Undersøgelser af flager - Vejdirektoratet
Undersøgelser af flager - Vejdirektoratet
Undersøgelser af flager - Vejdirektoratet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Vejdirektoratet</strong> Keld Andersen<br />
Planlægnings<strong>af</strong>d.<br />
Att: Mette Jeppesen/Ole Kirk<br />
NOTAT:<br />
nr. LIFE02/ef.: LCA<br />
<strong>Undersøgelser</strong> <strong>af</strong> <strong>flager</strong>mus samt forslag til <strong>af</strong>værgeforanstaltninger i forbindelse<br />
med Nye veje ved Næstved, nordlig linjeføring (vedr. Regionplantillæg nr. 6 til<br />
Regionplan 2005-2017 for Storstrøms Amt, august 2006)<br />
Dato: 2. udgave 23. september 2009<br />
Feltarbejde: Julie Dahl Møller<br />
Tekst: Julie Dahl Møller og Martin Hesselsøe<br />
Kort: Jakob Hassingboe<br />
Indhold:<br />
1. INDLEDNING............................................................................................................2<br />
2. METODER OG RESULTATER.................................................................................3<br />
2.1 Feltarbejde .....................................................................................................3<br />
2.2 Resultater.......................................................................................................4<br />
3. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER..........................................................................6<br />
3.1 Generelle <strong>af</strong>værgeforanstaltninger .................................................................6<br />
3.2 Specifikke <strong>af</strong>værgeforanstaltninger ................................................................6<br />
BILAG 1. OVERSIGTSKORT ......................................................................................11<br />
BILAG 2. UNDERSØGELSESOMRÅDER ..................................................................12<br />
BILAG 3. FLAGERMUSARTER (SOMMER)...............................................................13<br />
BILAG 4. FLAGERMUSARTER SEPTEMBER (VEST) ..............................................14<br />
BILAG 5. FLAGERMUSARTER SEPTEMBER (ØST) ................................................15<br />
BILAG 6. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER (OVERSIGT).......................................16<br />
BILAG 7. AFVÆRGEFORANSTALTNINGER (VEST) ................................................17<br />
BILAG 8. OPSUMMERING AF ANBEFALINGER.......................................................18<br />
AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Firmaet har siden<br />
opstart i 1992 beskæftiget 10-15 forskellige eksperter indenfor flere fagområder (biologer, agronomer, ingeniører m.fl.). Læs mere om vores arbejde på<br />
www.amphi-consult.dk<br />
Amphi Consult v/Martin Hesselsøe Aps, Jægergangen 61, 2880 Bagsværd, mh@amphi.dk, 70266500<br />
√ Amphi Consult v/Martin Hesselsøe Aps, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, mh@amphi.dk, Tel: 70266500<br />
Amphi Consult v/Lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M lb@amphi.dk, 40387859<br />
Amphi Consult v/Per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, pkc@amphi.dk, 20322173<br />
Amphi Consult v/Lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, lca@amphi.dk, 22482664
1. Indledning<br />
Opgaven omfatter en feltgennemgang efter <strong>flager</strong>mus og <strong>flager</strong>muslokaliteter langs den<br />
nordlige linjeføring (NH) ved Næstved. Derudover omfatter opgaven en vurdering <strong>af</strong><br />
omfanget <strong>af</strong> relevante <strong>af</strong>værgeforanstaltninger, med henblik på at sikre områdets økologiske<br />
funktionalitet for <strong>flager</strong>mus.<br />
Feltarbejdet er gennemført ved lytning efter fouragerende <strong>flager</strong>mus med detektor, samt<br />
