Download Evaluering af fysisk indretning.... (PDF-format)

Evaluering 

af fysisk indretning, læring og trivsel i 

Kulturarvsstyrelsen

Evalueringen er gennemført 

med hjælp fra 

SIGNAL arkitekter, som 

har samlet resultaterne 

i denne bog. Bogen 

indeholder desuden 

en række anbefalinger, 

som både kan inspirere 

styrelsen - og forhåbentlig 

andre, som 

gerne vil udvikle deres 

fysiske rammer. 

Forord 1 

Opsummering 2 

Læsevejledning 3 

Generelt om de 

fysiske rammer 5 

Kompetencemiljøer 15 

Stillerum 25 

Møderum 33 

Loungerum 39 

Tekøkkener & 

’pauser’ i gange 47 

Om evalueringen 54 

Anne Mette Rahbæk, vicedirektør 

Forord 

I 2006 flyttede Kulturarvsstyrelsen fra Slotsholmsgade 

til H.C. Andersens Boulevard. Der var ikke 

bare tale om en flytning, men om kulminationen 

på en afskedigelsesrunde, et projekt med udvikling 

af nye arbejdsformer, et ledelsesudviklingsprojekt, 

og sidst - men ikke mindst - farvel til enkeltmandskontorer 

og goddag til åbne kontormiljøer. En 

farlig cocktail? Ja, vist så. Men også en proces, som 

har været med til at skabe den arbejdsplads, som 

Kulturarvsstyrelsen er i dag. 

I Kulturarvsstyrelsen får vi løbende besøg fra andre 

institutioner, der gerne vil høre om vores erfaringer 

med den fysiske indretning (Processen og overvejelserne 

er nærmere beskrevet i publikationen 

”Bevar os vel” fra 2006). Styrelsen har derfor længe 

ønsket at undersøge, om indretningen understøttede 

vores værdier og arbejdsmåder. Det er nu lykkedes 

med støtte fra Statens Center for Kvalitets- og 

Kompetenceudvikling. Evalueringen giver os et 

godt og nuanceret billede af, hvad der fungerer 

godt, hvad der fungerer mindre godt, og hvad der 

slet ikke bliver brugt. 

Medarbejderne vurderer, at flytningen har været 

1 forord 

positiv for styrelsens identitet, at lokalerne er rare 

at være i, at samarbejdet understøttes, og at det er 

let at trække på kollegernes viden. Det sidste sker 

hen over skrivebordet, i det åbne rum, spontant eller 

planlagt. Og det støjer – selvfølgelig. 

Det er irriterende at blive afbrudt midt i en opgave, 

som kræver koncentration, fordi en kollega 

skal spørge om noget. Eller, måske endnu værre, 

at skulle lægge øre til andres samtale, når man nu 

gerne vil have lukket en drilsk sag. Det ved såvel 

medarbejdere som chefer, og de balancerer så godt, 

de kan, i bevidsthed om, at behovet for stilhed og 

koncentration versus behovet for dialog med andre 

afhænger af både egne opgaver, kompetenceområdets 

opgaver og den enkeltes personlighed. 

Evalueringen viser blandt andet, at vi med fordel 

kan give medarbejderne bedre, rarere og mere 

indbydende muligheder for at flytte sig væk fra de 

åbne miljøer, når de har behov for sammenhængende 

tid uden afbrydelser. Alternativet er, at de 

åbne miljøer omdannes til stillezoner, og det ville 

være ærgerligt, når de faktisk er med til at understøtte 

samarbejde og videndeling.

Resultaterne kort fortalt 

Opsummering 

• Evalueringen giver i store træk et positivt 

billede af de fysiske rammer i Kulturarvsstyrelsen 

og peger på, at de i høj grad er med til 

at understøtte en organisation, hvor læring og 

videndeling er kendetegnet af lethed og tilgængelighed. 

Et flertal synes, at det er rart at være 

i styrelsen. 

• Der er en positiv holdning til flytningen af 

Kulturarvsstyrelsen, og det skønnes generelt, at 

skiftet har været et positivt for styrelsens identitet 

- både udadtil og i organisationen. 

• Mange har glemt, eller kender ikke baggrunden 

for, at man valgte åbne arbejdsområder på 

en samlet etage - Det er derfor vigtigt at genetablere 

ejerskabet til den oprindelige intention 

bag de fysiske rammer. 

• Støj og videndeling er et hovedtema i evalueringen. 

Der ligger et konfliktfyldt modsætningsforhold 

i, at videndeling hovedsageligt 

foregår i kompetencemiljøerne, hvor også langt 

den største del af medarbejderne opholder sig 

mest, mens holdningen samtidig er, at snak er 

forstyrrende og skal foregå andre steder, og at 

fordybelse ikke befordres optimalt i de fysiske 

rammer. 

• Kulturarvsstyrelsens brug af artefakter, der 

skaber organisatorisk, faglig og personlig identitet 

er vellykket og påskønnet af medarbejderne. 

Nogle medarbejdere har glemt eller kender 

ikke til idéen bag artefakterne - man kunne derfor 

med fordel genintroducere konceptet - med 

særligt fokus på, at også personlige artefakter 

kan præge de fysiske rammer positivt. 

• Det grundlæggende tema er, at meget vil blive 

løst, hvis rummene udenfor kompetencemiljøerne 

bruges mere. Fordybelse befordres bedst 

i stillerummene - men evalueringen viser, at de 

i høj grad ikke bruges. Det samme er gældende 

for loungerum. Et øget brugsmønster vil være 

med til at binde Kulturarvsstyrelsen sammen 

på tværs af kompetencemiljøer, både i form af 

øget læring, videndeling og social kontakt. 

opsummering 2

Forklaring 

Læsevejledning 

3 læsevejledning

Evalueringen er delt op i nøgleområder i Kulturarvsstyrelsen. I hvert område 

vises en kommenteret opsummering af evalueringen samt en række 

opsamlende temaer med tilhørende anbefalinger. 

Opsummeringen består af beskrivende tekst, 

der suppleres med data fra evalueringen. Markeringer 

med rødt fungerer som fremhævning 

af interessante emner: 

Sproglige beskrivelser er vægtede med tekststørrelse 

og farve efter hyppighed og betydning: 

Her står spørgsmålet, der refereres til i grafikken. Vigtigt 

fremhævning 

Temaer & anbefalinger 

Forklaring 

Dette er et tema. Temaet samler op på tværs 

af evalueringen og viser et indsatspunkt for 

området. 

Her er et andet tema. Bemærk at farven på 

temaets ikon svarer til de anbefalinger til 

højre på siden, der er knyttet til temaet. 

data 

Anbefalingerne er sorteret efter 

relation til adfærd & ledelse eller 

indretning. 

mindre vigtigt 

mindre vigtigt, 

men interessant 

”...og citater vises i kursiv.” 

Person, der citeres 

Anbefalinger: adfærd & ledelse Anbefalinger: indretning 

Dette er en anbefaling 

i forhold til adfærd og 

ledelse. 


i forhold til adfærd og 

ledelse. 


i forhold til indretning. 

