metaforum - Norsk forening for familieterapi

Velkommen til 

 

ÅRGANG ………. NR. 1 – 2008 ISSN ……….. 

Svenska föreningen för familjeterapi SVERIGE 

FELLESUTGIVELSE FOR DE NORDISKE FAMILIETERAPIFORENINGENE 

Svenska foreningen för familjeterapi SVERIGE 

ÅRGANG 19 NR. 1 – 2008 ISSN 100 3421 

METAFORUM ÅRGANG 21 NR. 1 - 2008 NFFT ISSN Norsk 1600 forening 2954 for familieterapi NORGE 

ÅRGANG 25 NR. 1 – 2008 ISSN 0803 4303 

Svenska Föreningen för Familjeterapi 

ÅRGANG 19 NR. 1 – 2008 ISSN 100 3421 SVERIGE 

SYSTEMISK FORUM STOK DANMARK 

ÅRGANG 21 NR.1 – 2008 ISSN 1600 2954 

FFF ISLAND FINLAND 

 

 

DEN 8. NORDISKE KONGRESS I FAMILIETERAPI 

The 8th Nordic Family Therapy Congress 

NFFT 

Vind og bølgerFAMILIE OG IDENTITET I FORANDRING

M E T A F O R U M 

Medlemsblad for Norsk forening for familieterapi NFFT 

Utgis normalt fire ganger pr. år (januar, april, august, november) 

med deadline den femtende i måneden før planlagt utgivelse 

(for augustnr.: 15. juni). Opplag 1000 

NORSK FORENING FOR FAMILIETERAPI 

Markveien 23, 0554 Oslo, Tlf: 22 71 75 05 fax 22 71 84 65, 

mail: nfft@nfft.no Bankkonto: 7874 05 96348 * 

Forretn.fører: Pål Abrahamsen, webside: www.nfft.no 

METAFORUMS REDAKSJON: 

Kari Yvonne Kjølås Sykehuset Buskerud HF, Psyk. Klinikk, 

Avd. for rus og psykiatri, Poliklinikken PUT 

Haugesgt. 89 A, 3018 Drammen 

Tlf: 32 86 17 00 fax 32 86 17 01 

mail: kariyk@online.no / 

Kari.Yvonne.Kjolas@nfft.no 

Pål Abrahamsen Seilduksinstituttet AS Markveien 23, 0554 Oslo 

Tlf: 22 71 75 05 fax 22 71 84 65 

mail: Pal.Abrahamsen@nfft.no 

Hilde Ingebrigtsen Aker familiekontor, Smedgt. 49, 0651 Oslo 

Tlf. 23 24 45 80 Fax 23 23 45 90 

Mail: hildeing@yahoo.com 

hilde.ingebrigtsen.aker@bufetat.no 

STYRET: 

Hans Christian Michaelsen (leder) 

Stiftelsen LEON, Kirkeveien 64 A, 0364 Oslo 

Tlf: 22 69 84 80 mail: Hans.Christian.Michaelsen@nfft.no 

Anne Andersen 

R.BUP Øst og Sør, Postboks 23 Tåsen, 0801 Oslo 

Tlf: 22028942 mob.99379908 mail: Anne.Andersen@nfft.no 

Randi Bagge 

Diavett, Diakonhjemmet, 0370 Oslo 

Tlf: 22 45 18 49 mail: Randi.Bagge@nfft.no 

Liv Ristvedt 

Sykehuset Buskerud HF, BUPA, Ungdomsenheten, 

Valbrottvn 23, 3024 Drammen 

Tlf: 32 86 19 50 fax 32 86 19 51 mail: Liv.Ristvedt@nfft.no 

Andreas Owe 

Selvstendig praksis: Oss Imellom 

Tlf: 93 08 03 73 mail: Andreas.Owe@nfft.no 

Pål Erik Carlin (varamedl.) 

Haug skole og ressurssenter, Haugtunveien 3,1356 Bekkestua 

Tlf: 67164024 Mob: 93047259 mail: Paal.Erik.Carlin@nfft.no 

Signe Blindheim (varamedl) 

Familierådgivningsgruppen i Oslo og Akershus, Postboks 2552 Solli, 0202 Oslo 

Tlf: 93 00 14 62 mail: Signe.Blindheim@nfft.no 

Suzanne Walther (varamedl) 

Familievernkontoret Sarpsborg, Torvet 4/6, 1706 Sarpsborg 

Tlf: 69 13 38 20 mail: Suzanne.Walther@nfft.no 

2 

Medlemskap 

i NFFT 

kr. 650,- pr år. 

Inkludert i prisen er 4 

nummer av tidsskriftet 

FOKUS PÅ FAMILIEN 

og 4 nr. av medlemsbladet 

Metaforum 

samt rabatter på foreningens 

og andre arrangementer. 

Bankkontonummer øverst på 

denne siden * 

ANNONSER TIL 

METAFORUM 

Vi tar gjerne imot annonser 

om det som skjer innen feltet, 

som kurs, seminarer, ledige 

stillinger, bokannonser, 

viktige begivenheter og hva 

det ellers måtte være. 

Prisen er: ¼ side kr. 1000,- 

og 1/1 side kr. 3000,-. 

Annonser for kurs med rabatt 

for NFFTs medlemmer er 

gratis. 

Send teksten på e-post 

eller på cd pr. post. 

Frister og adresser står 

øverst på denne siden. 

NB !!!!! 

ÅRSKONFERANSEN 

PÅ VETTRE 

30. jan. -1. febr. 2008 

For oppdatert 

workshopoversikt mm 

se www.nfft.no 

Omslagsbilder: 

Eldbjørg Ribe 

Tegning til Nordisk 

kongress 2008

REDAKSJONENS RØST: 

For første gang i historien leser du nå ”Nordisk 

Forum”, et samarbeidsprosjekt mellom redaksjonene 

i de fem nordiske landenes familieterapiforeninger. 

Dette har resultert i et 60 

siders felles medlemsblad, med norske 

Metaforums redaksjon som utarbeider og 

koordinator. Ideen om å dele mer med 

hverandre startet allerede i 1997 da redaksjonene 

i de danske og norske medlemsbladene 

møttes i samarbeidet om et felles blad 

for STOK og NFFT. I 2002 ble SFFT – 

Svenska familjeterapiföreningen med, og 

”Skandinavisk Forum” så dagens lys. I år er 

også våre venner og kolleger i Island og 

Finland deltakere i prosjektet! 

Temaet for den nordiske kongressen i familieterapi 

i august 2008 i Bergen: ”Vind og bølger 

– familie og identitet i forandring”, har ligget 

under som inspirasjon for redaksjonene. I en 

verden hvor store forandringer skjer over 

natten, hvor klimatrussel, krig og uroligheter 

med store menneskelige omkostninger preger 

nyhetene, utfordres vår identitet og tilhørighet 

både på det profesjonelle og på det private 

plan. Vi må se med nye øyne på våre 

forestillinger om kultur, verdier og normer, i 

familien så vel som i behandlingsverden. Og vi 

blir opptatt av: Passer det vi har lært om 

behandling av familier til de virkelige, mangfoldige 

familiene og systemene vi møter? 

Vindene fra verdens ende har nådd Norden. 

Bidragene til dette nummeret er også mangfoldige 

– og spenner fra møtet med det mer 

ukjente til vår hjemlige kliniske hverdag. Vårt 

møte med fremmede kulturer bidrar til økt 

fokus på betydningen av kunnskap og dialog 

og vi må sørge for at etniske minoriteters 

stemmer ikke undertrykkes og drukner. 

Fra Finland finner du en artikkel om hvordan 

den systemiske tenkningen har ført til en ny 

utdannelse av allmennpraktiserende leger og 

samarbeid mellom profesjonene, av professor i 

Hjertelig takk til alle bidragsytere! 

systemisk familiemedisin Pekka Laurinvaata. 

Päivi Sutinen fra Finland tar for seg 

utfordringen i en av de mange varianter av 

nyfamilier i sin artikkel ”Being a parent and an 

adult in a stepfamily”. 

Den norske psykiateren Cecilie Jávo, som har 

sin praksis i Sameland, etterlyser økt kulturforståelse 

fra barnevernet og psykiatrien i møte 

med forskjellene mellom norsk og samisk 

oppdragelse. 

Vi har to bidrag fra Grønland som på hver sin 

måte understreker nødvendigheten av samskapende 

dialog på tvers av forskjeller. Det 

gjør også de små fortellingene fra terapirommet. 

”Vart för moderniseringens vinder familjen” 

undrer vår svenske kollega Magnus Ringborg i 

sin dialog med professor i sosialpsykolog 

Lasse Dencik. 

Per Scultz Jørgensen fra Danmark har 

”Familiens undergang og gjenopstandelse” 

som tema for sitt innlegg. 

Bodil Burian fra Danmark aktualiserer forskjellene 

mellom manualbasert og systemisk 

narrativ familieterapi i sin artikkel ”Børnenes 

drager løftes højt”. 

Fra Island finner du noen synspunkter ved 

leder Helga Þórðardóttir – og et vakkert dikt 

om Nordlyset. 

Vi i fellesredaksjonen har også samlet og satt 

inn utvalgte utsagn om begrepet familie - som 

er plassert rundt omkring i bladet. I tillegg har 

vi valgt ut en del nordiske dikt og sitater. 

Landenes faste foreningsinformasjon er samlet 

først og sist i bladet. 

Vi håper du vil like vårt Nordisk Forum, at du 

utfordres og inspireres til engasjement i ditt 

daglige arbeid og personlige liv, og stimuleres 

til raskt å melde deg som deltaker eller 

bidragsyter til den 8. nordiske kongress i 

Bergen i august 2008. 

Med de beste hilsener til dere alle fra redaksjonene i de Nordiske familieterapiforeningene 

ved Metaforums koordinerende redaksjon 

Kari Yvonne Kjølås, Pål Abrahamsen og Hilde Ingebrigtsen 

Hva forbinder du med begrepet familie? 

”Det er masse folk. Jeg tenker på familie som noen du kan si det meste til. 

Vi kan nesten ikke leve uten familie, for man må ha et sosialt liv.” 

Simon - 10 år, Trondheim, Norge 

3

Svensk 

Familjeterapi 

Nr 1 2008, årgång 19 

Issn 100 –3421 

Utges av Svenska Föreningen för 

Familjeterapi (SFFT) 

Redaktör: 

Anita Blom af Ekenstam, 

Redaktör/layout: 

Mårten af Ekenstam 

Adress: Ringvägen 47b 

181 33 Lidingö 

Telefon: 08 –767 31 87 

Mail: sftred@telia.com 

Annonspriser 

helsida 3 000 kr 

halvsida 2 000 kr 

kvartssida 1 200 kr 

platsannonser 1/4 sida 3 000 kr 

Kalendariet är gratis 

Nästa nummer kommer ut i maj 

Manusstopp: 15/4 

SFFTs styrelse: 

Rolf Hessel, ordf. 

Marie Forneman, v. ordf. 

Ulla Michel, sekreterare 

Hans Norblad, kassör 

Hannele Renberg, led. 

Michael Rundblad, led. 

Maud Djurfeldt, led. 

Ilze Norman, led 

Anita Nilsson, led 

Johan Nicander, led 

Rolf Hessel, webbansvarig 

Ann Marie Lundblad, vetenskaplig 

sekreterare 

Föreningens adress: 

Rolf Hessel 

Kylegatan 17b 

392 45 Kalmar 

Svenska Föreningen för Familjeterapi 

Hej alla nordiska familjeterapivänner! 

Som ordförande i den svenska föreningen, Sfft, vill jag passa på, när fler än våra egna 

medlemmar är läsare, att kortfattat presentera vår förening och nuvarande styrelse. När 

jag sitter och skriver detta så är hösten på väg att övergå i vinterkyla och rusk här i 

Kalmar. Jag är på väg till Stockholm för att i helgen träffa övriga styrelsen. Dessa helger 

är oftast så innehållsrika att även om det regnar ”småspik” så är upplevelsen trevlig 

samvaro med värme och mycket kreativitet. 

Riksföreningens styrelse är uppbyggd på representation från våra nio lokala familjeterapiföreningar. 

Sfft har till uppgift att representera våra medlemmar i och utanför 

Sverige på möten och kongresser, hålla oss uppdaterade inom det familjeterapeutiska 

fältet, ansvara för att vår medlemstidning kommer ut regelbundet med mera. En annan 

viktig funktion är att stimulera och underlätta det lokala arbetet och då är de gemensamma 

styrelsemötena bra tillfällen för utbyte av erfarenheter som gör att idéer sprids 

mellan lokalföreningarna. 

Den styrelse som valdes vid senaste årsmötet i Tylösand ser du presenterad i kolumnen 

till vänster. Vill du ha kontakt med din lokalförening hittar du information 

om adress längre ner på sidan. Just nu är vi nästan 1000 medlemmar och vi jobbar på 

för att bli fler. Vår förhoppning är att många tar tillfället att träffas vid den nordiska 

familjeterapikongressen i Bergen i augusti för att få möjlighet att bli inspirerade av allt 

som händer i våra nordiska grannländer. 

Önskar du veta mer om vår förening kolla på vår hemsida www.sfft.se 

Ha dé gott hälsar 

Rolf Hessel, ordförande sfft 

Medlem i Sveriges Familjeterapiförening... 

... blir du automatiskt genom att 

gå med i en regional förening. Alla 

föreningarna finns presenterade på 

SFFT:s hemsida, www.sfft.se, under 

rubriken regioner. Här följer också 

en lista på representanter för de 

olika regionala föreningarna. 

Västerbotten: Sten Börjesson 

sten.borjesson@umea.se 

Jämtland –Härjedalen: www. 

ffmitt.com Marie Forneman marie. 

forneman@jll.se 

Telefon arb: 063 –153921 

Dalarna: Jörgen Gunnarson, jorgen.gunnarson@ludvika.se 

Telefon: 0240 –86098 

Värmland: Lennart Björk, Ö 

Torggatan 19, 652 24 Karlstad 

Telefon: 0541 –88025 

www.sfft.se 

Västra Sverige: Ilze Norman 

ilze.norman@alingsas.se 

Telefon: 0322 –15401, 

0733 –963300 

Halland: Jan –Erik Eriksson 

jan –erik.eriksson@halmstad.se 

Södra Sverige: Maud Djurfeldt 

maud.djurfeldt@telia.com 

Famös, mellersta och östra 

Sverige: www.famos.se Roland 

Betnér info@famos.se 

Telefon: 013 –263870 

Stockholm: Charlotta Lindahl 

charlotta.lindahl@ownit.nu 

Telefon: 08 –7600011 

Det är till din regionala 

förening du vänder dig med 

namn – och adressändringar.

NORDEN I VERDEN – 

VERDEN I NORDEN 

”Et menneske skal komme et sted fra, det 

må ha røtter en plass på jorden”. Knut 

Hamsun har sagt noe slikt. Har man først 

røtter, kan de gro i ulik jord, under mange 

himmelstrøk. Den globale mobilitet har 

ført til at mange mennesker i dag har røtter 

fra mange steder. Nordens stemmer er blitt 

mangfoldige. Å være der vi hører til, er for 

mange ikke bare ett sted i verden. Vi føler 

oss mer og mer hjemme på hele kloden og 

har slektninger i Karachi, Kamerun og 

Cadiz. Verden er våre naboer, og vi selv er 

mer enn nordboere. Vi er en del av 

hverandres liv. 

Vi har vært vant til å tenke at Norden er 

vår felles rot. Hva har vi felles, bortsett fra 

geografisk nærhet? Vi sliter med felles 

språklig identitet. Finsk og islandsk er 

egne språk, og engelsk brukes mer og mer 

selv blant dansker, svensker og nordmenn. 

Det er lettvint, men det gjør oss fremmede. 

Å lytte til den annens språk, er en del av 

vårt fag. Det er arbeid, men det kan bringe 

oss dypere både i å bevare vår egenart og å 

nærme oss den andre. 

Under språket ligger vår historie. Det 

felles nordiske skriver seg konstitusjonelt 

tilbake til Kalmarunionen fra 1397-1523 

da hele Norden var samlet under en felles 

trone. Foreningen Norden ble dannet i 

1919, Nordisk Råd i 1952. Vi har et 

fellesskap i blodet, utenfor språket, 

gjennom vår natur og kultur. I utkanten av 

Europa har vi opplevd nokså ensartet 

politisk og økonomisk utvikling, basert på 

små befolkninger med sosialdemokratiske 

holdninger, solid velstandsutvikling og 

like forståelsesrammer for vårt syn på oss 

selv og på vår solidaritet med verden 

rundt. Forskjellighet tåles best, når vi vet 

hvor vi selv kommer fra og fokuserer på 

det vi har felles. 

Vi er så få i Norden, og enda færre er vi i 

familieterapimiljøet. Det er ved å styrke 

vår kontakt og våre bånd vi kan utvide 

miljøet og berike hverandre. Vi må lese 

hverandre, besøke hverandre og nære 

hverandre, for å styrke vår evne til å være i 

verden, her vi er i Norden. Vår faglige 

egenart i de 5 land er passe lik og passe 

forskjellig til å skape en Nordisk 

dynamikk. La oss bruke ”Fokus på 

5 

 

Familien”, våre årskonferanser og 

seminarer, våre medlemsblad og våre 

møtepunkter i NFTO til å skape mer av 

vår lille verden i den store. Vi er i Norden, 

men vi er også østenfor sol og vestenfor 

måne, et sted vi ikke er nådd til ennå. 

Denne felles utgaven av våre medlemsblad 

er som å se mange hender fra alle våre 5 

land strekke seg frem og hilse på 

hverandre, og så begynner samtalene! Stor 

takk til alle som har gjort det mulig å 

samle så mange Nordiske stemmer, særlig 

til de utrettelige redaktører. 

William H. Carter Jr. har sagt: “Det er to 

varige gaver vi kan gi barna våre. Det ene 

er røtter, og det andre er vinger”. 

Vi møtes på Nordisk 

Kongress i 2008! 

Hans Chr. Michaelsen 

THE NORTH IN THE WORLD – 

THE WORLD IN THE NORTH 

“A man must come from somewhere, must 

have roots someplace on earth”. Knut 

Hamsun said something close to this. Once 

we have roots, they can grow in different 

soils, under many skies. Global mobility 

has given people roots in many places. 

Nordic voices have become manifold. To 

be where we belong means for many not 

just one place in the world. We feel more 

and more at home all over the world and 

have relatives in Karachi, Kamerun and 

Cadiz. The world is our neighbours, and 

we are more than northerners. We are part 

of each others’ lives. 

We have been used to thinking that what 

we have in common is our roots in the 

North. What is it that we do have in 

common, besides geographical proximity? 

We are struggling with a mutual linguistic 

identity. Finnish and Icelandic are separate 

languages, and English is used more 

frequently even among Swedes, Danes and 

Norwegians. It is convenient, but alienates 

us. To listen to the other’s language is part 

of our profession. It is work, but can bring 

us deeper in both maintaining our 

individuality and approaching the others. 

/

Beneath language lies our history. The 

Nordic concept dates constitutionally back 

to the Kalmar Union from 1397-1523, 

when all the Nordic countries were united 

under one Crown. The Association of the 

North was established in 1919, The Nordic 

Council in 1952. We have a Nordic 

fellowship in our blood, beyond language, 

through our nature and culture. Situated on 

the outskirts of Europe we have 

experienced fairly similar political and 

economical development, based on our 

small populations with social-democratic 

inclinations, steady growth in prosperity 

and common frameworks for 

understanding our selves and our solidarity 

with the world around us. Difference is 

best endured when we know where we 

come from and focus on what we have in 

common. 

We are so few in the North, and we are 

even fewer in the field of family therapy. 

It is by strengthening our contact and our 

ties that we can expand our field and 

enrich each other. We must read each 

other, visit each other and nourish each 

other to strengthen out ability to be in the 

world, here where we are in the North. 

6 

Our professional distinctiveness in these 5 

countries is just similar and different 

enough to make a dynamic Nordic field of 

family therapy. Let’s use “Fokus på 

Familien”, our annual conferences and 

seminars, our members’ journals and our 

meeting points in the NFTO to make more 

out of our little world within the larger 

one. We are in the North, but we are also 

east of the sun and west of the moon, a 

place we have not yet reached. 

This joint edition of our members’ 

journals is like seeing many hands from all 

of our 5 countries reach out in greeting, 

and conversations begin! 

We extend our thanks and appreciation to 

all who have made it possible to gather so 

many Nordic voices together, especially to 

the tireless editors. 

William H. Carter Jr. has said, “There are 

two lasting gifts we can give to our 

children. One is roots, and the other is 

wings”. 

See you at the Nordic Congress in 2008! 

Hans Chr. Michaelsen 

Familien 

Kristina 

8 år 

Norge

Familiens Familiens undergang 

- – og genopstandelse 

Per Schultz Jørgensen 

Familien som social basis institution bliver vi 

aldrig færdige med at finde ud af. Vi er selv 

personligt viklet ind i den, endda i flere 

omgange. Og som samfund opfattes den 

stadig som en grundsten, både i børns liv og i 

de voksnes genopladning efter lange arbejdsdage. 

Men familien ændres ustandselig, den 

følger samfundsudviklingen, den afspejler den 

så at sige. Derfor er det også sådan, at vi i 

familien ser både de enorme fremskridt – og 

de store tab og ikke mindst de faremomenter, 

der er på spil i det åbne og globale samfund. 

Men lad os bygge overvejelserne på et en lille 

historisk tilbageblik. 

Familiens død 

Familien er på vej mod sin egen undergang, 

spåede den engelske psykiater David G. 

Cooper i sin bog med titlen ”Familiens død” . 

Det var i 1972, og budskabet ramte. Også 

fordi han ikke stod alene med. Han byggede 

på antipsykiatrien, kritisk psykoterapi og 

gestaltterapi med navne som Ronald D. 

Laing, Jay Haley, Frederic S. Perls og Arthur 

Janov. Det er retninger, der læner sig op ad 

tidens kritiske teoridannelser med udgangspunkt 

i Frankfurterskolen med Fromm, 

Marcuse og Habermas som de store 

teoretikere. Det grundlæggende er en stærkt 

kritisk forståelse af det borgerlige samfunds 

indretning, klasseskel og magtforhold. 

Den borgerlige familiestruktur, siger Cooper, 

skaber en lukket atmosfære, hvor mennesker 

bindes så tæt sammen, at de enkelte individers 

selvstændighed umuliggøres, hvor den enkelte 

bliver låst fast i bestemte roller uden 

mulighed for at vælge egen identitet, hvor 

børnene udstyres med en lang række 

overflødige sociale kontrolmekanismer, så de 

lærer at underkaste sig samfundet, og hvor 

7 

endelig mennesker indpodes tabuer, så de 

forhindres i at opleve et autentisk selv og 

deres egen seksualitet. 