eventuelt anvendelse <strong>af</strong> detektorbokse på udvalgte steder langs linieføringerne. Efterfølgende<br />
er gennemført computeranalyse <strong>af</strong> ultralydskrig som er optaget i felten, for så vidt<br />
muligt at sikre korrekt artsbestemmelse.<br />
<strong>Undersøgelser</strong>ne rettes primært mod de dele <strong>af</strong> strækningen, som anses for særligt<br />
relevante for <strong>flager</strong>mus. Dvs. områder hvor tracéet passerer åer, skove, gamle huse og<br />
eventuelt levende hegn.<br />
Anden udgave <strong>af</strong> dette notat er opdateret på baggrund <strong>af</strong> feltarbejde som er gennemført i<br />
første del <strong>af</strong> september. Anbefalingerne til <strong>af</strong>væreforanstaltninger i 1. udgave var udarbejdet<br />
således, at der ikke vil komme flere forslag på baggrund <strong>af</strong> feltarbejdet i september.<br />
Det sidste feltarbejde har imidlertid kunne påvise at behovet for passagemuligheder ikke<br />
er til stede i alle områder, og omfanget <strong>af</strong> <strong>af</strong>værgeforanstaltninger dermed kan reduceres.<br />
På baggrund <strong>af</strong> resultaterne fra den sidste del <strong>af</strong> feltarbejdet er nogle anbefalinger til <strong>af</strong>værgeforanstaltninger<br />
fjernet i denne 2. udgave <strong>af</strong> rapporten.<br />
Lektor Hans J. Baagøe (Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum) har<br />
bidraget med kommentarer.<br />
www.amphi-consult.dk 2
2. Metoder og resultater<br />
2.1 Feltarbejde<br />
Den undersøgte vejstrækning er vist på Bilag 1.<br />
En fuldstændig kortlægning <strong>af</strong> artsdiversitet, flyveruter, yngle-, raste- og overvintringslokaliteter<br />
for <strong>flager</strong>mus kræver mange nætters detektorundersøgelser både forår, sommer og<br />
efterår. Uanset dette kan det ofte være næsten umuligt at finde overvintringslokaliteterne.<br />
Det anbefales i den konkrete sag at fokusere på at udføre detektorundersøgelser i juli -<br />
primo august (yngletiden) samt opfølgende undersøgelser i september, hvor de fleste<br />
kolonier er brudt op og <strong>flager</strong>musene i større eller mindre grad benytter alternative tilholdssteder<br />
(mellemkvarterer), flyveruter og fourageringsområder. Dette giver en relativ bred<br />
information om <strong>flager</strong>musenes yngle- og rasteområder i det berørte terræn.<br />
I denne rapport er der på baggrund <strong>af</strong> kortlæsning og besigtigelser i felten udvalgt to<br />
hovedområder samt fire mindre lokaliteter i form <strong>af</strong> levende hegn til detaljerede<br />
undersøgelser (se Bilag 2).<br />
De to hovedområder blev udvalgt på baggrund <strong>af</strong> kombinationen <strong>af</strong> skov og å (Suså) i<br />
relativ tæt forbindelse. Levende hegn fungerer som flyveruter for <strong>flager</strong>mus, som næsten<br />
altid (fx. dværg- og vand<strong>flager</strong>mus) eller ofte (fx. syd- og brun<strong>flager</strong>mus) følger strukturer i<br />
landskabet. Særligt hvor levende hegn forbinder skovområder med søer eller åer, er de<br />
levende hegn ofte <strong>af</strong>gørende for dyrenes færden. De fire levende hegn blev udvalgt som<br />
mulige led i væsentlige flyveruter mellem ynglesteder og fourageringslokaliteter.<br />
I hvert hovedområde blev der lyttet i to nætter med håndholdt detektor og optager, en nat i<br />
august og en i september. I de fire levende hegn blev <strong>flager</strong>musaktiviteten kun kortlagt i<br />
løbet <strong>af</strong> en enkelt nat i september. På alle fire lokaliteter blev <strong>flager</strong>musaktiviteten registreret<br />
vha. en detektorboks, som automatisk optager ultralyd.<br />
Udvælgelsen <strong>af</strong> lokaliteter er udtryk for en nødvendig prioritering. Der kan naturligvis også<br />