.På denne akse er anbefalingerne 

sorteret efter den indsats, 

de kræver. 

læsevejledning 4 

enkelt / billigt at gennemføre svært / dyrt at gennemføre

Resultater af evaluering 

Generelt om de 

fysiske rammer 

5 generelt om de fysiske rammer

Medarbejderne er generelt enige om at visionens 

nøgleord for de fysiske rammer faktisk 

passer på indretningen: 

Hvilke af disse ord, synes du er kendetegnende for Kulturarvsstyrelsens 

lokaler? 

videndeling 

samarbejde 

fællesskab 

fleksibilitet 

åbenhed 

dialog 

overvågning 

stilstand 

træghed 

initiativ 

isolation 

hjemlighed 

rigiditet 

lukkethed 

Medarbejdernes egne beskrivelser af de fysiske 

rammer fokuserer generelt på konkrete problemer, 

og kun i mindre grad på holdninger: 

modernitet synlighed 

arbejdspres 

Støj 

Isolering 

Sammenstuvning 

Næsten halvdelen af det arbejde, der udføres er 

relateret til videndeling: 

Timer / uge / medarbejder 

telefonsamtaler 

møder med 

eksterne 

ikke aftalte, 

spontane møder 

aftalte møder 

teamarbejde 

8% 

14% 

9% 

8% 

13% 

...og arbejdet udføres primært i kompetencemiljøerne 

eller i møderum, der skal bookes: 

2% tekøkkener 

2% ’pauser’ 

loungerum 

stillerum 

møderum 

13% 

10% 

4% 

- dette har en stor effekt på tæthed og støj i kompetencemiljøer, 

og hvordan man f.eks. vælger 

at udføre koncentrationstunge opgaver: 

48% 

69% 

koncentreret 

alenearbejde 

kompetencemiljøer 

”... jeg venter simpelthen til sidst 

på eftermiddagen. Så sidder jeg 

lidt længere, mens der er ro. Også 

selvom der er indrettet de her glasbure 

og små møderum.” 

Deltager i fokusgruppe 

generelt om de fysiske rammer 6

Størstedelen af medarbejderne søger i høj grad 

viden hos sine nærmeste kolleger og i kompetencemiljøet 

- og der er også en stor grad af viden 

om andres arbejde i kompetencemiljøet: 

I hvor høj grad ved du, hvad andre beskæftiger sig med i dit kompetencemiljø? 

0% 14% 31% 55% 

1 

(slet ikke) 

12% 50% 22% 16% 

1 

(slet ikke) 

2 3 4 

(i høj grad) 

...til gengæld er der mindre viden om hvad, der 

arbejdes med i andre kompetencemiljøer - og 

søgning af viden er også mindre: 

I hvor høj grad søger du viden i andre kompetencemiljøer? 

2 3 4 

(i høj grad) 

Videndeling opleves i høj grad som noget, der 

foregår mellem medarbejderne selv: 

I hvor høj grad afhænger effektiv videndeling af din nærmeste chef? 

89% svarede ’3’ eller lavere 

7 generelt om de fysiske rammer 

4 (i høj grad) 

3 

2 

1 (slet ikke) 

..Over halvdelen af medarbejderne deltager således 

ikke i de daglige morgenbriefinger i buen: 

I hvor høj grad deltager du i den daglige morgenbriefing i buen? 

56% 3% 11% 30% 

1 

(slet ikke) 

2 3 4 

(i høj grad) 

- Og et blik på de kommunikationsformer, der 

bruges i videnssøgning i styrelsen viser at direkte, 

personlig kommunikation er meget vigtig: 

4% tværgående teams 

4% telefon 

5% konferencer, 

seminarer & work- 

shops 

skriftlige 

dokumenter 

elektroniske 

databaser 

hjemmesiden 


7% 

9% 

11% 

Blandt dem, der gør, oplever 

72%, at den i høj grad giver 

dem ny viden og læring. 

Et flertal af medarbejderne oplever at uformel 

snak giver mere viden om vigtige emner: 

I hvor høj grad har du oplevet at uformel snak har givet dig bedre 

indsigt i viden, som du ikke ville være foruden? 


3 

90% 2 

svarede ’2’ eller højere 

1 (slet ikke) 

12% 

18% 

14% 

15% 

ansigt-til-ansigtkommunikation 

e-mail 

uformelle 

spontane møder

Mange oplever at der er et regelsæt for acceptabel 

adfærd - og næsten den samme andel er 

enige med regelsættet: 

I hvor høj grad oplever du at der er et ’regelsæt’ (en fælles forståelse 

af acceptabel adfærd) for brug af rum i styrelsen? 

93% svarede ’2’ eller højere 

Hvem håndhæver typisk dette ’regelsæt’? 

I hvor høj grad føler du dig generet af andres snak? I hvor høj grad føler du, at de fysiske rammer i styrelsen er rare at 

opholde sig i? 

14% 33% 22% 31% 

1 

(slet ikke) 

2 3 4 

(i høj grad) 


3 

2 

1 (slet ikke) 

...og dette regelsæt håndhæves mest af medarbejderen 

selv: 

andre 

andre medarbejdere, 

jeg ikke kender 

topledelsen 

mellemledere 

12% 

14% 

9% 

5% 

28% 

32% 

mig selv 

andre medarbedere, 

jeg kender 

Mange medarbejdere generes af andres snak, 

men kun en mindre del vælger at gribe ind: 

Blandt dem, der gør, er det 

kun 26%, der i høj grad 

griber ind overfor snak. 

- Og generelt er der konsensus om at personer, 

der snakker, er dem, der skal søge ud af kompetencemiljøer 

og benytte andre rum: 

I hvor høj grad mener du at personer, der snakker, bør søge ud af 

kompetencemiljøer og benytte andre rum? 

5% 25% 23% 47% 

1 

(slet ikke) 

1 

(slet ikke) 

2 3 4 

(i høj grad) 

I hvor høj grad mener du at personer, der behøver ro, bør søge ud af 

kompetencemiljøer og benytte andre rum? 

14% 43% 16% 27% 

2 3 4 

(i høj grad) 

Et flertal synes at de fysiske rammer er rare at 

opholde sig i - men brugen af artefakter og muligheden 

for personligt præg kan forbedres: 


I hvor høj grad føler du, at du kan sætte præg på dine omgivelser? 



3 

2 

1 (slet ikke) 


3 

2 

1 (slet ikke) 


9 generelt om de fysiske rammer

Et lille flertal af svarene på spørgeskemaet kommer 

fra medarbejdere, der har været hos styrelsen 

før flytningen: 

Hvor lang tid har du været i styrelsen? 

jeg var her før 

flytningen 

31 

Er betydningen for styrelsens identitet udadtil overvejende negativ 

(1) eller positiv (4) 


3 

76% 2 

svarede ’3’ eller højere 

1 (slet ikke) 

27 

27% 28% 26% 20% 

1 

(slet ikke) 

2 3 4 

(i høj grad) 

jeg er kommet 

efter flytningen 

- Og der er en moderat positiv holdning til styrelsens 

nye fysiske rammer, der ses mere som et 

positivt skridt for styrelsen som helhed, end for 

den enkelte medarbejder: 

I hvor høj grad opfatter du flytningen og de nye fysiske rammer som 

et positivt skridt for dig selv som medarbejder? 