En familie, siger Laing, udvikler en kerne af 

hemmeligheder, der filtrerer det enkelte 

menneskes oplevelse af både virkeligheden og 

sig selv. Derfor bliver den enkelte spundet ind 

i en række fordoblinger: jeg ved – at du ved – 

at jeg ved – at du ved … osv. Den totale 

ufrihed, hvor den enkelte aldrig når frem til at 

turde være sig selv. At eksistere er ensbetydende 

med at leve for andre – der skal 

leve for mig. Resultatet er en ontologisk 

ufrihed, der for nogen fører til ”madness” og 

menneskelig opgivelse. 

Antipsykiatrien var oprørsk og havde et 

revolutionært budskab. Coopers drøm var et 

klart - og psykiatrisk set velbegrundet - ønske 

om at komme ud over en borgerlig familieform, 

hvor børn er totalt prisgivet forældre og 

uden chance for at kommet ud af deres 

undertrykkelse. De ender med at blive ”gale” 

på en eller anden måde. Eller gå i stå og give 

op menneskeligt set. 

Den gamle familielukkethed bliver 

sprængt 

Et berettiget oprør eller ej – døde familien? 

Svaret er nej – og ja. For den lukkede og 

borgerlige kernefamilie, afgik faktisk ved 

døden. Dens lukkethed blev sprængt, om end 

ikke på den måde Cooper og Laing og mange 

af de andre forudså. Den blev i virkeligheden 

sprængt af samfundsforholdene. Det var 

kernefamilien og dens privathed og selvtilstrækkelighed 

omkring borgerligheden og den 

hjemmegående husmor, der var sigtepunktet 

for kritikken, og det var netop den, der blev 

sprængt op gennem 60erne og 70erne. Det 

skete bl.a. fordi kvinderne gik ud på 

arbejdsmarkedet, rejste krav om ligestilling, 

og fordi en nye seksualmoral åbnede for nye 

samlivsformer i takt med traditionernes 

nedbrydning. Frisættelsen i de næste årtier 

åbnede de sidste sluser for en ny måde at leve 

sammen på – både inden for den traditionelle

familiestrukturs rammer, men også med 

papirløse forhold, skilsmisser, nydannede 

familier, ”dine, mine og vores børn” og 

masser af mennesker, der agtværdigt lever 

alene med skiftende partnere. I dag kan man 

ikke mere blive stemplet, fordi man er født 

uden for ægteskab – udviklingen har ophævet 

den moralske mening med selve fænomenet. 

Antipsykiatriens angreb på kernefamilien var 

langt hen ad vejen berettiget fra en psykologisk 

synsvinkel og deres argumenter i den 

henseende fagligt troværdige. Hvad de ikke 

kunne forudse var, at de endte med at slå åbne 

døre ind. Kernefamilien havde allerede forladt 

skanserne, da antipsykiaterne stormede de 

sidste bastioner. 

Derfor kan det godt være, at familien døde, 

som Cooper sagde. Men familien genopstod i 

så fald og fandt en ny form, nemlig den, vi i 

dag kender som den moderne og åbne familie. 

Der til gengæld så har fået sine problemer at 

slås med. 

Fik familien så friheden? 

Svaret er sådan set ja, familien blev sat fri fra 

en gammel indsnævrende borgerlighed, fra en 

moraliserende undertrykkelse, fra en seksuel 

fremmedgørelse – fri fra rammer, der 

hindrede personlig udvikling. Fri til at gå sine 

egne veje. Og det er, hvad vi i dag ser 

familien gøre. Det er en netværksfamilie, 

fordi alle i familien har deres eget netværk, de 

er alle på arbejde – de voksne i deres job, 

børnene er på socialt arbejde i deres 

institutioner. De mødes efter arbejdstid og 

søger her at realisere det fællesskab, de 

drømmer om og den lykke, de mener at have 

krav på. 

Velstanden og velfærden er vigtige brikker i 

en travl hverdag. Det er drømmen om 

familien også. Og undersøgelser af moderne 

menneskers visioner handler meget om 

vigtigheden af familien. Som om familien har 

fået en forstærket betydning – samtidig med, 

8 

at vi samlet set som familie lægger flere timer 

på arbejdsmarkedet, end nogensinde tidligere. 

I det individualiserede samfund er familien 

drømmen om et fællesskab – og samtidig den 

løse ramme om det personlige liv og selvrealiseringen. 

Det kan der komme masser af 

gode familier ud, præget af ægte parforhold 

og demokratisk opdragelse. Det kan der også 

komme mange andre varianter af den 

moderne familie ud af. En af dem handler om 

stress og opløsning ud af – og tab af drøm og 

livsperspektiv. En anden om familien med 

den supermoderne opdragelse, hvor børns 

ønskelister er blevet familiens indkøbslister 

Der skal ressourcer til at få den moderne 

familie til at fungere optimalt. Derfor ser vi i 

dag nye typer af dysfungerende familier. Det 

er familier, der ikke magter parforholdet, ikke 

har integritet til at skabe et familiesammenhold 

eller hvor presset udløses i 

opgivelse og depression. 

Cooper fik ret: den borgerlige familie gik sin 

egen undergang i møde. Den nye netværksfamilie 

i det individualiserede samfund fik 

nye og uanede muligheder – og nye 

udfordringer. De handler ikke om undertrykkelse 

af livsmuligheder men langt snarere 

om manglende stabilitet i netværkene til at 

kunne realisere dem. 

2 

Per Schultz Jørgensen. 

Professor, dr.phil. 

Danmark 

Cand. psych. (1968) dr. phil. 

(1983), har været ansat ved 

København Universitet (1970- 

1981), Socialforskningsinstituttet 

(1981-1991) og Danmarks 

Pædagogiske Universitet (1991- 

2000), sidste sted som professor i 

socialpsykologi. 

Har som forsker arbejdet med 

børne- og familieforhold, skole og 

uddannelse samt samfundsforhold 

og skrevet en række artikler og 

bøger. Har været medlem af 

Børnerådet siden dets start og 

formand 1998-2001

Externa 

Narrativt center for terapi, konsultation, undervisning og supervision 

www.externa.dk 

Efteruddannelse i narrativ teori og metode 

Nyt hold starter til efteråret 2008 

2- årigt praksisbaseret efteruddannelsesforløb for professionelle 

behandlere. 19 dage pr. år. Efterår 2008 til juni 2010 

Sted: Rebildhus, Skørping. Tilmeldingsfrist 1. juli 2008 

Pris pr. år 22.000 kr. + moms 

Tilmelding og information elena@externa.dk 

Læs mere om uddannelsen på hjemmesiden. 

Familjeterapeuterna Korsvägen i Göteborg 

Startar VT - 2008 

2-årig Diplomutbildning i Narrativ Terapi 

i samarbete med Michael White, Australien. 16 dagar / år, start mars 2008. 

Denna utbildning är en unik möjlighet för kursdeltagarna att i dialog med andra och 

inspiration från spännande internationella kurslärare utveckla sitt arbete, sin praktik, 

med ett narrativt förhållningssätt i fokus. 

Kursdagar år 1: 10-11/3, 7-11/4 (Michael White), 9-10/6, 

8-9/9 , 13-17/10 (Michael White). 

Kostnad: 18000:- / termin, (moms 4500:-/termin tillkommer) 

Plats: Göteborg Sista anmälningsdag 31 januari 2008 

2-dagars seminarium med Michael White 

”Hur kan vi som professionella arbeta med barn och 

vuxna som vill komma vidare i sitt liv efter svåra livskriser” 

Under 2 inspirerande dagar kommer Michael White att presentera sitt sätt att arbeta . 

Han kommer att varva teori med videopresentationer och ge deltagarna en inblick i det 

narrativa förhållningssättet. 

Plats och tid: Göteborg den 14-15 april 2008 

Kostnad: 2800:- (moms 700:- tillkommer) 

Information och anmälan kontakta FTK:s sekr på 

031-167301 alt. maila eva@familjeterapeuterna.se 

FTK:s hemsida www.familjeterapeuterna.se 

9

Vart för moderniseringens 

virvelvind familjen? 

Intervju med Lasse Dencik, 

professor i socialpsykologi vid 

Roskilde Universitet, Danmark 

Ved Magnus Ringborg 

Om man vill få ett helikopterperspektiv på 

vart dagens familjer driver så har jag svårt 

att tänka mig en bättre pilot än Lasse 

Dencik. När jag möter honom i hans 

Stockholmsbostad på Hornsgatan har han 

samma ettriga intensitet som jag minns 

från den tid jag hade honom som lärare i 

psykologi i Lund. Det var trettiosju år 

sedan. Redan då vägrade han se psykologin 

som något som kunde isoleras inom individen 

– den måste knytas till samspelet 

mellan individerna och med det omgivande 

samhället. Med andra ord – psykologin blir 

metafysisk om den inte kontextualiseras. 

Fjärilsmodellen 

Det finns en rak linje i Denciks forskning, 

men också inslag av slump. Som 

gästforskare i Paris i slutet av sjuttiotalet 

blev han ombedd att leda ett stort projekt 

som jämförde daghemsmiljöer i Frankrike 

och i Sverige. Han lade då ett ekosystemiskt 

perspektiv på barnens liv, delvis 

inspirerat av Bronfenbrenner. Han utvecklade 

begreppet dubbel-socialisering. 

Barnet socialiseras i två mycket olika 

sociotoper, familjens och daghemmets 

världar. Varje arena skapade sina specifika 

beteenderepertoarer – de styrs av olika 

interaktionslogiker. Han såg det som en 

fjärilsmodell – de två sociotoperna var 

fjärilens vingar – de hade kontakt med 

varandra bara genom barnet. Medan många 

vid den tiden var upptagna av att integrera 

de två världarna, så menade Dencik att 

detta var omöjligt. De ställde i grunden 

olika villkor. Den ena är privat, den andra 

är offentlig – de två världarna (arenorna) 

10 

berör varandra, men individernas agerande 

på dem har grundläggande olika 

förutsättningar. 

DUBBELSOCIALISERINGSSOMMAR 

FJÄRILEN 

Teckenförklaring: 

H1 

= den sociala 

interaktionsprocessen. 

= "Hero", dvs. det barn som 

är föremål för observationen. 

DC-vingen = barnets förskola (UFO*) 

F-vingen = barnets familj 

H2...n = de andre barnen som är i 

förskolan 

S1...n = pedagogerna och den 

övriga personalen i barnets 

förskola 

= barnets far 

= barnets mor 

* UtomFamiljär Omsorgsinstans 

Lasse 

Dencik 

Foto: 

Ulla Montan

Barnet står inför utmaningen att mentalt 

integrera sina upplevelser i de två 

världarna, såväl som att socialt kunna 

åtskilja de två miljöerna från varandra. 

Här står barnet existentiellt ensam. 

Barnet är faktiskt den ende som 

upplever bägge miljöerna. Varken föräldrarna 

eller de vuxna i förskolan kan i 

det hänseendet dela barnets sociala 

erfarenheter. 

I familjen gäller för emotionalitet och 

oersättlighet. Inom institutionen råder 

instrumentalitet och utbytbarhet. Inget att 

oroa sig för, så måste det vara, menar 

Dencik Och hans forskning visar att barn 

verkar klara alldeles utmärkt att kryssa 

mellan dessa mycket olika världar och den 

dubbla uppgiften att både binda ihop och 

hålla isär dem. 

Detta svensk-franska projekt ledde vidare 

till ett stort nordiskt projekt där barns 

livsvillkor skulle kartläggas. Som osynliga 

antropologiska detektiver följde olika 

forskare i de nordiska länderna barnen med 

videokamera och anteckningshäfte. Vad 

fann man? För det första att skillnaden 

mellan de olika länderna var liten. Och 

skillnaden mellan daghemmen var liten. 

Allt snack om olika pedagogiker verkade 

vara varmluft. Det var institutionen som 

sådan som skapade sina beteenderepertoarer, 

den fremelskede, med ett 

danskt uttryck, ett särskilt sätt att vara hos 

barnen. Låt oss se på ett sjukhus, en annan 

typisk offentlig arena. Redan efter tio 

minuter uppför sig förstagångs-besökarna 

på ett sjukhus precis så som man beter sig 

som en patient. Beteende-repertoaren, ofta 

snäv, tycks radieras genom väggarna. På 

dagis uppför sig nästa alla barn som alla 

andra barn på dagis – men när barnen kom 

hem från daghemmet betedde de sig helt 

annorlunda, och också sinsemellan mycket 

mer olika. Vid den tiden hade man också 

idén att institutionen skulle kunna 

kompensera familjen. Omöjligt, menar 

Dencik. Du kommer aldrig förbi familjen. 

11 

Han travesterar Lev Tolstoys berömda 

inledning till romanen Anna Karenina och 

säger att alla institutioner är förbluffande 

lika varandra, medan familjer visar upp de 

mest häpnadsväckande olikheter. De två 

världarna har helt olika funktioner för 

individen i det moderna samhället. Och 

familjen som samhällsinstitution har, 

påpekar Dencik, idag helt andra funktioner 

för individen än på den gamla husmorsfamiljens 

tid – dvs, understryker Dencik, 

då många ännu verserande, men nu 

empiriskt helt inadekvata teorier om 

familjen formulerades. 

I slutet av åttiotalet var ”daghemsdebatten” 

i stort sett överstånden och 

offentlig barnomsorg var accepterat som en 

självklar del av samhällslivet. Nu flyttades 

Denciks fokus över till något som kallade 

”Barns villkor och välfärd i senmoderniteten”. 

Familjelivet hade förändrats. 

Man noterade den ”seriella monogamin” 

som en ganska ny livsform. I och med allt 

skilsmässor blivit vanligare kom allt fler 

barn – idag är det ungefär var åttonde 

uppväxande unge – att uppleva, vad 

Dencik kallar en turbulent familjekarriär. 

De har levt i fyra eller fler familjekonstellationer 

med skiftande signifikanta 

vuxna familjemedlemmar före 18 års ålder. 

Bland dessa barn, visar det sig, är det en 

överrepresentation av sådana som droppat 

ut ur skolan, som flyttar hemifrån innan de 

blivit vuxna, eller t o m dör i förtid. Barns 

familjekarriär ett annat av de begrepp 

Dencik myntat, tycks på många sätt 

avgörande för vilka barn som när de blivit 

vuxna blir överrepresenterade i diverse 

problemregister. 

Men Denciks undersökningar av familjeförhållanden 

och familjeliv i den 

radikaliserade moderniteten – så väljer 

Dencik att beskriva vår samtid – visar 

också att man i den allmänna debatten 

våldsamt har överdrivit och faktiskt rent 

felaktigt speglat de förändringar som skett 

när det gäller familjen.

Myter 

Myt 1: Enkönade föräldrapar är en stor 

fråga. 

Fel,. Det är det inte, de är fortfarande 

försvinnande få. 

Myt 2: Många barn växer upp med 

ensamstående mammor. 

Fel. Det gör de inte, eller rättare sagt så gör 

knappt 2 % av barnen det genom hela 

deras barndom. Men fler 20 % av barnen 

lever under någon period av deras 

uppväxttid med en ensamstående mamma. 

Myt 3: Kvinnor skaffar inte barn längre, de 

satsar på karriären. 

Fel. De satsar på karriären och skaffar 

barn. Faktum är att 88 % av kvinnorna i 

fruktsam ålder i Norden idag får barn, det 

är så vitt man vet den högsta andelen 

någonsin historiskt. Men varje kvinna får 

bara några få barn. Dividerar man antalet 

barn i samhället med antalet mödrar visar 

det sig att aldrig har det funnits så mycket 

”mamma per unge” som nu, har Dencik 

räknat ut – och lägger till: ”Det är väldigt 

få som medvetet väljer barnlöshet. Vi 

ligger förmodligen nära det sociala och 

biologiska taket där.” Detta till skillnad 

mot t ex Japan och Italien, där många 

kvinnor väljer bort att skaffa barn. 

Myt 4: De flesta barn kommer att uppleva 

skilsmässa och styvfamilj. 

Fel. Ca. 60 % av barnen lever med båda 

biologiska föräldrarna till vuxenålder. 25% 

har i någon period av deras uppväxt levt 

ihop med en styvförälder. 

Men man skjuter upp förstagångsfödandet. 

I Stockholm ligger snittet för förstagångsmammor 

på 31 år, i Danmark som helhet 

på 29 år. Färre än 9 % av mödrarna är 

yngre än 24 år när de första gången blir 

mamma. Just deras barn löper en ökad risk 

att uppleva skilsmässor, något som alltid 

innebär påfrestningar för barn. Läkare 

rekommenderar tidig barndebut av medicinska 

skäl, men ur en social- 

12 

psykologisk synvinkel så rekommenderar 

Dencik definitivt sen barndebut. De mer 

mogna föräldrarna har hunnit pröva av sig i 

olika förhållanden och få ett övervägt 

livsperspektiv, de ”blir” inte med barn, de 

”skaffar” sig barn och är oftast klart 

inriktade på att ta ansvar för det. Deras 

förhållanden tenderar att vara mera stabila. 

Det är också så att det andra parförhållandet 

efter en skilsmässa med barn 

inblandade är mindre stabilt än det första, 

och det tredje har kortare varaktighet än 

det andra. En orsak till detta är den ökande 

sociala komplexiteten och de skärpta 

anpassningskrav som följer när barn t ex 

varannan vecka ska pendla in och ut i 

familjen och man skall ha fungerande 

relationer till sina gamla ex, partnerns 

särbarn osv. 

Den radikaliserade moderniteten 

Dencik använder omväxlande begreppen 

modern och postmodern, men när jag ber 

honom precisera så ger han mig begreppet 

den radikaliserade moderniteten. Dagens 

samhälle representerar ingen brytning med 

upplysningsprojektet, utan i stället en 

ytterligare fördjupning av det moderna 

samhällets bärande principer: 

Rationalitet – med hjälp av 

forskning och planering kan vi 

”lägga livet tillrätta”. 

Sekularisering – ingenting är heligt, 

allt kan ifrågasättas. 

Individuering – personen ”bäddas 

ur” (med sociologen Anthony 

Giddens’ berepp) sina sociala 

bestämningar och blir en allt mer 

självständig och oberoende individ. 

Moderniseringen har gått långt i alla de 

nordiska länderna, men allra längst i 

Sverige, menar Dencik. Den skandinaviska 

välfärsmodellen har frambragt en institutionaliserad 

individualism. I förhållande till 

hur det tidigare varit innebär det att: 

Ingen av föräldrarna ska vara 

bundna av sina barn – alla har rätt 

(i Sverige numer i praktiken plikt) 

till förvärvsarbete.

Barn inte ska vara beroende av sina 

föräldrar – de har laglig rätt till 

gratis skola och senare studiemedel. 

Föräldrar inte ska vara beroende av 

sina barn – de har laglig rätt till 

pension och samhällelig äldre- 

omsorg. 

Makar ska inte vara beroende av 

varandra – kvinnor som män kan 

självständigt klara sin egen 

försörjning. 

Som personer blir vi materiellt allt mer 

oberoende av varandra som personer – 

men mer beroende av staten. Det ligger 

djupt förankrat i svensk kultur att ”frihet” 

= oberoende. Genom den radikalisering av 

moderniteten som främjats av den svenska 

välfärdsstaten, har individualiseringstendenserna 

drivits till sin spets. Även inom 

familjen. Men, då uppstår dilemmat: Hur 

skapar man gemenskap i detta? Det 

moderna projektet utsätter familjelivet för 

nya typer av spänningar. Eftersom fasta 

roller, rutiner och regler inte längre kan 

forma familjelivet så utsätts familjerelationerna 

för en ständig stress. 

Den demokratiska kultur vi lever i innebär 

att i princip är alla jämbördiga: Vertikalt är 

barn jämbördiga med vuxna. Horisontellt 

är kvinnor jämbördiga med män. I familjen 

av idag delar man liv med personer man 

inte delar erfarenhet med. Om vi tänker oss 

en gammaldags bondefamilj så fanns där 

mycket mer av delad erfarenhet. Alltså 

behövde man inte prata så mycket –man 

teg sig igenom samvaron. I den moderna 

familjen går medlemmarna ut i helt olika 

sfärer, och möts i bästa fall runt middagsbordet 

för att dela erfarenheter. För att över 

huvud taget få del i varandras liv måste 

man oavbrutet prata med varandra – 

berätta, fråga, reda ut, förklara, osv. 

I den moderna familjen sker ett dagligt 

återskapande av samexistensen. Eftersom 

traditionen inte längre står till buds med 

några fasta regler om hur man skall 

förhålla sig och fördela uppgifter så måste 

detta dagligen omförhandlas. 

Familjelivet idag kräver alltså: 

13 

Hög förhandlingskompetens. 

Hög generell kommunikationskompetens. 

Välutvecklad empatikompetens. 

Reflekterad vilja att celebrera 

själva gemenskapen. 

Dencik visar på en fyrfältstypologi som 

utgår från hur olika familjer löser dilemmat 

att kombinera gemenskap och individualisering: 

Hög 

Individualisering 

Låg 

Individualisering 

Hög gemenskap 

Team-familjen 

Den patriarkala 

familjen 

Teamfamiljen satsar på att alla skall kunna 

utveckla sina individuella livsprojekt, 

samtidigt som det gemensamma projektet, 

dvs familjen, också prioriteras i topp. Här 

har vi föräldrarna som efter sina jobb 

jobbar på sin familjegemenskap, från att 

satsa på gemensamma upplevelser till att 

köra barnen till deras fritidsaktiviteter. 

Svängdörrsfamiljen kommunicerar via 

post-it-lappar på kylskåpet. Den patriarkala 

familjen, där de individuella projekten 

skall underordnas gemenskapens krav 

finns numera nästan bara bland de 

invandrade familjerna. Men den är på 

grund av det omgivande samhällets tryck 

under upplösning också där – med de 

katastrofala följder för några av deras 

medlemmar som på senare år fyllt 

medierna med familjära skräckhistorier. I 

det sociala akvariet flyter man omkring 

som fiskar utan tydliga riktningar och utan 

att riktigt ana hur man skall syresätta sin 

familjesamvaro – till slut blir det så 

syrefattigt att familjen dör av ren syrebrist. 

De nya familjefunktionerna 

I takt med att familjen har avlastats sina 

ekonomiska funktioner har den överlastats 

med nya emotionella och kommunikativa 

funktioner. Den ska fungera som 

Intimitetsreservat

Bekräftelseinstans 

Avkodningscentral 

Socioemotionell stabilitetszon 

Tankstation för tillhörighet 

Familjen har i århundraden byggts upp 

kring och fungerat utifrån givna tradition – 

nu måste familjelivet däremot baseras på 

familjemedlemmarnas förmåga till 

reflektion. Den kan bjuda på, med Denciks 

formulering, sällsynta ögonblick av sublim 

mysighet. Men i denna osäkra värld där allt 

som var fast har förflyktigats, så ser man 

också tydliga tendenser till ett slags 

mikroritualisering i familjerna. De familjer 

som lyckas hitta en stabil och förutsägbar 

rutin eller ritual för hur man skall fungera i 

”det lilla livet”: väcka barnen, ta farväl av 

dem på dagis, fira weekend osv, de lyckas. 

