunniit 

iffiaq qaqortoq. Yoghurt, rugbrød eller franskbrød. 

Ullukkut / I dagens løb: Naatitaanerusut kiksillu peqqinnartut 

(alt-i-én kiks). Mest grønsager og sunde kiks 

(alt-i-én kiks). 

Unnukkut / om aftenen: Nerisassat orsoqarluanngitsut. 

Fedtfattig mad. 

11

25-inik ukiulik / 25 år 

- Marlunnik mikisunik meeraqalernikuugatta peqqinnartunik, piffissanilu 

aalajangersimasuni nerinissarput pi ngaarteqaarput. Ullaakkut, 

ullo´qeq qa nut, pingasut eqqaani arferngullu eq qaani nerisarpugut. 

Nerisatta assigiin ngiiaartuunissaat pingaartippagut, upperi gatsigu 

timip iluarinerusaraa assi giinngiiaanik immerneqarluni. Aamma 

iluarnerusoraarput piffissani aalaja ngersimasuni nerineq, tassa 

timip su ngiusimasai maliinnarlugit. 

- Assersuutigalugu unnukkut igagaa ngatta akoritittakkagut assigiinngiiaartittarpagut, 

naatsiiat qaqorteqqasut pastallu tulleriiaar lugit 

akorisarlugit. Aamma pingaarteqaarput kalaalimi nertor nis sar put, 

ingammik ukiukkut i ssitsillugu oqorsaataalluartarmata. Uima ataataa 

pinialuttarpoq, kalaalimi nernillu pajuttarluta. Aamma ka laalimineerniarfimmut 

pisiniallattaasarpugut. 

- Naatitartortaqaagut – peqartillugu. Peqanngilillaraangallu assut 

amigaatigisarpagut. Allatullu ajornartumik qerisut qillertuusa niitt ullu 

naatitarisarpagut. 

- Vi synes, at det er vigtigt at spise s undt og på bestemte tider, e fter 

at vi har fået to små børn. Vi spiser om mor gen en, klokken tolv og 

ved tre-tiden og seks-tiden. Det er vigtigt for os at spise varieret, 

fordi vi tror, det er godt for kroppen at fylde den med forskellige 

ting. Vi mener også, at det er bedst at spise på bestemte tidspunkter 

for at følge den rytme, som kroppen er vant til. 

- For eksempel når vi laver aftensmad, så varierer vi tilbehøret, 

så vi skifter mellem at spise kartofler, ris og pasta. Det er også vigtigt 

for os at spise grønlandsk mad især om vinteren, når det er 

koldt, fordi det hjælper til at holde varmen. Min mands far går 

jævn ligt på jagt og kommer med grønlandsk mad til os. Vi går også 

sommetider hen og køber ind, hvor man køber grønlandsk mad. 

- Vi spiser også mange grønsager – når det ellers er muligt at få 

fat på dem. Og vi savner dem meget, når de ikke er til at få. Så plej er 

vi jo også at spise frosne eller konserverede grønsager som tilbehør. 

12 

Allaaserinnittoq / Af Aminnguaq Dahl Petrussen 

Assiliisoq / Foto Anda Hansen 

aasianni aqqusinermi naapitatta, 

peqqinnartunik nerinerup kingorna 

inuunerinnerulerneq 

uppernarsarsinnaavaat. 

folk, vi møder på vejen i aasiaat, 

kan bekræfte, at man får et bedre 

liv, når man har spist sund mad.


- Aatsaat qanittumi Sisimiuniit maanga Aasiannut 

ale qakkunnut nuukkallarpunga. Sisimiuniikkama 

ineriikka nik, mamakujunnik sodavandinillu neri neruvunga. 

Assut akulikitsunik tamakkutortarpu nga. 

Nalunaaqutalersornanga nerisarpu nga, aatsaat perlileraangama 

tamussertarlunga. 

- Maanga pigama peqqinnarneru su nik nerisa qalerpunga, 

aleqakkuma nerisassiaannik. Aamma piffissani 

aalajangersimasuni nerisalernera malugusuutigeqaara. 

Tassami nukissaqarneru ler sutut misi- 

gaanga, malugilerpara peqqinnanngitsunik 

nerisaral larama qanoq nukillaangatigi sar nerlunga. 

Aamma malunnartorsuarmik ame ra kusatsippoq, 

siornati gut bumseqar ne rusara lua ra ma. 

- Jeg er først for kort tid siden flyttet midlertidigt 

her til Aasiaat til min storesøster fra Sisimiut. I Sisimiut 

spis te jeg mest færdigretter, slik og soda vand. 

Det spiste jeg meget tit. Jeg spiste ikke på bestemte 

tidspunkter, men jeg spiste, når jeg var hundesulten. 

- Efter at jeg er kommet hertil, er jeg begyndt at 

spise sundere, af min søsters mad. Jeg kan da også 

godt mærke, at jeg er begyndt at spise på bestemte 

tidspunkter. Altså, jeg føler det, som om jeg har fået 

flere kræfter, og jeg har forstået, hvor træt jeg 

egent lig følte mig, dengang jeg spiste på den 

usunde måde. Og min hud er også blevet meget 

pænere, før havde jeg mange flere bumser. 

Franzi Ilulissiarluni Aasiannut aqqu saar toq naapipparput. Angalasaqattaarluni 

ulapinnermini ullut ilaanni u llormut kaageerakujuinnarnik inuus su teqartar si- 

ma voq, assullu peqqinnan nginnerarpaa, nukillaanganarnerarlugu. 

- Uatsinni immaqa akulikippallaa ngajattumik neriniartarfinni pisianik neri- 

sarpugut. Ilaatigut peqqutigalugu, iganermut piffissaq atugassaagaluara allamut 

atoru sunne ru sarakku. 

- Neriniartarfinnut pisiniaraangatta grill bar-it pisiniarfiginaveersaartar pa- 

gut, allalli orsoqannginnernik igasartut pisiniarfiginerusarlutigit, soorlu thailandimiu 

sut i gasar tut. Aamma pingaartippara sapaatip akunnerata ingerlanerani 

ataaseq-marloriarluta kalaaliminertortarnissarput. Qangali taamaattarpugut, 

tamannalu meeq qannut ingerlateqqippara. 

- Nalunaaqutalersorluta nerineq ajorpugut, kaaleraangattali tamussertarluta. 

Anga laakulaaratta, angalaa raa ngatta piffissaq apeqqutaatikkunnaartarparput, 

piumalleraangatta nerisarluta. 

Da vi mødte Franz, var han i Aasiaat på vej til Ilulissat. Han rejser meget, og i 

travlheden sker det, at han nogle dage ikke spiser andet end en mas se kager, 

og det mener han ikke er særlig sundt, og han mener heller ikke, at man får 

fornyede kræfter af det. 

- I vores branche spiser vi nok alt for tit færdigmad på spisesteder. Sommetider 

skyldes det, at jeg hellere vil bruge tiden på andet end at lave mad. 

- Når vi går ud og spiser, prøver vi på at undgå grill-barer og finder andre 

steder med mere fedtfattig mad, for eksempel steder med thailandsk mad. 

Jeg synes også, det er vigtigt, at vi spiser grønlandsk mad én eller to gange om 

ugen. Det har vi gjort meget længe, og det er noget, som jeg også opdrager 

mine børn til. 

- Vi spiser ikke på bestemte tids punkter, men vi spiser, når vi bliver sultne. 

Vi rejser jo meget, og mens vi rejser, kigger vi ikke på klokken men spiser, når 

vi er sultne. 

13

14 

20-nik ukiulik / 20 år 

- Milutsitsigama nerisakka paarivakka. Sapinngisamik 

peqqinnartuutinniartarpakka, tassami nerisakka aamma 

nuu nuutima immunngorlugit pisarpai. Aamma maluginiarnikuugakku 

nerisassat ilaat, soorlu uanitsut pommes 

fritesillu nuunuutima naarlunnarisarai. 

- Soorunami ilaatigooriarlunga peq qinnanngitsunik 

nerisarpunga, kisianni malugisarpara timikkut nukil laangane 

rullungalu eqiasoqqajaanerusarlunga. Peqqinnartutorsimagaangamalu 

eqii nganerusarpunga, aala ru sunnerusarlungalu. 

- Kaaleraangama nerisarpunga, nalunaaquttamik 

naalagaqarnanga. 

- Jeg ammer, og så er det vigtigt for mig at spise ordentligt. 

Jeg gør mit bedste for at spise sundt, fordi alt det 

jeg spiser jo går videre til min baby gennem mælken. 

Og jeg har da også fundet ud af, at min lille baby får 

ondt i maven af nogle madvarer, som for eks empel løg 

og pommes frites. 

- Selvfølgelig spiser jeg også usunde ting ind imellem, 

men jeg kan mærke, at jeg bliver mere træt i krop pen af 

det og hurtigere bliver sløv af det. Jeg er mere vågen, 

når jeg spiser sundt og har også mere lyst til at bevæge 

mig. 