Overvejende er betydningen af de nye fysiske 

rammer positiv for styrelsens identitet - både 

udadtil og indadtil: 

Der er en bekræftende holdning til at de fysiske 

rammer gør at medarbejdere arbejder godt 

sammen: 

De fysiske rammer gør at medarbejdere i Kulturarvsstyrelsen arbejder 

godt sammen 

7% 32% 46% 16% 

1 

(slet ikke) 

1 

(slet ikke) 

2 3 4 

(i høj grad) 

...og i endnu højere grad at det er nemt at trække 

på kollegers viden: 

De fysiske rammer gør det nemt at trække på kollegers viden 

7% 26% 28% 39% 

1 

(slet ikke) 

2 3 4 

(i høj grad) 

- mens fordybelse og individuel opgaveløsning 

ikke befordres optimalt: 

De fysiske rammer understøtter fordybelse og individuel opgaveløsning 

47% 33% 16% 4% 

2 3 4 

(i høj grad) 


Resultater af observation 

Medarbejdere 

& gæster 

Observation: 

Over to dage blev blev medarbejdernes brug 

brug af de af fysiske de fysiske rammer rammer observeret observe- og 

ret kortlagt. og kortlagt. 

Møder med eksterne 

foregår næsten udelukkende 

i møderum, der 

kan bookes. 

Enkelte stillerum er mere 

populære og bruges som reelle 

arbejdspladser. 


Stillerum benyttes ikke 

meget og fungerer mere 

som telefonbokse. 

medarbejder 

gæst 

Loungerum bruges 

kort til frokost 

og hurtige 

telefonsamtaler. 

I kompetencemiljøer er 

medarbejderne meget til 

stede på deres egen plads.

Resultater af observation 

Videndeling 

Observation: 

Over to dage blev medarbejdernes brug 

af de fysiske rammer observeret og 

kortlagt. 

Længere møder foregår 

oftest i møderum, der 

kan bookes. 

længere, aftalt møde 

kort, uformel samtale 

Loungerum bruges 

til mere intime 

samtaler med 

få deltagere. 

I kompetencemiljøer er 

der meget kort og uformel 

videndeling. 



Telefonsamtaler 

Observation: 

Over to dage blev medarbejdernes brug 

af de fysiske rammer observeret og 

kortlagt. 

Der er stor lokal forskel på 

mængden af telefonsamtaler i 

kompetencemiljøerne. 


Stillerum benyttes 

i høj grad som telefonbokse. 

telefonsamtale

Fokusgrupperne blev bedt om at give det vigtigste 

forslag til forbedring af de fysiske rammer 

med udgangspunkt i resten af evalueringen: 

Mere plads omkring den 

enkelte medarbejder 

Bedre / mere 

belysning 

mere plads til personlighed 

mobile redskaber 

Flere reoler 

mere lys, 

personlighed, 

afskærmning & 

hygge i stillerum 

flere folier på glasvægge 

større mødelokale 

omdan stillerum og lounge 

til arbejdspladser 

Herefter blev de bedt om at give det vigtigste 

forslag til forbedring af adfærd - igen med udgangspunkt 

i resten af evalueringen: 

Fælles kodeks for 

adfærd i hvert 

kompetencemiljø 

Mindre styring af 

personlige artefakter 

Vi skal være bedre 

til at flytte os 

Tilbud om hjemmearbejdsplads 

til alle 

flere telefonsamtaler og 

småmøder i stillerum 

Rum benyttes efter 

arbejdsopgave 

mere hensyn til ønsker 

fra APV og evaluering 



Kompetencemiljøer 

15 kompetencemiljøer

”...Jeg oplevede et kulturchok, fordi 

jeg kom fra et lukket rum, som også 

var min privatsfære og ud i et stort 

fællesrum. Men jeg opdagede, at 

der var meget synergi i det, som jeg 

oplevede meget positivt.” 

Der er forskellige grader af tilfredshed med 

kompetencemiljøets størrelse: 

1 

(slet ikke) 

- et fokus der går igen i de vigtigste associationer 

til et billede af kompencemiljøet: 

Rod 

*Manglende arkivplads 

Aktivitet 

2 3 4 

(i høj grad) 

Overfyldt 

Uro 

for lidt plads 


I hvor høj grad er dit kompetencemiljøs størrelse tilfredsstillende? 

27% 17% 25% 31% 1 

...og også i de forslag til forbedringer, som 

medarbejderne pegede på: 

Tætheden formindskes 

*Plads til at lægge sager væk 

Plads mellem medarbejderne 

Flere personlige ting 

Bedre belysning 

Skillevægge 

Der er forskellige grader af tilfredshed med indretning 

og inventar i kompetencemiljøerne: 

I hvor høj grad er dit kompetencemiljøs indretning tilfredsstillende? 

18% 33% 30% 19% 

(slet ikke) 

1 

(slet ikke) 

2 3 4 

(i høj grad) 

I hvor høj grad er dit kompetencemiljøs inventarvalg tilfredsstillende? 

9% 30% 37% 24% 

2 3 4 

(i høj grad) 

Et stort flertal mener ikke, at der kan arbejdes 

med fortrolige opgaver i kompetencemiljøet: 

I hvor høj grad giver dit kompetencemiljø mulighed for at beskæftige 

sig med fortrolige opgaver? 



3 

2 

1 (slet ikke) 

kompetencemiljøer 16

På en gennemsnitlig uge i kompetencemiljøet 

bruges kun halvdelen af timer på alenearbejde: 


møder med eksterne 




teamarbejde 


4,13 

2,55 

1,75 

2,54 

4,37 

17,59 

koncentreret 

alenearbejde 

...og generelt er der enighed om at der er en nedsat 

reaktionstid og en hurtigere vandring af 

viden i organisationen: 

”...Man kan hurtigt få adgang til 

andre med svar på sine spørgsmål.” 


Dette kan også ses på de samtaler, der foregår i 

udvalgte zoner i kompetencemiljøerne: 

2 medarbejdere 

ude fra mødes i 

zonen 

besøg ved bord 

af medarbejder 

udefra 

spontant møde 

med medarbejder 

udefra 

24% 

5% 

medarbejdere fra 

zonen mødes i rummet 

(væk fra borde) 

8% 

14% 

17 kompetencemiljøer 

18% 

31% 

samtale hen 

over bordet 

besøg ved bord 

af medarbejder 

fra zonen 

...langt størstedelen af denne videndeling er af 

faglig eller organisatorisk karakter: 

andre emner 

small talk 

organisatorisk emne 

med relevans for hele 

styrelsen 

28% 

22% 

fagligt emne 

med relevans 

internt i kompetencemiljøet 

Der var i fokusgrupperne stor enighed om, at 

videndeling kan deles op i to kategorier afhængig 

af længde: 

Videndeling over 1 dag: 

Tid 

”...Behovet for stilhed og koncentration 

versus behovet for sparring 

afhænger af den enkeltes og kompentenceområdets 

opgaver.” 