Hos de andra växer de sociala friktionerna. 

De stora officiella ritualerna har försvagats 

och mist sin substans, inte minst 

övergångsriterna. Samtidigt ser vi ett 

spontant, ofta ungdomsdrivet återuppfinnande 

av övergångsritualer. Nianavslutningar, 

abiturientbaler, nollningar, 

studentexamensskrålande, möhippor och 

svensexor, och inte minst de exponentiellt 

växande bröllopsprojekten. Den ökande 

individualiseringen leder till en existensiell 

ensamhet av aldrig tidigare skådat slag, 

och därmed också en till tilltagande trånad 

efter tillhörighet. 

Vad vi idag bevittnar är att familjen 

samtidigt tenderar att ha minskande 

förutsättningar att fungera som gemenskap 

och ökande krav på sig att tillgodose 

medlemmarnas känslomässiga krav och 

förväntningar. Och att när familjer fångas i 

denna rävsax och spricker så står allsköns 

flummare och extrema sekter av 

kvasiterapeutisk, politisk eller religiös 

karaktär där beredda att erbjuda sina 

frälsningsläror för att fylla detta tomrum. 

Har familjeterapin någon plats i 

allt detta? 

Hittills har Lasse Dencik haft svar på alla 

mina frågor, men inför denna fråga verkar 

han faktiskt lite rådvill. Han tvingas 

erkänna att han aldrig själv gått i någon 

14 

slags terapi, heller inte familjeterapi. Men, 

tillägger han, i dessa ständiga förhandlingar 

som krävs av familjen i den radikaliserade 

moderniteten, så är det nog nyttigt 

att då och då få en lyssnande tredje part. 

”Det skulle inte behöva vara familjeterapi”, 

säger Dencik, ”men kanske någon 

slags gemensam reflexionsstation för 

familjens medlemmar”. 

Jag har verkligen försökt att hålla mig 

lyssnande under vår intervju, även om jag 

gärna hade velat utvidga den till en 

diskussion. För det första kan jag notera 

efter att vi sågs för över trettio år sedan i 

Lund så har vi sysslat med liknande fokus, 

men från olika håll. Lars Dencik är 

forskaren med det breda perspektivet på 

vanliga barn i vanliga familjer. Jag tillhör 

familjeterapeutskrået som tittar på 

familjerna-med-större-problem-än-mankan-klara-på-egen-hand, 

vare sig de 

kommer via sjukvården, socialtjänsten eller 

via gula sidorna till privatpraktikern. Men 

vi behöver om och om igen påminnas om 

det stora perspektivet, ”normalperspektivet” 

om jag får kalla det så. Och hur 

uppfriskande är det inte att ta del av en 

begreppsapparat som bygger på andra 

distinktioner än de som vi brukar använda! 

Ändå är det så mycket som är bekant. 

Utvecklingspsykologins kontextualisering 

– ja, den kämpar familjeterapeuter lite 

varstans med i sina team. Kampen mellan 

individualisering och gemenskap och de 

olika försöken att lösa det dilemmat – ja 

det känner vi igen från de familjetypologier 

som vi brukar arbeta med. 

Denciks distinktioner angående de 

emotionella påfrestningarna på familjen 

hjälper oss att förstå de diffusa ärenden 

man också i offentligt familjestöd möter, 

och där man undrar – ”Vad är egentligen 

problemet?” men där familjerna verkar ha 

ett enormt behov av att bara komma och 

prata. Detta hakar i en av mina gamla 

käpphästar – vi behöver offentliga familjerådgivningar 

i ordets ursprungliga 

bemärkelse. I Sverige har det alltid betytt 

äktenskapsrådgivning, och det är bara på 

enskilda ställen man på allvar ägnar sig åt 

bredare familjeproblem. Nya bilar ska

esiktigas efter tre år, därefter varje. 

Familjer ska inte besiktigas, men med 

tanke på vilka enorma konsekvenser ett 

familje-sammanbrott har för alla dess 

individer under många år framöver, så 

borde alla familjer ha möjlighet till fem 

gratissamtal med ett proffs vartannat år. 

Alltså: 

Alla familjer bör ha rätt till fem 

kostnadsfria samtal med ett proffs 

vartannat år! 

Fast det vet jag inte om Dencik håller med 

om. 

Magnus Ringborg 

Spesialist i klinisk psykologi 

Sverige 

Vad betyder begreppet familj för dig? 

”Det betyder trygghet. 

Känslan av att ha någon att gå till och lita 

på, känslan av obeskrivlig kärlek, den 

känslan slår allt. 

Jag, Vad jag betyder räknar begreppet in min pojkvän familj till för dig? 

familjen. Han är en av dom viktigaste som 

”Det betyder trygghet. 

finns. Jag behöver min familj mer än 

Känslan av att ha någon att gå till och lita 

något annat. 

på, känslan av obeskrivlig kärlek, den 

Familj är något som alla borde ha.” 

känslan slår allt. 

Jag, jag räknar in min pojkvän till 

Elin, klass 8 

familjen. Han är en av dom viktigaste som 

finns. Jag behöver min familj mer än 

något annat. 

Familj är något som alla borde ha.” 

Elin, klass 8 

15 

EN KONSTTEORI 

Så jag målar, donna Bianca 

ty det roar mig at måla så! 

Om det frågas donna Bianca 

Säg:” Det roar honom at måla så!” 

En pedant fra Salamanca 

säger säkert: ”Det är ingen pli, 

ingen skola, donna Bianca, 

ingen stil i Juans måleri. 

Vankelmodigt tycks han vanka 

med sin pensel ibland alt, som är, 

forntid, nutid, donna Bianca 

är den vilsne målarn lika kär. 

Och det friska och det kranka, 

skratt och sorgetårer, natt och dag, 

klart och mulet, donna Bianca, 

måler han med samma välbehag. 

Realistisk er hans tanka 

och romantisk är den likaså, 

ingen enhet, donna Bianca, 

är i denna målarkonst att få!” 

Säg pedanten, donna Bianca 

att det roar mig att måla så, 

arabesken är en ranka 

som en stel pendant ej kan forstå. 

Gustaf Fröding (1860 – 1911)

16

Being a parent and an adult in a stepfamily 

Päivi Sutinen, Doctor of Education, Finland 

This article is based on my dissertation 

study, which concentrated on stepfathers 

and stepmothers in stepfamilies (Sutinen 

2005). My purpose is to bring out matters 

that affect the adults' own experiences of 

being a stepfather or a stepmother in a 

stepfamily. 

At its simplest, a stepfamily is defined as a 

family where one or both spouses or live-in 

partners have one or more children under 18 

from their earlier relationship. At least one 

spouse's child or children live predominantly 

in the household concerned. (Sussman & 

Steinmetz 1987, 326). In other words, we are 

talking about a new relationship where one or 

both spouses have been divorced or widowed 

and the relationship involves children from 

the spouses' earlier relationships. Colloquially, 

the term stepfamily is used more 

loosely, as the term also includes so-called 

weekend families, that is, families formed 

through different divorces, where the children 

visit on weekends only. 

Myths and misconceptions 

Different myths and beliefs are connected to 

blended families and these myths affect the 

members of a stepfamily. A myth can be described 

by words ”untrue, groundless”, and 

myths often contain false or negative information. 

(Dainton 1993, 93.) 

According to my research, three myths affect 

blended families. Two myths are directed especially 

at stepmothers; these myths can be 

found in different cultures throughout history. 

The first is the wicked stepmother myth 

(Duberman 1973, 283; Ganong & Coleman 

1997, 98; Schulman 1972, 131.) In traditional 

fairy tales, we can find the wicked and loveless 

stepmother mistreating her stepchild. Another 

myth directed at stepmothers is that they 

will instantly love their stepchildren (Schul 

17 

man 1972, 131). This myth is based on cultural 

standards of motherhood and on the expectations 

of the stepmother's position in a 

stepfamily. It is typically expected that remarrying 

instantly creates a family and that the 

stepmother must – and she automatically 

wants to – love her stepchildren and the stepchildren 

will automatically love their stepmother. 

It is expected that motherhood arises 

from this love naturally and easily. (Ganong 

& Coleman 1997, 98; Visher & Visher 1988, 

121- 133.) Thirdly, a stepfamily is affected by 

the myth according to which the biological 

mother is best for a child. This appeared in a 

way that nobody even wanted to question the 

biological mother's position in the children's 

life. According to Ritala-Koskinen (1993, 

138,144.), the biological parenthood cannot 

be overtaken, because even though the new 

adult takes care of the children in practice, the 

practical caring for children is minor to the 

rights of the biological parents. 

The first two myths described above have, 

even individually, a negative effect on the experiences 

of stepmothers. As the stepmothers 

try to adjust themselves to the role of a stepmother, 

the wicked stepmother myth causes 

them stress. It has also been pointed out that 

the myth of unconditional love not only 

causes stress, but also impedes the integration 

of the family. (Visher & Visher 1988, 125– 

129.) 

Jointly, these myths can cause identity problems, 

because the stepmother must fight 

against two completely different role expectations. 

On the one hand, she is accused of being 

wicked and on the other hand, she must 

show unconditional love. Both expectations 

are unrealistic. When a woman is given the 

role of a stepmother, she is not only given responsibility 

of the family, but she must simultaneously 

struggle with her own identity. 

(Visher & Visher, 1988.)

ecause the children's other biological parent 

”enters the frame”. Furthermore, the biological 

frame is not real either, because the stepfather 

or stepmother has no biological bond to 

the stepchildren. 

The purpose of frames is to define the situation. 

Within the family frame, the new adults 

see that the frame brings about rights and obligations. 

However, the biological frame 

breaks the traditional family frame and it is 

not evident – as one of the interviewees said - 

”what is going on here?”. In our Western culture, 

there is no existing frame that would 

perceive the stepfamily situation in a satisfactory 

way and within which all participants 

would know how to act. 

The biological frame is seen as a strong 

frame, and breaking it is not seen as an option. 

At the same time, it is not understood 

that strengthening the biological frame leads 

the traditional nuclear family frame to a collision 

course with the biological frame. 

The stepfathers and stepmothers are in a cultural 

pressure conflict between the ideal and 

normative obligations dealing with the family 

and family connections. ”On one side, the 

norm of a (nuclear) family prevails as a strong 

background theme producing moral obligation 

to succeed as a solid and integrated family 

('to become a real family'), on the other 

side, the requirement of biological relationships 

as the primary relationships causes 

moral pressures”. (Harinen 1998, 84; Ritala- 

Koskinen 1992, 39–42.) 

King and King have brought out that the ambiguity 

of roles in a stepfamily consists of 

four uncertainty factors: uncertainty of responsibility 

areas, uncertainty of what kind of 

behaviour is expected to fulfill the responsibilities, 

uncertainty of whose role expectations 

one should be able to meet, and uncertainty 

of the effect of one's actions to one's 

own and others' well-being. (King & King 

1990, 50.) 

People who participated in my study felt like 

outsiders in their family. This estrangement 

19 

was due to the fact that the concept of a family 

as an autonomic unit did not fit in the stepfamily 

any longer. The stepmothers also felt 

that their life is in chaos. They have no control 

over their life, because it is being influenced 

from outside the family frame. According 

to my study, stepmothers have difficulties 

in both the internal end external life control 

The difficulties in their own being and position 

that the stepfamily adults experience do 

not result from their own inaptitude, as they 

often think, but the prevailing myths, the family 

concept and people acting in different interaction 

frames make things more complicated. 

Unless the special characteristics of a 

stepfamily and its special structure in relation 

to the nuclear family are acknowledged, the 

adult in the stepfamily does not feel well. Seeing 

the different interaction frames and understanding 

that people act in different frames 

can make understanding things easier and, in 

this way, increase the feeling of one's own life 

control. 

LIST OF SOURCES 

Dainton, M. (1993). The Myths and Misconceptions of the 

Stepmother Identity. Family Relations, Jan93, Vol.42, 93– 

98. 

Duberman, L. (1973). Step-kin Relationships. Journal of 

Marriage and the Family, 35, 283–292. 

Ganong, L. H. & Coleman, M. (1997). How Society Views 

Stepfamilies. In publication I. Levin & M. B. Sussman 

(Eds): Stepfamilies: History, Research, and Policy (pp. 

85–106). New York: The Haworth Press. 

Goffman, E. (1974). Frame Analysis: an essay on the organization 

of experience. Gambridge, MA: Harvard University 

Press. 

Harinen, P. (1998). Elämän kokoisia perheitä. Tutkimus yksinhuoltaja- 

ja uusperheessä elävien nuorten perhepuheesta. 

In publication H. Helve (toim.): Nuorten arki ja 

muuttuvat rakenteet. Nuorisotutkimusohjelma 2000. 

Nuorisotutkimusseura ry. Tutkimuksia 5/98. 

King, L. A. & King, D. W. (1990). Role Conflict and Role 

Ambiguity: A Critical Assessment of Construct Validity. 

Psychological Bulletin 107, 48–64. 

Schulman, G. L. (1972). Myths that intrude on the adaptation 

of the stepfamily. Social Casework, 53, 131–139. 

Sussman, M.B. & Steinmetz, S.K. (1987). Handbook of Marriages 

and the Family. New York: Plenum Press. 

Sutinen, P. (2001). Vanhempana ja aikuisena uusperheessä.Helsingin 

yliopiston kasvatustieteen laitoksen tutkimuksia 

203. Helsinki: Yliopistopaino. 

Visher, E. B. & Visher, J. S. (1988). Old Loyalties, New 

Ties: Therapeutic strategies with stepfamilies. New York: 

Brunner/Mazel. 

3

SYSTEMISKE KURSER i 2008 

NU EFTER SOCIALMINISTERIETS REGLER. 

Mulighed for Europæisk Certificering (60 ECTS-point) 

5-ÅRIG UDDANNELSE I SYSTEMISK og NARRATIV TEORI OG PRAKSIS 

Kurserne er på 9 x 2 dage over 3 x 1 år + 4. og 5. års overbygning á 24 dage. 

BASISÅRET starter d. 18. februar 08 i Århus: Pris = 21.900 kr. inkl. fuld forplejning. 

2. ÅRET starter i 21. februar 08 i Århus: Pris = 22.400 kr. inkl. fuld forplejning. 

3. ÅRET starter 25. feb. 08 i Århus: Pris = 22.400 kr. inkl. fuld forplejning. 

4. ÅRET: Overbygning 28. feb. 08 i Århus Pris = 38.000 kr. inkl. fuld forplejning 

Alle kurser i Århus: Kaløvig Bådehavns kursuscenter: Åstrup Strandvej 68 A, 8541 Skødstrup 

WIOL: Cand. psych. Ole Nygaard - Familiekonsulent/psykoterapeut Winnie Ørting 

For yderligere oplysninger: Se hjemmeside: WIOL.dk 

Wiol · Kursus- og konsulentfirma v. Cand. Psych. Ole Nygaard og Systemisk terapeut Winnie Ørting · Havgårdsvej 43 · 8240 Risskov 

NY BOK! 

Erik Abrahamsson / Gustaf Berglund 

Psykoterapins förnyare 

– samtal om systemiskt förändringsarbete 

Samtal och möten med personer som inspirerat och 

bidragit till utvecklingen av den sytemiska terapins 

teori och praktik under de senaste åren. 

Förord och illustrationer av Magnus Ringborg 

Mareld är förutom ett bokförlag den mest välsorterade psykoterapibokhandeln i Skandinavien 

och dessutom en mötesplats för alla som intresserar sig för detta område. 

Besök oss i vår butik i Stockholm eller på vår hemsida 

MARELD BÖCKER 

Hälsingegatan 1, 113 23 Stockholm, Sverige 

info@mareld.se 

www.mareld.se 

20

Børnenes 

Børnenes 

drager 

løftes højt 

Af Bodil Burian, Danmark 

- Mor, jeg kan ikke li,’ at du bare går din vej, 

når jeg bliver vred, som f.eks. i går, da vi skulle 

lave den drage. 

Jeg lytter, mens Malthe er i gang med at 

fortælle sin mor, hvad han har brug for. 

Og han fortsætter. 

- Du troede, der var noget galt med dragen, og 

så prøvede du at bøje den lidt mere, og pinden 

inden i knækkede. 

- Du sagde: ’Åh, Malthe, det var jo ikke med 

vilje’. 

Det ved jeg godt, men jeg vil gerne have, at du 

sidder og snakker med mig i stedet for bare at 

gå. Du går bare. 

Malthe er 10 år, og han er glad for at flyve med 

drage. Vinden løfter hans drage højt, når det 

lykkes for ham og moderen at udnytte 

opdriften. 

Familieterapien er betingelsesløs 

I år sætter Nordisk Kongres vindene og 

bølgerne på dagsordenen. Det handler om de 

vinde, som fejer ind over os i Norden med 

forskellige forståelser af familien og familieterapien. 

Og det handler især om de bølger, vi 

ser, vindene sætter i gang. 

Når vi ser os omkring i den danske virkelighed 

1 , er det tydeligt, at familien er blevet et 

frivilligt og personligt projekt, der har karakter 

af et ”indtil videre”. Familiefællesskabet er ikke 

givet, og skal derfor løbende legitimeres af den 

enkelte selv under henvisning til følelsen af 

personlig lykke. Kernefamilien som dominerende 

ide eksisterer således ikke længere, og 

vi taler i stedet om kernefamilien som en 

21 

struktur, man kan flytte ind og ud af. Det giver 

os mange overvejelser om, hvordan vi så bedst 

kan værne om barnets ret til at få sit behov for 

stabile, kærlige og nære relationer opfyldt. 

Som familieterapeuter skal vi være bevidste 

om, hvilken familieopfattelse vi arbejder ud fra, 

når vi samarbejder med forældre og børn, der 

bliver tilbudt støtte. 

Familiebehandlingen i de danske kommuner er 

gennem de seneste 6 år især blevet præget af to 

hovedstrømninger. Den ene strøm har et 

tydeligt pædagogisk og målrettet sigte. Den er 

ofte baseret på manualer, der tydeligt beskriver 

systematik og metode. Der er tale om metoder, 

som er gennemprøvet i andre kulturelle sammenhænge 

end den danske (USA), og der er 

knyttet evidensbaseret forskning til. Den anden 

strøm er systemisk funderet med samtaler eller 

iscenesatte handlingskontekster, hvor der bliver 

lagt vægt på de reflekterende processer eller på 

at berige (tykne) utydelige men betydningsfulde 

narrativer. 

Den første strøm med den manualbaserede 

familieterapi, kan forføre familiebehandlere til 

at arbejde ud fra, at kernefamilien stadig er den 

dominerende ide i vores samfund. Det sker 

fordi modellerne lægger op til det. Der er meget 

lidt plads til at familiebehandleren kan forfølge 

sin nysgerrighed og sammen med familien 

undersøge de endnu uopdagede muligheder. Og 

der er meget lidt plads til familiens egen 

kulturopfattelse. Metoderne bygger på, at 

adfærd læres, og at familiebehandleren skal 

arbejde med at forstærke en hensigtsmæssig og 

ønsket adfærd i familien. Der bliver tilrettelagt 

øvelser og instruktioner, som hjælper familien 

frem til et ønsket mål. Familien får indsigt, og 

den enkeltes forestilling om egen og fælles 

identitet bliver påvirket. 

Den manualbaserede familieterapi kan presse 

forældre og børn ind i en normativ form, som 

mere er magthavernes ønske om ro, end det 

hjælper den enkelte til aktivt at kunne deltage i 

det åbne samfund. Hvis vi som familieterapeuter 

er i gang med at hjælpe utilpassede 

og udsatte familier ind i et kernefamiliebegreb,

som samtidig er en anakronisme, mener jeg, at 

vi har et problem. Vi risikerer at familien bliver 

begrænset frem for at blive beriget. 

Jeg talte sidst med en dreng, som kan huske os 

på, hvor vigtigt det er at lytte til barnets egen 

forståelse af dets virkelighed, og med 

udgangspunkt i den måske finde noget nyt, som 

er nyttigt for hans samspil med os og andre. 

Palle er 9 år. Han bliver ofte voldsom og 

umulig i børnegruppen. Vi var sammen i det, 

som passende kan kaldes børnetimen. Teksten 

er fra den del, hvor læreren og jeg taler sammen 

om det, drengen netop havde fortalt os. En 

såkaldt åben refleksion. 

- Tror du, at Palle godt kan lide at være alene, 

eller tror du at han er ked af det? 

- Jeg tænker jo, at han måske synes, det er godt 

nok at være alene, men jeg synes, det må være 

sjovere at være sammen med nogen. Det må 

være lidt ensomt sådan kun at lege med sig selv. 

- Men der er børn, som helst vil lege med sig 

selv.Jeg har kendt nogen, men det kan jo være 

svært at forstå 

- Det er fordi, I ikke selv har prøvet det. Palle 

bryder ind, og jeg fortsætter. 

- Når man så er helt alene med sig selv, så går 

man og tænker og … 

- … man tænker på alt muligt. Palle fuldender 

sætningen 

- du tænker på alt muligt? - ja, jeg gør. Han 

sætter tryk på ordet jeg. 

Palles sætning, det er fordi, I ikke selv har 

prøvet det, fører direkte frem til, at se på den 

anden strøm som præger familiebehandlingen, 

nemlig den systemiske og narrative strøm. Her 

dominerer ideen om, at virkeligheden 

konstrueres. Virkeligheden konstrueres gennem 

sproget 2 og virkeligheden konstitueres 3 eller 

opretholdes gennem narrativerne, altså gennem 

det vi fortæller om os selv og hinanden. I denne 

forståelse 4 har vi den erkendelse, at helheden er 

mere end de enkelte dele, og at kommunikation 

handler om forskelle, dvs. forskelle som gør en 

forskel fra andre forskelle. 

Vi er optaget af, at en udvidelse af et fastlåst 5 

system, fx et familiesystem, kan have en hel- 

22 

ende effekt. Vi har både fat i handlinger og 

talehandlinger, der inviterer familien ind i kontekster, 

som rummer passende forstyrrelser 6 fra 

de allerede kendte og måske problem-mættede 

sammenhænge. 

I den sidstnævnte strøm, den systemiske og 

narrative, opfatter jeg familieterapien som 

betingelsesløs. 

Vi møder forældrene og børnene sammen med 

deres mest betydningsfulde andre. Og det er i 

dette møde, vi sam-skaber 7 en ny virkelighed. 