- Jeg spiser, når jeg er sulten, og jeg går ikke efter 

klokken. 


- Kisimiittuugama ullut ilaanni nererpiarneq ajorpunga, 

nereqatissaqarani neriniarluni pikkunaattarnermik. 

Ilaannili kammalaatikka nereqatigisarpakka. 

- Qaammatit kingulliit ingerlanerini, aqajaqqukkut 

anniartalernerma kingunerisaanik, peqqinnarnerusunik 

nerisalernikuuvunga. 

- Nersutit orsuat pinaveersaartalerpara, kiisalu sodavandit 

saftillu piunnaarlugit imertuinnalerlunga, Assorujussuaq 

malugusuppunga, tassami anniarisara qaangiuppoq. 

Qaavatigut aamma bumseqarpiassaarlungalu 

oqi liartulerpunga. Assut iluarpoq. 

- Kangaatsiarmiuugama naatitartorpiarneq ajorpunga, 

tassami naatitat tikisittagaat kusanarpallaarneq 

ajorput, amerlasuutigullu ajortilereersimasarlutik. 

-Jeg er alene, og derfor spiser jeg ikke så meget nogle 

dage, for det er ikke særlig hyggeligt at sidde og spise 

alene. Men sommetider spiser jeg sammen med mine 

venner. 

- I de sidste måneder er jeg begyndt at få ondt i maven, 

og derfor er jeg begyndt at spise sundere. 

- Jeg prøver på at undgå fedt fra o ksekød og lignende, 

og jeg er holdt op med at drikke sodavand og saft 

og drikker kun vand. Det har haft en meget god virkning, 

for nu har jeg ikke længere ondt. Jeg har heller 

ikke så mange bumser mere, og jeg er be gyndt at tabe 

mig. Det er bare alle tiders. 

- Jeg kommer fra Kangaatsiaq, og derfor har jeg ikke 

været vant til at spise så mange grønsager, fordi de 

grønsager, der nåede frem til os, ikke så særlig godt ud, 

og mange gange var de allerede blevet dårlige.

27-inik ukiulik / 24-nik ukiulik 

- Isumaqarpugut uatsinnut iluartunik nerisarluta. Ullaakkut, 

ullo´qeqqanut, ualikkut unnukkullu tamussertarpugut. Ilinniartuugatta 

qerisunik, sapaatip akunneranut naammattukkaanik 

igaassarsisarpugut, taakku akikinnerusarma ta. Iluartaqaat, 

assigiinngitsunik akoorlugit. 

- Sisamaliisussamik paneqaratta naatitaateqartarnissarput 

pingaartitta qaarput, taassumami naatitat mamareqai, pinngitsoorsinnaanagillu. 

- Unnukkoortussaatillunga (Nielsee raq) igajaartarpugut, 

neriaarsimagaa ngattalu unnunnerulaartukkut kaaqqi lertar pugut 

tamusseqqilaartarlutalu. 

- Ilaanni grillbar-imut neriartortarpugut, aamma ilaanni 

chipsitortarpugut. Tamakku allatuutigisarpagut ulluinnarni 

pineq ajoratsigit. 

27 år / 24 år 

- Vi mener, at vi spiser ting, som er sunde for os. Vi spiser om 

morgenen, til middag, om eftermiddagen og om aftenen. Fordi 

vi er studerende, køber vi frosne madvarer i løbet af ugen 

til den varme mad, fordi det er billigst. Det smager rigtig godt 

sammen med andre ting. 

- Vi har en datter, der snart fylder 4 år, og derfor er det 

vigtigt for os at spise grønsager, og hun kan rigtig godt lide 

dem og kan ikke undvære dem. 

- Og når jeg skal arbejde om aftenen (Nielseeraq) spiser vi 

tidlig aftensmad, og når vi har spist tidligt, bliver vi sultne igen 

ud på aftenen og tager noget at spise igen. 

- Nogle gange spiser vi på grill-bar, og sommetider spiser vi 

også chips. Sådan noget er faktisk undtagelser, fordi vi ikke 

spiser det på hverdage. 

Allaaserinnittoq / Af Aminnguaq Dahl Petrussen 

15

Nunatta Katersugaasivia kulturikkut 

eriagisassanut tigussaanngitsunut tunngasunik 

katersilluni aallartippoq, aallarniutigalugit 

nerisassiornermut tunnga sut kiisalu naasut 

nakorsaatitut atorneqartarnerinut tunngasut 

- Eriagisassat tigussaanngitsut eqqartussagutsigit sumorujussuaq 

killissinnaavugut, sorparujussuuppummi. Inuiaqatigiit iluanni 

ileqqut pingaartitallu assigiinngitsut eqqartorneqar sinnaapput, kisiannili 

aamma inuit ataasiakkaat akornanni, kiisalu sumiiffinni assigiinngitsuni 

ileqqut allat aamma takussaasarlutik. Aamma pingaaruteqarpoq 

eqqaamassallugu eriagissassat tigussaanngitsut 

piffissaq ingerlatillugu, inuillu inuusaasiata allanngorarnera ilutigalugu 

allanngorartuarmata, taamaammallu katersuinissaq uniinnarnani 

ingerlajuassalluni, Natuk Lund Olsen, Nunatta Katersugaasiviani 

katersugaasivilerisoq oqarpoq. 

Siornaak Nunatta Katersugaasiviani katersugaasivilerisutut 

atorfinippoq, immikkut eriagisassat tigussaanngitsut sammissallugit. 

Siornatigut Nunatta Katersugaasivia eriagi sassat tigussaanngitsut 

pillugit immikkut suliniuteqarnikuun ngilaq, Natuullu atorfia 

nutaajuvoq. 

- Soorunami siornatigut katersugaasivilerisut eriagisassat tigussaanngitsut 

pillugit toqqaannanngikkaluamik aalluttarsimavaat, 

maannali uanga taakku toqqaannartumik aallullugit sulilerpunga. 

Kalaallit Nunaat tamassuma tungaatigut siuttu tut oqaatigineqarsinnaavoq, 

qallunaat nunaannimi eriagisassat tigussaanngitsut 

katersugaasiveqarnermut suli eqqunne qanngillat. 

Nerisassat kinaassutsimut attuumapput 

Natuk sulilermat aalajangiunneqarpoq nerisassanut, kiisalu naasunut 

nakorsaatitut atorneqartartunut tunngasut siulliullugit aallunneqassasut. 

- Maanna suli aallartisarnermiippugut, kisimalu suligama 

takorl oorneqarsinnaavoq piffissaq sivisungaatsiartoq aallartisarnermiissasugut, 

Natuk oqarpoq. 

Nerisassat pillugit paasissutissanik katersilluni aallartikkami, 

ataatsimut isigalugu oqaluttuarisaanermi periaatsit isummallu 

(terorier) nerisassanut tunngasut paasiniaaffigivai. 

- Assersuutigalugu malugissutsit (sanser) pillugit paasiniaavunga. 

Paasisaralu tassaavoq europamiut isiginnittaasaat malillugu 

tallimanik malugissuseqartugut. Paaserusunnartut ilagaat kalaallit 

akornanni malugissutsit qanoq inissisimanersut, malugissutsillu 

suut pingaartinneqarnerunersut. Aamma paasiniakkamma ilagaat 

inuiaqatigiit iluini nerisat qanoq pi ngaartinneqartiginersut. 

- Massakkumut paasisama pingaarnerit ilagaat, kalaali merngit 

kinaassutsitsinnut qanoq pingaaruteqartigineri. Qanoq pingaar- 

16 

tigineri atiani ersippoq. ”Kalaalimerngit” – atia tusaannarlugu 

takuneqarsinnaavoq uagut kalaallit pi ngaarteqigigut pinngitsoorsinnaanatigillu 

– pingaartingaarat sigit allaat immitsinnut atsiussimalluta, 

Natuk Lund Olsen oqarpoq. 

Kalaalimerngit suunerinik paasinninnerit assigiinngillat 

Natuup paasiniaanermini sakkutut atugaasa ilagaat atuakka nik 

a tuarneq, kiisalu inunnik attaveqartarneq, taakkulu aq qutigalugit 

inunnik nunatsinni nerisasserinermik ilisimasa qarluartunik attavissarsiortarneq. 

- Maannamut paasisama aamma ilagaat, inuit suut kalaa limiunerannik 

paasinnittaasiisa assigiinnginneri. Ilai isuma qarput 

nerisassat naqqaniit nammineq sanaat, assersuutigalugu uumasut 

nammineq pisareriarlugit panertillugit nerisassiat kisimik kalaaliminernik 

taasariaqartut, ilaalli isumaqarput nerisassiat nunatsinneersut, 

allamiut nerisassaannik akullugit nerisassiat aamma 

kalaaliminernik taaneqarsinnaasut, Natuk oqarpoq. 