findes flagemusaktivitet i øvrige, uundersøgte områder. De udførte undersøgelser giver<br />
naturligvis kun giver <strong>af</strong> aktiviteten i området. Anvisningerne i denne rapport er baseret på<br />
disse øjebliksbilleder, kombineret med en generel viden om velegnede yngle- og rastelokaliter,<br />
fourageringsområder og flyveruter.<br />
Ved undersøgelserne med håndholdt detektor med optager benyttes både heterodyn og<br />
tidsekspansion. Lydene analyseres efterfølgende på computer, hvor de sammen med<br />
observationer <strong>af</strong> dyrenes størrelse og adfærd danner grundlag for en meget sikker bestemmelse<br />
<strong>af</strong> arterne. Ved registreringerne med detektorboks, analyseres tidsekspansionsoptagelserne.<br />
Herved vil <strong>flager</strong>musene oftest, men ikke altid, kunne bestemmes til<br />
art.<br />
I det følgende resumeres det udførte feltarbejde:<br />
3. aug. og 16. sep. 2009: Detektorundersøgelser i område B (Bilag 2). Dvs. langs den<br />
planlagte vejføring umiddelbart øst for Suså i det åbne areal ned til åen og skovarealet<br />
umiddelbart nord for ”Enggården”. Ved lytning med <strong>flager</strong>musdetektor blev fouragerende<br />
og såvel som forbipasserende arter registreret. Derudover blev der i august målrettet lyttet<br />
efter kolonier i træer.<br />
www.amphi-consult.dk 3
4. aug. og 14. sep. 2009: Detektorundersøgelser i område A (Bilag 2). Dvs. langs den<br />
planlagte vejføring hvor den krydser Suså samt umiddelbart vest herfor, i skovområdet ved<br />
Humlebjerg. Ved lytning med <strong>flager</strong>musdetektor blev fouragerende og såvel som forbipasserende<br />
arter registreret. Derudover blev der i august målrettet lyttet efter flyveruter og<br />
kolonier i træer.<br />
14. sep. 2009: Optagelser med detektorboks ved ét levende hegn (detektorboks placering<br />
C ,Bilag 2)<br />
16. sep. 2009: Optagelser med detektorboks ved tre levende hegn (D, E og F ,Bilag 2)<br />
2.2 Resultater<br />
Bogstaveringen <strong>af</strong> de undersøgte områder fremgår <strong>af</strong> Bilag 2. Resultatet <strong>af</strong> undersøgelserne<br />
er opsummeret på Bilag 3, Bilag 4 og Bilag 5.<br />
Område A, vest for Suså<br />
4. august: Gennemgang <strong>af</strong> vejstrækningen gennem skovområdet ved Humlebjerg,<br />
umiddelbart vest for Suså. Generelt er der observeret meget lidt aktivitet <strong>af</strong> <strong>flager</strong>mus.<br />
En forklaring på den ringe aktivitet er sandsynligvis, at en stor del <strong>af</strong> skoven omkring den<br />
planlagte vejføring består <strong>af</strong> granplantage. Grantræer danner ikke hulheder ligesom løvtræer,<br />
og områder med grantræer er derfor ikke så velegnede som yngle- og rasteområder<br />
for <strong>flager</strong>mus, som løvskov. Aktiviteten i området var koncentreret omkring et bælte <strong>af</strong><br />
løvtræer som løber langs sydsiden <strong>af</strong> den gamle øst-vest gående skovvej, særligt i den<br />
østlige halvdel <strong>af</strong> vejstrækningen (dvs. de østligste 70 m <strong>af</strong> vejstrækningen). Her krydsede<br />
få individer <strong>af</strong> dværg<strong>flager</strong>mus den gamle skovvej, og det er dermed også et muligt<br />
krydsningspunkt for den planlagte vej, som løber parallelt med skovvejen.<br />
De registrerede <strong>flager</strong>musarter langs den øst-vest-gående del <strong>af</strong> skovvejen var dværg- og<br />
syd<strong>flager</strong>mus, samt brun<strong>flager</strong>mus og syd<strong>flager</strong>mus over markerne umiddelbart vest for<br />
den omtalte skovvej. Der er tale om relativt få individer, og der blev ikke fundet kolonier.<br />
Derudover blev der på den vestligeste <strong>af</strong> de nord-sydgående veje i skovområdet hørt en<br />
Myotis sp. Observationen blev gjort ca. 20 m syd for den øst-vest-gående vej (se Bilag 3).<br />