50% 

Længerevarende videndeling fungerer 

ikke optimalt med den nuværende 

bygningsfysik og adfærd 

i kompetencemiljøer. 

...mens kortere former for videndeling 

fungerer udmærket for de fleste. 

Deltager i fokusgruppe

Ifølge medarbejderne er de vigtigste indsatspunkter 

for kompentenceområderne: 

3% 

afskærmning af lys 

inventar 

akustik Videndeling 

9% 16% 

temperatur 

afskærmning af 

din plads 

andet 

36% 28% 28% 7% 

1 

(slet ikke) 

2 3 4 

(i høj grad) 

ventilation 

bærbare computere 

og telefoner 

Medarbejderne er generelt glade for flere aspekter 

ved kompetencemiljøerne... 

...og kompetencemiljøerne kunne med justeringer 

af de fysiske rammer bruges mere til: 

Medarbejderne blev bedt om at beskrive kompetencemiljøet ved hjælp af en række begrebspar. 

angiver hvordan det opleves nu, og angiver hvordan det ønskes i fremtiden: 

åbent 

offentligt 

socialt 

upersonligt 

orden 

fast 

lyst 

energisk 

13% 

14% 

14% 

15% 

16% 

også arkivplads ses som et indsatspunkt: 

I hvor høj grad er mængden af arkivplads tilfredsstillende? 

lukket 

privat 

alene 

personligt 

uorden 

fleksibelt 

mørkt 

roligt 

formelt uformelt 

Bogreoler skaber identitet 

Dagslys 

Hyggeligt 

koncentreret arbejde 

måske fortroligt 

arbejde 

Videndeling uden 

forstyrrelser 

effektivt arbejde 

Selvom opfattelsen er delt mellem de to 

begreber, er der et ønske om en større grad af 

privathed i kompetencemiljøet. 

Der er et klart ønske om at de fysiske rammer 

giver mere plads til personligt præg, men 

samtidig ønskes der mere orden. 

Medarbejderne oplever kompetencemiljøet 

som et uformelt sted, og er overvejende enige 

i, at dette er ønskværdigt. 

kompetencemiljøer 18




Tema: Støj & videndeling 

Støj i kompetencemiljøerne er det primære tema, der peges på af medarbejderne. 

Videndeling foregår hovedsageligt i kompetencemiljøerne og opfattes som værdifuld, 

idet den giver medarbejderne ny viden, de ikke ville være foruden. Men paradokset 

er her, at de fleste samtidig ønsker, at samtaler - og derved videndeling 

- skal reguleres og flyttes ud af miljøet. Et andet vigtigt forhold er, at kun halvdelen 

af den samlede arbejdsmængde er koncentreret alenearbejde, mens langt 

størstedelen af arbejdet udføres i kompetencemiljøerne. Det kan altså antages, at 

resten af arbejdet handler om videndeling i forskellige former - og derfor er det 

vigtigt at indretningen tager udgangspunkt i, at både videndeling og koncentreret 

alenearbejde kræver, at man bevæger sig derhen, hvor arbejdet udføres bedst. 

Tema: Arbejdspladsens indretning & komfort 

Temaet samler op på en række gode elementer i den eksisterende indretning 

samt forslag til forbedringer. Dette handler i høj grad om konkrete ønsker, som 

arkivplads, mere variation i arbejdsflader og krav til komfort, i form af belysning 

og ventilation. 

Tema: Personlige og faglige artefakter 

Medarbejderne oplever et behov for i højere grad at kunne sætte personligt og fagligt 

præg på sine nære omgivelser og sit kompetencemiljø - men hvordan befordres 

dette uden at det fører til konflikter om smagsforskelle?


XIOXXIIOX 

XIOXXIIOOIXXIOOXX 

OOIXX 

XIOXOIXOOXX 

XIOXXIIOOIXXXX 

Snak skal være tilladt i kompetencemiljøer! 

Det er selvmodsigende og 

konfliktfyldt at prøve at regulere støj 

væk ved at begrænse snak. 

Der er gode erfaringer med telefontider 

i kompetencemiljøer - men dette 

skal nøje afvejes i forhold til styrelsens 

tilgængelighed for borgerne. 

Etabler klare retningslinier for, hvornår 

behov for koncentration og længere 

videndeling kræver, at man skal 

bevæge sig ud af kompetencemiljøet. 

Gør faglige artefakter til et projekt 

for kompetencemiljøerne - vær fælles 

om jævnlige udskiftninger. 

Systematiser ’brandslukninger’. Tag 

hånd om små konkrete problemer 

(f.eks. træk), så de ikke overtager totalbilledet. 

Faglige artefakter er bedst med nyhedsværdi! 

Lav månedlige ’features’, 

der fokuserer på et særligt projekt. 

Giv plads til personlige artefakter i 

kompetencemiljøer - kommunikér at 

vi ønsker mangfoldighed! 

ABC 

Bevægelse kræver mobile redskaber, 

som computere og telefoner, samt adgang 

til alle systemer overalt. 

Arbejd yderligere med akustikregulering 

på lofter, vægge, gulve og 

skærmvægge 

Brug akustiske skærme til at afskærme 

borde og bordgrupper. 

Udform ophængningsfelter til personlige 

artefakter på skærmvægge. 

Brug arkiv-øer og touchdown-møbler 

mere, ved hjælp af høje stole. 

Tydeliggør rums funktion yderligere 

gennem ’vejskilte’, farvekodninger eller 

artefakter. Vær ikke bange for at 

skære tingene ud i pap! 

Udform en hylde eller en kasse på 

skriveborde til personlige artefakter. 

Udpeg ophængningsfelter på vægge 

og skærmvægge til faglige artefakter. 

kompetencemiljøer 20 




(fortsat) 


Tema: Støj & videndeling 

Tema: Arbejdspladsens indretning & komfort 

Tema: Personlige og faglige artefakter

Anbefalinger: adfærd & ledelse 

Genetabler ejerskab til de åbne kontorer. 

Mange medarbejdere ved ikke, 

at styrelsen kunne have været delt 

over to etager. 

Tal om tingene! Jo mere vi diskuterer 

vores arbejde og de fysiske rammer, 

jo mere forstår vi sammenhængen. 

Udbred deling af bøger og referencemateriale 

i kompetencemiljøer for at 

mindske arkivbehovet. 

Etabler en fælles forståelse om, hvad 

der er (og ikke er) fortroligt arbejde. 

Inddrag fortællingen om artefakter 

på hjemmesiden - også de personlige! 

Etabler en kort brugermanual til de 

fysiske rammer på styrelsen - skrevet 

af medarbejdere til medarbejdere. 

Anbefalinger: indretning 

Attraktive stillerum, loungerum og 

andre arealer er nødvendige for at få 

kompetencemiljøet til at fungere. 

Evaluer belysningen systematisk! 