Aamma eqqarsaatersuutigisimavaa taaguut ”kalaalimer ngit” 

qanga, sumillu aallaaveqarluni pinngorsimanersoq. Eqqoriaavorlu 

kristumiuussuseq nunatsinnut eqqunneqarmat pinngorsimassasoq, 

”allamiut” takkummata suut nammineq piginerlugit naqissusiinertut. 

Katersugaasiveqarneq allatut isigalugu 

Kulturikkut eriagisassat pillugit paasissutissanik katersinermut 

tunngatillugu, Nunatta Katersugaasivia siunissami pilersaarutinik 

ulikkaarpoq. 

- Pilersaarutit ilagaat eriagisassat tigussaanngitsut pillugit paasissutissanik 

internetikkut databaseliornissaq. Assersuutigalugu 

qilaatersortarneq pillugu paasissutissanik aallertoqar sinnaa lerumaarpoq, 

kiisalu nammineq paasissutissaate qa raanni allalluni 

ilanngussisoqarsinnaalerumaarluni. Tamanna aallartisarneqareerpoq, 

nalunarporli qaqugu internetimut ikkunneqassanersoq. 

Aam ma nuna tamakkerlugu nerisassior nermut malittariasassanik 

katersinissaq siunertaavoq. Kisianni oqareernittut suli aallartisarnermiippugut, 

sivisulaamillu tassaniissalluta, Natuk oqarpoq. 

Eriagisassat tigussaasut katersugaasivinni saqqummiunne qartarput. 

Qanormi takorloorneqarpa eriagisat tigussaan ngitsut 

saqqummersinneqarsinnaaneri? 

- Sammisat aalajangersimasut pillugit atuakkiortoqarsinnaavoq. 

Aamma paasisat nutaat tunngavigalugit isumasioqatigiissitsisoqarsinnaavoq. 

Kiisalu aamma interneti atorneqarluarsinnaavoq. 

Katersugaasiveqarnermut ulloq manna tikillugu isiginnittaaserput 

allanngortilaartariaqassavarput, eriagi sassat tigussaanngitsut 

pillugit saqqummiiniarutta. Aammami taakku ineriartortuarput 

allanngorartuarlutillu, taamaammat nutaamik eqqarsarluta 

saqqummeeriaatsinik nassaartortariaqassaagut, Natuk oqarpoq.

ateq: Natuk Lund Olsen 

atorfik: Nunatta Katersugaasiviani museumsinspektør. 

Immikkut eriagisassat tigussaanngitsut sammillugit. 

Ilinniagai: Oqaluttuarisaanermi cand. mag. Ukiut pingasut Ilisimatusarfimmi 

oqaluttuarisaaneq inuiaqatigiilerinerlu 

ilinniariarlugit, ukiut marluk Århusimi oqaluttuarisaaneq 

sammi vaa, tassanilu cand, mag.-inngorluni. Aappanilu 

m arlunnik paneqarput. 

Allaaserinnittoq Aminnguaq Dahl Petrussen 

Assiliisoq Anda Hansen 

eriagisassat tigussaanngitsut suuppat? 

Oqaaseq ”eriagisassat tigussaanngitsut” siammasissorujussuuvoq, 

taassumalu ataaniipput inuiaat ileqqui, ileqquliussimasaat, 

pisunut isiginneriaasii, ilisimasaat, kiisalu kulturimut tunngasut 

tigussaanngitsut kingornussat, ullumikkullu pigili us sat 

allat. 

Eriagisassat tigussaanngitsut kinguaariinni kingornuttagaapput, 

ineriartortuartut. Ilaanni atorneqarunnaarsima sinnaa sarput, 

allanillu taarserneqarlutik. 

17

18 

Nunatta Katersugaasivia (grønlands Nationalmuseum) 

er begyndt at indsamle abstrakte 

bevaringsværdigheder, som hører til kulturen, 

og her er man begyndt med ting, der vedrører 

madlavning og også helbredende planter 

- Vi kan nå meget vidt omkring, når vi taler om abstrakte 

beva ringsværdige ting, for der er virkelig meget. Man kan 

næv ne en stor mængde forskellige vaner, traditioner og 

værdier hos menne skeheden, men også hos et enkelt folkeslag, 

og der findes også forskellige traditioner fra sted til sted. 

Det er også vigtigt at huske, at abstrakte bevaringsværdige 

ting ændres med tiden og med menneskers ændrede levevis, 

og derfor stopper denne indsamling ikke men er en vedvarende 

proces, siger Natuk Lund Olsen, som er museumsinspektør 

i Nunatta Katersugaasivia. 

Hun blev ansat for to år siden i Nunatta Katersugaasivia for 

at beskæftige sig udelukkende med abstrakte bevaringsværdigheder. 

Tidligere blev der ikke arbejdet med abstrakte bevaringsværdige 

ting på Nunatta Katersugaasivia, og Natuks 

stilling er nyop rett et. 

- Selvfølgelig arbejdede museumspersonalet også tidlige re 

lidt med ubestemte, abstrakte bevaringsværdige ting, men nu 

arbej der jeg med fokus på helt bestemte områder. Grønland 

er et fore gangsland, hvad det angår, for i Danmark samler 

man endnu ikke på abstrakte bevaringsværdige ting. 

mad hører til identiteten 

Da Natuk begyndte sit arbejde, blev det besluttet, at hun først 

og fremmest skulle koncentrere sig om at arbejde med området 

mad og helbredende planter. 

- Vi er stadig i begyndelsesfasen, og jeg kommer nok til at 

arbejde temmelig længe i denne fase, fordi jeg arbejder 

alene, siger Natuk. 

Da hun begyndte at arbejde med indsamlingen af materiale 

om mad, begyndte hun med at samle oplysninger igennem 

historien om metoder og teorier omkring mad. 

- Jeg søgte for eksempel oplysninger om sanserne. Og 

ifølge mine undersøgelser er den europæiske opfattelse, at 

der er fem sanser. Jeg vil gerne finde ud af, hvor sanserne er 

placeret i den grønlandske bevidsthed, og hvilke sanser, der 

anses som mest vigtige. Jeg vil også gerne finde ud af, hvil ken 

rolle maden spiller indenfor folkeslagene. 

- Lige nu er noget af min vigtigste viden, at grønlandsk mad 

spiller en meget stor rolle for identiteten. Vigtigheden kan ses 

ud af navnet. ”Kalaalimerngit” (grønlandsk mad) – bare ud af 

navnet kan man se, hvor vigtigt og uundværligt det er for os 

grønlændere – det er så vigtigt for os, at vi endda har bundet 

navnet til os selv, siger Natuk Lund Olsen. 

grønlandsk mad forstås på forskellige måder 

Natuk bruger blandt andet læsningen af bøger som værktøj i 

sin undersøgelse og desuden kontakter med mennesker, der 

kan sætte hende i forbindelse med mennesker i Grønland 

med god viden om madlavning. 

- Indtil nu er noget af det, jeg har fundet frem til, at folk 

opfatter grønlandsk mad på forskellige måder. Nogle mener, 

at det er mad, som man selv har tillavet fra bunden, som for 

eksempel at kun mad, hvor man selv har fanget dyrene og 

tørret kødet kan kaldes grønlandsk mad, mens andre mener, 

at fødevarerne skal stamme fra Grønland, og at det kan kal des 

grønlandsk mad, selv om man har andet tilbehør til, siger 

Natuk. 

Hun har også prøvet at finde ud af, hvornår udtrykket

”kalaali merngit” (grønlandsk mad) er opstået, og hvor det oprindeligt 

stammer fra. Og det er et gæt, at det stammer fra 

den tid, hvor kristendommen blev bragt ind her i landet, hvor 

”de fremmede” dukkede op og brugte det for at udpege dét, 

der hørte til dem selv. 

at se på museet med andre øjne 

Nunatta Katersugaasivia har rigtig mange planer for det fremtidige 

arbejde med at indsamle oplysninger om bevaringsværdige 

ting, der vedrører kulturen. 

- En af planerne er at oprette en database på internettet 

om abstrakte bevaringsværdige ting. Så man for eksempel kan 

hente information om trommedans på nettet og endelig, at 

man vil få mulighed for at kunne skrive og tillægge sin egen 

viden om emnet. Arbejdet er allerede så småt gået i gang 

med dette, men det vides endnu ikke, hvornår det vil komme 

på nettet. Desuden er det planen at samle opskrifter på retter 

fra hele landet. Men som jeg nævnte det før, er vi kun i opstartsfasen, 

og der kommer vi til at stå i et godt stykke tid, siger 

Natuk. 

Fysisk bevaringsværdige ting bliver vist frem på museet. 

Hvordan forestiller man sig, at abstrakte bevaringsværdige 

ting kan vises frem? 

- Man kan skrive bøger om bestemte emner. Og man kan 

også forske med grundlag i alle de nye oplysninger. Desuden 

kan internettet blive et godt middel. Vi bliver nødt til at få et 

lidt andet syn på begrebet museum, end det som det vi har 

haft indtil nu , hvis vi vil udstille de abstrakte bevaringsværdige 

ting. Disse ting udvikler sig jo også hele tiden og ændres, 

og derfor må vi tænke i nye baner for at finde nye måder at 

udstille tingene på, siger Natuk. 

