Reservationer - Gadens Stemmer

Recommendations

Info

8 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit peqqinneq sundhed Radonimut illersuutissaq pitsaanerusoq takkutissaaq Kræfti pillugu nalunaarusiami siunertaavoq innuttaasut gasit ilaannut kræfteqalernartunut radonimut pitsaanerusumik illersuutissaqarnissaat kiisami angerlarsimaffinni radonimik ajornartorsiuteqarneq iliuuseqarfigineqalerunarpoq.Ukiorpanni innuttaasut angerlarsimaffinni radonimik sunnerneqartarnerisa killilersimaarnissaanut naalakkersuinermi suliallit atorfilittallu nunat tamat akornanni inassuteqaatinik tusaaniartarsimanngillat. tamanna pivoq naak radon tassaagaluartoq gasit ilaat nuanniilluinnartoq puakkut kræfteqalissutaasinnaasoq, uuttortaanerillu takutikkaat kalaallit nunaanni illoqarfinni arlaqartuni ingammillu narsami radon angerlarsimaffinniikkajuttoq. kræfti pillugu nalunaarusiami Peqqissutsimut naalakkersuisoqarfimmitsaqqummersinneqaqqammersumi angerlarsimaffimmi radonimik ajornartorsiuteqarnerup killilersimaarnissaanut marlunnik suliniuteqartoqarnissaa innersuussutavoq. siullertut inissiani radoneqassutsipqaffasinnerpaaffissaanik piumasaqaatit sukaterneqassapput. sanaartornermut maleruagassat sukaterneqassapput, taamaalilluni inissiami radonip killissaa tassaalissalluni 100bq/m3. tamanna aamma nunani avannarlerni killigitinneqarpoq. killigititaq aamma nutaanik sanaartornermi maan nakkullu inissiani atuutissasoq, kræfti pillugu nalunaarusiami allassimavoq. WHo nunanilu avannarlerni oqartussaasut qinngornernik suliaqartut septembarimi 2009mi illut iluini annerpaamik 100 bq/m³ (becquerel kubikmeterimut) ataallugu radoneqartarnissaanik nutaamik kaammattuuteqarput, ta manna sioqqullugu kaammattuut 200 bq/m³ tikillugu qaffasissuseqarpoq. kaammattuutit nutaat tunuliaqutaralugit ineqarnermut attave qarnermut angallannermullu naa lakkersuisoqarfik illut pillugit maleruagassani aalajangersakkanik sukaterilersaarpoq, taamaalilluni WHop nunanilu avannarlerni oqartussat qinngornernik suliaqartut Bedre beskyttelse mod radon på vej kaammattuutaat malinneqalersinnaaqqullugit. taamaalilluni illut pillugit maleruagassat pilersaarutaareersumik nutarterneranni illup iluani silaannaap radonimik akua (maannakkut 200 bq/m³imit) 100 bq/m³imit qaffasinnerutillugu illumik pitsanngorsaanerit aallartinneqartassasut kaammattuutigine qartalissaaq. Ny kræfteredegørelse lægger op til, at befolkningen bliver bedre beskyttet mod den kræftfremkaldende gasart radon nu ser det endelig ud til, at der for alvor bliver gjort noget ved problemet med radon i boligerne. i årevis har politikere og embedsmænd overhørt internationale anbefalinger om at begrænse befolkningens udsættelse for radon i hjemmet. Det, selvom radon er en særdeles ubehagelig gasart, der kan give lungekræft, og målinger har vist, at radon i flere sydgrønlandske byer og i særdeleshed i narsaq er en alt for hyppig gæst i hjemmene. Den nye kræftredegørelse, som Departementet for sundhed netop har sendt på gaden, lægger op til to Tidslinje: initiativer, der skal begrænse problemet med radon i hjemmene. for det første skal der fremover stilles skærpede krav til radonniveauet i boliger. bygningsreglementet strammes, så grænseværdien for radon i boliger bliver 100 bq/m3. Det er samme niveau som i de øvrige nordiske lande. niveauet skal gælde både for nybyggeri og eksisterende boliger. i kræftredegørelsen står der. WHo og de nordiske strålemyndigheder har i september 2009 offentliggjort nye anbefalinger om, at bygninger bør have et radonind 2005: Rapporten »Radon i Grønlandske Boliger« udkommer. Konklusionerne er klare. Radon i boligen er et alvorligt problem i Sydgrønland, særligt i Narsaq, hvor mere end hver fjerde undersøgte bolig har et radonniveau over 200 bq/m3. Hvis man bor