Blænding er generende for medarbejderne 

og skal håndteres derefter. 

Eksperimenter med sideborde og sekundære 

arbejdsflader, som kan bruges 

til længere projekter. 

Gør arkivpladsen fælles. Der kan genvindes 

plads ved hjælp af deling og 

digitalisering. 

Indfør en politik om flyttekasser i 

kompetencemiljøer. 

Bogreoler i højden opfattes stærkt 

som et fagligt artefakt, der siger noget 

vigtigt om styrelsen. 

Find zoner med træk fra ventilation, 

og brug disse zoner til arkiv-øer og 

deleborde, hvis problemet ikke kan 

løses teknisk. 

Flyt rundt! Giv medarbejderne mulighed 

for at prøve forskellige pladser og 

grupper. 



Eksempel på individuel afskærmning 

af arbejdspladser med akustisk regulerende 

filtskærme, der også kan bruges 

som tavle. 

23 kompetencemiljøer

Referencebilleder i fht. anbefalinger 


Eksempel på felter til faglige 

eller personlige artefakter, 

der også er akustisk regulerende.


Stillerum 

25 stillerum

”...Hvis jeg skal fordybe mig så 

er det altså ikke her på styrelsen. 

Heller ikke selvom vi har akvarier 

og andre bure, man kan gå ind og 

sætte sig lidt i. Egentlig fordybelse - 

det er det store afsavn.” Deltager i fokusgruppe 

Stillerum bruges meget i kortere perioder som 

en slags telefonbokse: 


møder med 

eksterne 

teamarbejde 




0,82 

0,62 

0,31 

0,82 

1,19 

0,99 


koncentreret 

alenearbejde 

... og de fleste medarbejdere bruger af forskellige 

årsager ikke stillerummene meget: 

”...Man føler sig iagttaget når man 

bruger stillerummene. Generelt er 

de ikke attraktive.” 


Denne iagttagelse kommer også til udtryk i de 

vigtigste associationer til stillerummene: 

Osteklokke 

Bur 

Dårlig luft 

Mangler afskærmning 

Ufærdigt 

Ro 

Indelukkethed 

Generelt er medarbejderne tilfredse med stillerummenes 

størrelse, placering og mængde: 

I hvor høj grad er stillerummenes størrelse tilfredsstillende? 

11% 17% 32% 40% 

1 

(slet ikke) 

2 3 4 

(i høj grad) 

...Men der er mere delte meninger om, hvorvidt 

stillerummene egentlig bruges nok: 

I hvor høj grad bliver stillerummene brugt nok? 

13% 47% 21% 19% 

1 

(slet ikke) 

2 3 4 

(i høj grad) 

stillerum 26

Medarbejderne er delte i spørgsmålet om tilfredshed 

med indretning og valg af inventar: 

I hvor høj grad er stillerummenes indretning tilfredsstillende? 

17% 40% 32% 11% 

1 

(slet ikke) 

1 

(slet ikke) 

2 3 4 

(i høj grad) 

I hvor høj grad er stillerummenes inventarvalg tilfredsstillende? 

11% 42% 32% 15% 

2 3 4 

(i høj grad) 

Et stort flertal oplever slet ikke eller i ringe grad 

at møder flytter sig ind i stillerum fra andre 

områder i styrelsen: 

I hvor høj grad oplever du at et møde bevæger sig til et stillerum 

fra et andet sted i styrelsen? 


3 

92% 2 

svarede ’3’ eller lavere 

1 (slet ikke) 

...men med hensyn til telefonsamtaler sker det 

oftere at man flytter sig til stillerummet: 

I hvor høj grad oplever du at en telefonsamtale flyttes til et stillerum 



27 stillerum 


3 

2 

1 (slet ikke) 


for stillerummene: 

andet 

akustik 

tilslutning til it, av 

Bærbare computere 

og telefoner 

inventar 

temperatur 

10% 

10% 

12% 

6% 5% 

13% 

29% 

De øvrige forslag til indsatspunkter, som mange 

medarbejdere pegede på var bedre lys i rummet, 

mere hygge, mindre åbenhed og at flytte 

stillerummene ud til bygningsfacaden. 

Medarbejderne er glade for enkelte aspekter 

ved stillerummene... 

...men stillerummene kunne med justeringer af 

de fysiske rammer bruges meget mere til: 

15% 

Døren kan lukkes 

Man kan være i fred 

Karakter af et arbejdsrum 

koncentreret arbejde 

fortroligt arbejde 

Fordybelse 

ventilation 


rummet 

opgaver, der kræver ro 

længere telefonsamtaler

Medarbejderne blev bedt om at beskrive stillerummene ved hjælp af en række begrebspar. 


åbent 

offentligt 

socialt 

upersonligt 

orden 

fast 

lyst 

energisk 

lukket 

privat 

alene 

personligt 

uorden 

fleksibelt 

mørkt 

roligt 


Mange medarbejdere opfatter stillerummene 

som en noget udsat arbejdsposition, der med 

fordel kunne afskærmes mere. 

Den manglende variation i brugen af stillerummene 

tyder på at inventaret kan være en 

faktor, der låser rummet. 

Stillerummene er generelt for mørke for de 

fleste medarbejdere. 

stillerum 28


Stillerum 

29 stillerum 

Tema: Hygge & personlighed 

Stillerummenes attraktionsværdi hænger tæt sammen med, om medarbejderne 

opfatter dem som behagelige rum, der i sig selv kan inspirere og sætte scenen for 

arbejdet. De nuværende stillerum opfattes som kolde, upersonlige og vigtigst af alt 

ufærdige. Dette hæmmer brugen af rummene og er med til at øge støjproblematikker 

i kompetencemiljøerne. 

Tema: Fleksibilitet 

En vigtig pointe i udformningen af stillerummene er at deres funktion ikke kun 

handler om stilhed. Den vigtigste egenskab ved stillerummene er i virkeligheden, 

at de både kan bruges til fordybelse og til uformelle samtaler. Det er vigtigt, at 

man ikke låser rummene via inventar og funktion. 

Tema: Lys & afskærmning 

Stillerummene opleves på en og samme tid som både mørke og udsatte. Medarbejdere 

føler ofte, at man sætter sig selv til skue ved at bruge et stillerum i forhold til 

at blive på sin plads i kompetencemiljøet.


Udpeg superbrugere i stillerum - ambassadører 

og problemløsere i forhold 

til stillerummene. 

Knyt stillerummene tættere til kompetencemiljøer 

i forhold til identitet 

og artefakter. Undgå neutralitet! 

Brug stillerum som faglige udstillingsvinduer, 

så man ved at besøge et 

stillerum kan finde ud, hvad der foregår 

i de andre kompetencemiljøer 

Beskriv i en kort brugermanual, hvad 

stillerum for eksempel kan bruges til 

- inspirer! 

Indfør inventar, der befordrer fleksibel 

brug - identificer behov og vær sikker 

på, at inventaret passer til dem. 

Der skal være ubesværet adgang til 

alle systemer fra stillerummene. 

Tænk brugervenlighed først. 