Navn: Natuk Lund Olsen 

Beskæftigelse: Museumsinspektør i Nunatta Katersugaasivia. 

Med abstrakte bevaringsværdige ting som arbejdsområde. 

Uddannelse: Cand. mag. i historie. Læste historie og 

samfundsfag i tre år på Ilisimatusarfik og derefter historie 

i to år i Århus, og blev cand. mag. ad den vej. Har to 

døtre sammen med sin ægtefælle. 

Af Aminnguaq Dahl Petrussen · Foto Anda Hansen 

hvad er abstrakte bevaringsværdige ting? 

”Abstrakte bevaringsværdige ting” er et meget vidt begreb, 

og det dækker blandt andet over folkeslagenes 

traditioner, deres vaner, deres måde at opfatte ting på, 

deres viden, og også ned arvede og uhåndgribelige forhold, 

som hører til kulturen, og andre forhold som hører 

til nutidens almindelige liv. 

Abstrakte bevaringsværdige ting er nedarvet gennem 

gene rationer, og de udvikler sig hele tiden. Nogle af 

dem bruges ikke længere og erstattes af andre. 

19

Allaaserinnittoq assiliisorlu Arnaq Nielsen 

Tamanna Meeqqerivimmi 

imminut pigisumi 

Esther-imi Nuummiittumi 

pingaartinneqarpoq. 

Meeqqat ullut tamaasa 

timertik atorlugu 

aalatinneqartarput, 

peqqinnartunik 

tamulutsinneqartarlutik. 

Meeqqerivimmut 

aallalluarfiusumut SILA-mit 

pulaaratta 

aalalluartunnguaqarpoq... 

Ataasinngorneruvoq nalunaaqutarlu 

qulip qeqqarpoq, allanillu taama nuannaartigisoqarunanngilaq. 

Nuussuarmi 

Nuup ilaaniittumi meeqqat 20-usut sapaatip-akunnerata 

naanerani takunngeriarlutik 

meeqqerivimminnut Esther-imut 

apuussimalerput. Pisar nertullu 

ullaaq aallarnerlugu ataatsimoorput 

aalassallutillu. 

Immaqa amerlanerpaat ataasinngor 

nermi ullaakkut qitinnissartik nakerivallaarnavianngilaat,meeqqerivimmiulli 

qitiutigalutik pissittaarput. 

- Meeqqerivimmi pingaartitaraarput 

meeqqat aalalluartarnissaat ataatsimoor 

nissaallu. Meeqqap aalalluaruni 

ilikkariartornera sukkanerussaaq peqqinnerullunilu. 

Soorlu aamma ullormut 

marloriarlutik boorlunik peqqinnartunik 

naatitanillu tamuluttarput, Morten 

Pedersen Meeqqerivik Esther-imi aqutsisoq 

oqarpoq. 

meeraq aalalluartoq 

Meeqqerivimmi imminut pigisumut 

i siinnarluni nalunanngilaq aalaneq pi- 

ngaartinneqartoq. Meeqqat aalalluaqaat 

iikkamilu takuneqarsinnaavoq innartorfissaq 

aamma meeqqanit atorne 

qarluartoq. 

- Meeqqap timini ilinniassaguni 

atortariaqarpaa. Tamanna aamma 

ataatsimoornerminni aamma imminnut 

allanillu ilaqarsinnaannerminnut 

sungiussilluarnerussapput. Meeqqat 

aalasut peqqissuupput, aalanerli imminermini 

peqqinnaraluartoq saniatigut 

meeqqat ilikkarnniarnerminni iluaqutigilluartarpaat, 

Morten Pedersen 

nassuiaavoq. 

- Meeqqat uninngaannaraluarunik 

paasinavianngilaat suna killissarinerlugu. 

Soorlu innartorusukkuni uniinnarluni 

isigigaluaruniuk suunersoq ilikkarnavianngilaa. 

Qanoq ulorianartiginersoq 

nalussavaa, takorloorsinnaangilaalu 

qanoq kinguneqarnersoq. Tassa ilinniassaguniuk 

misilittariaqarpaa. Oqartoqartarpormi 

“meeraq oqaasinngortitsissaguni 

tigusilluni maluginiaasariaqarpoq”, 

Morten Pedersen oqariartaasitoqqamik 

assersuussiutigaluni nassuiaavoq. 

aalasimallutik 

tiguartissinnaanerusarput 

Ullaat tamaasa ataatsimoorluni timip 

aalatittarnerata saniatigut Estherimiittartut 

timersortarput. Meeqqat sapaatip-akunneranut 

ataasiarlutik nalutsinneqartarput, 

kiisalu pingasunngornermi 

arlaannut pisuttuartinneqartarlutik. 

Ilaannilu Morten Pedersenip upernaajutillugu 

aasaatilluguluunniit meeqqat 

anginerumaat arpaqatigisarpai. 

- Nuussuaq kaajallassinnaasarparput. 

Soorunami aqqutaa tamaat uninngiivinneq 

pineq ajorpoq. Qasusoqartillugu 

unillattaasarpugut. Meeqqat arpassimagaangamik 

uterlutillu eqqissisimanerulersarput. 

Arlaannillu suliaqassagaangamiktiguartisimanerusinnaal- 

lutik. Tassa aallaamanissaraluartik 

aalanerminni atortarpaat, taamaalillutillu 

eqqissisimallutik suliaqarsinnaanngortarlutik, 

Morten oqarpoq. 

angajoqqaat, nerisassat asanninnerlu 

Meeqqerivimmi pingaartinneqartut ilagaat 

angajoqqaat meeqqaminnut 

m eeqqerivimmullu sunniuteqaqataallutik 

iliuuseqartarnissaat. Illumi arlaannik 

aaqqitassaqarpat suliassaqarpalluunniit 

angajoqqaat saaffigineqartarput. 

- Assersuutigalugu arlaannik kikiattugassaqarpoqnutartigassaqarluniluunniit. 

Taava sanasumut sianerata 

angajoqqaat arlaat aperisarpagut ikiuussinnaanersut. 

Aningaasanik sipaartarpugut, 

angajoqqaallu meeqqatik 

ajunngittumik perusullutik ikiuukkumasaqaat, 

Morten Pedersen oqaluttuarpoq. 

Imaanngilarli illumi suliassat kisiisa 

angajoqqaanik isumaqagineqartartut. 

Angajoqqaat akisussaaffiisa ilagilluinnarpaat 

meeqqamik ullu-qeqqasiutissaannik 

taquartissallugit. Meeqqammi 

Esther-imiittartut sapaatip-akunneranut 

ataasiaannarlutik ullup-qeqqasiutissaminnik 

igganneqartarput. 

- Angajoqqaat meeqqatik peqatigalugit 

imaassinnaasoq taqualiortartut. 

Meeqqamullu pingaaruteqarpoq nalus 

sanagu nerisassap suminngaanneersuunera. 

Imaassinnaavoq angajoqqaatik 

peqatigalugit taqualiornerminni 

kuuloruuju immikkuullarissumik aggorsimagaat. 

Taannaannannguarluunniit 

meeqqamut pingaaruteqarpoq. Ta quaasivitsik 

ammarunikku “asanninnerlusooq” 

ammartutut pisarpaat. Nalunermi 

ajorpaat kiap suliarisimaneraat. Pingasunik 

ukiullip taama misiginera 

inutt aanut pingaaruteqartorujuusinnaavoq, 

Morten Pedersen perorsaasutut 

ilinniarsimasoq nassuiaavoq. 

21

Det er et vigtigt princip i 

den selvejende børnehave 

Esther i Nuuk. Hver dag 

bliver børnene sat til at 

bruge deres krop og 

bevæge sig og de får noget 

sundt at spise. Da SILA kom 

til den aktive børnehave, 

var der godt gang i 

børnene... 

Det er mandag, og klokken er halv ti, 

og der kan vist ikke findes større glæde 

end her. På Nuussuaq, som er en del af 

22 

Nuuk, er 20 børn ved at være dukket 

op i børnehaven Esther efter ikke at 

have set hinanden i weekenden. Og 

som de plejer, er de samlet om morgen 

en til gymnastik. 

Det kan godt være, at folk almindeligvis 

ikke er særligt vilde med at skulle 

danse rundt en mandag morgen, men 

dem, der hører til børnehaven, danser 

og hopper rundt. 

- Her I børnehaven synes vi, det er 

vigtigt, at børnene er i bevægelse og er 

sammen. Når børn er fysisk aktive, 

bliver de mere lærenemme og sundere. 

Og to gange om dagen spiser de 

sunde boller og grønsager, siger lede ren 

af børnehaven Esther, Morten 

Pederen. 

et aktivt barn 

Når man kommer ind i den selvejende 

børnehave, er man ikke i tvivl om, at 

aktivitet er vigtig. Børnene bevæger sig 

meget rundt, og der er en klatrevæg, 

som børnene også bruger flittigt. 