En virkelighed, som skal sikre barnets ret til at 

få opfyldt sit behov for stabile, kærlige og nære 

relationer. 

Metateori fastholder retning og identitet 

Vi har diskuteret det betingelsesløse i den 

østjyske lokalgruppe i STOK 8 . Vi lod os 

udfordre af det allersværeste, 

nemlig familier som er domineret af druk, tæsk 

eller vanvid. Og vi stillede spørgsmålet: 

”Hvordan kan vi møde disse problemer i en 

systemisk forståelse og samtidig finde 

praksisveje, som favner den enkeltes behov – 

ikke mindst barnets?” 

”Hvordan kan vi møde disse familier uden at 

stille betingelser om antabus, opløsning og 

adskillelse, medicinering osv.?” 

Vi fandt ikke svaret, men vi fandt et stort fælles 

ønske om at søge efter svar. I dette faglige 

fællesskab, kan vi arbejde med at bevare troen 

og få modet, så det bliver muligt at vælge og 

handle på en måde, som bringer de uanede 9 

muligheder i spil. 

Det er tydeligt, hvor stor en hjælp det er, når vi 

som familieterapeuter forbinder delelementer 

fra de to hovedstrømninger med det systemiske 

som en overordnet metateori. Når vi fx 

overvejer PMT 10 som en punktuering, når vi 

også ser på eksternalisering som en individualisering 

løsrevet fra systemet, eller når vi 

slipper alt og fremlægger en fremmed tanke om 

at aflyse det biologiske moderskab og i stedet 

tilbyde en ”roma-mor” 11 . Det systemiske som

en metateori hjælper os som familie-terapeuter 

til at fastholde identiteten og til at give retning i 

arbejdet. 

Nødvendig debat i det åbne rum 

Hvis vi bibeholder vores vanetænkning om 

kernefamilien som idealet, skygger og spærrer 

vi for de nye forståelser, som er nødvendige. Et 

citat fra en af vores debataftener lyder: ”Det 

bliver vi da nødt til at kikke på. Der er en 

tendens til at sætte folk i bås og se tilbage på 

det, vi kender. Nu skal vi stoppe og begynde at 

se fremad, se muligheder og acceptere 

virkeligheden, som den er. Og se på, hvordan vi 

sammen med ”den nye familie – den 

postmoderne familie” kan skabe de tætte nære 

relationer, vi alle sammen ved, der er brug for, 

og som vi skylder vores børn”. Familieterapien 

skal holdes levende for at vi kan legitimere den. 

Vi bliver presset af de individualiserende vinde, 

og det er nødvendigt, at vi præsterer en 

tydeligere formidling af det, som foregår i 

praksis på familiebehandlingsfeltet. Vi skal i 

luften med den fremadrettede evaluering, som 

vi kender den fra den samskabende og 

12 . 

reflekterende forskning 

- Altså, jeg kan godt lide at flyve med drage. 

Engang var det sammen med Oliver, hvor det 

blæste rigtig meget. Og så var vi oppe at flyve 

med den. Men den fløj væk. Malthe ser på mig 

og smiler. 

Vi skal i luften, så vi kan udnytte opdriften 

sammen med børnene og deres drager. 

NOTER 

1 Agnete Braad. Familien efter kernefamilien, 

Systemisk Forum, 2007 nr. 1 

2 Kenneth J Gergen. Virkelighed og relationer, Dansk 

psykologisk forlag, 1997 

3 Michael White. Narrativ teori og metode. Han Reitzels 

Forlag, 2006 

4 Bent Ølgaard, Kommunikation om Økomentale 

systemer ifølge Gregory Bateson, Akademisk Forlag, 

2001 

5 Eia Asen, Flerfamilieterapi – Nye veje i 

familiearbejde, Hans Reitzels forlag, 2004 

23 

6 Tom Andersen. Reflekterende Processer. Dansk 

Psykologisk Forlag, 1996 

7 John Andersen og Bodil Burian. Den medskabende 

familie. Gyldendal 2002 

8 STOK, Dansk forening for systemisk terapi og 

konsultation. I 2006/07 har vi holdt 4 aftenmøder i 

lokalgruppen 

Østjylland. Den første aften handlede om ”Familien efter 

kernefamilien”, på de følgende 3 aftener ledte vi efter 

nye systemisk orienterede familiebehandlingsformer, 

som kan adresserer familieproblemer med ”Druk, Tæsk 

eller Vanvid.” 

9 Søren Hertz. Håb, mod og uanede muligheder. 

Systemisk Forum, 2007, nr. 4 

10 PMT – Parent Management Training 

11 ”Roma-mor” en metafor for en fællesbetegnelse for 

alle kvinder i en kollektiv levegruppe. STOK Østjylland 

d. 25. januar 2007 

12 Helge Eliasen og Jaakko Seikkula (red.) 

Reflekterende processer i praksis. Universitetsforlaget, 

2006 

Lyseslukker 

Hvem har rodet i mine problemer 

Hvem har brugt mine hæmninger 

uden at hænge dem på plads igen 

Jeg er tre måneder bagud med fortvivlelsen 

og alligevel flyder det over med livsmod over det hele 

og hvor er min faste hånd 

som elles sidder så løst 

kan man nu ikke engang ha sit vanvare i fred 

Kom lige herhen 

du har noget i den ene mundvig 

lykke eller glæde eller sådan noget stads 

nej 

ikke der 

ja der 

ja sådan 

må jeg lige se 

ja 

nu er det vist væk. 

Benny Andersen 1929 – 

Det siste øh og andre digte, 1969

PROGRAM 2008 

Leading from one step behind - etårig 

uddannelse i løsningsfokuseret samtale 

København, start d. 21. januar 2008 

Århus start d. 28. januar 2008 

Løsningsfokuseret ledelse af netværksmøder 

6 dages kursusforløb med 

Henrik Vesterhauge-Petersen, 

Andrew Turnell og Tom Erik Arnkil 

København, start d. 8. februar 2008 

Signs of safety 

- løsningsfokuseret undersøgelse 

Seminar med Andrew Turnell, Australien 

København d. 3. - 4. marts 2008 

Coachingkursus 


Mette og Henrik Vesterhauge-Petersen, 

Peter Szabó og Chris Iveson 

København start d. 2. april 2008 

Anticipation Dialogues - konstruktive 

møder mellem professionelle og familier 

Seminar med Tom Erik Arnkil, 

Stakes / Helsingfors universitet 

København d. 14. april 2008 

Jeg kan – løsningsfokuseret arbejde med børn 


Mette Vesterhauge-Petersen og Yasmin Ajmal 

København / Malmø - start d. 24. april 2008 

Løsningsfokuseret coaching 

Seminar med Peter Szabó, 

Weiterbildungsforum, Schweitz 

København d. 28. - 29. april 2008 

Løsningsfokuseret konfliktløsning 

Seminar med Chris Iveson, 

Brief Consultancy, London 

København d. 13. maj 2008 

Løsningsfokuseret arbejde 

med børn og unge 

Seminar med Yasmin Ajmal, 

Brief Therapy Practice, London 

Malmø d. 26. – 27. maj 2008 

Løsninger med den ledige - udvikling af 

løsninger med ledige og sygemeldte 

Kursus med Mette Vesterhauge-Petersen 

København d. 10. – 12. september 2008 

Working with challenging clients and 

keeping your soul alive 

Seminar med Bill O´Hanlon, USA 

København d. 30. sept. - 1. okt. 2008 

Det som virker i arbejdet med 

misbrugsvanskeligheder 

Seminar med Scott Miller, Chicago, USA 

København d. 10. - 11. november 2008 

Small Acts of Living - et nyt perspektiv i 

arbejdet med klienter udsat for overgreb 

Seminar med Allan Wade, Canada 

Malmø d. 8. - 9. december 2008 

www.solutionfocus.dk - Pile Alle 6 - 2840 Holte - Tlf. 45874035 - solution@solutionfocus.dk 

24

Etterlyser økt kulturforståelse 

- Når barnevernet og psykiatrien skal vurdere omsorgsevne, 

kan de i verste fall gjøre mer skade enn nytte, dersom 

behandlerne ikke er klar over at samisk barneoppdragelse 

skiller seg vesentlig i fra norsk, uttaler psykiater Cecilie Jávo. 

Hun etterlyser økt forskning innen feltet kulturpsykiatri for å 

kunne gi barnefamilier rett hjelp til rett tid. 

Skrevet av: Anna Anita Hætta Guttorm 

. 

Det er 20 år siden Cecilie Jávo, som er 

spesialist i barne- og ungdomspsykiatri, 

var med å grunnlegge det som i dag kalles 

samisk psykiatri. I sitt doktorgradsarbeid 

fra 2003 sammenlignet hun samisk og 

norsk barneoppdragelse og atferdsproblemer 

hos samiske og norske førskolebarn. 

Forskningen hennes synlig-gjør 

behovet for å ta mer hensyn til kulturelle 

verdier og normer i møte med samiske 

barn og familier både innen skolesystemet, 

barnepsykiatrien, i barnevernet og i helsestasjonsarbeidet. 

Men hun understreker at 

kulturell kompetanse er viktig for alle fagfolk 

som arbeider med familier tilhørende 

forskjellige etniske grupper. 

- Vi vet imidlertid for lite om hva det 

innebærer å tilpasse helsetjenestene til 

samisk kultur, så her trengs det mye 

forskning. Ett eksempel på et aktuelt 

forskningsområde er oversetting, tilpasning 

og standardisering av diagnostiske tester 

og utredningsverktøy til samisk. Mange av 

testinstrumentene som brukes i dag, finnes 

ikke på samisk. De er da selvsagt heller 

ikke tilpasset og normert i forhold til 

samiske brukeres erfaringer og virkelighet. 

Slik det er nå, risikerer samisktalende å få 

en dårligere diagnostikk enn norsktalende, 

uttalte Cecilie Jávo i fjor til Tidsskrift for 

Norsk psykologforening. I dag etterlyser 

hun forskning innen familiebehandling av 

etniske minoriteter, da lite er gjort i Norge 

på dette feltet, f.eks. for innvandrere. 

Cecilie Jávo er for tiden i gang med en 

oppfølgingsstudie av familiene hun under- 

25 

Cecilie Jávo 

søkte i sitt doktorgradsarbeid. Hun forteller 

at barna nå er 11-12 år, med andre ord i 

førpuberteten. 

- Jeg ønsker å undersøke atferdsproblemene 

hos barna i et lengre tidsperspektiv. 

I tillegg har miljøet rundt 

barna, som skole og venner, fått mer 

betydning, forteller Jávo. Hun ledet BUP- 

Karasjok de første 10 årene fra etableringen 

i 1984, og arbeider i dag som 

assisterende avdelingsoverlege ved Samisk 

Nasjonalt Kompetansesenter- psykisk 

helsevern (SANKS). 

I forbindelse med sitt doktorgradsarbeid 

satte Cecilie Jávo seg også inn i 

forskningslitteraturen i forhold til andre 

urfolk, for eksempel inuitter. – Det har 

vært nyttig, for mye er felles, påpeker hun. 

Jegerfolk i arktiske miljøer ser ut til å ligne 

hverandre. Barneoppdragelse er tilpasset 

omgivelsene man lever under, og urfolks 

oppdragelsesformer skiller seg fra de 

typisk vestlige oppdragelsesformene. 

- Jeg ble overrasket over at den 

tradisjonelle samiske barneoppdragelsen 

fremdeles sto så sterkt. Samiske familier 

var ikke så assimilerte som det var vanlig å 

tro. Jeg lærte også hvor viktig det er å ha 

en bred forståelse når en ser på foreldrenes 

oppdragelse av barna. Når barnevernet skal 

vurdere omsorgsevne, legger de ofte stor 

vekt på strukturer som måltider og 

grensesetting. Da er det viktig å være klar 

over at samiske familier har andre normer 

og regler enn norske. De har også andre 

kontrollmetoder. I møtet med norsk helse-

og sosialvesen står disse familiene i fare 

for å bli mistolket, forklarer Jávo. 

- Ja. Det utøvende barnevernet må ha gode 

kunnskaper om å se det enkelte barns 

ståsted og kulturbakgrunn, miljø, lokalsamfunn 

– helheten rundt barnet, da 

barnevernets rolle er å ivareta hensynet til 

det enkelte barns beste, og her behøves 

mer viten, sier dr. gradsstipendiat Eli 

Synnøve Skum Hanssen. Hun har 17 års 

erfaring fra barnevern i samiske områder, 

på kommunalt, interkommunalt og statlig 

nivå. Hanssen utdyper: -Vi vet det er 

forskjeller i måter å se ting på i det 

mangfoldige samiske samfunnet. 

Kunnskap og forskning er derfor helt 

nødvendig. Vi har en stor ”bredde” i 

samfunnet, et mangfold. 

Helse og utvikling, stabilitet og kontinuitet 

er også noen stikkord fra barnevernloven. 

Dette betyr at å jobbe barnevern er å jobbe 

sammen med andre, både familien og 

andre offentlige instanser. 

Barnevernets utviklingssenter i Nord – 

Norge jobber med flere spennende 

prosjekter som barnevernet i samiske 

kommuner har nytte av. Samtidig er 

utviklingsarbeidet i kommunene viktig, og 

her har Sametinget støttet opp om flere 

kommunale prosjekter aom setter fokus på 

barnevernsarbeid i samiske områder. Flere 

av kommunene i Indre Finnmark og Øst- 

Finnmark har og et interkommunalt 

samarbeid i barnevernet. 

Cecilie Jávos avhandling fra 2003 viser at 

samiske barn hadde færre regler å forholde 

seg til enn norske. Selvregulering var mer 

vanlig i samiske familier - at barnas egne 

behov og rytme bestemte når de skulle 

spise og når de skulle sove. Å sove 

sammen med barnet var også en svært 

vanlig praksis i samiske familier, i motsetning 

til i de norske. Metodene som ble 

brukt for å kontrollere barnets atferd var 

røffere og samtidig mer indirekte i samiske 

familier, med vekt på å lære barnet indre 

selvkontroll og å tåle motstand. 

26 

- Samiske foreldre bruker oftere mer 

emosjonelle og indirekte kontrollmetoder 

enn norske foreldre gjør. De kan for 

eksempel erte barnet, eller skremme det 

med overnaturlige vesener. For å få barna 

til å unngå en trafikkert vei kan foreldrene 

advare dem mot «veitrollet». Eller de kan 

skremme ungene med at «Stallo», trollet 

som lever i vannet, kan ta dem hvis de 

kommer for nær elva. Fysisk straff ble lite 

brukt, men oftere enn i norske familier. 

Selvstendighet var det viktigste målet for 

oppdragelsen, sier Jávo, og presiserer at 

med røffere kontroll menes sånt som fysisk 

klapsing og småerting - Dog uten å gå over 

streken. Det er ikke snakk om slag, 

mishandling eller mobbing. Kontroll ved 

hjelp av indirekte metoder er for eksempel 

å lure barnet, erte eller skremme det med 

overnaturlige vesener. 

Ann Solveig Nystad med mann og deres seks barn 

Bak, fra venstre: Niillas Henry 20 år, Ámmon Piera 14 år 

Máret Ánne 16 år, Sámmol Jovnna 22 år 

Foran: Jovnna 47 år, Elle Márgget 8 år, Ann Solveig 46 år 

Kirsten Hánná Sofe 3 år. 

Seksbarnsmor Ann Solveig Nystad (46) 

fra Karasjok kjenner seg godt igjen i Jávo 

sin beskrivelse av samisk barne 

oppdragelse. Både familien, slektningene 

og vennene praktiserer nárrideapme 

(småerting). - Ungene reagerer forskjellig 

på denne formen for erting (herding). 

Jobbing med mobbebegrepet på skolen 

skaper litt forvirring for dem. Røffere tone 

i oppdragelsen er en realitet hos oss både 

når det gjelder stemmebruk, ordvalg og

valg av reaksjoner til ungenes oppførsel, 

forteller Ann Solveig. - Ungene oppdrar 

hverandre hardt og strengt. De voksnes 

oppgave er å gripe inn når reaksjonene er 

helt urimelige. 

Hun og mannen bruker god tid på 

konfliktløsninger, ved å vente og se 

hvordan ting utvikler seg. Ann Solveig 

forteller at de voksne lar barna løse 

søskenkonflikter selv, innen rimelighetens 

grenser. Det er sjelden foreldrene griper 

inn. - Vi synes det er mest riktig å lytte til 

ungenes meninger i konflikter som de har 

på skolen eller i deres omgangskrets og 

fritid. Vi søker motpartens versjon også. 

Ikke for å overprøve barna, men vi synes vi 

blir bedre kjent med ungene våre ved å 

høre andre fortelle hvordan de opplever 

dem. 

- Når ungene er ulydige prøver vi å unngå 

krangel, men heller vise/forklare våre 

følelsesreaksjoner, og hvilke tanker vi 

sitter igjen med etter slike episoder. Vi 

mener at noen få sannhetens ord er mye 

bedre enn lange enetaler, og at samtaler om 

enkelt episoder kun er berettiget hvis 

barnet vil snakke. De tåler motstand senere 

i livet bedre ved å ha møtt utfordringer 

allerede som små, mener Ann Solveig. 

Hun synes det er viktig å gi barna 

utfordringer. Dette har med trygghet og 

mestring å gjøre. 

Familien har i liten grad faste måltider, 

leggetider eller faste oppgaver for ungene. 

– Ingen av oss er hjemme samtidig. Vi har 

heller ikke faste innetider. De forteller hvor 

de går, og vi stoler på dem. Barna legger 

seg når de blir trøtte, og så lenge de får nok 

søvn er det greit, sier Ann Solveig. Til 

gjengjeld deltar ungene naturlig med i 

arbeidet i vedskogen, bærplukking, laksefiske, 

elgjakt, rypejakt, elvebåtkjøring, 

reparering av kjøretøy, lage duodji (samisk 

håndverk), og med å hjelpe besteforeldrene. 

Ann Solveig mener at barna blir mer 

selvstendige ved at de får frihet under 

27 

ansvar. De lærer best ved egne erfaringer, 

samtidig som de som foreldre/voksne ikke 

har mulighet til å "fotfølge" barneflokken i 

hverdagen. Hun mener at ungene blir 

selvstendige ved at de får lov til å ta egne 

valg, og når de vet at foreldrene støtter 

dem. Ann Solveig forteller at det blir mye 

kroppsnærhet med de minste, siden de 

sover i samme seng som foreldrene fram til 

de er 8-10 år. Dette er erstatning for 

tidsknappheten i hverdagen. - Jeg opplever 

selv denne nærheten som verdifull og 

kommer til å savne den når barna blir 

store. 

Balansen mellom å gi barn stor frihet / 

autonomi og å kontrollere/ begrense atferden 

er krevende når rammebetingelsene for 

oppdragelsen forandrer seg så raskt som 

det gjør i det samiske samfunnet- der 

tradisjon og modernitet lever side om side, 

sier Cecilie Jávo. Raske sosiale/strukturelle 

endringer i et samfunn er alltid utfordrende 

for kontinuiteten i overføring av normer og 

verdier fra en generasjon til neste. 

Stipendiat Eli Synnøve Skum Hanssen 

trekker frem utfordringene med 

balansegangene. Her viser hun til arbeidet 

med oppvektsplanen i Kautokeino kommune 

(2007). Der ble det påpekt at tradisjonen 

må kunne utsettes for spørsmål og 

diskusjoner om hva som skal gjelde og i 

hvilken grad den er med på å fremme gode 

oppvekstmiljø for barn. - Men igjen, her 

trengs det kulturkunnskap for å forstå, og 

samtidig kunne stille de riktige og viktige 

spørsmålene. 

Cecilie Jávo sier at noe av det hun lærte 

mest av i sin forskning, er at man ikke bare 

kan se på enkeltfaktorer hver for seg når 

det gjelder barneoppdragelse. Det er 

helheten som er viktig når man skal 

vurdere om en oppdragelse er god eller 

dårlig, og helhetsmønsteret er det krevende 

å finne ut av. 

- Min forskning er et forsøk på å gi fagfolk 

et mer kulturelt perspektiv i møte med 

andre, noe som ikke minst er viktig innen

psykiatrien, men også innen barnevernet. 

Mitt arbeid kan tilføre fagfolk mer 

kunnskap på området og forhåpentligvis 

også føre til en mer åpen holdning. Dette 

gjelder ikke bare overfor samiske familier, 

men overfor andre minoritetsgrupper, sier 

Jávo. - Ta barnevern som eksempel. Hvis 

grensesetting i en familie blir gjort på 

andre måter enn det fagpersonenes egne 

normer tilsier, vil man kanskje feilvurdere 

situasjonen i familien. 

Det er de statlige barnevernsmyndigheter 

som har ansvaret for at det blir satt i gang 

forskning som kan få betydning for 

løsningen av oppgaver etter barnevernloven, 

og sørge for at det finnes et 

forsvarlig tilbud for utdanning av 

personell, og at de som skal anvende loven 

får tilstrekkelig og forsvarlig veiledning. 

Samtidig er det viktig at det kommunale 

barnevernet selv kommer på banen og sier 

noe om kunnskapsbehov, behov for 

videreutdanninger og hvilke utfordringer 

de ser i praksisfeltet, oppfordrer Hanssen. 

Cecilie Jávo sier at hennes erfaring er at 

samiske familier venter i det lengste med å 

søke hjelp. - Når de først gjør det, er det 

når de opplever å befinne seg i en krise 

som de selv og deres utvidede familie ikke 

Begrepet familie: 

”Föräldrar och syskon eller någon som verkligen bryr sig om en. 

En vän som alltid finns där som man kan prata om allt med. Och man 

mår bra när man är tillsammans. 

Brukar kalla henne för syster för hon betyder lika mycket som en 

syster. 

Och dessutom är det lättare att prata med sin kompis ”syster” än 

föräldrarna eller (riktiga) biologiska syskon som brukar skvallra för 

föräldrarna.” 

Amina, klass 8 

greier å takle. Men samer er et utholdende 

folk og vant til å greie seg selv. En utfordring 

for f.eks. familieterapien i samiske 

områder er å få fedrene i tale. Samiske 

menn, særlig i primærnæringer som reindrift, 

er ikke vant til å verbalisere sine 

problemer og konflikter på et kontor med 

fremmede, og vil helst holde vanskelighetene 

innen familien. 

I dag kan samiske foreldre risikere å få råd 

fra fagfolk de ikke kan bruke i sammenheng 

med barneoppdragelsen. En helsesøster 

kan bli overrasket over at sjuåringen 

fortsatt sover med foreldrene, selv om dette 

ikke er så uvanlig i samiske familier. 