Gentænk afskærmning af stillerum - 

brug translucente foliefelter eller panelgardiner! 

Brug lamper og bløde materialer til 

at gøre rummene mindre kolde og 

hårde - indfør noget stofligt! 

stillerum 30 


31 stillerum 

Eksempel på afskærmning 

med panelgardiner

Eksempel på stillerum med 

blødere materialer 

stillerum 32


Møderum 

33 møderum

Møderummene bruges mest til aftalte møder, 

da de er del af et bookingsystem: 


koncentreret 

alenearbejde 



spontane 

møder 

møder med 

eksterne 

teamarbejde 

0,99 

0,91 

0,24 

1,57 

0,10 

2,98 

De vigtigste associationer til et billede af et møderum 

i styrelsen er: 

tæt luft 

koncentration 

trængsel 

for små til 

interne møder 

lyst lokale 


Møderummene er et af de steder i styrelsen, der 

er bedst egnet til fortrolige opgaver: 

I hvor høj grad giver møderummet mulighed for at beskæftige sig 

med fortrolige opgaver? 



3 

2 

1 (slet ikke) 

Generelt er medarbejderne tilfredse med møderummenes 

brug og placering: 

I hvor høj grad er møderummenes placering tilfredsstillende? 

0% 11% 36% 53% 

1 

(slet ikke) 

1 

(slet ikke) 

2 3 4 

(i høj grad) 

...Men der er mere delte meninger, om der er 

nok møderum af tilpas størrelse: 

I hvor høj grad er møderummenes størrelse tilfredsstillende? 

17% 23% 49% 11% 

2 3 4 

(i høj grad) 

møderum 34


for møderummene: 


andet 

akustik 


og telefoner 


rummet 

tilslutning til it, av 

7% 

10% 

6% 

12% 

6% 4% 

13% 

24% 


medarbejdere pegede på er: 

For dårlig luft 

Lettere møbler 

Udvidelse af mødelokalet 

Rummene er for små 

18% 

ventilation 

inventar 

temperatur 


ved møderummene... 

Lyset 

Man kan se, der er optaget 

Funktionelt 

Godt til 8-12 personer 

aktivitet 

...men møderummene kunne med justeringer 

af de fysiske rammer bruges meget mere til: 

Medarbejderne blev bedt om at beskrive møderummene ved hjælp af en række begrebspar. 


åbent 

offentligt 

socialt 

upersonligt 

orden 

fast 

lyst 

energisk 


35 møderum 

lukket 

privat 

alene 

personligt 

uorden 

fleksibelt 

mørkt 

roligt 

flere møder med eksterne 

gruppearbejde 

små-møder 

socialt samvær 

fordybelse 

Typen og vægten af inventaret kan være en 

faktor, der låser rummet.

møderum 36


Møderum 

37 møderum 

Tema: Fleksibilitet 

Møderummene fungerer godt til møder af en bestemt størrelse og med et bestemt 

format, men inventar og organisation hæmmer andre typer af videndeling.


Brug stillerum som møderum, forudsat, 

at inventaret understøtter det. 

Indfør frie perioder, hvor møderum 

ikke er underlagt bookingsystemet, 

men kan bruges frit - evaluer senere 

hvordan det bruges, og tag udgangspunkt 

i dette ved valg af inventar. 

Etabler et stort møderum ved at lave 

foldevægge mod stillerum. 

Brug lettere inventar, der kan flyttes 

rundt, deles eller klappes sammen. 

Gør adgang til IT & AV lettere i møderummene. 

møderum 38 



Loungerum 

39 loungerum

”...Jeg sidder derhenne, når jeg skal 

læse totalt igennem eller læse korrektur. 

Eller jeg kan tage et hurtigt 

møde med nogle, fordi der er luft. 

Hvis jeg havde haft en bærbar computer, 

havde jeg siddet derhenne og 

skrevet.” Deltager i fokusgruppe 

Loungerummene bruges i gennemsnit kun 1,74 

timer pr. uge af hver medarbejder: 



koncentreret 

alenearbejde 

møder med 

eksterne 


loungerum 

med sofaer 

0,43 

41% 

0,12 

0,11 0,08 

0,53 

0,65 

59% 



teamarbejde 

Loungerummet med bordgrupper er umiddelbart 

mere populært end rummet med sofaer: 

Hvilket loungerum bruger du oftest? 

loungerum med 

bordgrupper 

De vigtigste associationer til et billede af et 

loungerum i styrelsen er: 

Spild af plads 

møbeludstilling 

fiasko 

Det ser ubrugt ud 

for meget 

design 

Der er stor enighed om at loungerummene ikke 

bliver brugt nok: 

I hvor høj grad bliver loungerummene brugt nok? 

29% 56% 8% 6% 

1 

(slet ikke) 

2 3 4 

(i høj grad) 

...Mens de fleste mener at der er nok loungerum 

af tilpas størrelse: 

I hvor høj grad er loungerummenes størrelse tilfredsstillende? 

6% 11% 10% 

1 

(slet ikke) 

73% 

2 3 4 

(i høj grad) 

loungerum 40


for loungerummene: 

temperatur 

ventilation 


akustik 

tilslutning til IT, AV 


og telefoner 


rummet 

8% 

5% 

8% 

5% 

5% 

4% 

12% 

19% 

34% 

inventar 

andet 


medarbejdere pegede på, var andre møbler, 

mere fleksible grupper, bedre opstilling, andre 

farver og at man kunne lave en kaffebar i et af 

loungerummene. 

Medarbejderne blev bedt om at beskrive loungerummene 

ved hjælp af en række begrebspar. 

angiver hvordan det opleves nu, og angiver 

hvordan det ønskes i fremtiden: 

åbent 

offentligt 

socialt 

upersonligt 

orden 

fast 

lyst 

energisk 


41 loungerum 

lukket 

privat 

alene 

personligt 

uorden 

fleksibelt 

mørkt 

roligt 

Et stort flertal oplever ikke at møder og telefonsamtaler 

flytter sig ind i loungerum fra andre 

områder i styrelsen: 

I hvor høj grad oplever du at et møde bevæger sig til et loungerum 



3 

98% 2 

svarede ’3’ eller lavere 

1 (slet ikke) 


ved loungerummene... 

Uformelt 

Rummeligt 

Åbent 

Forlokale til møderum 

...men loungerummene kunne med justeringer 

af de fysiske rammer bruges meget mere til: 

læsning af rapporter 

uformelle møder 

samlingssted 

fordybelse 

samtalerum se fodbold 

Inventaret har stor betydning for brugen af 

rummene og hindrer effektiv brug af rummene. 

Der mangler i høj grad en faktor, der kan aktivere 

mere brug af loungerummene.

loungerum 42


Loungerum 

43 loungerum 

Tema: Værdisæt for brug 

Brugen af loungerummene hindres af holdningen til, hvad der udgør arbejde 

- der er en høj grad af selvcensur hos medarbejderne, der egentlig ikke er nødvendig. 

At læse en rapport i loungerummet er lige så meget en arbejdsopgave, som at 

svare på en mail. 