Da dyret hurtigt forsvandt igen, var der ikke nok iagttagelser <strong>af</strong> dyret til at basere en<br />
bestemmelse på, men det er meget muligt at der var tale om en vand<strong>flager</strong>mus.<br />
16. september: I september blev der ligesom i august fundet dværg<strong>flager</strong>mus, denne gang<br />
udelukkende i udkanten <strong>af</strong> skoven. Derudover lod en enkelt trold<strong>flager</strong>mus sig høre i den<br />
vestlige skovkant og endelig blev der samme sted gjort adskillige observationer <strong>af</strong> den<br />
sjældne bredørede <strong>flager</strong>mus (se Bilag 4). Denne art er rødlistet og ikke blot opført på<br />
habitatdirektivets bilag IV, men også på bilag II. I Danmark findes der så vidt vides kun<br />
små, lokale bestande på Sydsjælland, Lolland og Falster. De bredørede <strong>flager</strong>mus strejfer<br />
en del omkring på denne årstid, og det er derfor ikke til at sige, om arten også yngler i<br />
området.<br />
Vejstrækningen over Suså (mellem område A og B)<br />
4. august: Ved detektorundersøgelsen kunne det konstateres, at adskillige individer <strong>af</strong><br />
vand<strong>flager</strong>mus fouragerede lavt over vandoverfladen på den strækning <strong>af</strong> Suså, som<br />
www.amphi-consult.dk 4
krydses <strong>af</strong> den planlagte linjeføring. I det åbne område omkring Suså blev der også<br />
registreret brun<strong>flager</strong>mus.<br />
16. september: Også i september var der jagende vand<strong>flager</strong>mus over Suså. Derudover<br />
en enkelt dværg<strong>flager</strong>mus (Bilag 4). I det åbne område på østsiden <strong>af</strong> Suså blev der hørt<br />
syd<strong>flager</strong>mus.<br />
Område B, skovområdet øst for Suså og nord for Enggården<br />
3. august: Skoven her er meget tæt, og det er sandsynligvis grunden til at der ikke kunne<br />
konstateres <strong>flager</strong>mus inde i selve skovstykket. Langs den sydlige og østlige kant <strong>af</strong><br />
skovstykket blev der dog hørt dværg<strong>flager</strong>mus – individet ved den sydlige kant var fouragerende<br />
(se Bilag 3). Også her var der tale om relativt få individer, og der blev ikke fundet<br />
kolonier.<br />
14. september: Et lignende billede gjorde sig gældende i september, med ganske få<br />
iagttagelser <strong>af</strong> dværg<strong>flager</strong>mus i kanterne <strong>af</strong> skoven (Bilag 4).<br />
Detektorboks C<br />
Detektorboksen i dette levende hegn optog i september kun ganske få skrig fra brun-, syd-<br />
og dværg<strong>flager</strong>mus. Det levende hegn bestod <strong>af</strong> én række træer og var meget ”hullet”.<br />
Resultaterne fremgår <strong>af</strong> (Bilag 4).<br />
Detektorboks D<br />
Levende hegn ved baneskråning.<br />
Mange optagelser <strong>af</strong> syd- og brun<strong>flager</strong>mus, lidt færre <strong>af</strong> dværg<strong>flager</strong>mus. Syd- og brun<strong>flager</strong>mus<br />
blev observeret fouragerende på engen ned til Suså, og en del <strong>af</strong> den målte<br />
aktivitet for disse arter <strong>af</strong>spejler sandsynligvis denne aktivitet. Resultaterne fremgår <strong>af</strong><br />
(Bilag 4).<br />
Detektorboks E<br />
Levende hegn<br />
Dette levende hegn bestod <strong>af</strong> en enkelt række træer. Ofte var der store mellemrum<br />
mellem træerne. Der blev kun fundet en meget begrænset aktivitet <strong>af</strong> dværg<strong>flager</strong>mus.<br />
Resultaterne fremgår <strong>af</strong> (Bilag 5).<br />
Detektorboks F<br />
Levende hegn<br />
Det levende løvtræshegn danner sammen med den parallelle nåletræsbevoksning en bred<br />
korridor i landskabet. Der blev optaget mange ultralydsskrig, først og fremmest fra dværg<strong>flager</strong>mus,<br />
men også mange fra bredøret <strong>flager</strong>mus, samt færre fra syd- og brun<strong>flager</strong>mus.<br />