Samiske familier trenger trygghet og 

bekreftelse på at deres metoder blir 

anerkjent. Med økt kulturforståelse i 

helsevesenet og barnevernet kan man få 

løst de reelle problemene familiene sliter 

med, og dermed unngå at behandleren/ 

terapeuten faller for fristelsene til å gi en 

kulturelt betinget diagnose, som i verste 

fall kan skade barnet/klienten mer enn det 

gagner, sier Cecilie Jávo. 

Hennes råd til terapeuter som skal 

behandle samiske barn er at de bør 

henvende seg til Familieavdelingen ved 

SANKS for veiledning og eventuelt 

samarbeid/viderehenvisning 

SANKS: Samisk Nasjonalt Kompetansesenter- psykisk helsevern. 

Artikkelforfatteren Anna Anita Hætta Guttorm: 

Freelance journalist, Tromsø, med erfaring fra Sameradioen og SANKS. 

28 

Begrepet familie: 

”Dom i min familj dissar 

mig. (Jag får inget Hej 

då!) 

Men dom ger mig ändå 

kärlek. 

Jag känner mig trygg.” 

Max 25 år, 

intern Norrtäljeanstalten

SYSTEMISK KAFÈ i BERGEN 

 

Medlemmer av NFFT og andre interesserte inviteres til 

Systemisk kafé 

Tid: Torsdag 7. februar 2008 Kl. 19 – 21 

Hans Christian Michaelsen 

Cand. Mag. Familieterapeut, Leder av NFFT og leder for 

hovedkomiteen for Nordisk kongress i familieterapi i Bergen 

27 til 30. august 2008, 

intervjues om ideer, praksis og utfordringer i fagfeltet, 

og helt sikkert om Vind og Bølger og kongressen i Bergen. 

 

Sted: Macumba Bar og Restaurant 

Vågsalmenning 10, 2.etasje( tidligere Fana Sparebank) 

( på skrå overfor Galleri 3.14/ tidligere Norges Bank) 

Pris: kr. 25.- for medlemmer kr.40.- for andre 

Det er muligheter for å få kjøpt mat og drikke på Macumba. 

Sett av tiden allerede nå - lurer du på noe så ring: 

Liv Bjerknes: 90622504 

Gunvor Nilsen: 95764416 

Christine Erlbeck: 55323367 

Overalt 

søkte jeg deg 

som var overalt 

i min verden 

Jeg ville forandre 

min verden 

så den skulle passe deg 

søkte deg overalt 

men den jeg endelig fant 

var meg. 

Se også www.nfft.no 

 

VELKOMMEN ! 

Märta Tikkanen 

Fra Århundrets kjærlighetssaga (1978) 

Oversatt til norsk 

av Inger Elisabeth Hansen 

 

30 

Tegning og kommentar: 

Reidar Selbekk 

SYSTEMISK KAFÈ I OSLO 

Torsdag 13. mars 2008 

Kl: 18.30 til 21.00 

Reidar Selbekk 

Psykolog ved Østensjø familiekontor 

Intervjues 

om ideer, praksis og utfordringer 

i fagfeltet. 

Sted: Cafe Frølich, 

Henrik Ibsensgate 

(Drammensveien, ved den amerikanske 

ambassaden - mot sentrum) 

Kr 25,- for medlemmer 50,- for andre 

Mat og drikke fås kjøpt på stedet 

Sett av tiden allerede nå 

Lurer du på noe, ring: 

Signe Blindheim 93 00 14 62 

VELKOMMEN ! 

Neste kafé er 15. mai 

Følg med på www.nfft.no

1 2 3 4 5 6 7 8 

9 10 

11 12 

13 14 

15 16 17 

18 19 20 21 

Across: 

1 In August 2008 

9 Protein molecule in genes (abbrev.) 

10 Position in the hierarchy 

11 This far 

13 Without in-betweens 

PREMIEKRYSSORD PÅ ENGELSK 1-2008 

22 23 24 25 

26 27 28 

29 pa 

Løsningen sendes til : 

NFFT Markveien 23. 0554 Oslo Norge. 

Jeg har løst kryssord 1-2008 

Navn: ………………………………………… 

Adresse:………………………………… 

………………………………………….. 

E-mail: ……………………………………… 

2 premier av NOK 500,- i rabatt på 

Nordisk familieterapikongress i Bergen, 

27. – 30. august 2008 LYKKE TIL 

31 

15 On Norwegian planes 

16 After Christ (abbrev.) 

17 Shown by clocks 

18 Two similar vocals 

19 Fish 

22 Preposition 

24 Two similar consonants 

25 That is (abbrev., backwards) 

26 Protection 

28 Community for most European countries 

29 Venue for 1 across 

Down: 

1 Beds for little children 

2 Registration for 1 across is done this way 

3 Form of therapy at 1 across 

4 Wanting too much 

5 Raft by Thor Heyerdahl 

6 Over 

7 Above us 

8 Will 1 across be 

12 Performs on stage 

14 Pronoun (backwards) 

20 Need 

21 A youngster of, say, 14 

23 Kidney in latin (backwards) 

27 Russian river

Workshop: 

Reflexive Questioning – Karl Tomm 

Karl Tomm fra University of Calgary og MacMann Berg inviterer d. 13. marts 

2008 til en spændende workshop i Århus under overskriften ”Reflexive questioning 

- working with systemic interventions in social systems”. 

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig på www.macmannberg.dk 

Kompetencegivende systemiske 

uddannelser med ECTS-point 

1-årig systemisk leder- og konsulentuddannelse 

MacMann Bergs leder- og konsulentuddannelse giver den studerende viden om 

og mulighed for at arbejde med aktive kommunikations-, refleksions- og strategiprocesser 

i egen praksis. Der sættes fokus på lederen og konsulenten som dem, 

der leder og skaber forandringer i organisationen. Uddannelsen kan gennemføres 

uden eller med opgaveskrivning og eksamen. Med opgaver og bestået eksamen 

opnår du en Certificategrad i Systemic Leadership and Organisation Studies (60 

ECTS-point). 

Indholdet i uddannelsen er i overskrifter: 

Ledelse og konsulentarbejde i systemisk, anerkendende perspektiv, organisatoriske 

samtaler, håndtering af konflikter, vanskelige og vigtige samtaler, individuelle 

og teambaserede samtaler, værdiskabende møder, strategisk ledelse og 

organisatoriske udviklingsprocesser. 

Nye hold starter i Århus og København september 2008. 

MacMann Berg 

– meget andet end systemiske uddannelser 

Udover at tilbyde kompetencegivende systemiske uddannelser løser MacMann 

Berg også opgaver inden for et bredt felt af ledelses- og organisationsudvikling. 

Solidt forankret i den systemiske teori og anerkendende praksis tilbyder vi en 

række ydelser inden for strategiudvikling, coaching, supervision, konflikthåndtering, 

minimering af sygefravær, værdiskabende møder, teamsamtaler og værdi- 

og fusionsprocesser. 

www.macmannberg.dk 

adm@macmannberg.dk 

Tlf. +45 8676 1344 

32

SYSTEMIC FAMILY MEDICINE – A NEW 

FRAMEWORK FOR GENERAL PRACTITIONERS 

AND THEIR INTERPROFESSIONAL TEAMS 

Pekka Larivaara, M.D., Ph.D. 

Professor in systemic family medicine. Department of Public Health Science and General Practice, 

University of Oulu, Finland. E-mail: pekka.larivaara@oulu.fi 

Abstract : 

Medicine in general and also general practitioners’ work in primary care in the western world has long 

been based on natural sciences, and teaching at medical schools has been mainly disease-oriented. The 

emergence of a post-modern discourse in the human sciences is challenging the modernistic thinking, 

attitudes, theoretical frameworks and the notion of expertise. Particularly, in primary care settings new 

paradigms are needed. For doing successful health promotion, prevention, treatment and rehabilitation, 

professionals in primary care services have to adopt such new paradigms as systems theory, 

biopsychosocial, patient- and family-centred approaches and the basics from social constructionism. Since 

1989 several systemic family doctor training courses and interprofessional programmes have been 

arranged in Finland. One important objective is to increase the horizontal competence of professionals in 

family and network-centred work. This article highlights basic premises of systemic family medicine and 

introduces experiences from Finland. 

Working with families in primary care 

Working with families is one of the defining 

characteristics of family practice (1). Despite 

rapid societal changes in the structure and 

function of families, the family remains the 

most important relation unit and provides 

individuals with their most basic need for 

physical and emotional safety, and wellbeing. 

Families are the primary context within 

which most health problems and illnesses 

occur. Family members, not health professionals, 

provide most of the health care for 

the patients. The ability to work effectively 

with families and use them as a resource in 

patient care is an essential skill for all primary 

care physicians. 

Family theory and primary health care have 

developed from different traditions. The roots 

of family science are primarily in social 

sciences and systems theory whereas primary 

health care has roots mainly in Cartesian 

biomedicine (1). In Europe, general practitioners’ 

work began to change toward 

holistic direction in 1950’s when Michael 

33 

Balint started his revolutionary work with 

general practitioners (2). Balint emphasized 

the importance of the doctor-patient relationship 

and encouraged GPs to carefully listen to 

the patient’s story and gradually reveal the 

real reasons for the visit to the doctor. 

However, the Balint tradition has remained 

individually oriented and not until 1990’s 

were family issues and systemic perspectives 

addressed in general practice (3, 4). Some 

European family therapy pioneers have used a 

family systems approach in their work with 

GPs in the 1970’s and 1980’s (5). 

In the United States and Canada there has 

been an increasing interest in the role of the 

family since the development of the speciality 

of Family Practice in the late 1960’s (6, 7). 

Family practice has been influenced by family 

therapy theories and practices (8). 

Both family practice and family therapy were 

developed primarily as clinical disciplines in 

response to the fragmentation and subspecialization 

in biomedicine and the dominance of 

psychoanalytic theory in psychiatry.

In this article I will try to provide a short 

overview of the opportunities and challenges 

of working with families in primary care. 

Also, I will briefly review the research on 

impact of families on health. In addition, the 

principles and some of the concepts of a 

family-oriented approach will be addressed. 

Then I will describe what has happened in 

Finland with regard to the development of 

family-oriented primary health care. At the 

end I will conclude with some suggestions for 

how to work with families in primary care. 

However, at the same time I recognize that in 

some countries and in some settings, economic 

pressures have shortened the length of 

visit to the doctor in health care centres, 

making it more difficult to integrate family 

issues into primary care. 

Research on families and health 

A substantial body of research now 

demonstrates that the family and other 

intimate social relationships have a powerful 

influence on all aspects of health, including 

health promotion, adherence to medical recommenddations, 

management of chronic 

disease, and overall morbidity and mortality 

(9). A growing number of studies have also 

shown the effectiveness of family intervenetions 

for physical disorders (10). 

A healthy lifestyle is usually developed, 

maintained, or changed within the family 

setting. Behavioural health risk factors cluster 

within families, as family members tend to 

share similar diets, physical activities, and use 

of substances (e.g. tobacco, alcohol, and illicit 

drug) (6). Parents’ health-related behaviour 

strongly influence whether a child or adolescent 

will adopt a healthy behaviour, and 

family support is an important determinant of 

an individual’s ability to change an unhealthy 

lifestyle. 

There is also ample research demonstrating 

that psychosocial factors can affect an 

individual’s susceptibility to disease, whether 

it is the common cold or cancer. Studies of 

stress and social support provides convincing 

34 

evidence that family is often the most 

important source of stress or support and has 

a potent influence on health. Most stressful 

life events that have been associated with 

poor health outcomes occurs within family 

(1), and 10 of the 15 most stressful events are 

family events (11). 

During the past few decades, there has also 

been an increasing numbers of studies on the 

influence of the family on chronic illness, 

including asthma, chronic renal failure, 

neurological diseases, diabetes, cancer, and 

others (1). In most of these studies, family 

dysfunction is associated with poor coping of 

patients and family members, lower adherence 

with medical treatments and adverse 

health outcomes. More recently, researchers 

have designed and tested family interventions 

for chronic illnesses, especially for childhood 

diseases and family caregivers. Family 

psycho-education appears to be the most 

effective type of family intervention for 

chronic illness. 

This body of research demonstrates that 

families influence most health-related 

behaviours and should encourage primary 

care physicians to move beyond thinking just 

about healthy individuals, to promoting 

healthy families, and directing our prevention 

efforts at families as well as individuals. 

Systemic family medicine – a new 

framework for primary care professionals 

Systemic family medicine is a relatively new 

and interesting field of medicine which 

developed mainly from the integration of 

systems theory, family therapy, general 

practice and modern clinical medicine. The 

core issue of this theory is that one cannot 

understand the wholeness of any phenomenon 

by examining only its component parts (12). 

Psychiatrists first applied systems theory in 

clinical practice, especially when treating 

severe psychiatric cases. Later this theory was 

adopted by Engel for use in clinical medicine 

(13). Engel called this new approach the 

biopsychosocial model to distinguish it from 

2

the prevailing biomedical model (14). 

Systems theory has since become the dominant 

theoretical model in systemic family 

medicine and family therapy. It rejects the 

traditional paradigms of linear causality. 

Illnesses are seen as parts of patterns, in 

which several different factors are circularly 

connected to each other. 

Systemic family orientation is an approach of 

thinking that e.g. the doctor can bring to any 

patient encounter, with or without accompanying 

family members. The family-oriented 

GP gathers information about family 

relationships, patterns of health and illness 

across generations(15), emotional connections 

with the extended family and life cycle 

transitions in order to understand the patient 

within his or her larger context (16). 

However, “family-oriented primary care” 

does not mean that the doctor always sees 

entire households together. 

In systemic family medicine it is also 

important to understand the context of the 

patient and the health care providers. For 

some problems it is particularly important to 

assess the physician’s context. Physicians and 

other health care providers are seen as “a part 

of” rather than “apart from” the treatment 

team (6). In systemic family medicine the 

patient is not labelled as “difficult” or 

“noncompliant”, but the fault or problem is 

seen as existing in the interaction between the 

physician and patient. 

Families can be assessed at least in four 

important areas: family structure, family 

process, family across time, and family 

strengths and competence. In family structure 

it is especially important to understand how 

power and authority are distributed within the 

family (16). To assess the family process 

there are three main concepts to observe when 

soliciting hypothesis, establishing diagnosis, 

and planning the intervention. These 

concepts are enmeshment, disengagement and 

triangulation (17). Although most medical 

encounters between physicians and patients 

offer the “illusion of the dyad in medical 

35 

care”, in systemic family medicine doctorpatient 

relationships are viewed as a triangle 

involving the doctor-patient-family interaction 

(6). This triangular concept is fundamental to 

all people’s interactions and one of the basic 

elements of family systems theory (8). Family 

life cycle describes the process of family 

change over time. Children grow up, leave 

their home, get married, and have children. 

Parents retire and finally pass away. For many 

families divorce and remarriage and blending 

families are also a part of the life cycle. 

Illness of one family member can have a 

dramatic impact on how a family deals with 

the issues related to the life cycle. The 

physician should be sensitive to the impact of 

these developmental changes. Stress that 

family feels when going through developmental 

transitions can become manifest in 

physical symptoms and these symptoms can 

serve as an adaptive function within the 

family. The strengths of the family are also an 

invaluable resource to the physician (8). 

Developing Finnish primary care towards 

family-oriented direction 

In 1980’s, a study of heavy users of health 

care services was conducted in Lapland, in 

cooperation with Oulu University, in the 

small northern village of Kolari, situated 

above the Arctic Circle (18). The study which 

was running eight years revealed a lot of 

problems with regard to medical education. 

Increasingly, physicians had adopted 

reductionistic approaches to their patients’ 

problems. Young physicians were not 

provided with the skills they really needed in 

primary care settings, especially in rural areas. 

The survey of heavy users also revealed that 

about 7.5 % of the population were identified 

as frequent attendees for medical care. 

These patients had predominantly somatic 

symptoms, but psychiatric and social factors 

could be detected lying behind these. They 

had difficulties in establishing a good 

working relationship with the doctors. Many 

of those patients belonged to later life 

families. One of the main conclusions was 

3

that GPs need theoretical information on 

patient – doctor relations, systemic family 

medicine, family therapy and a comprehensive 

medical approach to treatment in 

general. Also a biopsychosocial model (14) 

and a “life situation diagnosis” beside 

traditional biomedical diagnosis considered to 

be important. Finally, a family systems 

approach to rural health care was developed 

in Kolari health care centre (19).. 

Training GPs in systemic family medicine 

After the study completed in northern Finland 

a holistic and systemic thinking started to 

receive more attention in medicine in northern 

Finland (3,19,20). A group of physicians 

began to talk about family-centred and 

family-oriented care at the University of Oulu 

and the first 2-year family systems medicine 

training course began in August 1989 (3). To 

some extent, we modelled this course after the 

3-year family therapy courses taught over the 

past 10 years at the University of Oulu. 

However, the purpose of this systemic family 

medicine course was to educate practicing 

GPs, not family therapists. In addition, we 

used many ideas from publications and 

training programmes that have incorporated 

the biopsychosocial model (13,14) and a 

systemic family medicine approach to patient 

care (8,15). 

The goals of the course were to teach the 

trainees systemic family medicine and to 

improve their ability to work with patients 

and their families. As a part of the training 

program, trainees were expected to engage 

family members in patient care plans, to plan 

and the structure family conferences, to 

support both individual members and the 

whole family, to negotiate with the family 

about their definitions of the problem, to 

identify family dysfunction that might 

exacerbate medical and psychosocial 

problems, and to collaborate with family 

therapists. 

The training programme consisted of systemic 

family medicine seminars and small-group 

36 

activities. During the 2-year training, the 

group met for one day (8 hours) every second 

week, i.e. for a total of 34 contact days, or 

272 hours. The theoretical part of the course 

consisted of 3-4 hours per seminar day, and 

the practical part of the course consisted of 4- 

5 hours each day, including role play and case 

supervision (19). The theoretical materials 

included books and articles about the doctorpatient 

relationship and the biopsychosocial 

assessment and the treatment of a patient and 

his or her family (8). The basic concepts of 

the most distinguished schools of family 

therapy (structural, strategic, transgenerational, 

linguistic and solution-focused 

family therapy) were also studied during the 

courses. The program further focused on a 

family-centred approach to some specific 

clinical problems of GPs, such as heavy users 

of medical care, somatic fixation, chronic pain 

problems, chronic asthma, depression, 

substance abuse and problems of the later life 

families. Special attention was also paid to the 

very important issue of how the family doctor 

can collaborate with the family therapists and 

with the interprofessional teams (6,7,8). 

Until now several 2-year courses have been 

arranged at the University of Oulu. Later this 

kind of training programmes spread also 

elsewhere in Finland. In my experience, with 

the aid of these education programmes 

doctors have learned to make more effective 

use of the resources of the patients, their 

families, and their social networks as well as 

the competence of other professionals. 

However, the studies assessing the 

effectiveness of systemic family medicine 

education in Finland and elsewhere have 

indicated that the education of physicians or 

other individual professionals only has not 

been enough to change the working methods 

of the whole community in a more client- and 

family oriented direction (21). There has been 

an evident need for an education in which the 

interprofessional teams of the primary 

services learned together to work together. 

Therefore, a new 2-year interprofessional, 

family-oriented, education program for 

working with families in the field of health 

4

care and social welfare was organized in the 

Province of Oulu in 2000-2002. Since then 

almost all the long lasting continuing medical 

training courses have been interprofessional 

in northern Finland. 

Application of a family oriented approach 

Based upon the principles of a familyoriented 

approach and the research on 

families and health, one can derive several 

ways to implement a family systems approach 

in daily clinical practice. These applications 

can be used to “bring the family into general 

practice and into the work of other 

professionals in primary care. 

I think that it is important to consider the 

family context with all the clients, at least 

with them who are not in emergency clinic 

with only small injuries. The family tree or 

genogram is the simplest and most efficient 

method for understanding the family context 

of a patient encounter (15). It should be part 

of the database for every patient. It provides a 

“biopsychosocial snapshop” of the patient and 

family. It also provides crucial information 

about the family history of serious illnesses 

and genetic risks. With the development of 

the “genetic revolution”, the genorgam with 

genetic information will be an essential part 

of database for every patient. Ideally, the 

genogram should include both genetic and 

psychosocial information. 

Sometimes, the doctor is not able to see the 

whole family and even for most familyoriented 

physicians, most office visits will be 

with individual patients. However, I feel that 

even then it is important to use a familyoriented 

approach. The family-oriented 

individual interview builds and expands upon 

most individual interviewing approaches, 

including patient-centred interviewing, by 

asking questions about context and 

interpersonal interaction about health and 

illness behaviours. This approach complements 

a patient-centres approach in which the 

physician explores the patient’s experience of 

illness, an experience that occurs in a family 

or relational context. The patient’s presenting 

37 

complaint can be thought as an entrance or 

window into understanding the patient in the 

context of the family. By exploring the 

patient’s symptoms and illnesses, the 

physician can learn more about the patient’s 

family, its relationship to the presenting 

complaint and how the family can be used as 

a resource in treatment. In addition to using 

genograms, using family-oriented questions 

can metaphorically bring the family into the 

exam room. And in the consequence of this 

kind of conversation may be that the family 

will be physically present later. 

For more serious health or family problems, I 

think, the physicians should always consider 

convening a family meeting or conference. 

However, I also think, that when working 

alone with challenging family, it can be too 

difficult to remain neutral and not take sides. 

In this kind of situations a mental health or 

family therapy co-worker can be a valuable 

resource for the primary care physicians in 

three ways. The physician may consult with 

the co-worker/therapist about a difficult, 

confusing or complex patient or family. 

He/she might want to refer more difficult 

cases to the therapist or, on occasion see the 

patient or the family together in co-therapy. 

Co-therapy can be particularly helpful, e.g. 

with somatising patients who may be 

reluctant to be referred to a therapist. 

Traditionally family doctors and family 

therapists have trained separately and have 

not developed the skills to work effectively 

together. During the last few decades, there 

has been growing interest in collaboration 

models of care in which mental health 

professionals practice primary care. In the 

United States, this movement evolved into an 

organization, the Collaborative Family 

Healthcare Association, whose mission is the 

promotion of family-oriented, collaborative 

health care. New models of collaboration and 

training have been developed (22) and 

traditional health and mental health training 

programs are expanding their curricula and 

clinical training opportunities in this area. 

5

Towards the end of the 1980’s in Finland, 

many medical educators and GPs believed 

that instruction in medical schools was too 

biomedical and ignored the family and 

psychosocial context of the patients’ illnesses. 

Medical school graduates were not adequately 

trained to deal with their patients’ complicated 

problems. Since 1989, when the first 2year 

systemic family medicine course was 

References 

started in Oulu University, the situation in 

Finnish primary care has improved in many 

ways, but still we have a lot of work in future 

with regard to developing systemic thinking, 

training and practice. As mentioned earlier, I 

think that we need to train not only the family 

doctors, but also interprofessional primary 

care teams. 