Tema: Flere brugere 

Særligt det ene loungerum er udfordret ved, at det kun kan rumme en gruppe 

mennesker af gangen - man vil typisk ikke vælge at sætte sig der, hvis der allerede 

er nogen i rummet. En af de vigtigste opgaver for loungerummene er at binde 

organisationen sammen på tværs - noget, der kræver at flere grupper kan bruge 

rummene samtidigt. 

Tema: Indbydende og personlige loungerum 

Det er vigtigt at man i indretning, farver og materialer angiver, at loungerum er 

anderledes end arbejdsrum. Det er i denne forbindelse vigtigt, at man overvejer, 

hvad rummet så skal kunne, og hvordan det bliver interessant at opholde sig der.


Lad ledere og kontorchefer gå foran 

og vise, at det er legalt at bruge 

loungerum. 

Udpeg superbrugere i loungerum - 

ambassadører og problemløsere i forhold 

til loungerummene. 

Beskriv i en kort brugermanual, at 

loungerum må bruges af alle og til 

alle formål - vær tydelig! 

Brug skærme til at fremvise artefakter! 

Undgå at loungerum bliver depoter 

for overskudsmateriale fra kompetencemiljøer. 

Gør loungerum tydeligt anderledes i 

forhold til resten af styrelsen! 

Del loungerummet med sofaer op i 3 

mere intime møbelgrupper. 

Brug flere lamper og bløde materialer 

til at gøre rummene mindre kolde 

og hårde - indfør noget stofligt! 

Fjern teknisk udstyr, der ikke virker. 

loungerum 44 


45 loungerum 

Eksempel på farveholdning i 

loungerum

Eksempel på loungerum med 

mindre møbelgrupper 

loungerum 46


Tekøkkener 

47 tekøkkener og ’pauser’ i gange

Tekøkkenerne bruges mest til frokost og hurtige 

’optankninger’, men flere medarbejdere 

udtrykker, at de også bruger det til uformelle 

møder og fordybelse: 


0,04: telefonsamtaler 

teamarbejde 

koncentreret 

alenearbejde 

0,13 

0,10 

Der er stor enighed om, at der er nok tekøkkener 

i Kulturarvsstyrelsen: 

0,87 

I hvor høj grad mener du at der er nok tekøkkener? 

2% 10% 29% 60% 

1 

(slet ikke) 

2 3 4 

(i høj grad) 

...og medarbejderne er også enige om at tekøkkeners 

størrelse og placering er god: 

I hvor høj grad er tekøkkenernes placering tilfredsstillende? 





3 

De vigtigste associationer til et billede af et 

tekøkken i styrelsen er: 

Fællesskab 

åbenhed 

uformelt 

Medarbejderne er generelt meget positive overfor 

tekøkkenerne, og synes at mange ting fungerer 

godt: 

Forslag til forbedringer af tekøkkener var: 

Flere køkkenting 

som skåle, bakker 

Bedre borde 

og stole 

Småkedeligt 

upersonligt 

Gode siddepladser 

Funktionelt 

Mulighed for uformel samtale 

Køkkenet er åbent 

Godt til koncentration 

væk fra arbejdspladser 

mere hyggeligt 

Farver, lys og 

blomster 

2 

1 (slet ikke) mere personlighed 

tekøkkener og ’pauser’ i gange 48


’Pauser’ i gange 


Pauserne er timemæssigt det mindst brugte 

område i styrelsen: 


0,04: aftalte møder 

møder med 

eksterne 

teamarbejde 

koncentreret 

alenearbejde 


0,17 

0,10 

0,08 

0,20 

0,50 

Mange medarbejdere mener ikke, at pauserne 

bruges nok i styrelsen: 

I hvor høj grad bliver ’pauserne’ brugt nok? 

33% 41% 17% 9% 

1 

(slet ikke) 

2 3 4 

(i høj grad) 

...og mængden af pauser er tilfredsstillende, 

mens holdningen til inventar er mere blandet: 

I hvor høj grad mener du at der er nok ’pauser’? 


I hvor høj grad er ’pausernes’ inventarvalg tilfredsstillende? 





3 

2 

1 (slet ikke) 


3 

2 

1 (slet ikke) 

De vigtigste associationer til et billede af en af 

pauserne i styrelsen er: 

ligegyldigt 

uden mennesker 

design 

behageligt 

Medarbejderne har flere bud på ting, der fungerer 

godt i pauserne: 

Pænt inventar 

Lyset 

Mulighed for uformel samtale 

Transparens 

Hyggeligt 

Forslag til forbedringer af pauserne er: 

stolene er for lave 

til korte møder 

mangler 

afskærmning 

uroligt 

ukomfortabelt 

flyt fra gangzone 

mere hygge og personlighed 

bedre bord 

tekøkkener og ’pauser’ i gange 50


Tekøkkener & 

’pauser’ i gange 

Tema: Tekøkkener med personlighed 

Tekøkkener er velfungerende og er et af de områder, der er med til skabe forbindelser 

på tværs af kompetencemiljøer. Man kunne med fordel arbejde mere med 

hygge, belysning og overflader, for at give rummene mere personlighed og gøre 

dem indbydende. 

Tema: Pauser integreres 

Pauserne bruges ikke nok i forhold til deres potentiale. Her kan der med fordel 

sættes ind på at integrere pauserne i arbejdsarealet, ved at tilbyde andre former 

for inventar og bruge artefakter til at skabe sammenhæng. 


Anbefalinger: adfærd & ledelse 

Knyt pauserne tættere til kompetencemiljøer 

i forhold til identitet og 

artefakter. Undgå neutralitet! 

Anbefalinger: indretning 

Skab mere direkte ganglinjer fra 

kompetencemiljøer til pauserne. 

Brug høje møbler i pauserne, der bedre 

befordrer uformelle møder. 

Gentænk afskærmning af pauser - er 

de for udsatte i gangzonen? 

Brug lamper og bløde materialer til 

at gøre pauser og tekøkkener mindre 

kolde og hårde - indfør noget stofligt! 

Brug folier eller vinyl til at give køkkenet 

mere personlighed! 

tekøkkener og ’pauser’ i gange 52 


Metode & redskaber 

Om evalueringen 

Evalueringen er opdelt i 4 metoder. 

Personlige beskrivelser 

Fase 1: Interview af dobbeltgænger 

Deltagerne blev bedt om at forestille sig, at 

de skulle instruere deres egen dobbeltgænger, 

hvordan vedkommende skulle begå sig i styrelsen, 

uden at nogen opdagede, at der var tale om 

en dobbeltgænger. 

Deltagerne skulle skrive deres instruktion ned. 

Historierne skulle skabe bevidsthed og refleksion 

hos den enkelte medarbejder om, hvordan 

vedkommende agerer og relaterer sig til kolleger 

og ledelse i hverdagen. Historierne var 

personlige, og skulle ikke offentliggøres, men 

danne grundlag for den enkeltes deltagelse i et 

fokusgruppeinterview. 