Resultaterne fremgår <strong>af</strong> (Bilag 5).<br />
www.amphi-consult.dk 5
3. Afværgeforanstaltninger<br />
3.1 Generelle <strong>af</strong>værgeforanstaltninger<br />
Tidlig iværksættelse <strong>af</strong> foranstaltninger<br />
Habitatdirektivet tillader indgreb i yngle- og rasteområder, hvis der gennem <strong>af</strong>værgeforanstaltninger<br />
sikres opretholdelse <strong>af</strong> områdets sammenhængende økologisk funktionalitet.<br />
Benyttelse <strong>af</strong> nye passager kræver en vis tilpasningstid, da <strong>flager</strong>musene først skal ændre<br />
deres flyveruter. Nye beplantninger vil først være effektive som ledelinier eller erstatning<br />
for træfældning i løbet <strong>af</strong> en årrække. For at de skal virke hurtigst muligt, bør <strong>af</strong>værgeforanstaltninger<br />
derfor gennemføres så tidligt som muligt i projektforløbet, dvs før anlægsarbejdet.<br />
Træfældning<br />
Pga. risikoen for fjernelse <strong>af</strong> opholdssteder (rasteområder) i træer og forstyrrelse <strong>af</strong> visse<br />
arters flyveruter bør træfældning ved anlægsarbejderne reduceres til det minimalt nødvendige,<br />
og arbejdsveje og øvrige arbejdsarealer bør placeres udenfor bevoksninger.<br />
Fældning <strong>af</strong> større træer bør i videst muligt omfang foregå udenfor yngle- og overvintringsperioderne.<br />
Ifølge jagtloven må hule træer og træer med spættehuller kun fældes fra 1/9 til<br />
31/10. Øvrig træfældning bør foregå i samme begrænsede periode.<br />
Hensyn i anlægsfasen<br />
Indenfor <strong>flager</strong>musenes aktive periode bør arbejde om natten undgås, navnlig i nærheden<br />
<strong>af</strong> ynglesteder og hyppigt benyttede flyveruter. Selv om nogle <strong>flager</strong>musarter søger føde<br />
ved gadelamper, vil ny belysning virke forstyrrende, ikke mindst på flugtruter. Sikkerhedsbelysning<br />
skal begrænses mest muligt og <strong>af</strong>skærmes, så omgivelserne skånes. Lamper<br />
med gul stråling i området omkring ca. 580 nm har et spektrum tæt ved langbølge-enden<br />
<strong>af</strong> det interval, der kan ses <strong>af</strong> <strong>flager</strong>mus. Disse lamper har praktisk taget ingen lokkevirkning<br />
på insekter og dermed heller ikke for <strong>flager</strong>mus.<br />
3.2 Specifikke <strong>af</strong>værgeforanstaltninger<br />
De omtalte <strong>af</strong>værgeforanstaltninger er nummereret Bilag 6 og Bilag 7.<br />
1: Flagermuspassage under vejbro over Suså (Bilag 7)<br />
Over vandoverfladen på Suså blev der registreret vand<strong>flager</strong>mus. Derudover kan åen og<br />
skovkanten på den sydvestlige side <strong>af</strong> åen fungere som ledelinje for flere andre arter <strong>af</strong><br />
<strong>flager</strong>mus bla. syd- og brun<strong>flager</strong>mus, som blev registreret over de ånære arealer.<br />
Vand<strong>flager</strong>musen fouragerer typisk lige over vandspejlet, og denne art skal kunne passere<br />
under vejbroen. Hollandske undersøgelser (tidligere refereret) anviser en minimum<br />
brohøjde på 1 m over vandspejlet for denne art, men denne højde er ifølge H. J. Baagøe<br />
formentlig ikke tilstrækkelig. Der anbefales derfor en brohøjde på 2 m over vandspejlet.<br />
Det må desuden anbefales at lave broen på søjler for at skabe mest muligt frit rum under<br />
den.<br />
www.amphi-consult.dk 6
2: Flagermuspassage over vejstrækning vest for vejbro over Suså (Bilag 7)<br />
Også andre arter (fx. dværg- og syd<strong>flager</strong>mus, som begge blev registreret nær åen) må<br />
forventes at flyve langs åen, særligt i forbindelse med skovkanten på åens vestside, lige<br />
syd for det sted, hvor åen skæres <strong>af</strong> den planlagte vejføring. Dværg<strong>flager</strong>mus jager som<br />