- Barnet er nødt til at bruge sin krop 

for at lære den at kende. Det gælder 

også, når de er sammen, og så lærer 

de at være sammen med andre. Fysisk 

aktive børn er sunde børn, men bevægelse 

er ikke kun sundt for det enkelte 

barn, det hjælper også barnet til at 

lære bedre, forklarer Morten Pedersen. 

- Hvis børn ikke er fysisk aktive, finder 

de heller ikke deres egne grænser. 

Som for eksempel, hvis de bare står og 

kigger på klatrevæggen, og det er jo 

ikke en måde at lære det på. Barnet 

lærer ikke, hvor farligt det kan være, 

og det finder heller ikke ud af følgerne 

af det. Barnet er altså nødt til at prøve 

det for at lære det. Det siges jo også, 

at “børn skal lære at gribe, før de kan

egribe”, siger Morten Pedersen, idet 

han bruger et gammelt ordsprog som 

eksempel. 

Når de har været fysisk aktive, kan de 

bedre koncentrere sig 

Ved siden af den fælles daglige gymnastik 

dyrker børnene i Esther også sport. 

En gang om ugen kommer børnene til 

svømning, og om onsdagen tager de 

på udflugt til ét eller andet sted. 

Og om foråret eller sommeren tager 

Morten Pedersen sommetider de større 

børn med ud at løbe. 

- Vi plejer at kunne løbe hele vejen 

rundt om Nuussuaq. Selvfølgelig kan vi 

ikke løbe hele vejen uden at holde en 

pause. Vi holder en lille pause, hvis nogen 

bliver træt. Når børnene har været 

ude at løbe, er de mere rolige, når de 

kommer tilbage. Og hvis de skal i gang 

med en aktivitet, kan de bedre koncen- 

trere sig om det. Det vil sige, at de bruger 

deres rastløshed i den fysiske aktivitet, 

og på den måde kan de arbejde 

stille og roligt med deres aktiviteter, siger 

Morten. 

forældre, mad og kærlighed 

En af de vigtige ting i børnehaven er, at 

forældrene deltager aktivt og har medindflydelse 

i forhold til deres børn og 

børnehaven. Når noget skal ordnes i 

børnehaven, eller der skal gøres et arbejde, 

henvender man sig til foræld rene. 

- Som for eksempel, hvis der skal 

snedkereres eller laves noget nyt. Så 

ringer vi ikke til håndværkere men 

spørger forældrene, om én af dem kan 

hjælpe. På den måde sparer vi penge, 

og forældrene giver gerne en hånd 

med for at gøre noget godt for deres 

børn, siger Morten Pedersen. 

Det betyder dog ikke, at forældrene 

kun hjælper med ting, der skal ordnes i 

huset. Det er også forældrenes ansvar 

at sørge for en madpakke til børnenes 

middagsmad. Der bliver nemlig kun 

lavet varm mad til børnene i børnehaven 

Esther en gang om ugen. 

- Det kan være, at forældrene laver 

madpakke sammen med deres børn. 

Og det betyder noget for børnene at 

vide, hvor deres mad kommer fra. 

Måske laver børnene madpakke sammen 

med deres forældre og står og 

snitter gulerødder i en køkkenmas ki ne. 

Bare sådan en lille ting kan være vigtig 

for et barn. Når de så åbner deres 

madkasse, kan de føle det, som om de 

åbner for en slags “kærlighed”. Fordi 

de ved, hvem der har lavet det. For en 

lille treårig kan den følelse være af stor 

værdi, forklarer Morten Peder sen, der 

er uddannet pædagog. 

23 

Tekst og fotos af Arnaq Nielsen

Allaaserinnittoq Aminnguaq Dahl Petrussen · Assiliisoq Anda Hansen 24 

- Taamaalluta aasat ilaanni aalajangerpugut eqalunniarniarnata, 

kiattunut feeriarniaratta. Utereersimalerlutali misigilerpugut 

tamanna pissusissamisuunngitsoq, oqallaataalu piareersapallariarluta 

aallarpugut. Tassa taama pilineq pinngitsoorsinnaajunnaartigilersimavarput, 

ilaqutariit Olsenikkut, Aasiammiut, 

oqarput. 

Ilaqutariit olsenikkut tassaapput, anaanaasoq Karla, 

ataataasoq frantz kiisalu meeraat inuusuttut marluk, 

Sikkersoq angutinnguarlu. 

Frantzi aalisarnermik piniarnermillu inuutissarsiuteqarpoq, 

sunngiffimminilu angalajuartarluni. Karla ukiorpassuit Pisiffimmi 

allaffimmiuusimalluni, maanna kommunemi atorfe qarpoq. 

- Ukioq naallugu kalaaliminernik immitsinnut pilersorpugut. 

Ukiup qanoq ilinera naapertorlugu piniagassat malinnaaffigaavut. 

Maajimi ammassaat takkukkaangata ammassisarpugut, 

panertitsillutalu. Juulimi eqaluit takkukkaangata eqalunniartarpugut, 

tarajorteraluta kiisalu pujoorilluta. Sila nillertik- 

kiartuleraangat aalisakkat sammiunnaarlugit, tuttu nut umimmannullu 

(pisassaqarsimagaangatta) saattarpugut, aamma 

paarnanik, kimmernanik kigutaarnanillu nuniatta qaagut. Ukiukkut 

qilalukkat takkukkaangata taakkununnga saattarpugut. 

Puisit aamma mamarilluaratsigit pinngitsoorumaneq ajorpavut, 

Frantz oqaluttuarpoq. Taassuma imminut pilersorneq 

a ngajoqqaaminit kingornussimavaa, piniarfin naaqarporlu. 

- Nassuttuup paavanut, taseq ikaarlugu aavariartarpugut. 

Tuttut tassani pisaat immikkorluinnaq mamaqartarput, immaqa 

nerisaasa isugutannerat peqqutaalluni, oqarpoq. 

meeqqat angalaarullugit qatsussitingajappaat 

Ukiut tamaasa ilaqutariit eqalunniartarput. Tarajorterisarput 

pujoorillutillu. 

- Tupertarpugut. Eqaluillu paarnaqutinik pujoortarlutigit. 

Ukiut tamaasa taamaaliornissaq pinngitsoorsinnaajunnaarsimavarput. 

Meeqqat mikisut siullermik eqalunniaratta assorsuaq 

angerlarsersimavunga, immaqa inuit akornanniinnginnera 

pillugu. Kisianni angerlarama paasivara inuit qimalaar lugit 

inuuneq qanoq qasuernartigisoq. Taamanili ukiut tamakkerlugit 

eqalunniartarpugut, Karla oqaluttuarpoq. 

Ilaqutariit sunngiffimminni umiatsiamik angalaartuartarput. 

- Tassa meeqqat meeraaneranniit angalaaruttuartarpagut. 

Qatsussitingajavissimagunarpagut, Frantz illalaarluni oqarpoq. 

Aamma qimmeqarsimagaluarput, ukiukkut qimussertarlutik. 

- Ukioq kingulleq sikunngiivippugut. Taamaammallu aalajangerpugut 

qimmeerunniarluta, tassami qimmit atorlugit ajussanngikkaluarpoq, 

silalli pissusaata allanngornerisa kingorna 

sulinaannalermata toqorartinniarlugit aalajangerpugut. Ajoraluarpoq, 

kisianni tassa pissutsit taamaapput, Frantz oqarpoq. 

Nammineq pisat nalitoqaat 

Ukiup ingerlanerani ilaqutariit pisaminnik ilaquttaminnut 

utoq qarnullu pajuttortarput. 

- Tamanna ileqquujuarsimavoq, uagullu aamma ileq qo raarput. 

Pajulluni qujasut tuppallernartaqaat nuannajallannartarlutillu, 

ilaqutariit oqarput. 

Pisaminnik aamma panertitsineq ileqqoraat. 

- Qilalukkat neqai niviugaqalinnginnerani panertittarpa gut, 

ammassaat tuttut umimmaallu aamma panertillugit mamareqaavut. 

Nerisassat qeritittarpavut, ukiullu ingerlanerani tigullattaallugit 

nerisarisarlutigit. 

Ilaqutariit ilaquttaminnik kammalaatiminnillu neriartoq qusineq 

aamma piutigaat. 

- Neriartoqqusillattaasaqaagut. Taamaaliorniaraangatta 

nammineq pisatsinnik igasarpugut. Tassami nammineq pisat 

nalituutut isigaagut, sassaalliutiginissaallu assut orniginartittarlugu. 

Tassami nammineq pisanik sassaalliineq qamuuna 

nuannertarpoq tanngassimaarnarlunilu, ilaqutariit isumaqarput.