hele sit liv i et hus med 200 bq/m3, har man 1,4 procent risiko for at dø af lungekræft. Den højeste måling viser hele 1.532 bq/m3. Et så højt niveau medfører over 10 procents risiko for at dø af lungekræft, hvis man bor i huset hele sit liv. WHO sætter samme år fokus på radon. Det fastslås, at radon i boligen i mange lande er den næstmest hyppige årsag til lungekræft, kun overgået af rygning. WHO anbefaler en grænseværdi for radon i boligen på 100 bq/m3, og at der udformes nationale handlingsplaner til nedbringelse af folks udsættelse for radon. De fleste nordiske lande har en grænse på 200 bq/m3. Grønland har ingen grænse. Grønlandske politikere og myndigheder følger ikke WHO’s anbefalinger, hvad angår eksisterende byggeri, og sylter rapporten om radon i grønlandske boliger. 2006: Et nyt bygningsreglement stiller krav om, at nybyggeri i Sydgrønland sikres mod et radonniveau over 200 bq/m3. For eksisterende byggeri sker der fortsat intet. 2009: De nordiske strålemyndigheder strammer anbefalingerne til grænseværdi for radon i boliger til 100 bq/m3 2010: AG afslører, hvordan grønlandske politikere og embedsmænd i fem år har syltet og siden glemt problemet med radon i eksisterende boliger. Efter AG’s afsløringer går INI i gang med at undersøge radonniveauet i selvstyreejede en-etage huse i Narsaq og Nanortalik. 2011: AG skriver en artikel om, at der stadigvæk ikke er en national handlingsplan for radon på vej. Umiddelbart efter beslutter naalakkersuisoq for boliger, Jens B. Frederiksen, at en sådan handlingsplan skal udformes. hold på under 100 bq/m³ (becquerel pr. kubikmeter) mod før 200 bq/m³. På baggrund af de nye anbefalinger agter Departementet for boliger, infrastruktur og trafik at skærpe bygningsreglementets bestemmelser, så de følger WHo og de nordiske strålemyndigheders anbefalinger. i en planlagt revision af bygningsreglementet vil det således blive anbefalet, at der iværksættes forbedringer i eksisterende boliger, hvis radonindholdet i indeklimaet overstiger 100 bq/m³ (i stedet for som nu 200 bq/m³). Pisut piffissalernerat: Oplysningskampagne Det er ikke kun offentligt ejede boliger, der har problemer med radon, tværtimod er problemet størst i etplans huse uden ventileret kælder, hvor radon har størst mulighed for at sive direkte fra jorden og op i huset. De fleste etplans huse i sydgrønland er privatejede. Derfor vil Departementet for boliger, infrastruktur og trafik også gøre en indsats for at oplyse sydgrønlændere med eget hus om risikoen ved radon og hjælpe dem til at gøre noget ved problemet. samtidigt agter Departementet for boliger, infrastruktur og trafik Paasisitsiniaaneq Pisortat inissiaataanni taamaallaat radonimik ajornartorsiuteqartoqanngilaq, ilami illuinnarni qaliaqanngitsuni naqqup ataani silaannarissarfeqanngitsuni radoninik nunamiit toqqaannartumik illumut isaasoqarnerusarpoq. kalaallit nunaata kujataani illuinnaat qalia qanngitsut inuinnarnik pigineqarnerup put. taamaattumik ineqarnermut, attaveqarnermut angallannermullu naalakkersuisoqarfik kujataamiunut namminerisaminnik illoqar tunut radonip navianassusaanik qanorlu iliuuseqarsinnaanerannik paasisitsiniaaniarpoq. aamma ineqarnermut, attaveqarnermut angallannermullu naalakkersuisoqarfimmi periarfissaq manna iluatsillugu illuutilinnut paasisitsiniaaniarpoq nunatsinni sumi illup iluani radoneqarnerusarnersoq. taama kræfti pillugu nalunaarusiami allassimavoq. aGmiit narsaq siorna tikeraarneqarmat innuttaasut ikittuinnaat angerlarsimaffimminni radone qarsinnaanera ilisimavaat. asger Lind Krebs redaktion@ag.gl Nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson at benytte anledningen til at iværksætte en oplysningskampagne, så husejere informeres om, hvor i landet der kan være risiko for radon i indeklimaet, hvordan