regel i mellemhøjde (2 – 15 m), og det er formentlig mest sandsynligt at den vil forsøge at<br />
flyve over broen frem for under den. Det ville være en fordel at forsøge at sikre, at den –<br />
og andre arter, ledes over vejen. Dette kunne forsøges ved at etablere et levende hegn<br />
langs nordsiden <strong>af</strong> den planlagte vej, på den ca. 40 m lange strækning mellem åen og<br />
plantagekanten lige vest for broen (se blå markering Bilag 7). Levende hegn etableres<br />
som beskrevet generelt i Tabel 1.<br />
Der vides ikke meget om effekten <strong>af</strong> et sådan tiltag, men det levende hegn kan måske<br />
sørge for, at <strong>flager</strong>mus, som flyver langs skovkanten, bliver oppe over vejen. Langs<br />
sydsiden <strong>af</strong> den omtalte vejstrækning vil skovkanten have en lignende effekt. Skovkanten<br />
bør altså så vidt muligt bevares under anlægsarbejdet.<br />
Tabel 1. Beskrivelse <strong>af</strong> nye løvtræsbeplantninger<br />
Et nyt løvtræsbælte bør anlægges som tre-rækket læhegn med blandede løvfældende<br />
buske og træer (fx svarende til Hedeselskabets 3-rækkede læhegn).<br />
Beplantningen skal være så tæt, at <strong>flager</strong>musene tvinges opad, og derfor skal træagtige<br />
buske eller træer, som forgrener sig meget indgå i beplantningen.<br />
Løvtræsbæltet skal på sigt blive mindst 6 meter højt, for også at sikre mod kollisioner med<br />
lastbiler, og placeres så tæt ved vejen at der på sigt næsten bliver forbindelse mellem<br />
trækronerne på hver side <strong>af</strong> vejen.<br />
Det forudsættes at vejen er 2 sporet. Er vejen bredere end det, så er det normalt ikke<br />
muligt at sikre forbindelse på tværs <strong>af</strong> vejen mellem trækronerne. Dermed risikerer man, at<br />
<strong>flager</strong>musene går ned i højde inden de er fløjet over vejen.<br />
Derudover forudsættes det at beplantningerne kan etableres helt op til vejbanen, med<br />
henblik på at sikre de bedste muligheder for at opnå en forbindelse mellem træer på hver<br />
side <strong>af</strong> vejen.<br />
3: Løvtræsbæltet syd skovvejsstrækning i skoven ved Humlebjerg (Bilag 7)<br />
Dette eksisterende løvtræsbælte bliver ikke berørt direkte <strong>af</strong> den planlagte vejføring. Da<br />
det indeholder adskillige meget store poppeltræer, som på sigt kan udgøre velegnede<br />
ynglelokaliteter for <strong>flager</strong>mus, bør løvtræsbæltet så vidt muligt bevares under anlægsarbejdet.<br />
I det omfang at løvtræsbæltet – og poplerne i særdeleshed – fældes, herunder også ved<br />
senere vedligeholdelse <strong>af</strong> vejens omgivelser, stormsikring etc, så skal der plantes nye løvtræer<br />
som erstatning. Plantning <strong>af</strong> nye træer må gerne ske længere væk fra vejen, evt. i<br />
forlængelse <strong>af</strong> løvtræsbæltets sydlige side.<br />
4: Granplantagen nord skovvejsstrækning i skoven ved Humlebjerg (Bilag 7)<br />
Aktiviteten <strong>af</strong> <strong>flager</strong>mus i granplantagen langs den eksisterende skovvej, var forholdsvis<br />
begrænset og bestod hovedsagligt <strong>af</strong> dværg- og syd<strong>flager</strong>mus. Selvom granplantager ikke<br />
www.amphi-consult.dk 7
udgør gode ynglesteder, kan de blive brugt som jagtområder, og særligt i kanterne kan<br />
arter som fx dværg<strong>flager</strong>mus jage. I dette tilfælde er det desuden muligt, at denne træbevoksning<br />
langs den planlagte vejs nordside kan bidrage til at holde <strong>flager</strong>mus, som<br />
krydser vejen, oppe over tr<strong>af</strong>ikken.<br />
Derfor kan det være en fordel at bibeholde et bælte <strong>af</strong> træer langs nordsiden <strong>af</strong> den<br />
planlagte vej på det stykke, hvor den går igennem den eksisterende granplantage ved<br />
Humlebjerg. Er dette ikke muligt på basis <strong>af</strong> den allerede eksisterende granbeplantning,<br />