- En sommer besluttede vi så, at vi ville tage på ferie i varm e re 

lande i stedet for at tage på ørredfangst. Men lige så snart vi 

var kommet hjem igen, følte vi, at det var helt forkert, og vi 

nåede ikke andet end lige at snakke om det, før vi skyndte at 

gøre os klar og tog afsted. Det er simpelthen blevet så uundværligt 

for os at skaffe mad på den måde, fortæller familien 

Olsen fra Aasiaat. 

familien olsen består af moderen Karla, faderen frantz og så 

deres to store børn, Sikkersoq og angutinnguaq. 

Frantz lever af at være fisker og fanger, og i sin fritid er han altid 

på farten. Karla arbejdede i mange år på kontoret hos Pisiffik 

men er nu ansat i kommunen. 

- Vi forsyner os selv året rundt med grønlandsk mad. Vi 

i nd retter os efter årets gang, når vi skaffer til huse. I maj 

fanger vi ammassætter, når de dukker op, og så tørrer vi dem. 

Når ørrederne kommer i juli, tager vi på ørredfangst, og dem 

salter vi og røger dem også. Når vejret bliver kolde re, er vi 

færdige med fiskene og går over til at tænke på rensdyr og 

moskusokser (når vi har fået chance for at fange nogen), og vi 

plukker også en masse sortebær, tyttebær og blå bær. Om vinteren 

drejer det sig om hvidhvaler og narhvaler, når de dukker 

op. Vi er også meget glade for sælkød, så det kan vi ikke undvære, 

fortæller Frantz. Han har lært selvfor syning af sine 

forældre, og han har gode fangststeder. 

- Vi plejer at tage på rensdyrjagt fra mundingen af Nassuttooq, 

og så tager vi over en sø. De rensdyr, som bliver fanget 

der, har en ganske særlig smag, måske fordi det, de æder, 

i ndeholder mere væde, siger han. 

Var ved at blive træt af at tage afsted med børnene 

Familien tager på ørredfangst hvert eneste år. De salter og 

røger fiskene. 

- Vi ligger i telt. Og vi røger ørrederne over lyng. Nu er det 

simpelthen blevet uundværligt for os at tage af sted hvert år. 

Dengang vi tog afsted på ørredfangst med børnene for første 

gang, da de var små, længtes jeg virkelig hjem, måske fordi vi 

var så langt fra andre mennesker. Men da vi kom hjem, forstod 

jeg, hvor godt det egentligt var at komme væk fra andre 

mennesker og slappe af. Og siden dengang har vi været på 

ørredfangst hvert eneste år, siger Karla. 

I fritiden sejler familien altid meget omkring i deres båd. 

- Lige fra børnene var helt små, har vi altid haft dem med 

rundt på ture. Det er da lige før, at de er blevet helt trætte af 

det, siger Frantz og griner lidt. De har også haft hunde og 

været på hundeslædeture. 

- Sidste vinter var der slet ingen is. Og så besluttede vi, at vi 

ikke længere ville have hunde, selv om det ellers ville være 

godt at køre med hundene, men på grund af klimaændring- 

erne og følgerne af det, var hundene ikke andet end en belastning, 

så vi besluttede at aflive dem. Det er rigtig ærgerligt, 

men sådan er forholdene jo, siger Frantz. 

egne forsyninger er værdifulde 

I løbet af året kommer familien med gaver til deres slægtninge 

og til ældre mennesker i form af deres egen grønlandske 

mad. 

- Det har altid været en tradition, og det er også den måde, 

vi gør det på. Det er dejligt og glædeligt at se taknemmeligheden, 

når man kommer med gaver, siger familien. 

De tørrer også deres produkter. 

- Vi tørrer kødet af hvidhval og narhval, inden der kommer 

fluer, og vi holder også meget af tørrede ammassætter og tørret 

kød af rensdyr og moskus. Vi fryser maden ned, og så tager 

vi det op i løbet af vinteren og spiser det. 

Familien holder også af at invitere slægtninge og venner til 

spisning. 

- Vi kan godt lide at invitere til spisning med jævne mellemrum. 

Og når vi gør det, laver vi mad af vores egne for syninger. 

For vi opfatter jo vores egne produkter som værdifulde, og vi 

ser virkelig frem til at diske op med vores egen mad. Det føles 

rigtig godt indeni, og man bliver helt stolt af at kunne servere 

sin egen fangst, mener familien. 

Af Aminnguaq Dahl Petrussen · Foto Anda Hansen 25

Ilaqutariit Olsenikkut 

inuu sutt ortaqarnertik 

pissutigalugu kalaaliminiutitik 

nutarsarlugit igasarpaat. 

Ukioq tamaat kalaaliminernik imminut 

pilersortaraanni, igariaaseq allanngorartittariaqarpoq. 

Tassami ilaqutariit inuusuttortaqarput, 

taakkulu ullutsinnut malinnaasuugamik 

kalaalimerngit nutaaliaralugit 

nerisassiarisarpaat. 

Ilaqutariit iserfigaagut iggavimmi ig gaseruttortut. 

Paniat Sikkersoq raaja lin nik 

sushiliorsimalluni agguileruttorpoq. 

- Siullermik ineriikkanik qerisunik pisisaraluaratta, 

mamarinermik akikinne russammallu 

nammineq sanasalertariaqarlunga 

paasigakku ilinniarpara, Sikkersoq 

oqarpoq. Naatitat assigiinngitsut imusanut 

immuteqatiginagit, saniatigut aggorlugit 

tamussillattaagaralugit ilaqutariit 

mamarinerugamikkit taama nerisarpaat. 

Aamma qilalukkat mattaat oqummiuteri- 

26 

aannanngorlugit aggorlugit, kiisalu eqaluit 

namminneq pujuukkatik, mikisunngorlugit 

aggorlugit akoralugit nerisarpaat. 

eqaluit tarajortikkat siatat 

- Nerisassat ukiup ingerlaneranut toq qortagut 

misileraalluta allatulaaq iga sarpagut. 

Aviisini nerisassiornermut ilitsersuutit, 

kiisalu atuakkat isumassarsiorfigisarpakka, 

Karla oqarpoq. 

Ilaqutariit ataatsimoorlutik igaqati giillattaasarput. 

Sila Ekstra-miit iser figi gat sigit 

ulappuseruttorsimapput, assi giinngitsunik 

sisamanik ussiitinniarluta. Siullermik 

sushinik ussiitippaatigut, tullianik 

eqaluit tarajortikkat siatat hvidvinitalimmik 

miseqqerlugit, taava tuttu wok-ikkut 

siataq, naggataatigullu siku paarnanik 

miseqqerlugu. 

- Eqaluit tarajortikkat naatitalerlugit iffiorfikkut 

siallugit pinngitsoorsinnaajunnaarnikuuagut 

mamangaarmata, Frantz 

oqarpoq. 

Umimmak suli sungiutinngilaat 

Ukiakkut aavartarput, Frantzilu umimmannik 

pisassinneqaraangami umimman 

niartarpoq. 

- Umimmaat neqaat mamaralua qaat, 

kisianni suppiliariinnarlugit tikki kimittugalugit 

suli sungiutinngilagut. Taamaammat 

qajua akuutissanik akoor luarlugu igasarpagut, 

taamaalillugit mamarinerugatsigit, 

Frantzi oqarpoq. 

Tuttulli aamma allatut igallugit mamarisaqaat. 

Unnuk una wok-ikkut sukkasuumik 

siappaat naatitalerlugit pastanillu 

akullugit. 

Kinguleqqiutissatut paarnat jord bærillit 

grødiliaralugit sanasimavaat. Taamatut 

neriinnarneqarsinnaanngor lugit, imaluunniit 

sikumut miseraralugit nerine qarsinnaanngorlugit. 

Alutorsarluta mamarsangaarpugut, 

qaaliivillutalu anilluta. :o) 

takanna! 

Allaaserinnittoq Aminnguaq Dahl Petrussen · Assiliisoq Anda Hansen

Qaqorteqqasut sushinut atugassiat 

(sushi ris) – (imal. basmatit ris) 

Sulluitsut panertut (illoqarfinni annerni 

pisiniarfinni pisiassaasarput.) 

Raajat (aalisakkat suulluunniit 

ooqanngitsut atorneqarsinnaapput.) 

Peberfrugt (naatitat suulluunniit 

atorneqarsinnaapput) 

Mattaat 

Pujuukkat 

Soya / Wasabi 

Ingefærit syltikkat 

Tuttup neqaa agguararlugu 

Naatitat (... peberfrugtit, pupiit, 

minimaj sit, uanitsut hvidløgillu.) 

Paarnaqulluit paarnaat panertitat 

aserortikkat 

Taratsut / Imeq 

 

Eqaluk tarajortigaq 

Olie 

Punneq 

Citron 

Wokblanding qerisut 

Paprika 

Imeq 

Miseraa: 

Hvidvin 

2 ½ dl fiskebuillon 

2 dl fløde 

Kinersaat 

Paarnat 

Jordbærit 

Imeq 

Sioraasat 

Siku (ass. Vanilleis) 

Makronit 

Manniup qaqortortaa ”toqunartuiagaq” 

Sioraasat 

Nerisassanut qalipaat aappaluttoq 

Qaqorteqqasut puuini allaqqanerisut 

sanane qassapput, nillor ser ne qarlutillu. 