man får sit hus undersøgt, og hvor man kan få råd om sikring af huset mod radon i indeklimaet. står der i kræftredegørelsen. Da aG sidste år besøgte narsaq, var kun meget få indbyggere opmærksomme på, at der kunne være problemer med radon i deres hjem. asger Lind Krebs redaktion@ag.gl 2005: Nalunaarusiaq »Kalaallit Nunaanni Inissiani Radon« saqqummerpoq. Innersuussutaasut ersaripput. Kalaallit Nunaata kujataani ingammik Narsami inissiani radon annertuumik ajornartorsiutaavoq, inissiat misissorneqartut sisamararterutaat sinnerlugit 200 bq/m3 sinnerlugu radoneqarlutik. Inuuneq tamaat illuni 200 bq/m3-eqartumi najugaqarsimagaanni puakkut kræftetimik toqquteqarnissaq 1,4 procentiusarpoq. Uuttortaanermi qaffasinnerpaaq tassaasimavoq 1.532 bq/m3. Radoneqarnera taama qaffasitsigitillugu puakkut kræftimik toqquteqarnissaq 10 procentiuvoq, illumi taamaattumi inuuneq naallugu najugaqarsimagaanni. Ukioq taanna WHO-mi radon sammineqarpoq. Tassani naqissuserneqarpoq nunarpassuarni inissiani radon puakkut kræfteqalernermi toqqutaanerpaasartoq, taamaallaat pujortarnermik qaangerneqarluni. WHO-mi innersuussutigineqarpoq inissiap radoneqassusia 100 bq/m3-mut killeqassasoq, innuttaasullu radonimik pitarneqannginnissaanik nunani ataasiakkaani iliuusissanik pilersaarusiornissamut suliaqartoqarnissaanik. Nunani avannarlerni amerlanermi killigitinneqarpoq 200 bq/m3. Nunatsinni killeqartitsisoqanngilaq. Kalaallit Nunaani naalakkersuinermik suliallit pisortallu WHO-p innersuussutai malinngilaat inissiat pioreersut eqqarsaatigalugit, Kalaallillu Nunaanni inissiani radoneqarneranik nalunaarusiaq kinguarsarusaarlugu. 2006: Nutaanik inissialiornermut maleruagassani piumasaqaataavoq Kalaallit Nunaata kujataani nutaanik sanaartornermi radoneqassutsip qaffasinnerpaaffissaa 200 bq/m3-ussasoq. Inissianut pioreersunut suli susoqarsimanngilaq. 2009: Nunani avannarlerni qinngornernut atatillugu pisortat 100 bq/m3-mik radoneqassusissaq killilerpaat. 2010: AG-mi saqqummiunneqarpoq kalaallit naalakkersuisuisa atorfilittallu ukiuni tallimani inissiani pioreersuni radonimik ajornartorsiuteqarneq kinguarterusaarsimagaat kingornalu puigorlugu. AG-p saqqummiussaasa kingunerisaanik INI Narsami Nanortalimmilu Namminersorlutik Oqartussat illuutaanni qaliaqanngitsuni radoneqassutsimik misissuilerpoq. 2011: AG-mi allaaserineqarpoq suli nunatsinni radonimut tunngasumik iliuusissanik pilersaarusiortoqarsimanngitsoq. Taassuma kinguninngua ineqarnermut naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen aalajangerpoq iliuusissanik pilersaarusiortoqassasoq. LeiFF JoSeFSeN
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 9 KiK KaMaPPoq: - Inuit pisinnaatitaaffiinik unioqqutitsineruvoq Aasianni ilinniartut inaannit anisitaasunut tunngatillugu KIK ilannguppoq, maleruagassat qasukkarneqarnissaat piumasaralugu kikmit sakkortuumik kamaatigaarput ilinniartut inigisaminnit anisitaasarsimammata inigisaminni imigassaateqarnertik piinnarlugu. tamanna inuup pisinnaatitaaffianik unioqqutitsineruvoq. kinaluunniimmi inuk 18it sinnerlugit ukiulik imigasssamik pisisinnaallunilu paarisaqarsinnaatitaavoq, ilinnia gaqartut kattuffiat, kik, naalakkersuinermik sulialinnut aammasumik allakkamini allappoq. kikmillu sakkortunerpaamik piumasarissavarput avannaani ilinniarnertuunngorniarfimmiaqutsisut qulaanit peqquneqassasut taama pissusilersornertik piaarnerpaamik unitseqqullugu, ilinniartullu anisitaasimasut kingumut uterteqqinneqassasut,angummanniarnerminnullu immikkut ikiorneqassasut, kik ilaatigut allappoq. rektorip flemming Gundtofte nielsenip erseqqissarpaa, pineqartut ilinniartut arfinillit ilinniarfimminniit anisinneqanngimmata, al Paasissutissat: Anisinneqartut maalaarsinnaapput lamilli inissarsiortariaqarlutik. ilinniartut tallimat imigassaq