kan der kompenseres ved at plante et løvtræsbælte langs vejens nordlige side på den<br />
nævnte strækning.<br />
Et nyt løvtræsbælte bør anlægges som beskrevet i Tabel 1.<br />
5: Hop-over ved levende hegn på vestsiden <strong>af</strong> Humlebjerg-skoven (Bilag 7)<br />
Langs dette levende hegn blev der registreret 4 arter <strong>af</strong> <strong>flager</strong>mus: syd-, dværg- og<br />
trold<strong>flager</strong>mus samt bredøret <strong>flager</strong>mus. Særligt den sidstnævnte art er sårbar, dels fordi<br />
den kun forekommer i små, spredte bestande og dels fordi den flyver meget lavt, omkring<br />
1-2 meters højde, når den flyver fra sted til sted. Den planlagte vej krydser det levende<br />
hegn, og det er nødvendigt at forsøge at få den bredørede <strong>flager</strong>mus – og de øvrige arter<br />
– ledt op over tr<strong>af</strong>ikken. Den eneste kendte metode til at gøre dette er et såkaldt ”hopover”<br />
(beskrevet nedenfor). Effekten <strong>af</strong> ”hop-overs” er ikke veldokumenteret, og der er<br />
brug for undersøgelser for at klarlægge, hvordan de kan fungere for hver enkelt <strong>flager</strong>musart.<br />
I den konkrete situation anbefales etablering <strong>af</strong> hop-over, uanset den usikkerhed som<br />
er forbundet med om denne foranstaltning vil virke efter hensigten.<br />
Hop-overs består <strong>af</strong> løvtræsbælter, som plantes helt op til vejen på hver side <strong>af</strong> den. De<br />
skal være omkring 30 m lange og skal mindst bestå <strong>af</strong> tre rækker <strong>af</strong> blandede løvtræer<br />
som beskrevet i Tabel 1. Anlæg <strong>af</strong> "hop-over" er skitseret på Figur 1.<br />
Forslaget om anlæg <strong>af</strong> "hop-over" er baseret på anbefalinger fra Hollandske undersøgelser<br />
1 . Det forudsættes i det hollandske materiale, at vejen er 2- sporet, og beplantningen<br />
kan gennemføres helt ud til vejbanen. Er vejen bredere end det, så vil det næppe<br />
være muligt at sikre forbindelse på tværs <strong>af</strong> vejen via trækronerne. I så fald anbefales i det<br />
udenlandske materiale, at adskille kørebanerne med midterrabat på krydsningspunktet og<br />
etablere vegetation (dvs høje træer) i midterrabatten.<br />
6: Levende hegn (Bilag 6)<br />
På baggrund <strong>af</strong> det store antal registreringer <strong>af</strong> dværg<strong>flager</strong>mus og bredøret <strong>flager</strong>mus<br />
langs dette levende hegn, anbefales det at foretage <strong>af</strong>værgeforanstaltninger her.<br />
Formålet med foranstaltningerne er at tvinge <strong>flager</strong>mus, som flyver langs hegnet, op over<br />
tr<strong>af</strong>ikken på den planlagte vej. Dette er særligt vigtigt for bredøret <strong>flager</strong>mus, der blot flyver<br />
i 1-2 meters højde når de flyver fra sted til sted. Denne art findes kun i små, spredte bestande<br />
på Sydsjælland, Lolland og Falster og er derfor særligt sårbar. En <strong>af</strong>værgeforanstaltning<br />
er også relevant for dværg<strong>flager</strong>musen, som flyver i mellemhøjde (2-15 m).<br />
1 H.J.G.A. Limpens & G. Veenbaas 2005: Bats and road construction.<br />
www.amphi-consult.dk 8
Der findes ingen artsspecifikke, veldokumenterede <strong>af</strong>værgeforanstaltninger. Etablering <strong>af</strong><br />
et hop-over er en mulighed, men dets effekt bør efterprøves. Hop-overs er nærmere<br />
beskrevet ovenfor, i <strong>af</strong>snittet om <strong>af</strong>værgeforanstaltning nr 5. Etablering <strong>af</strong> et normalt hopover<br />
vil forudsætte, at tilkørselsvejen til gården Kalsager ændres, da rækken <strong>af</strong> træer<br />
ellers vil gå tværs over vejen. Er dette ikke muligt, må man på øst-siden <strong>af</strong> det levende<br />
hegn nøjes med en kort række <strong>af</strong> træer fra det levende hegn hen til tilgangsvejen (½-1<br />