1. Campbell TL, Larivaara P. Working with families in primary care. In Jones R, Britten N, Culpepper L, Gass 

DA, Grol R, Mant D, Silagy C (Eds.) Oxford Textbook of Primary Medical Care. Oxford: Oxford University 

Press, 2004: pp. 299-303. 

2. Balint M. The Doctor, his Patient, and the Illness. London: Tavistock Pblications, 1957. 

3. Larivaara P, Väisänen E, Väisänen L, Kiuttu J. Training general practitioners in family systems medicine. 

Nordic Journal of Psychiatry 1995; 49: 191-197. 

4. Launer J, Lindsey C. Training for systemic general practice: a new approach from the Tavistoc Clinic. British 

Journal of General Practice 1997; 47: 453-456. 

5. Andersen T. The general practitioner and consulting psychiatrist as a team with “stuck” families. Family 

Systems Medicine 1987; 5 (4): 481. 

6. Doherty WJ, Baird MA. Family therapy and family medicine: Toward the Primary Care of Families. New 

York: Guilford Press, 1983. 

7. Christie-Seely J. Working with the Family in Primary Care: A Systems Approach to Health and Illness. New 

York: Praeger, 1984. 

8. McDaniel SH, Campbell TL, Hepworth J, Lorenz. Family-Oriented Primary Care. Second Edition. New York: 

Springer, 2005. 

9. Campbell TL. The family’s impact on health: A critical review and annotated bibliography. Familiy Systems 

Medicine, 1986; 4 (2/3): 135-328. 

10. Campbell TL, Patterson JM. The effectiveness of family interventions in the treatment of physical illness. 

Journal of Marital and Family Therapy, 1995; 21(4): 545-583. 

11. Holmes TH, Rahe RH. The social readjustment rating scale. Journal of Psychosomatic Research, 1967; 11(2): 

213-218. 

12. von Bertalanffy L. General systems theory. New York: Barziller, 1968. 

13. Engel GL. The clinical application of the biopsychosocial model. American Journal of Psychiatry 1980; 7: 

535-544. 

14. Engel GL. The need for a new medical model: a challenge for biomedicine. Science 1977; 196:129-136. 

15. McGoldrick M, Gerson R. Genograms in family assessment. New York: Norton, 1985. 

16. Minuchin S. Families and family therapy. Cambridge (MA): Harvard University Press, 1974. 

17. Minuchin S, Fishman HC. Family Therapy Techniques. Cambridge, MA: Harvard University Press, 1981 

18. Larivaara P. Frequent attenders at doctors’ surgeries in a Finnish health care centre. Acta Universitatis 

Ouluensis, Series D, 164, 1987. 

19. Larivaara P, Väisänen E, Wynne LC. Developing a Family Systems Approach to Rural Health Care: Dealing 

with the ”Heavy-User” Problem. Families, Systems & Health 1996; 14: 291-302. 

20. Larivaara P, Väisänen E, Kiuttu J. Family systems medicine: A new field of medicine. Nordic Journal of 

Psychiatry 1994; 48: 329-332. 

21. Taanila A, Larivaara P, Korpio A, Kalliokoski R. Evaluation of a family-oriented medical education course for 

general practitioners. Medical Education 2002; 36: 248-257. 

22. Seaburn DB, Lorenz A, Campbell TL, Winfield MA. A mother’s death: family stories of illness, loss, and 

healing. Family Systems Medicine 1996; 14(2): 207-221. 

38 

6

Hjem til Grønland 

Af Agathe Nathansen. 

Agathe Nathansen var opsat på at lære 

sine rødder bedre at kende. Derfor tog hun i 

praktik på Grønland, hvor hun boede som 

barn. Hun arbejdede på et børnehjem. 

Samtidig fik hun etableret kontakt til sin 

grønlandske familie og skabt nye venskaber. 

Jeg blev single, da jeg skulle i min 2. lønnede 

praktik. Derfor ville jeg bare væk fra det hele. 

Jeg fik en idé om at tage i praktik i udlandet, og 

hvad kunne være bedre end at tage “hjem” og 

finde mig selv og lære min egen kultur at kende. 

En kultur, jeg efterhånden havde glemt alt om. 

Jeg er født i Sisimiut (Holsteinsborg) på 

Grønland, og flyttede derfra da jeg var 3 år 

gammel. Vi skulle flytte, fordi det ville være 

bedst for mig og min lillebror. Min lillebror, 

mor og jeg flyttede ned til noget familie i 

Danmark og blev boende her. Da jeg voksede 

op mistede jeg kontakten til min far og familien 

på Grønland. På en måde gjorde det ingenting, 

for jeg har aldrig rigtig været glad for min 

familie på Grønland. Som barn fik jeg ikke 

meget at vide om Grønland. Samtidig var det 

meget vigtigt for os at vi kunne snakke dansk. 

Det lærte vi også meget hurtigt, men det førte 

til, at vi aldrig talte grønlandsk. Til sidst kunne 

vi ikke sproget. Jo ældre jeg blev, jo mere følte 

jeg, at jeg manglede noget. Men hvad det var, 

jeg manglede, kunne jeg ikke rigtig finde ud af. 

Jeg startede på seminariet, fordi jeg ville hjælpe 

andre børn, som havde oplevet det samme som 

mig. Børn som bor på børnehjem og har det 

svært i hjemmet. Tanken om at hjælpe andre, så 

de kunne få en bedre fremtid, betød meget for 

mig. Så mine plejeforældre hjalp mig til at 

komme igennem HF på gymnasiet og komme 

ind på seminariet. 

40 

Grønlandsk er ikke det nemmeste sprog i 

verden 

Inden jeg tog til Grønland skulle jeg finde ud af, 

hvordan jeg skulle snakke med dem. Jeg havde 

fået at vide, at ikke alle kunne tale godt dansk. 

Jeg begyndte med at tage på biblioteket for at 

låne nogle bøger om Grønland, og jeg ville også 

lære at snakke lidt grønlandsk, så jeg lånte nogle 

lydbånd. Det var ikke så svært at lære at udtale 

ordene. Det svære var at huske dem. Jeg håbede 

på, det ville blive bedre, når jeg kom til derop. 

Det burde ikke være så svært at lære sproget 

igen, da jeg talte det som lille. Hurtigt fandt jeg 

dog ud af, hvor svært det egentlig er. 

Da jeg tog afsted fra Frederikshavn og skulle 

tage toget til København, var jeg meget ked af at 

skulle rejse væk fra min familie her. Da jeg steg 

ind i toget havde jeg en fornemmelse af, at jeg 

ikke ville afsted alligevel og begyndte at græde. 

Men bare det, at jeg vidste, der var noget mer 

derude, som jeg ikke kendte noget til, gjorde 

mig nysgerrig nok til atfortsætte rejsen. 

Jeg havde fået en praktikplads på et børnehjem i 

Nuuk (Godthåb). Jeg har aldrig i mit liv været så 

nervøs, som jeg var den dag, jeg landede på 

Grønland. Da jeg stod i lufthavnen, skulle jeg 

ringe til min vejleder på Røde Kors’s 

børnehjem, for at han skulle komme og hente 

mig. Da jeg ringede, kunne jeg ikke komme 

igennem, så jeg var glad for at mødes med noget 

familie. Min familie ville vise mig rundt i Nuuk, 

og hvor jeg skulle bo. Kollegiet havde fundet et 

værelse til mig. Her fandt de ud af, at der boede 

en anden mand, så de måtte til at finde et andet 

sted til mig. Jeg fik et større og bedre værelse i 

et bedre kvarter. Det vil sige, et sted, hvor der 

ikke flød affald rundt omkring, og hvor der ikke 

var så mange indbrud. 

Børnene lærte mig sproget 

Det at arbejde på et børnehjem er meget hårdt – 

også på Grønland. Man ser hvor meget børnene 

bliver overladt til sig selv. Nogle gange, når jeg 

havde fået fri fra børnehjemmet sent om 

aftenen, og skulle gå hjem, så jeg børn lege 

udenfor. Små børn, som burde ligge i deres 

senge og sove. Jeg tror grunden er, at forældrene 

er ude for at drikke. Man ser det meget mere 

deroppe, for byen er ikke så stor. Men det er 

ligesom herhjemme. Man kan ikke redde alle 

børn, selvom man gerne ville. Det, at man i 

Grønland er begyndt at være opmærksom på 

børn og unge, er dejligt at se. Så ved man, at der 

bliver gjort noget.

Jeg har aldrig haft et så godt forhold til børn, 

som jeg havde deroppe. De børn var så dejlige 

at være sammen med. Selvfølgelig kunne man 

mærke og se, at de er ødelagt for livet med de 

ting, de har været udsat for. Men hvis man kan 

hjælpe et par stykker, er man godt på vej. Jeg 

lærte meget af sproget gennem børnene. De 

havde den samme indstilling som andre: det kan 

ikke passe, at Agathe ikke kan grønlandsk. 

Så det skulle jeg lære. De begyndte med at lære 

mig nogle enkelte ord og små sætninger, som 

man bruger i dagligdagen: “må jeg be’ om 

mælken” og “tak for mad” og den slags. Da 

børnene fandt ud af, at jeg lærte hurtigt, fik jeg 

skrevet mange ting ned på papir, så jeg kunne 

huske det. Men det var ikke nok for børnene. De 

syntes jeg skulle lære at læse, og det begyndte 

jeg så på. Mange af dem grinede af mig og 

alligevel var de stille. Engang vi var i fjorden, 

fik jeg for alvor lært at læse. Om aftenen sad jeg 

og læste lidt for dem. Alle blev stille, når jeg 

begyndte at læse. Engang imellem stoppede jeg 

op, for at spørge om de kunne forstå, hvad det 

var jeg læste. Det kunne de godt. Jeg skulle bare 

lære at ligge trykket de rigtige steder. 

Her fandt jeg ud af, hvor meget jeg egentlig 

savner at kunne snakke grønlandsk. For at 

kunne vedligeholde, hvad jeg har lært, prøver 

jeg at snakke med dem herhjemme. Jeg øver 

mig lidt sammen med min anaana (= mor). 

Gensyn med familien 

Det første stykke tid, jeg var på Grønland, havde 

jeg ikke kontakt med min far og hans familie, 

for jeg havde aldrig været glad for ham. Men 

efter et stykke tid blev jeg kontaktet af min fars 

kone. Hun sagde, at min far gerne ville møde 

mig. Jeg var ikke parat til at møde ham, men 

gjorde det alligevel, og det var det bedste, jeg 

gjorde, for jeg fandt ud af at min far ikke er så 

slem, som jeg havde troet i mange år. Så jeg fik 

en meget god kontakt til hele min familie, og 

blev så glad for dem, at jeg ikke kunne undvære 

dem. Jeg var sammen med dem så meget jeg 

kunne, når jeg ikke var sammen med de nye 

venner, jeg havde fået deroppe. 

Jeg fik hurtigt mange venner og flere af dem 

lærte jeg at kende i barmiljøet. Jeg måtte ikke 

have et vikarjob på børne-hjemmet. Det er en 

regel, de havde lavet, for ellers kunne de ikke 

finde ud af, hvornår jeg var en studerende og 

hvornår jeg var vikar. En aften jeg var i byen, 

spurgte jeg ham der var chef på en af barerne i 

Nuuk, om han manglede en bartender, for så 

41 

ville jeg gerne prøve. Jeg fik jobbet, og 

muligheden for at tjene nogle ekstra penge. Jeg 

startede som bartender på et diskotek for unge, 

og da de manglede en et andet sted, spurgte de, 

om jeg havde lyst til at komme derned. Det ville 

jeg gerne, for man kan altid bruge lidt ekstra 

penge. Det er dyrt på Grønland. Jeg brugte især 

mange penge på at gå på café. Jeg tog tit på café 

for at få min daglige kop kaffe og snakke med 

vennerne, eller for at arbejde på ting, der skulle 

laves til seminariet. 

Det andet sted jeg skulle arbejde på var ikke kun 

et diskotek. Det startede som en hyggelig 

familierestaurant og blev om aftenen til et 

diskotek. Jeg har hele tiden syntes, det har været 

rigtigt sjovt at arbejde der. For det er også en 

måde at komme i kontakt med andre mennesker 

på, og det er meget sjovere at se det hele fra den 

anden side af baren. Diskotekerne er ligesom 

dem i Danmark, folk kommer for at have det 

sjovt. Det sjove er, når der er live-musik. Jeg 

forstår ikke noget af det, men har fået fortalt, at 

det er det samme som på engelsk. Noget med 

kærlighed og alt det der. 

Jeg fandt ud af mange ting om Grønland, da jeg 

stod som bartender. Også hvem man skulle 

holde sig fra. Det var dog ikke altid sjovt, når 

man er grønlænder og ikke kan snakke flydende 

grønlandsk. Det betyder, at man bliver skældt 

ud af mange. Det kan ikke passe, når man er 

født på Grønland, at man ikke kan snakke 

grønlandsk. De lidt ældretager det som en 

fornærmelse. 

Ikke slut med Grønland 

For mit vedkommende har jeg fundet ud af, at 

jeg ikke er færdig med Grønland. Jeg vil gerne 

derop igen, om det er for at arbejde eller for at 

komme på ferie, ved jeg ikke endnu. Men jeg vil 

altid tænke på, at jeg har en dejlig stor familie 

og vil aldrig glemme dem. 

Det kan også have noget med naturen at gøre, at 

jeg vil derop igen, for det er det smukkeste land 

jeg nogensinde har set. Og det at se hvor man 

er født er en uforglemmelig oplevelse. Jeg har 

lært, at det ikke er så slemt at være grønlænder 

som jeg troede. Jeg er blevet mere stolt over 

hvem jeg er, og har fundet en side af mig selv 

som jeg manglede. Jeg mangler stadig noget af 

mig selv og det er derfor, jeg gerne vil til 

Grønland igen. 

Sakset fra web (PLS-PULS)

Fra Grønland: 

Kirsten Ørgaard 

Bilder fra Mælkebøtten : 

”Mælkebøtten” – et samskabende 

mødested for barn og unge i Nuuk 

Intervju med Kirsten Ørgaard ved Fie Lønborg (STOK) 

Bakgrunn: Kirsten Ørgaard flyttede fra Danmark til Nuuk, Grønland i 

1992 og arbejdede indtil 95 i PPR. Har gennem ansættelser i 

hjemmestyret og kommunen og nu i Grønlands Arbejdsgiverforening 

arbejdet med børn og unges opvækstvilkår. 

I 2002 blev cand. psyk. Kirsten Ørgaard ansat af den grønlandske 

arbejdsgiverforening til bl.a. at skabe og udvikle et tilbud til Nuuks børn 

og unge. Baggrunden var en bekymring for Grønlands fremtid, idet en 

stor del af børnene og de unge så/ser ud til at være utilpassede og udsatte. 

Børnenes problemer bliver mere og mere synlige og nogle børn er henvist 

til at overnatte i trappeopgange, pulterrum eller i virksomheder, hvor de 

bryder ind for at finde et sted at være. Noget måtte gøres! 

Der bor ca 15.000 mennesker i Nuuk, hvoraf knap 4.000 er under 18 år. 

Symptomerne, på at der er fundamentale problemer, er en høj 

selvmordsrate, mange tilfælde af sexuelle overgreb på børn og 

alkoholbelastede familier. 

Det tog Kirsten Ørgaard 3-4 år at nå frem til det foreløbige mål: at kunne 

åbne Børne- & Ungehuset Mælkebøtten. Arbejdet gik i første omgang ud 

på at beskrive projektet og sideløbende hermed at finde de økonomiske 

forudsætninger for institutionen. Initiativtagerne er Red Barnet, Lions 

Club i Nuuk, Nuuk Rotary Klub og Grønlands Arbejdsgiverforening. Over 

170 sponsorere har bidraget til projektet, deriblandt kronprinsparret. 

Også Nuuk Kommune har ydet støtte til driften foreløbigt i tre år. 

Derudover har Grønlands Hjemmestyre bidraget med penge til driften i 

2006 og 2007. Men det er langt fra nok, så en stor del af Kirsten 

Ørgaards arbejde består fortsat i at sikre økonomien. 

- Fortæl lidt om Mælkebøtten som den fungerer nu. 

KØ: Mælkebøtten åbnede i marts 2006, og er et hus for alle børn og unge 

mellem 0 og 17 år i Nuuk. Det er både ressourcestærke og svage børn der 

benytter husets kreative værksteder. Vi har lavet et hus for alle børn, men 

taget udgangspunkt i de omsorgssvigtedes behov – de børn der er meget 

overladt til sig selv uden ret megen forældrekontakt og lever et liv på 

gaden har brug for et sted hvor de kan være sammen med andre børn 

under trygge rammer, og hvor de kan få lov til at være børn sammen med 

voksne der tager dem alvorligt. Derudover er der en døgnafdeling, hvor 

der er plads til 9 overnattende børn. 

Der er indgået en samarbejdsaftale med Socialforvaltningen i Nuup 

Kommunea om arbejdet med de børn, der overnatter på stedet. 

Den primære målgruppe er børn mellem 5 og 14 år – såvel 

ressourcestærke som –svage, og hver dag kommer der 25-30 børn i huset. 

42

Mælkebøtten er etableret i et 2-etagers hus på 510 m2 centralt 

beliggende i Nuuk. I stueetagen indeholder huset en ungdomscafé, 

internetcafé, kreative værksteder, hvor der eksempelvis arbejdes med 

cykler, træ, perler, tegning, smykkefremstilling og syning. Derudover er 

der en stor sal, der bruges til motion, teater og drama. På 1.-salen er 

døgnafdelingen etableret. Denne er indrettet med køkken-alrum, stue, 

overnatningsværelser og kontorer. 

Formålet med det daglige pædagogiske arbejde er at medvirke til at 

skabe mønsterbrydere., det vil sige børn, der på trods af en traumatisk 

opvækst bryder de mønstre, de kommer fra – tager uddannelser, stifter 

familie og får et værdigt liv. Mange børn er i dag overladt til sig selv og 

lever et liv på gaden, hvor det handler om at overleve til næste dag, 

hvilket skaber utryghed, angst og aggression hos børnene. I 

Mælkebøtten forsøger vi at give børnene positive livsværdier som et 

alternativ til gadenormerne. 

Nøgleordene i arbejdet på centret er dialog, gensidig menneskelig 

respekt og konfliktløsning. Vi forsøger at lære børnene at bruge sproget 

frem for at slå – eksempelvis er mobning forbudt i Mælkebøtten, og der 

arbejdes meget med konfliktløsning blandt børnene, for i Mælkebøtten 

skal der være plads til alle. Her er der voksne, der er til at stole på, 

voksne, der er nærværende både fysisk og psykisk og som har tid til 

både at snakke, lytte og at have det sjovt. 

Ud over de kreative aktiviteter afholdes der børnemøder, hvor det er 

hensigten at inddrage børnene i beslutninger om aktiviteter i huset, så de 

derved lærer, at de også har ret til at have en mening og opleve, at de er 

nødvendige i processen med udviklingen af huset. Vi vil forsøge at lære 

børnene om de demokratiske spilleregler, at også børn har rettigheder, 

og der er voksne, der tager dem alvorligt. 

De kreative værksteder er åbent tirsdag - søndag kl 14-21. det første år 

har Mælkebøtten holdt døgnåbent i weekender og ved højtider, men da 

der har vist sig et stort behov for døgnåbent hele ugen er vi i april i år 

begyndt at holde døgnåbent på alle dage. 

- Hvad er det for problemer de grønlandske familier slås med? 

KØ: Med fare for at skabe et dystert billede af det grønlandske samfund 

i dag har denne samtale fokus på Grønlands svageste borgere. 

Naturligvis er langt de fleste af landets borgere ressourcestærke, 

velfungerende mennesker, der tager uddannelser og levet et værdigt 

voksenliv og som tager del i og præger de processer og beslutninger, der 

skal skabe fremtidens Grønland. Men når vi skal forholde os til 

spørgsmålet om, hvad familierne på Grønland kæmper med, så kan vi 

ikke se bort fra faktuelle oplysninger som f.eks. at sammenlignet med 

andre samfund har landet forholdsvis mange tilfælde af selvmord, 

alkoholbelastede familier og seksuelt misbrugte børn. 

Kirsten Ørgaard tillægger i overvejende grad problemerne de ændringer 

der har været i samfundsudviklingen. Grønland har de seneste 50 år 

været igennem en hurtig samfundsmæssig moderniseringsproces 

fra den traditionelle fisker- og fangerkultur til et stadigt mere 

internationalt samfund. 

43

Rapport om Børns 

Levestandard i 

Grønland 

Udgivelse af rapporten "FN´s 

Børnekonvention og barnets 

ret til en tilstrækkelig 

levestandard". 

(Saxet ved red. Metaforum) 

Mere information om 

familielivet på Grønland kan 

f.eks. hentes på følgende 

hjemmesider: 

http://dk.nanoq.gl/Groenlands_L 

andsstyre 

Familiedirektoratet/MIPI_- 

Videnscenter_om_Boern_ 

Nyheder/2007_nov_Delrapport3. 

aspx 

http://www.sifolkesundhed.dk/upload/unges_ 

trivsel_i_grønland_2004.pdf 

http://www.si-folkesundhed.dk 

http://www.mb.gl 

Erhvervsudviklingen øgede den materielle velstand i samfundet, 

men skabte samtidig også en social lagdeling. Kvinderne kom på 

arbejdsmarkedet, hvilket ændrede familiestrukturerne og 

børneopdragelsen. Desuden flyttede mange til byerne for at 

arbejde. og den hastige udvikling har blandt andet haft nogle 

sociale og menneskelige omkostninger, for ikke alle har været 

parate til denne udviklingen. Nogle har klaret sig godt, har en 

velfungerende baggrund og fungerer i voksentilværelsen – tager 

uddannelser, forsørger sig selv og lever et sundt familieliv, men 

andre har ikke været parate til at omstille sig. Der ses eksempelvis 

et stort frafald inden for uddannelsesområdet, hvor mange unge 

ikke gennemfører en uddannelse. 

Ofte er der tale om sammenfald af flere uheldige omstændigheder, 

der resulterer i, at et barn ikke får den nødvendige og basale 

kærlige omsorg og stimulation. Forældrenes egne sociale 

problemer kombineret med alkoholmisbrug er ofte den direkte og 

synlige årsag til, at mange børn ikke trives. Hvis forældrene selv 

har været udsat for omsorgssvigt og utrygge opvækstvilkår, vil det 

præge deres forhold til egne børn, og omsorgssvigt i egen barndom 

overføres let til egne børn. 

Det er mit indtryk, at mange af de omsorgssvigtede børn og unge 

samt deres forældre på grund af manglende ressourcer i det 

offentlige ikke får den nødvendige faglige hjælp til at klare 

hverdagen og familielivet. Der mangler f.eks. relevante 

behandlingstilbud både til børn og voksne. Der mangler anbringelsessteder, 

f.eks. døgninstitutionspladser, familiebehandlingscentre, 

professionelle plejefamilier samt mulighed for psykologbehandling. 