Fase 2: Der blev afholdt to fokusgruppeinterviews 

med medarbejdere, som hhv. arbejdede i 

styrelsen FØR eller blev ansat EFTER flytningen, 

om deres oplevelse af at komme til lokalerne på 

H.C.Andersens Boulevard. 

Observation 

- et fysisk evidensbaseret datasæt, der hjalp til 

at prioritere og kvalificere de øvrige udsagn, 

samtidig med at det gav gode kvalitative input 

om rum, indretning og hvad der egentlig sker 

i styrelsen. 

Observationen deltes op i 2 faser med en mellemliggende 

justeringsrunde. 

I den første fase lå fokus på redskaber og at sikre/signalere 

uvildighed overfor styrelsen, samt 

arkitektfaglig kvalitativ observation. 

I justeringsrunden kiggede SIGNAL og styrelsen 

på hidtidige resultater og drejede fokus på den 

næste fase for at supplere eller underbygge observationen 

yderligere. 

Herefter fulgte den anden fase, hvor fokus og 

metode blev revideret på baggrund af justeringsrunden. 

Observationens fokusområder var: 

Medarbejdere og kunders adfærd blev obser- 

om evalueringen 54

veret over 2 arbejdsdage. Med 1 times interval 

blev medarbejdere og andres placering markeret 

på planer af kompetencemiljøet. Der blev 

skelnet mellem medarbejdere og kunder / andre 

aktører. Styrelsen stillede en kontaktperson 

til rådighed for spørgsmål. 

Videndeling blev observeret ved at markere 

interaktion – dette deltes yderligere op i korte, 

uformelle samtaler og længere, aftalte møder 

med kobling til det fysiske sted. 

Spørgerammer 

- Kvalificerede, individuelle udsagn, der tilsammen 

gav et bredt billede af rum og adfærd. 

På baggrund af resultatet af observationsrunden 

og de første fokusgruppeinterviews blev 

spørgerammens indhold og form udformet. 

SIGNAL udarbejdede en spørgeramme der evaluerede 

arbejdsrum, stillerum, og andre supportrum 

med baggrund i visionen. Hele organisationen 

fik tilsendt spørgerammen, og 59 

respondenter besvarede den - en besvarelsesprocent 

på 64%. 

Spørgsmålene omhandlede: 

Fysiske rammer 

Brugen af rummet / rum og interaktion, autonomi, 

mm. 

Indretning & inventar 

Størrelse/placering af rum / kompetencemiljøer 

– har bordgrupper typisk den rigtige størrelse? 

55 om evalueringen 

Generel disponering. 

Arbejdsopgaver 

Hvor udføres forskellige opgaver? Koncentreret 

arbejde? Telefonarbejde? 

Mulighed for privathed 

Fortrolighedsniveau 

Lysforhold, temperatur, akustik. Arkiv. IT. 

Redskaber – kan man sætte yderligere ind for 

at understøtte værdierne? Her tænkes f.eks. på 

tekniske løsninger som trådløse telefoner, laptops 

osv. 

Nærheder / lederes placering / vandring af viden 

indenfor kompetencemiljøer 

Videndeling / hvem går man til? 

Identitet 

Artefakter / mængde / kvalitet / er de forståelige? 

/ giver de identitet? / Hjemlighed? Balancen 

mellem organisatoriske, faglige og personlige 

artefakter. Hvordan bruges de forskellige 

artefakter? 

Afskærmning / opdeling i arbejds- og supportområder 

Mulighed for at sætte præg / føler man sig 

hjemme? 

Er miljøerne inspirerende / rare? 

Trivsel og semantiske skalaer – ved hjælp af begrebspar 

som ’åben / lukket’ osv. Nøglepersoner 

kunne her angive hvordan de opfatter rummet, 

men også hvordan man ideelt set ønsker at 

rummet skal opleves.

’Gamle’ medarbejdere: Hvordan opleves flytningen? 

Er det bedre nu end før – personligt? For 

styrelsen som en helhed? Har flytningen haft 

betydning for KUAS’ brand? Føler du dig som 

en del af det? Hvad tror du andre siger om styrelsen? 

’Nye’ medarbejdere: Hvordan bliver man en del 

af brandet / fællesskabet? 

Fokusgruppeinterviews 

– Gav et kvalitativt, gruppemodereret input, 

med udgangspunkt i de andre delresultater af 

evalueringen. 

SIGNAL udarbejdede en åben spørgeramme til 

brug for fokusgruppeinterviews i medarbejdergruppen 

på baggrund af de besvarede spørgeskemaer. 

Interviews gennemførtes og blev 

modereret af SIGNAL. Der afholdtes 2 fokusgruppemøder 

med 7-8 personer og af 2 timers 

varighed. 

Meningen med dette var at få en anderledes refleksion, 

end den vi har erfaring for, der gives 

når man udelukkende udfylder evalueringsskemaer 

individuelt. SIGNALs rolle var at være 

igangsætter for en diskussion og indsamle og 

dokumentere data (referere) fra fokusgrupperne. 

Spørgsmålene omhandlede blandt andet: 

Hvordan status er i forbindelse med værdierne 

for flytningen / indretningen (samarbejdskul- 

tur, initiativ, videndeling, åbenhed, dialog, ansvarlighed)? 

I hvor høj grad er supportområder med til at 

skabe sociale og faglige relationer? 

Hvordan og hvornår benyttes loungerum & stillerum? 

Er ’identitetsmarkører’ eller artefakter med til 

at skabe identitet og hjemlighed? 

Hvordan opfatter man ejerskab til rum? 

Er der arealer, der ikke bruges nok? 

Hvordan ser billedet ud i forhold til de muligheder 

og bekymringer, der blev udtrykt på workshops 

i forbindelse med flytningen: Har kompetencemiljøer 

skabt øget faglig udvikling og 

fleksibilitet? Er det svært at finde arbejdsro? 

Hvordan visualiserer og tydeliggør man viden 

og fremdrift i organisationen? 

Hvad vil man gerne have mere af? 

om evalueringen 56

Titel: Evaluering af fysisk indretning,læring og trivsel i Kulturarvsstyrelsen 

Udgiver: Kulturarvsstyrelsen 

Redaktion: SIGNAL arkitekter og Kulturarvsstyrelsen 

Grafisk design: SIGNAL arkitekter 

Fotos: Ragnars/Punktum Møbler (side 23), Buzzispace/Punktum Møbler (side 24) & SIGNAL arkitekter 

Tryk: P.J. Schmidt A/S, Vojens 

Oplag: 500 

Udgave: 1. udgave, 2010 

ISBN: 978-87-91298-56-1(Trykt version) 978-87-91289-57-8 (Grafisk version) 

58

Evaluering 

af fysisk indretning, læring og trivsel i Kulturarvsstyrelsen 

Udarbejdet af SIGNAL arkitekter 

KULTURARVSSTYRELSEN 

H.C. Andersens Boulevard 2 

1553 København V 

Telefon 33 74 51 00 

post@kulturarv.dk 

www.kulturarv.dk

Download Evaluering af fysisk indretning.... (PDF-format)

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?