Taava sulluitsunut ikineqassapput, aalisakkat 

naatitallu aamma ilineqassapput, 

sulluitsullu imuneqassapput. (Sulluitsut 

puuini titartagaq malillugu) 

Mattannik, pujuukkanik, naatitanik 

akullugit, soyalerlugit wasabi lerlugit 

ingefærilerlugil lu nerineqassapput. 

Wok-i kissangaatsiariarlugu naatitat sukkasuumik 

sianneqassapput. Immikkoortinneqas 

sap put. Taava neqit sianneqassapput, 

taratsunik paarnaqulluillu paarnaanik 

panertitanik aku neqarlutik. 

Naammatsippata naatitat akulerunneqassapput, 

siatallu imermik, igasup 

naammagi saanik akuneqassapput. 

Qaqor teq qasu lerlugit nerineqassapput. 

Fadip naqqa oliemik taninneqassaaq. 

Eqaluit tarajortikkat naammattumik aggukkat 

fadimut iliorarneqassapput. Taakku 

qaavinut punneq terninginngorlugu 

aggugaq siaruarterneqassaaq. Paprika 

nakkalataarneqassaq. Citronip isseranik 

akuneqassaaq. Wokblandingit qaavinut 

nakkalataarneqassapput. Imermik annikitsumik 

akoriarlugit iffiorfikkut 45 min.-1 

tiimi 200 grademi sianneqassaaq. 

Miseraa: Hvidvin qalaanneqassaaq. 

Fiskebouillon flødelu akulerunneqassapput, 

kinersaammik kinersarneqassaaq. 

Pastalerlugu nerineqassaaq 

Paarnat, jordbærit sioraasalerlugit imi lilaar 

lu git grød-inngorlugit qalaanne qassapput 

nillor serneqarlutillu. 

Manniup qaqortortaa ”toqunartuiagaq” 

sakkortuumik aalanne qassaaq 

flødeskummitut issortillugu. Taamalippat 

sioraasanik tu ngusunnersaaserne qassaaq. 

Aappaluaartumik qalipaaserneqassaaq. 

Siku puugutaasamut ilineqassaaq, 

makronit qaavannut nakkala taarne qassapput. 

Paarnat miseraliunneqassapput, 

qaavanullu manniit qaqortortaat issortitaq 

ilineqassaaq. 

27

Familien Olsen har mo der niseret 

deres grønlandske mad, 

fordi de har unge mennesker 

i familien. 

Når man forsyner sig selv med grønlandsk 

mad hele året, er man nødt til at variere 

måden at tilberede maden på. Der er 

nemlig unge mennesker i familien, og de 

følger med tiden, og derfor tilpasser de 

måden at lave mad på. 

Vi kommer ind til familien, mens de er 

ved at lave mad i køkkenet. Datteren Sikkersoq 

har lavet sushi med rejer og er 

ved at skære stykkerne ud. 

- I begyndelsen købte vi det som 

frossen færdigret, og fordi det smager så 

godt, fandt jeg ud af, at det bliver billigere, 

hvis jeg laver det selv, og derfor har 

jeg lært det, siger Sikkersoq. Familien 

kan bedst lide at spise de forskellige snittede 

grønsager som tilbehør ved siden af 

28 

i stedet for at rulle dem med ind, så de 

spiser det på den måde. De skærer også 

mattak og deres egne røgede ørreder i 

små mundrette stykker og spiser dem 

som tilbehør. 

Saltede stegte ørreder 

- Vi bruger de grønlandske madvarer, 

som vi har gemt til brug for hele året, og 

laver dem til på lidt forskellige måder. Jeg 

finder gode idéer i opskrifter i aviserne 

og i bøger, siger Karla. 

Nogle gange laver hele familien mad 

sammen. Da vi kom fra Sila Ekstra, havde 

de rigtig travlt, fordi de ville lade os 

smage fire forskellige retter. Først sushi, 

og derefter stegte, saltede ørreder med 

hvidvinssovs, derefter rensdyr tillavet i 

wok, og til sidst is med bær til. 

- Vi er blevet så begejstret for ovnstegte, 

saltede ørreder med grønsager, at 

vi slet ikke kan undvære det, siger Frantz. 

er endnu ikke blevet vant til moskus 

De tager på jagt om efteråret, og Frantz 

jager moskusokser, når han har fået mulighed 

for at fange dem. 

- Moskusoksekød smager ellers godt, 

men som suppe har vi ikke vænnet os til 

den kraftige lugt. Derfor kommer vi ma nge 

krydderier i suppen, fordi vi sy nes, det 

smager bedre, siger Frantz. 

De holder også af at spise rensdyr kød 

på andre måder. Denne aften steger de 

kødet hurtigt i wok sammen med grønsager 

og spiser pasta til. 

Til dessert har de kogt en grød af bær 

og jordbær. Det kan spises, som det er, 

eller man kan spise det sammen med is. 

Vi nød virkelig maden, og vi var ved at 

revne, da vi gik derfra. :o) 

Velbekomme! 

Af Aminnguaq Dahl Petrussen · Foto: Anda Hansen

Sushiris – (eller basmatiris) 

Tørret tang (kan købes i større byer) 

Rejer (alle slags rå fisk kan bruges) 

Peberfrugt (alle grønsager kan bruges) 

Mattak 

Røgede madvarer 

Soya / Wasabi 

Syltet ingefær 

Rensdyrkød i småstykker 

Grønsager (fx. peberfrugt, svampe, 

minimajs, løg og hvidløg.) 

Tørrede og knuste enebær 

Salt og vand 

Saltet ørred 

Olie 

Smør 

Citron 

Frossen wokblanding 

Paprika 

Vand 

Sovs: 

Hvidvin 

2 ½ dl fiskebouillon 

2 dl fløde 

Mel 

Bær 

Jordbær 

Vand 

Sukker 

Is (f.eks. vanilleis) 

Makroner 

Æggehvide, pasteuriseret 

Sukker 

Rød frugtfarve 

Risene koges efter de anvisninger, som 

står på pakken, og derpå skal de af øles. 

Derefter lægger man dem på tangbladene 

sammen med fisk og grønsager, og 

derefter ruller man det sammen. (Følg 

tegningen på pakken med tang) 

Spises sammen med mattak, røgede 

ting og grønsager sammen med soya, 

wasabi og ingefær. 

Woken varmes ret godt op, og grønsagerne 

svitses hurtigt. De skal holdes for sig 

selv. Derefter steges kødet, og der drysses 

salt og tørrede enebær over. Når det 

er stegt tilstrækkelig meget, blandes 

grønsagerne i, og vand tilsættes efter behag. 

Spises sammen med ris. 

Smør fadet med olie. Læg passende stykker 

af saltet ørred i fadet. Fordel små 

stykker smør hen over. Drys paprika over. 

Hæld citronsaft over. Fordel en pakke 

wokblanding hen over det hele. Hæld en 

smule vand ved og lad det stege i ovnen i 

ca. 45 min. - 1 time ved 200 grader. 

Sovsen: Kog hvidvinen. Tilsæt fiskebouillon 

og fløde, og jævn det med melet. 

Spises sammen med pasta. 

Bær, jordbær og sukker blandes med lidt 

vand og koges til grød og aføles. 

Den pasteuriserede æggehvide pis kes 

hårdt til skum. Derefter sødes det lidt 

med sukker. Farves med rød frugtfarve. 

Isen lægges på et fad, og der drysses 

makroner henover. Den kogte bærgrød 

bruges som sovs til, og ovenpå lægges 

den piskede æggehvide. 

29

30 

Kalaallit Nunaanni Inuussutissalerinermut Isumasioqatigiit: 

- Inuussutissat akii inuit sunik nererusuttarnerannut apeqqutaapput. taamaammat nerisassat 

akii ilaqutariit nerisartagaat Inuussutissalerinermut Isumasioqatigiit 2010-mi immikkut 

eqqumaffigaat, gert mulvad Inuussutissalerinermut Isumasioqatigiit siulittaasuat oqarpoq. 

Ilaatigut Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik 

sule qa tigalugu Kalaallit Nunaanni inissisimaneq Isu masioqatigiit 

paaserusuppaat kiisalu inuussutissat akii kalaallit 

sunik nererusuttarnerannut sunniutaasut qitiutinniarneqarput. 

Inuit nerisassat akikitsut pisiarikkajuttarpaat. Inuussutissalerinermut 

Isumasioqatigiit pisiniarfiit nerisassanik 

tunini aasartut pilersuisullu attaveqarfigalugit paasissutissiissutige 

rusuppaat nerisassat akikitsut aamma 

peqqinnarsinnaammata. Peqqinnartunik toqqaasarneq 

tamanut ajornaanne ru sunngortinneqassaaq. 