peqqutigalugu iniminniit anisinneqarput, ilaallu aamma immiaaqqat saniatigut hashiuteqarluni. Uani pineqarpoq imigassamik toqqortaqarluniluimigassartorsimaneq. anisitaasut ilaat, illumi immikkut attartukkatsinni, ineeqqamini immiaqqanik karsinik sisamanik peqarpoq. alla karsimi ilivitsumi igalaap silataani nivingasumi, pu iaa sat pingasut amiakkoralugit. ineeqqami annertuumik imigassaateqartarneq siusinnerusukkut ajornartorsiutaasimasoq rektorip oqaatigaa. ilinniartut najugaanni ilinniartisisut pedelillu tamakku nangikkiarnermi atorneqartartut ilimagisarsimavaat. taamaattumik imigassaateqarnissaq inerteqqutaavoq. rektorip aamma nassuiarpaa a nisinneqartut ilaat ineqqamini imigassaateqannginnissamikmaleruagassanik unioqqutitsisimanngitsoq, al Suliamut atatillugu KIK-p eqqartuussissuserisoq Lissi Olsen attaveqarfigaat imigassamik toqqortaqarneq peqqutigalugu ilinniartunut inissiani najugaqartut anisinneqarsinnaanersut paasiniarlugu. Eqqartuussissuserisup akissutaa imaappoq: »Ilinniartunut inissiani najugaqartup imigassamik toqqortaqarnera taamaallaat tunngavigalugu, ilinniartunut inissiat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaani nr. 18-mi novembarip 1-ani 2007-meersumi paragraf 42 atorneqarsinnaanngitsoq isumaqatigaara. Imigassaq anisitsinermi tunngaviginiaraanni kollegiami najugaqartoq imigassartornerminut atatillugu nuanniitsuliorsimassaaq, soorlu pissusilersornermigut ilinniartoqatini ersiortillugit. Anisinneqartut nalunaarut taanna tunngavigalugu maalaarsinnaapput. Maluginiaqquneqarpoq paragraf 6, imm. 2 tassani ilaatigut imigassaq pillugu malerugassiortoqarsinnaavoq. Imaassinnaavoq attartortup maleruagassani aalajangersakkat ilaat unioqqutissimagaa. Taamaassimappat paragraf 41 naapertorlugu inigisaminit anisinneqarsinnaavoq. Maalaarnerli kinguartitsinermik kinguneqassaaq. Imaappoq attartortoq maalaarutip suliarineqarnissaata tungaanut inigisaminit anisinneqarsinnaanngilaq.« lamilli peqquteqartumik arlaleria mianersoqqusissutisereernermi kingorna anisitaasimasoq. ilaat allamik inissarsiorneranik ikiorsimavagut ikiorniarlugillu kollegiamiit aninissaat kinguartissimavarput. Ajornartorsiuteqareerneratigut sukaterinerit flemming Guntofte nielsen naapertorlugu ilinniartitsisut ilinniartut peqatigalugit isumasioqatigiinnerisa kingorna maleruagassat sukaterneqarsimapput, inissiat toqqissisi manartuussappata qanoq iliortoqartariaqarnersoqeqqartorneqarmat. ilinniartut suleqatigiissitani peqataapput, namminnerlu imigassap ajornartorsiutaanera taallugu. suleqatigiiaat suliaat katersorneqarput pædagogisk udvalgimut ingerlateqqinneqarlutik, taakkulu ilinniartut siunnersuisoqatigiivinit ilaqarput aamma sulisunit ilinniartitsisunillu. Maleruagassat sukaterneqassasut ataatsimiititaliamit aalajangerneqarpoq. taamaalilluni ilinniartunut KiK RaSeR: - Det er brud på menneskerettigheder KIK blander sig i sagen om de bortviste kollegianere i Aasiaat og kræver reglerne lempet vi fra kik er harme over, at studerende er blevet smidt ud bare fordi de havde opbevaret alkohol inde på deres kollegieværelser. Det er et brud på menneskerettighederne, for enhver person over 18 år har ret til at købe og have alkohol på sig, skriver forbundet for studerende kik i et åbent brev til politikerne. vi kræver derfor, at man fra politisk side kræver, at lederne af nordgrønlands Gymnasium straks stopper med at gøre sådan. vi kræver derefter, at de udsmidte studerende straks får deres værelser tilbage og får den nødvendige hjælp til at kunne følge med i skolen igen, skriver kik blandt andet. rektor flemming Guntofte nielsen understreger, at de seks bortviste ikke er blevet smidt ud af skolen, men har måttet finde sig et andet sted at bo. fem studerende blev smidt ud af kollegiet på grund af alkohol, hvoraf én også