meter).<br />
Figur 1 Eksempel på ”hop-over”, som sikrer at flyveruten er i en sikker højde over vejen 2 . Beskrivelse <strong>af</strong><br />
beplantningerne fremgår <strong>af</strong> Tabel 1.<br />
Øst for Suså (område B, Bilag 2 )<br />
Ved den planlagte vejføring i det åbne areal umiddelbart øst for Suså, blev der registreret<br />
en del fouragerende syd<strong>flager</strong>mus, samt brun<strong>flager</strong>mus, Det er ikke muligt at lave nogle<br />
effektive <strong>af</strong>værgeforanstaltninger i forbindelse med at vejen føres igennem dette område.<br />
Da arterne er relativt højtflyvende og området som vejen ligger i på dette sted er meget<br />
åbent, forventes vejen ikke at skabe væsentlige problemer for disse arter.<br />
I den lille skov øst for jernbanen var der kun meget ringe <strong>flager</strong>musaktivitet. Skoven<br />
rummer desuden ikke egnede yngletræer. Afværgeforanstaltninger skønnes derfor ikke<br />
nødvendige her.<br />
Levende hegn (område C og E, Bilag 2)<br />
Aktiviteten <strong>af</strong> dværg<strong>flager</strong>mus i disse områder var meget lille, og kun område C havde<br />
enkelte passager <strong>af</strong> syd- og brun<strong>flager</strong>mus. Aktiviteten skønnes for begge lokaliteter ikke<br />
at være stor nok til at nødvendiggøre <strong>af</strong>værgeforanstaltninger.<br />
2 H.J.G.A. Limpens & G. Veenbaas 2005: Bats and road construction.<br />
www.amphi-consult.dk 9
Levende hegn (område D, Bilag 2)<br />
Hovedparten <strong>af</strong> den registrerede <strong>flager</strong>musaktivitet bestod <strong>af</strong> jagende individer <strong>af</strong><br />
syd<strong>flager</strong>mus. Fourageringen fandt hovedsagligt sted på det åbne engareal, som<br />
registreret i område B (ovenfor). Kun enkelte individer <strong>af</strong> dværg- og brun<strong>flager</strong>mus blev<br />
registreret. Den nævnte aktivitet nødvendiggør ikke <strong>af</strong>værgeforanstaltninger.<br />
www.amphi-consult.dk 10
Bilag 1. Oversigtskort<br />
www.amphi-consult.dk 11
Bilag 2. Undersøgelsesområder<br />
www.amphi-consult.dk 12
Bilag 3. Flagermusarter (sommer)<br />
www.amphi-consult.dk 13
Bilag 4. Flagermusarter september (vest)<br />
www.amphi-consult.dk 14
Bilag 5. Flagermusarter september (Øst)<br />
www.amphi-consult.dk 15
Bilag 6. Afværgeforanstaltninger (oversigt)<br />
Se Bilag 7 for detaljer i området mod vest<br />
www.amphi-consult.dk 16
Bilag 7. Afværgeforanstaltninger (vest)<br />
Detajlkort over passagen ved Suså. Nummerering henviser til tekst og tabel.<br />
www.amphi-consult.dk 17
Bilag 8. Opsummering <strong>af</strong> anbefalinger<br />
Tabel 2. Opsummering <strong>af</strong> anbefalede <strong>af</strong>værgeforanstaltninger. Nummereringen henviser til Bilag 6 og Bilag 7<br />
Område<br />
(se kortbilag)<br />
Formål Afværgeforanstaltning (se tekst for detaljer)<br />
Område 1 Passagemulighed under bro Bro med størst mulig frihøjde (absolut minimum er 2 m)<br />
Den eksisterende løvtræsbevoksning på sydsiden <strong>af</strong> vejen<br />
bibeholdes eller erstattes med nye løvtræer.<br />
Område 2 Ledeline mod passage under bro Flankerende løvtræsbevoksning etableres på nordsiden <strong>af</strong><br />
vejstrækningen umiddelbart vest for broen (ca 40 meter).<br />
Område 3 Bevar beplantning Erstatning <strong>af</strong> eksisterende løvtræsbevoksning i det omfang<br />
den fældes.<br />
Område 4 Bevar beplantning Erstatning <strong>af</strong> eksisterende nåletræer i det omfang den<br />
fældes.<br />
Område 5 Passagemulighed over vejen Anlæg <strong>af</strong> ”hop-over” er eneste mulighed. Begrænset<br />
dokumentation for effekt.<br />
Område 6 Passagemulighed over vejen Anlæg <strong>af</strong> ”hop-over” er eneste mulighed. Begrænset<br />
dokumentation for effekt.<br />
www.amphi-consult.dk 18