Derfor vokser mange børn og unge op med sociale og 

psykiske traumer, som aldrig bliver bearbejdet, og som resulterer i, 

at de har svært ved at fungere i voksentilværelsen og derfor ser vi i 

dag en stor pukkel af sociale problemer. 

Kirsten Ørgaard fortæller også at der er en stor forskel på 

opdragelsesmønstret for piger og drenge. Fra pigerne er ganske små 

lærer de at arbejde i familien – de er nødvendige for familiens 

eksistens, hvorimod der for år tilbage var en tendens til at forgude 

og forkæle drengebørnene – hver en sten blev fjernet på deres vej 

og ingen stillede krav eller satte grænser. Derved lærer en del 

drengene ikke at takle modstand og løse problemer – de bliver 

sårbare over for modstand og det kan måske hænge sammen med 

at de har vanskeligere ved at fungere i voksentilværelsen 

Om begrepet familie: 

”Det betyder att det är kanske en eller flera personer som alltid 

finns där. Som pushar dig, tröstar dig, älskar dig för den du 

är, inte för hur du ser ut eller vad du gör/arbetar med. 

Personer som man ser upp till eller/och respekterar.” 

44 

Jonas 21 år, intern Norrtäljeanstalten

Sissel Gran skriver innsiktsfullt om 

parforholdets tre vendepunkter. 

Om opptakten til vendepunktene, 

om hvordan partene går gjennom eller snur ved dem. 

Parforholdet er setet for de helt store følelsene. Her utspilles 

avgjørende livsdrama, for i parforholdet ligger det grunnleggende håpet 

om emosjonell tilknytning og forbundethet. Det er krevende å være i 

konfl ikt. Både for partene selv og for den som er konfrontert med paret. 

Som klinisk psykolog og parterapeut, ønsker forfatteren å gi sitt bidrag 

– i form av teori, refl eksjoner og løsningsforslag – til begge partene i 

parforholdet og også til terapeuter som arbeider i dette kraftfeltet. 

Sissel Gran er psykolog og driver privatpraksis i Oslo. Hun er 

fl ittig benyttet foredragsholder og har virket som spaltist i en årrekke. 

Hennes første bok Kjærlighet i hastighetens tid utkom 2004, 

og er trykket i en rekke opplag. 

SISSEL GRAN 

Kjærlighetens tre porter 

Vendepunkter i 

nye og gamle forhold 

Ny bok 

45 

Les også 

KR 169,– 

KR 399,–

Nordens ledende fagtidsskrift 

for familieterapi! 

FOKUS PÅ FAMILIEN publiserer fagstoff og artikler til familieterapeutiske 

miljøer om familieterapi, familieteori og ny viten. 

• PRAKTIKERE SKRIVER FOR PRAKTIKERE 

Fokus på familien er et forum for utveksling av kunnskap og erfaring fra bl.a. psykisk helsevern for 

barn, ungdom og voksne, rus og avhengighet og familievern, satt i systemiske, relasjonelle og 

kontekstuelle perspektiver. 

• FOR STUDENTER /AV STUDENTER 

Fokus på familien gir studenter inspirasjon til egen skriving og antar fordypningsoppgaver og 

masteroppgaver i bearbeidet form for publisering. 

• OPPDATERT OM NY FORSKNING 

Fokus på familien praktiserer fagfellevurdering av fagformidlende 

artikler og inviterer til fagteoretisk og kritisk debatt. 

FRA INNHOLDET i 2007: 

• Den kliniske artikkelen – noe mer enn anekdoter fra terapirommet? 

av Vigdis W. Torsteinsson 

• Refleksjoner omkring begrepet ”ikke-vitende posisjon”, 

av Randi F. Bagge 

• Den bekymrede vandringsmannen. John Shotter intervjues 

om sitt samarbeid med Tom Andersen 

• Om dialogisk undervisning, av G.H. Vedeler 

• Relevant faglitteratur (anmeldelser) 

PLANLAGTE TEMAER: 

• Vold i nære relasjoner 

• Familievernet i Norge i 2008 

• Seksualitet og nye intimiteter i det 21.århundre 

SKRIV FOR FOKUS PÅ FAMILIEN 

Går du med skriveplaner eller har en artikkel du ønsker å publisere? 

Kontakt gjerne redaksjonen: ofsti@diakonhjemmet.no eller ingerull@online.no 

Redaktører: Anne Øfsti og Inger Ulleberg (hovedred.), Svend-Aage Rasmussen (D) og Kenneth Thosteman (S) (nasj. red) 

Øvrig redaksjon: May Scharling (D) Beryl Fagerlund (F) Jogeir Berg og Ingerid Aamodt (N) 

ABONNER PÅ FOKUS PÅ FAMILIEN 

Ett års abonnement gir deg 320 sider faglig og aktuell påfyll – 4 nummer i året. 

FOR BESTILLING: abonnement@universitetsforlaget.no / tlf: (+ 47) 24 14 75 00. 

E-abonnement: www.idunn.no 

Priser 2008: Privat 435,-*) / Student 255,- / Institusjon 770,- / E-abonnement 870,- 

*) Spesialpris for medlemmer av Svensk Förening för Familjterapi NOK 261,-. 

Medlemskap oppgis ved bestilling. 

46

”Vindene kommer fra verdens ende. Av og til kjenner vi dem rive og slite”, sier NFFT i sin 

invitasjon til den nordiske kongressen i Bergen i august 2008. På familievernkontoene, som i 

helse- og sosialtjenesten for øvrig, står vi stadig overfor faglige og etiske utfordringer i møte med 

kvinner og menn fra minoritetskulturer og de bølgene vindene skaper i vårt landskap. Deres 

verdier, tradisjoner og tro, spesielt på områdene likestilling og likeverd mellom kjønnene og 

barneoppdragelse, avviker ofte sterkt fra den dominerende vestlige kultur som terapeuten er en 

del av. Tross disse forskjellene, dialog kan utvikles slik at vindens sterke kraft nyttiggjøres, når 

vi som terapeuter lytter oss inn i klientenes fortellinger og bidrar med utforskende spørsmål. 

Dette er to små fortellinger om to sterke vinder fra øst og sør. To vinder som ble mer enn et drag 

i luften både for klient og terapeut. To vinder som varmet og gjenkjente sin egen styrke. To 

vinder som skapte bølgekraft i eget og familiens liv. 

I: ”Noen som kan lytte, slik at jeg 

hører min egen stemme..” 

Familie og identitet i forandring 

Hun kommer alene, Fazilla, en velutdannet 

i førtiårene med seks barn. I fjor tok hun ut 

separasjon fra sin mann. 

Til tross for at hun har vært i Norge i 20 år, 

foretrekker hun å snakke engelsk. Fazilla 

bærer tradisjonell drakt med skaut. Hun 

ønsker å snakke med en utenforstående om 

de dilemmaene hun sliter med. Mannen var 

ikke med til mekling for et år siden. Hun 

tok ut separasjon fordi han ville at hun og 

barna skulle flytte til hjemlandet. Han 

klarte ikke å forsørge dem her i Norge, 

ettersom han også hadde forsørgeransvar i 

hjemlandet for foreldrene og sin brors enke 

med 4 barn. 

Fazilla ville ikke flytte. Hennes seks barn 

er født og oppvokst i Norge. De siste 

måneder har mannen igjen begynt å ta 

kontakt med henne og barna, etter et års 

fravær. Hun kjenner seg presset. Hennes 

mor i hjemlandet ringer to ganger i uken 

og ber henne komme. Venner og slekt tar 

avstand fra henne, fordi hun har skilt seg, 

og ber henne besinne seg. Hun forsikrer at 

mannen er snill. Han har aldri slått, og har 

vært en god far. Familiene er involvert via 

tre andre ekteskap mellom nære slektninger 

Hennes familie er velstående og vil 

hjelpe henne hvis hun flytter til hjemlandet. 

Hun klarer seg imidlertid godt nok 

økonomisk i Norge som skilt. Hva skal hun 

gjøre? Jeg undres hvem hun kan snakke 

med om dette. Hvem kan gi henne 

47 

hjelp og støtte? Hvorfor familiekontoret? 

Hun forteller at Gud er den eneste, men at 

hun ikke lenger gjenkjenner Hans stemme 

blant alle de andre som forteller henne hva 

hun skal gjøre. De lytter ikke, hjelper 

henne ikke til å velge, bare forsøker å 

overtale. Familiekontoret har hun valgt 

fordi hun håper vi vil lytte og hjelpe henne 

til å finne ut hva hun skal velge. Det er så 

vanskelig å stå i krysspresset. 

Vi snakker om hva det vil innebære å flytte 

tilbake hjemlandet for henne. Varmen, 

luktene, smakene, naturen i hennes barndomsland. 

Storfamilien. Vi snakker om 

hennes savn av dette. Jeg forteller at jeg 

selv etter 40 år må reise til min 

barndomsdal et par ganger i året, nettopp 

på grunn av naturen. Fazilla smiler og 

nikker. Vi snakker om utfordringene med 

at foreldre og barn har ulike barndomsland. 

Norge er hennes barns barndoms- og 

oppveksland. De har bare vært på korte 

ferier med års mellomrom i foreldrenes 

hjemland. De er vokst opp på norsk jord. 

Har smakene og luktene herfra. 

Drabantbyen de bor i er deres barndomsland. 

Vi ser sammen på forskjellene. Hva 

vil det bety for de tre eldste jentene som er 

i gang med utdanning? Hvilken fremtid vil 

de ha i hjemlandet? Hvordan vil deres liv 

bli annerledes? Hvilke planer og tanker for 

fremtiden har de? Hvilke har hun for deres 

liv? Hva er mannens planer for deres

fremtid? Hva var det hun og mannen i sin 

tid ville for sine barn da de valgte Norge 

som oppvekstland for dem? Hva med 

hennes kjærlighet til mannen? Er hun 

beredt til dette offeret? Hvilket ekteskap 

vil det da bli? Hva er hun mest redd for? 

Samtalen utvider og utvikler seg. 

Fortellingene får farger og lukter og 

smaker. Fazilla ser direkte på meg: ”Jeg er 

redd han ikke vil se barna mer, hvis jeg 

ikke går med på det han foreslår. Vil jeg da 

klare oppdragelsen alene? Vil barna 

bebreide meg senere? Hvis jeg flytter er 

jeg redd familien overtar alle bestemmelsene. 

Det eneste jentene kan se fram til er 

ekteskap. Deres frihet vil bli sterkt 

begrenset. De vil ikke få ut-dannelse.” 

Ettersom Fazilla forteller om pro et contra, 

skriver jeg dem opp på flipover. Fazilla 

følger med, påminner meg om jeg utelater 

noe. Timen nærmer seg slutten. Med et 

blikk på ordene hun selv har uttalt – 

nedskrevet på flipoveren, sier hun med 

fasthet i stemmen: ”Jeg elsker mine barn 

høyest av alt. Jeg kan ikke gjøre det mot 

dem. Vi har valgt å plante dem i Norge. 

Min mann kan ikke bestemme at de skal 

leve et annet sted, det kan de dø av.” Hun 

reiser seg, tar meg i hånden med begge 

sine hender, takker for samtalen, sier hun 

kjenner seg lettet, og at hun nå eier sin 

beslutning. 

Fazilla får en åpen invitasjon om hun vil 

komme igjen, eventuelt hun og mannen, 

eller alle. Smilende sier hun at det kanskje 

ikke er nødvendig nå, hun hører igjen Guds 

stemme i sitt hjerte. 

48 

II: ”Norsk vind og vinter møter styrken og 

utholdenheten fra Afrikas brennende sol” 

Det er vinter, snøvær og kaldt. På 

venterommet sitter en kvinne innhyllet i 

fillete abaya, med flere med lag av gamle 

Fretex-strikkejakker utenpå. Hun bærer en 

liten baby i armene. Ingen mann kommer. 

Nadja snakker engelsk og forteller at hun 

er flyktning fra et afrikansk land. Hun har 

tilbrakt flere år i flyktningeleir. De rakk så 

vidt å gifte seg før han måtte flykte. Hun 

kom hit for 14 måneder siden for 

gjenforening med sin mann, som har vært 

her flere år. Nadia ble gravid. 

Mannen kommer ikke til noen av de tre 

obligatoriske meklingsmøtene. Hun sover 

på sofaen hos en av mannens venner og 

hans kone. Det er en vanskelig situasjon. 

Jeg forsøker å skaffe henne plass på 

mødrehjem via barnevernet, men hun blir 

avvist. Hun har et godt samspill med sitt 

barn, er bare fattig og uten bolig. Via 

sosialkontoret får hun plass på et hospits i 

en periode og hjelp til det aller nødvendigste 

(hun har bl.a. ikke barnevogn og 

klær til babyen), etter sterkt press fra 

familiekontoret. Vi fortsetter kontakten 

utover meklingstimene. 

Nadja forteller sin livshistorie, om mange 

sider ved det å være kvinne i hennes kultur. 

Hun eier en annen form for styrke enn det 

vi nordens kvinner forbinder med styrke. 

Jeg lytter og lærer og blir noen ganger 

stum for spørsmål. 

Nadja ønsker etter hvert kontakt med sin 

mann igjen, hun tror ikke han har det greit, 

noe binder henne fortsatt til ham, selv om 

han har nektet henne norskopplæring, tatt 

fra henne barnetrygd og fødselspenger, og i 

perioder låst henne inne når han gikk på 

jobb. Livet som enslig mor med en liten 

baby på hospits er utrygt og ensomt. 

Vi utforsker hvordan dette kan gjøres, 

ettersom han ikke vil komme til familiekontoret, 

og hva som er hennes budskap til 

ham, hvis de møtes. Gjennom dialogen

lir Nadjas budskap tydelig for henne: Jeg 

må få anledning til å lære norsk, jeg må 

kunne ta meg en jobb, jeg må ha frihet til å 

bevege meg når han vet hvor jeg er, - da vil 

jeg igjen være hans hustru og være ham 

tro. Dette budskap blir formidlet via 

mannens venn. Han går med på et møte i 

vennens hjem. Nadja ringer meg jublende 

etterpå. Det har gått et halvt år fra 

separasjonen. Nå flytter de sammen igjen. 

”Han forstår mer, og jeg har lært mer om å 

være alene i Norge” , sier hun. 

Hva betyr begrepet familie for deg? 

”Familj är kärlek, vänskap man kan lösa 

konflikter med en i familjen. 

Man har någon att älska och älskas. 

Människor behöver familj och någon som 

älskar en själv, 

någon som man kan prata med och dela 

sina känslor. 

Människan blir lycklig när någon … 

Jag älskar min familj.” 

Hannu 28 år, 

intern Norrtäljeanstalten 

”Någon/några… som finns som stöd – 

alltid – vad det än är. 

Som har ens rygg genom allt, 

alla problem man än har. 

Som ger en en toffel i huvudet när man 

inte äter sin mat.” 

Adida, klass 8 

49 

To år etter blir jeg ringt opp fra 

ekspedisjonen. En kvinne med to barn 

ønsker å hilse på. Det er Nadja. Hun 

kommer for å takke og for å vise meg sin 

nye baby. Hun og mannen er etablert i ny, 

stor leilighet, begge er i jobb. Hun og 

mannen har det godt. To ganger etter dette 

har Nadja kommet på visitt. Begge 

gangene med kvinner hun ber om hjelp til. 

”Fordi du forstår”, sier hun. Jeg kjenner en 

varm takknemlighet for hva ”vinden fra 

verdens ende” har lært meg og vist meg av 

tillit. 

Hilde Ingebrigtsen 

Aker familiekontor, Oslo 

GRANHØJEN 2008 

Fra praksis til praksis 

Grundkursus i systemisk og narrativ teori og praksis 

Kurset for ”os praktikere” der ved hvor skoen trykker 

Kursusstart den 22. januar 2008 

Årets tema: ”Hvordan du opretholder ligeværdet i svære 

relationer” 

Grundkurset er første del af en 3-årig uddannelse. 

Undervisningen tager sit udgangspunkt i din og vores praksis 

(som er 20 års erfaring i arbejdet med psykiatriske 

problemstillinger). 

Normalt taler og forstår man ligeværd, som noget der 

fungerer oppefra og ned, og ikke nedefra og op, så hvordan 

opretholder du ligeværdet, hvis det er dig, der er 

nederst???????????? 

13 undervisningsgange, á 1 til 2 dage ad gangen, 1 gang 

om måneden, fordelt på hele året. Inkl. 

undervisningsmaterialer. 

Pris for Grundkurset 17.500,00 kr. 

Sted: Hotel du Vest, Algade 1, Nykøbing Sj. 

Se flere oplysninger på www.granhojen.dk 

Tilmelding til kurset sker ved henvendelse til 

Margit på tlf. 59 93 23 01 SENEST 30.11.07

Grethe Nordhelle 

Mekling II 

Andre bok i serien om mekling. 

Mekling er en profesjonell kompetanse, der en tredjeperson bistår 

partene. Mekling får stadig større gjennomslag og betydning, og 

profesjonelle meklere etterspørres på mange ulike områder. For å 

være gode meklere har vi behov for opplæring i konfliktforståelse og 

meklingsmetodikk. 

Mekling - Konflikthåndtering og konfliktforståelse henvender seg 

til dem som ønsker en grunnopplæring i konfliktforståelse og mekling, 

og også til praktiserende meklere som trenger påfyll i sin 

meklingshverdag. 

Mekling II - Sentrale temaer i konflikthåndtering går i dybden på 

den praktiske meklingshverdagen og dekker områder som 

maktubalanse, emosjonelle aspekter, barn i mekling og 

kulturvariasjon. 

Grethe Nordhelle er psykolog og advokat. Hun er faglig ansvarlig for 

den tverrfaglige videreutdanningen i konflikthåndtering og mekling på 

Diakonhjemmet høgskole. Nordhelle underviser på flere arenaer i inn- 

og utland innen fagfeltet. I tillegg har hun lang erfaring som 

praktiserende mekler; først og fremst i familiesaker. 

Send inn bestillingskupong! 

Eller du kan benytte: Telefaks: 22 03 43 05 E-post: salg.akademisk@gyldendal.no 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ 

Ja takk, jeg bestiller 

..... eks. av Grethe Nordhelle, Mekling - 

Konfliktkunnskap og konflikthåndtering à 335,- 

.... eks. av Grethe Nordhelle, Mekling II - 

Sentrale temaer i konflikthåndtering à 345,- 

Navn: ............................................................................................................... 

Adresse: ........................................................................................................... 

.......................................................................................................................... 

Postnr./sted: ..................................................................................................... 

Bestillers referanse (personnavn): ................................................................... 

e-post: .............................................................................................................. 

Porto kommer i tillegg. 

Gyldendal 

Akademisk 

Svarsending 0479 

0090 Oslo

EN EN TANKESTREK — – : : 

om om vind vind og og bølger, været og og vaner, 

og og om om Batesons kokte frosker (fröer – grodar – frogs … ... ) 

Jeg har skrevet om Gregory Batesons kokte frosker før – og 

gjentar historien nå - med en litt annen referanseramme; nemlig 

i forhold til de klimaendringene kloden vår opplever for tiden. 

Vi her i Norden kan nok glede oss over mildere tider, men det 

kan bli for meget av det gode - og for mye vind og bølger – selv 

for oss. 

Vi mennesker (og andre levende organismer) kan visst venne oss til 

det meste, også det som ikke nødvendigvis er av det gode, bare det 

skjer langsomt nok og ikke medfører særlig merkbart ubehag. Vi ser 

det i vårt eget liv og i våre omgivelser og i det terapeutiske rom. 

I kultur og kontekst skjer det hele tiden langsomme endringer som vi 

knapt er oss bevisst: Vaner som vi aldri riktig bestemte oss for å 

pådra oss, uheldige mønstre vi bare er havnet inn i, forurensning av 

miljøet omkring oss og i vårt indre landskap, urettferdighet vi 

umerkelig aksepterer og urimeligheter vi bare godtar osv. Snikende 

forandringer som vi først blir oss bevisst når det inntrer noe 

dramatisk, noe som gjør en forskjell, og da er det ofte kommet langt. 

Og så undres vi da: Hvordan gikk dette til? Hvordan havnet jeg her? 

Hva skjedde … ? 

Bateson skriver (i Mind and Nature 1987) at det er meget vanskelig å 

spore gradvise endringer, for side om side med vår store følsomhet 

for hurtige forandringer forekommer fenomenet tilpasning. 

Organismer blir tilvendt. (…) Saken stiller seg ennå verre, skriver 

han videre, når vi prøver å dømme om tendensen i fenomener som er 

typisk foranderlige. Været for eksempel – skifter fra time til time og 

uke til uke. Noen år er våtere og noen varmere, men er det en 

tendens i disse ustanselige variasjonene? Kun statistiske 

undersøkelser over perioder, som er lengre enn den menneskelige 

erindring, kan gi svar. I slike tilfeller behøver vi informasjon om 

klasser av år. 

Disse betraktningene føres videre i en anekdote fra den nevnte 

boken: Det er ikke en banalitet, sier Bateson, at vi nesten alltid er 

uoppmerksomme på tendenser i forandringen i vår tilstand. Og så 

forteller han en ”halvvitenskapelig” fabel om at hvis man kunne få 

en frosk til å sitte stille i en kasserolle med kaldt vann, og så 

oppvarmer vannet langsomt og jevnt, så det ikke forekommer et 

øyeblikk, som markeres som et øyeblikk (en forskjell) som kan få 

frosken til å hoppe, så hopper den aldri. Den blir langsomt kokt. 

Man kan jo trøste seg med at den ikke ville lide under prosessen, 

frosken, og at det man ikke vet har man ikke vondt av, men likevel; 

en forskjell som gjorde en forskjell ville vel vært å foretrekke (?) 

selv i våre dager der smertefrihet ofte ser ut til vært det overordnede 

mål – uavhengig av konsekvensene. Og er det ikke slik at det har 

vært nok av markerte øyeblikk og urovekkende forskjeller til at noen 

og hver av oss burde hoppe – nå ! og bidra til å gjøre noe for å unngå 

vår egen langsomme oppvarming i den gryten vi alle er plassert i; 

vår kjære klode. 

Noe å tenke på — ? 

 

Med hilsen fra 

Kari Yvonne Kjølås 

51 

I vind og bølger 

Willy 11 år - Norsk /Svensk 

Jeg tror vi er på avveier 

Karoline 11 år - N 

Vikingskip i solnedgang 

Rene 12 år - N 

Sint viking 

Anonym 

Tegningene er sakset fra 

Newtons nettside. 