Kalaallit Nunaanni Inuussutissalerinermut Isuma sioqati 

giit Naalakkersuisunit pilersinneqarput, nerisassanut 

inuussutissalerinermullu politikki eqqarsaatigalugu 

Naalakkersui sunik siunnersuisartussaallutik. Isumasioqatigiit 

PaarISa suleqatigilluinnarlugu inissisimapput, 

avammut sammisai nerisassat timigissartarlunilu inooriaaseqarneq 

immikkut pingaartillugit piviusunngortit - 

siniarlutik, ilaqutariit meeqqallu pi ngaarnertut aallutaralugit. 

Isumasioqatigiit suliaanni nerisa qarnissamut siunnersuutit 

qulit qitiutippaat, uunga atuagassiamut immikkut 

ilanngunneqartut. 

Inuussutissalerinermut Isumasioqatigiit Peq qissut si mut 

Naalakkersui su mit toq qarne qar put. Ilaasortat tassaapput 

inuussutissalerinermi peq qinnissamilu immikkut ilisimasallit, 

ullumikkullu makku ilaasortaallutik: 

Gert mulvad, nakkorsaaneq, Nuummi Nakor siartarfik 

( siulittaasoq) 

tine Pars, Ilisimatusarfimmi ilinniar titsi soq b iolog/ph.d. 

Birgit Niclasen, nakorsaq/ph.d. Peq qis sutsimut Naalakkersuisoqarfimmi 

nakorsat suliaannik s iunnersorti 

jacqueline laursen, inuussutissalerinermi inoqutigiinnilu 

aningaasarsior nermut siunnersorti/meeqqat atuarfianni 

ilinniartitsisoq 

mark Larsen, cand.jur., Isumasioqati giinnut Ataatsimiititalianullu 

Nakku til lii soqarfik 

ella Skifte, peqqissaasut pisortaat, Peqqissut si mut Aqutsioqarfik 

anna rask lynge, inuussutissalerinermi peq qissut si milu 

professionsbachelor, Nuummi Nakorsiartarfimmilu aamma 

PAARISA-mi siunnersorti 

raiku Sarvijoki, uumasut nakorsaat, Inuus su tissarsiorner 

mut Suliffeqar fimmullu Naalakkersuisoqarfik 

anita johansen, cand.scient.san., PAARISA-mi siunnersorti 

(allatsi) 

Nerisassat meeqqallu minnerit anginerillu timigis sartar 

nissaat qitiutillugit suliniutinik arlalinnik najoqqutassanillu 

arlalinnik suliarinnittoqarsimavoq. Kingullertut 

pikkorissartitsineqarpoq qulequtserlugu ”atuarfinni 

sunngiffimmilu orniguttarfinni nerisassanut nerisa qarnernullu 

politikki” nerisassanik peqqinnartunik aaqqiissutit 

qanoq aallartinneqarsinnaanersut isumassarsiortitsiner 

mi siunertaalluni, , suliniut erseqqinnerusumik 

qupp. 4-5-imi sammineqarpoq. 

Isumasioqatigiit aallutaasa ilagaat atuarfimmi peqqinnartunik 

nerisarnissamut neqerooruteqartarnissaq, nerisaqarnissamut 

siunnersuutit qulit aallaavigalugit nuna 

tamakkerlugu meeqqanut tamanut neqeroorutaasussaq. 

Inuussutissalerinermut Isumasioqatigiit pillugit erseqqinne 

rusumik paasiniaavigineqarsinnaavoq: 

www.paarisa.gl

Grønlands Ernæringsråd: 

- fødevarepriserne er afgørende for, hvad folk vil spise. Derfor er det priserne på den mad, som 

familierne spiser ernæringsrådet især har sat fokus på i 2010, siger gert mulvad, formand for 

grønlands ernæringsråd 

Blandt andet i samarbejde med grønlands Statistik vil 

ernæ ringsrådet skabe et overblik over situationen i 

grønland og sætte fokus på fødevareprisernes indflydelse 

på, hvad befolkningen spiser. 

folk køber typisk den mad, der er billig. ernæringsrådet 

vil i kontakt med fødevareforretninger og leverandører 

arbej de for, at den mad som er billig også er sund. 

Det sunde valg skal gøres til det nemme valg for alle. 

grønlands ernæringsråd er nedsat af Naalakkersuisut 

og skal rådgive Naalakkersuisut omkring fødevare- og 

ernærings politik. rådet er placeret i et meget tæt samarbejde 

med PaarISa, hvor dets udadvendte aktiviteter 

bliver realiseret med særlig vægt på kost og aktiv levevis, 

hvor målgrupperne især er familier og børn. Den 

røde tråd i ernæringsrådets arbejde er de 10 kostråd, 

som er vedlagt i dette magasin. 

Der er gennemført en række tiltag og udarbejdet materialer 

med fokus på mad og bevægelse til både små og 

store børn. Senest er der afholdt kurser i ”mad- og 

måltidspolitik i skoler og fritidshjem” med det formål at 

give input til, hvordan man kan komme i gang med 

sunde madordninger, læs mere om dette projekt på side 

67. 

en af rådets mærkesager er anbefalingen af sund 

skolemad som et tilbud til alle børn over hele landet 

med ud gangspunkt i de 10 kostråd. 

yderligere information om ernæringsrådet kan findes 

via www.paarisa.gl 

ernæringsrådets medlemmer er 

udpeget af Naalakkersuisoq for 

Sundhed. medlemmer er en 

række fagfolk indenfor 

ernæring og sundhed og består 

i dag af følgende: 

Gert mulvad, distriktslæge, 

Lægeklinikken i Nuuk (formand). 

tine Pars, biolog/ph.d./rektor 

på Ilisimatusarfik. 

Birgit Niclasen, læge/ph.d./ 

lægefaglig konsulent i Departementet 

for Sundhed. 

jacqueline laursen, ernærings 

og hus holdnings økonom/folkeskolelærer. 

mark Larsen, cand.jur., Styrelsen 

for Råd og Nævn. 

ella Skifte, chefsygeplejerske, 

Sundheds ledelsen. 

anna rask lynge, professionsbachelor 

i ernæring og sundhed, 

konsulent på Lægeklinikken i 

Nuuk og i PAARISA. 

raiku Sarvijoki, dyrlæge, Departementet 

for Erhverv og 

Arbejds marked. 

anita johansen, cand.scient. 

san., konsulent i PAARISA 

(sekretær). 

31

Nuummi kalaalimineerniarfik 

“Kalaaliaraq” illoqarfiup qeqqanut 

nuussaaq. 

Ukiukkut kalaaliminernik nioqquteqartut 

ilaannikkut naak kinar 

sinnaasarput issikkaluartorluunniit 

ullaarnganiit pini ar tut 

aali sar tullu pisaannik nutaanik 

tuniniaajuartaramik. Maannakkut 

avata ngiisit tujorminakujussinnaasartut 

Nuummi 

pitsanngorsaaffigine qalerput, 

nutaggarimmik kalaalimiineerniarfiliortoqarmat. 

Illoqarfiup qeqqani inunnik pisinianik 

angallaffiunerpaamut 

inis sinneqarpoq Kalaaliararujussuaq. 

Annertussusia 271 

kvadratmeter, marlunnik qu leriilik, 

toq qorsivia nillataartitsivittalik, 

eqqiaa nermut ator torissaaru 

tit allaffillu. Tu nini aavittaa 

inissaqarluartoq portusoorlu. 

Suna tamarmi ullutsinni eq qiluitsuu 

nissamik minguitsuu nisamillu 

piuma saqaatinut sukannersiartuinnartunuttulluus 

sagaavoq. Qu larnan ngit sumillu 

ammarneqaruni Nuummi 

innuttaasunut iluaqutaallunilunuannaarutaalerumaarpoq. 

Kalaaliaqqap ingerlanneqarnera 

Kommuneqarfik 

Sermersuup akisussaaffigilissavaa. 

“Kalaaliaraq” i Nuuk flytter 

ind til bymidten. 

Selv i stærk frost står sælgerne 

i det fri og venter på, at vi 

kommer og køber fangernes 

og fiskernes friske fangst. Nu 

får de andre og meget bedre 

omgivelser, når det splinternye 

bræt i Nuuk indvies. 

Det store nye bræt placeres i 

bymidten, hvor der konstant 

er en strøm af købelystne 

mennesker. 271 kvadratmeter 

stor, to etager, lagerrum med 

kølefaciliteter, rengørings- og 

sanitetsudstyr samt et kontor. 

Salgsafsnittet stort og rummeligt. 

Brættets udstyr og udformning 

følger normerne indenfor 

hygiejne og renlighed, som er 

så afgørende for folks sundhed 

og købelyst i vore dage. 

Der er ingen tvivl om, at det 

nye bræt vil være til stor glæde 

og nytte for befolkningen, 

når det åbner dørene. Driften 

af brætt et varetages af 

Kommune qar fik Sermersooq. 

Illumik titartaasuupput / 

Det nye bræt er tegnet af: 

Kitaa Arkitekter.

Sund mad - paarisa

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?