(NRK tv: barne- og ungdomsprogram)

D I SPUK 

KONFLIKTHÅNDTERING OG 

DISKURSIV POSITIONERING 

 

historier? Hvordan kan konceptet ’diskursiv positionering’ 

 

 

 

Med Prof. John Winslade, USA 

 

Kursusnr.: 834-08 

SAMTALER MED 

BØRN I SKOLEN 

 

 

 

 

 


 


INTRODUKTION TIL 

NARRATIV 

TERAPI & PRAKSIS 

 

 

 

Med Maggie Carey, Adelaide, Australien 

 


EN WORKSHOP OM 

SUPERVISION 

 

 

 

 

Med Anne Romer & Dorte Lund-Jacobsen 

 


For behandlere, konsulenter og ledere 

Samtaler Kompetenceudvikling Efteruddannelser 

Snekkersten & Århus Telefon 4922 5161 

www.dispuk.dk e-mail: dispuk@dispuk.dk 

52 

SAMTALER MED BØRN OG 

UNGE I SKOLER OG PÅ 

UNGDOMSUDDANNELSER 

 

 

 

 

 


 

 

NARRATIV PRAKSIS 

3 x 5 dages træningsprogram 

 

 

 

 

 

 

Med Maggie Carey, Michael White & Allan Holmgren 

Ugerne 15, 44 & 


NARRATIV TERAPI OG 

SAMTALEPRAKSIS 

- avanceret niveau 

 

 

 

Med Maggie Carey, Adelaide, Australien 

 


2-ÅRIG SPECIALISTUDDAN- 

NELSE I PSYKOTERAPI 

Narrativ & & 

supervision & 

 

 

Med Anne Romer & Dorte Nissen 

Maggie CareyMichael White & Allan Holmgren 

 

Kursusnr. 791-08

SÅ LENGE DET ER 

- ord er det 

håp 

gutter. 

Neida, det er slett ikke slutt 

ennå selv om mange bøyer ryggen 

og tror at alt håp er ute 

langt ifra - det er nemlig 

ord fremdeles, og så lenge 

det er ord 

er det håp 

jenter. 

Ta en lysestake, for 

eksempel - sett den på hue 

til en av de gamle generalene 

og tenn åtte stikkflammer der, han 

vil sannsynligvis trekke på skuldrene og 

si at noe sånt går ikke i realitetens 

knallharde verden 

mulig det 

mulig det 

men vi gir oss ikke 

likevel, vi står på og 

står på - løfter nye 

ord inn i verden og sier: 

så lenge det er 

ørret 

er det elver, gutter 

og så lenge det er 

elver er det 

håp, jenter 


solskinn er det 

jordbær 

gutter 


kyss er det 

gutter 

jenter 

- vi spikrer den der! 

Arild Nyquist (1937 – 2004) 

 

Grundutbildning i familjeterapi (360 ltr, etabl. 1977) 

Utbildningen består av tre separata moment: 

Introduktionskurs (FT1, 48 ltr); Fortsättningskurs (FT2, 48 ltr) 

och Fördjupningskurs (FT3, 264 ltr). FT1- och FT2-kurser startas 

varje termin, FT3 startas varje vår. Utbildningen syftar till att ge 

kompetens för familjearbete i team och under handledning, och är 

på många håll i Sverige etablerad norm för familjearbete. Inga 

förkunskapskrav ställs, enda kravet är intresse för att arbeta med 

familjer. 

GSI:s familjeterapiutbildning är integrativ på flera sätt. Dels 

integrerar vi olika teorier och inriktningar till en helhetssyn, dels 

integrerar vi teori och praktik så att de alltid går hand i hand, dels 

integrerar vi nya och gamla kunskaper – vi betraktar inte kunskap 

som färskvara med kort bäst-före-datum. Till slut integrerar vi även 

kognitiva och emotionella aspekter av behandlarrollen, och därmed 

också personliga och professionella dimensioner som komplementära 

förhållningssätt. 

FT1: 2-3/4, 24-25/4, 27-28/5 2008. Kursledare: Björn Holmerg 

FT2: 17-18/1, 7-8/2, 6-7/3 2008. Kursledare: Maths Lundsbye 

FT3: 31/3 - 2/12 2008. Kursledare: Tommie Fälth 

Påbyggnadskurs för "Steg 1"-komplettering 

(152 lekttionstimmar/19 dagar över 2 terminer) 

Påbyggnadskursen innehåller 44 timmar processhandledning, 8 

timmar uppsatshandledning, 40 timmar teoriseminarier (vetenskapsteori, 

forskningsmetodik, utvecklingspsykologi, etik), 20 timmar 

litteraturseminarier, 32 timmar familjerekonstruktion och 8 timmar 

examination. Kurslitteraturen omfattar c:a 1000 sidor utöver grundutbildningens 

litteratur, och fastställs delvis i samråd med 

handledare och deltagare. 

För att antas till påbyggnadskursen skall deltagarna ha genomgått 

GSI:s grundutbildning i familjeterapi eller motsvarande. Dessutom 

krävs förmåga att tillgodogöra sig litteratur på engelska, samt tillgång 

till praktikfamilj. 

Kurstid: 6-7/2, jämna torsdagar 21/2 -29/5, 21/8-13/11 2008 + 8-9/1 2009 

Uppdragsutbildningar 

Många av våra kurser ges som uppdragsutbildningar. Hela grundutbildningen 

har köpts in av bl. a. Helsingborgs Socialförvaltning, 

Familjerätten i Göteborg (två omgångar), Kungsbacka Socialförvaltning 

(två omgångar). Andra erbjuder FT1 och FT2 till all personal 

(Gryning Vård AB, Borås BUP, Eskilstuna Socialförvaltning m. 

fl.). Ibland går näraliggande verksamheter ihop för att arrangera en 

uppdragsutbildning. Detta medför ofta positiva sidoeffekter, som att 

man lär känna kollegor inom områden som man ofta har kontakt 

med, och den gemensamma referensramen brukar leda till ett förbättrat 

samarbete. 

Kursavgifter: FT1: 9.500; FT2: 9.500; FT3: 43.750, Steg 1-komplettering: 

2x26.250:-(samtliga inkl. moms). 

Anmälningsavgifter (inbetalas senast 3 v före start): FT1: 400; 

FT2: 500; FT3: 800, Steg 1-komplettering: 900:- 

Kurslitteratur för FT1: Lundsbye m. fl, Familjeterapins grunder 

(NoK 2000). Övrig litteratur meddelas senare. 

Kursledare: Tommie Fälth, Björn Holmberg och Maths Lundsbye. 

Associerade medarbetare kan leda extrakurser. 

Kurslokal: Södra Vägen 61, 412 54 Göteborg 

Kontakt: gsi@familjeterapeuterna.se; Fax: 031-778 4131; Tel: 

031-16 73 01. www.gsi.se 

53

2 spændende kurser 

Interviewet som intervention 

2-dages kursus med Karl Tomm 

Dato, tid og sted: Den 11.-12. marts 2008. 1. dag kl. 10.00-16.00. 2. dag kl. 9.00-15.30, 

Imperial Hotel i København. 

Pris: Kr. 3.975 inkl. moms, fuld forplejning (morgenmad, frokostbuffet m. drikkevarer, 

eftermiddagskaffe m. hjemmebag + isvand). 

Brief Therapy with Intimidating Cases: 

Changing the Unchangeable 

2-dages kursus med Dr. Richard Fisch 

Dato, tid og sted: Den 26.-27. marts 2008. 1. dag kl. 10.00-16.00. 2. dag kl. 9.00-15.30 i 

Toftemosegaards kursuslokaler i Skibby. 

Ved mere end 30 tilmeldinger flyttes til andre lokaler på Sjælland. 

Pris: Kr. 3.575 inkl. moms, fuld forplejning (morgenmad, frokostbuffet m. drikkevarer, 

eftermiddagskaffe m. hjemmebag + isvand). 

54 

Toftemosegaard Aps 

Manderupvej 3 

4050 Skibby. 

Tlf. 4752 8360 

www.toftemosegaard.dk

Tidig vår 

(En tavla i för-renässans) 

En slöjlätt dimma över ängen står, 

och pärlgrå dagg bestänker bleka blad -- 

en vårlig morgon, sval och vemodsglad, 

då luftig blom slår ut från dävna snår. 

I gräset glimmar matt narcissers rad. 

Från spröda kalkar sprids en doft av vår, 

när över dem med drömska blickar går 

en gosseädling ifrån Arnos stad. 

En undrans lycka vilar på hans drag. 

Hans gång är full av tafatt vekt behag. 

En bok han bär så varsamt som en vis. 

Han märker knappast ängens paradis, 

men stirrar aningsblek som vårens dag 

mot gåtfullt fjärran, gömt i morgondis. 

Laila, 6 år 

Karin Boje 

Fra diksamlingen MOLN 1922 

Sitat av Henrik Tikkanen: (1924 – 1984) 

Finlandssvensk tegner og forfatter 

”Den som vill säga sanningen måste 

kunna fabulera. ” 

”Dobbeltmoral er bra. Mister man 

den ene, har man den andre igjen.” 

 

STOK’s Lokalgrupper 

Lokalgruppernes kommende aktiviteter er under 

forberedelse. Alle, der er på de respektive maillister, 

vil blive orienteret. Er du endnu ikke på maillisten hos 

din lokalgruppe, kan du henvende dig til gruppens 

kontaktperson. (Se listen andet sted i bladet). 

Lokalgruppen for Midtvestjylland 

har dog allerede deres første arrangement parat: 

d. 30. januar kl 17 – 20 på Spiren: ”Hvad virker i 

samtalen?” Live-samtale med en familie. Tilmelding 

nødvendig. 

Samme gruppe starter en lukket studiekreds med 

titlen: Narrativ praksis. 6 møder, hvor der diskuteres 

ud fra aftalt litteratur og indhentede erfaringer og der 

trænes. Har du lyst til at deltage, kan du endnu nå at 

tilmelde dig. 

Utvecklingsprojekt på Nordkalotten i Systemiskt 

Arbete fortsätter i Tom Andersens anda med 

Juniseminar 

16 – 18 juni 2008 i Gällivare 

Individens röst i familj och samhälle 

Hur engagera barn och vuxna i konstruktiv samhandling 

The children’s voices in the public room 

med 

Jim Wilson, England - Peter Rober, Belgien 

Grupper från Nordkalotten presenterar egna arbeten. 

55 

Ett samarrangemang med BUP Gällivare – Kiruna NLL 

www.nll.se/bupgallivare

Noen synsvinkler 

fra lederen til den islandske familieterapiforeningen 

Hvad synes de erfarne islandske familieterapeuter at er de mest 

iójnefallende spörsmaal i dag naar det gjelder forebyggende 

familietiltak paa den ene siden og hvilken tanker har de om "den 

unge islandske familien" og de utfordringer den móter? 

For at faa noen kommentar paa dette har vi snakket med en 

familieterapeut om har jobbet med islandske familier i mindst 25 

aar, hun har tatt sin grunn-utdanning i Sverige. 

Helga Þórðardóttir er leder for den islandske familieterapiforeningen 

og driver sit eget kontor hvor hun vejleder, 

underviser og gir samtaler, i tillægg har hun oversatt to bóker av 

Ben Furman til islandsk. 

Helga sier: 

Min kännsla är, att den viktigaste förebyggande åtgärden är att 

stärka familjen, genom att stärka föräldrarnas självkänsla och 

säkerhet. Att försöka få de at tro att de är de viktigaste för barnen, 

men inte de välutbildade specialisterna. Föräldrarna känner sina barn 

bäst och en specialist/terapist kan aldrig veta bättre vad deras barn 

behöver. Vi specialister har sakta för sakta rövat föreldrar deras 

säkerhet och tro på deras egen förmåga och det är inte något bra för 

barnen. Vi specialister måste sätta vigt på föreldrars styrka, förmåga 

och förnuft för bedömning och förhandling! 

Jag vill påpeka två saker om“ den unga isländska familjen” . 

Den unga isländska familjen har stora möjligheter, samtidigt at 

behöva utstå en stor press på en “fin levnadsstandard”. 

På Island har vi blandt allmännheten ganska hög levnadsstandard och 

detta påvärkar barn på godt och ont. Familjen har stort tryck att köpa 

fina prylar, skaffa fin bostad och bilar, äta gott, se bra ut och vara 

deltagande i kulturlivet. 

(Det finns förstås också familjer som inte alls har det bra på Island, 

för exempel de som måste leva på försäkring från Staten och inte kan 

arbeta. Det är en sak man skäms för och blir inte kommenterat här på 

annat sätt.) 

I allmännhet arbetar isländska föräldrar mycket och barn kommer 

ofta ensamma hem efter skolan och måste klara sig själva. Det är 

faktisk inget nytt på Island, men skillnaden nu och förr är att i dag 

kan barn välja i mellan et stort tilbud tidsfördriv som föräldrar inte 

känner till, då nämner jag olika, agressiva computergames och 

computersidor. 

Föräldrar som inte vet vad barnen sysslar med dagarna ut, glider 

ifrån barnen och missar möjligheten att styra och påverka de i rett 

riktning. Man kan också märka hur föräldrar sänker (omedvetet) 

eller ändrar sina principer på grund av dåligt samvete. Dåligt 

samvete och skuldkänslor över det som de skulle vilja göra till 

sammans med barnen, men har inte tid till. Föräldrar vill gärna lära 

sina barn att ta ansvar för sina handlingar, men då måste de veta vad 

barnen håller på med. 

Den unga familjen står också fram för något som känsjke är “specielt 

isländskt”; det är den isländska bostadspolitiken.. 

Hur kan man betala 130.000 kr. i månaden till hyra, om man bara har 

150.000 utbetalt i lön í månaden? Unga familjer i Island måste köpa 

sina bostäder och jobba dubbelt så mycke, för lånepolitiken är slik. 

Vi vet hur det påverkar familjelivet! 

 

 

 

 

57 

 

 

NORÐURLJÓS 

Veit duftsins son nokkra dýrðlegri sýn 

En drottnanna hásal í rafurloga? 

Sjá grundu og vog undir gullhvelfdum boga!- 

Hver getur nú unað við spil og vín? 

Sjálf moldin er hrein eins og mær við lín, 

mókar í haustsins visnu rósum. 

Hvert sandkorn í loftsins litum skín, 

Og lækirnir kyssast í silfurósum. 

Við útheimsins skaut er allt eldur og skraut 

Af iðandi norðurljósum. 

Einar Benediktsson, 

kvæðasafn 1964 

Island 

…………………………………….. 

FORENINGSINFO : 

FFF ISLAND 

STYRELSEN: 

Helga Thordardottir, 

ordförande 

Elisabet Berta Bjarnadottir, 

vice ordförande 

Ragnheidur Sigurjonsdottir, 

kassörska 

Toby Herman, 

( tidligere ordförande i FFF och IFTA) 

Stefan Johannsson, 

redaktör FFFs medlemsblad 

(kommer ut første gang i 2008) 

Hemsida: www.fjolskylda.org/fff

4/07 

Suomen Perheterapiayhdistys ry. 

yhteystiedot 

www.perheterapiayhdistys.fi 

Puheenjohtaja 

Jan-Christer Wahlbeck 

s-posti: j-c.wahlbeck@pp.inet.fi 

puh. 0400 703 050 

Sihteeri ja taloudenhoitaja: 

Anita Birstolin 

Läntinen Pitkäkatu 29 a 4, 20100 Turku 

s-posti: anita.birstolin@perheterapiayhdistys.fi 

puh. 02 235 3855, 044 536 8531 

Johtokunnan jäsenet 

23. Vuosikerta 

Varapuheenjohtaja 

Jaakko Seikkula 

s-posti: seikkula@psyka.jyu.fi 

puh. 040 511 6502 

Juha Alakulppi 

s-posti: juha.alakulppi@gmail.com 

puh. 045 671 0932 

Katarina Fagerström 

s-posti: katarina.fagerstrom@pp.inet.fi 

puh. 050 521 7524 

Riitta-Liisa Heikkinen 

s-posti: riitta-liisa.heikkinen@lpshp.fi 

puh. 040 546 5847 

Ritva Karila-Hietala 

s-posti: ritva.karila-hietala@epshp.fi 

puh. 044 415 4308 

Juha Katajamäki 

s-posti: juha.katajamaki@fimnet.fi 

puh. 0400 728 487 

Pekka Larivaara 

s-posti: pekka.larivaara@oulu.fi 

puh. 040 553 0741 

Marja Niskasaari 

s-posti: marja.niskasaari@a-klinikka.fi 

puh. 040 572 5569 

Eija-Liisa Rautiainen 

s-posti: eija-liisa.rautiainen@suomi24.fi 

puh. 050 356 8777 

Kari Valtanen 

s-posti: kari.valtanen@pp.inet.fi 

puh. 040 838 9940 

Toimikunnat 

Tiedotustoimikunta 

puheenjohtaja Juha Alakulppi 

Koulutustoimikunta 

puheenjohtaja Kari Valtanen, 

Anita Birstolin, Riitta-Liisa Heikkinen, 

Ritva Karila-Hietala 

Eettinen toimikunta 

Jan-Christer Wahlbeck 

j-c.wahlbeck@pp.inet.fi 

Hannu Kantola hannu.kantola@hameenlinna.fi 

Marja-Leena Käyhty malla.kayhty@kolumbus.fi 

Klaus Lehtinen meklle@uta.fi 

Pirjo Tuhkasaari psyko-consult@mail.htk.fi 

Kouluttajaverkosto 

Puheenjohtaja Jan-Christer Wahlbeck, 

Jorma Piha, Jaakko Seikkula 

Alueverkosto 

Puheenjohtaja Katarina Fagerström 

Perheterapian tutkijoiden 

verkosto 

Puheenjohtaja Pekka Larivaara, 

Jukka Aaltonen, Jaakko Seikkula 

Yrittäjien ja ammatinharjoittajien 

verkosto 

Puheenjohtaja Marja Niskasaari, 

Anita Birstolin, Christina Lintamo 

Suomen Perheterapiayhdistys netissä 

http://www.perheterapiayhdistys.fi 

– Tiedetoimittajan kynästä ja artikkelit löytyvät nyt myös nettisivuilta 

– Perhetyön kehittämisprojektit ovat myös esillä nettisivuilla. Projektien esittelyjä kaivataan, 

joten kirjoittakaa kehittämishankkeistanne. 

58

STOK: Dansk forening for Systemisk Terapi Og Konsultation 

Medlemsblad: SYSTEMISK FORUM 

Bestyrelsen 

Ole Nygaard, formand 86 17 13 15 ole@wiol.dk 

Havgårdsvej 43, 8240 Risskov 

Irene Berri 48 18 43 98 ireneberri@mail.dk 

Kirsten Bjerregaard 40 17 85 83 k.bjerregaard@get2net.dk 

Susan Harnow 22 19 59 79 suharn@gladsaxe.dk 

Jacob Mosgaard 51 64 14 99 jacob.mosgaard@gmail.com 

Lisbeth Villumsen 97 76 41 74 post@livviadialog.dk 

Dorte Nikolaisen 86 32 62 60 dortenik@stofanet.dk 

Henvendelse til foreningen 

Vedrørende indmeldelse og kontingent 

Irene Berri 48 18 43 98 ireneberri@mail.dk 

Vedrørende indholdet i bladet 

Fie Lønborg 48 24 82 40 redaktionen@danskstok.dk 

Vedrørende hjemmesiden 

Jacob Mosgaard 51 64 14 99 admin@danskstok.dk 

Vedrørende foreningen i øvrigt 

Ole Nygaard 86 17 13 15 

Medlemsskab (gældende for et kalenderår). 

Alm. Medlemskab inkl. “Fokus på familien” kr. 550,-. Sambo 300,-. Studerende (fuldtids-) 350,-. 

Støttemedlemskab for institutioner inkl. ”Fokus på familien” årligt kr. 1.200,- 

Indbetales på Giro 4 568 826 til STOK v. Irene Berri,Søhøj 19, 4050 Skibby 

Medlemsskabet dækker året 

Kursusudvalg 

Giro 3 58 34 57 

Lokale kontaktpersoner 

Per Wermouth Fyn 66 19 31 44 pw@psykologernefilosofgangen3.dk 

Solvejg Rosenkilde Nielsen Bornholm 56 49 65 62 rosenkil@tiscali.dk 

Marion Sullmann Sydjylland 26 70 76 45 marion.sul@stofanet.dk 

Martin Oksbjerg Sydjylland 20 67 90 44 oksbjerg@stofanet.dk 

Bodil Burian Østjylland 86 27 47 23 burian@burian.eu.com 

Bente Jensen Nordjylland 98 38 11 14 bentejensen@live.dk 

Mette Westergaard Midtvestjylland 97 42 90 76 mette_west@hotmail.com 

Susanne Ferdinandsen, Nordsjælland 

Margit Kristiansen Nordsjælland 59 93 23 01 admi@granhojen.dk 

Bente Steen Sydsjælland 56 66 30 48 bentesteen@hotmail.com 

Judith Klitgaard Sydsjælland 55 96 94 50 judithklitgaard@yahoo.dk 

 

59 

SYSTEMISK FORUM 

Bladudvalget består af 

Svend Aage Rasmussen 

35 38 45 04 

Fie Lønborg 

48 24 82 40 

Susan Harnow 

22 19 59 79 

Mikael Brauner 

35 26 49 90 

Manuskripter sendes til 

e-mail: 

redaktionen@danskstok.dk 

Send materialet som 

en vedhæftet fil på e-mail. 

Artikler o.lign. skal gerne 

ledsages af et digitalt 

foto og en kort beskrivelse 

af forfatteren. 

Annoncepriser for 

medlemmer 

1 side 4.000 kr., ½ side 

2.000 kr. 1/4 side 1.000 kr. 

Priser for ikke-medlemmer 

forhandles. 

Hjemmesiden 

www.danskstok.dk 

webmaster 

Jacob Mosgaard 

E-mail: 

jacob.mosgaard@gmail.com 

Deadlines i 2008 

1. marts 

1. juni 

1. september 

1. december 

Bladet udkommer 

6-7 uger senere 

Systemisk Forum udgives af 

bestyrelsen og redigeres af 

bladudvalget. 

Sendes til alle medlemmer af 

foreningen. 

Oplag 500 stk. 

 

NB:Se innkalling til 

lokalgrupper annet 

sted i bladet

Returadr: 

Norsk Forening 

for familieterapi 

Markveien 23, 

0554 Oslo 

 

 

FELLESUTGIVELSE FOR DE NORDISKE FAMILIETERAPIFORENINGENE 

Med artikler, refleksjoner og fast foreningsinfo 

INVITASJONSPROGRAM TIL NORDISK KONGRESS 2008 

følger innlagt i bladet. 

Se også www.nfft.no / www.nordisk2008.no 

B

metaforum - Norsk forening for familieterapi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?