havde hash foruden øl på bordet. Det er tale om både opbevaring og indtagelse af alkohol. Den ene havde fire kasser øl stående på værelset i et af os lejet hus, og den anden havde kun tre flasker tilbage i en kasse, der hang uden for vinduet. ifølge rektoren har problemet tidligere været, at der blev opbevaret store mængder alkohol på værelserne, og at kollegielærere og pedeller havde en formodning om, at de blev brugt til efterfest. Derfor er der forbud mod opbevaring. rektoren forklarer også, at én af de bortviste ikke havde brudt reglerne om alkohol på kollegiet, men havde fået flere advarsler om noget andet. vi har forsøgt at hjælpe nogle af dem med at finde et sted at bo, og skolen har udsat tidspunktet for hvornår de skal være ude for at hjælpe dem. Stramning efter problemer ifølge flemming Guntofte nielsen blev reglerne strammet op efter, at lærere sammen med eleverne holdt Ilinniartut sisamat imigassamikpeqquteqartumik anisitaareersullu, KIK-p Aasianni AvannaataIlinniarnertuunngorniarfiani maleruagassat allanngortinneqarnissaat piumasaraa. Rektorilli Flemming Guntofte Nielsenip maleruagassat allanngortikkusunngilai. KIK kræver ordensreglerne for GU kollegierne i Aasiaat ændret efter, at fem studerende er blevet smidt ud på grund af alkohol. Men rektor Flemming Guntofte Nielsen agter at fastholde reglerne. pædagogiske dage, for at tale om hvad der kunne gøres for at gøre kollegierne til et trygt sted at bo. eleverne deltog i arbejdsgrupperne, og var selv med til at definere alkohol som et problem. De forskellige gruppers arbejde blev derefter samlet og givet videre til det pædagogiske udvalg, som havde repræsentanter fra elevrådet, de øvrige ansatte og lærerne. Udvalget besluttede at der skulle strammes op på reglerne. Det betød at en kollegiebeboer bliver smidt ud uden advarsel, hvis vedkommende bryder reglerne om alkohol, siger flemming Guntofte nielsen, og forklarer at beslutningen blev taget efter gentagne problemer med forbudte fester på kollegiet. Der var altid problemer med sene fester og efterfester på kollegiet. Mange fremmede, der ikke havde noget med gymnasiet at gøre, deltog i festerne. nogle gange kunne det komme så vidt, at politiet blev tilkaldt, hvilket ikke var betryggende for de andre beboere. inissiani najugalik imigassamut tunngasunik maleruagassanik unioq qutitsisoq mianersoqqutiseqqaarnani anisinneqartalerpoq, flemming Guntofte nielsen oqarpoq nassuiaavorlu taamatut aalaja ngerneq, arlaleria unioqqutitsilluni ilinniartut inaanni nuannatoqartarnerata ajornartorsiutaanera pissutigalugu pisoq. ilinniartunut inissiani unnuaannakkut nuannattoqartarnera nangik kiartoqartarneralu ajornartorsiutaavoq. inuppassuit ilinniarnertuunngorniarfimmutattuumassuteqanngitsut peqataasarput. ilaatigut ima pisoqartarpoq politiit aggersarneqartariaqartarlutik, tamannalu na jugaqartunut allanut toqqissisimananngilaq. aatsaat siullermeertumik ernguttoqarneranut atatillugu ilinniartunik anitsitsinngilagut. siusinnerusukkutallaanerussutigiinnarpaa anisitsinnginnitsinni mianersoqqussummiktuniseqqaartarnerput, flemming Guntofte nielsen oqarpoq. taanna sukaterinerup sunniuteqarsimanera malunniute Det er ikke første gang vi smider kollegiebeboere ud på grund af alkohol og fester. tidligere fik de bare en advarsel først, siger flemming Guntofte nielsen, der har mærket en effekt efter stramningen af reglerne. De strammere regler har jo faktisk haft en effekt. langt færre kollegiebeboere bryder reglerne om alkohol. vi agter derfor at fastholde de nye regler i dette skoleår. Hvis de skal ændres, så skal det være enten fordi det viser sig at vi ikke har hjemmel til det, eller ved at kollegianerne selv har et forslag til, hvordan det samme kan opnås med ændrede regler. Der kan også komme en besked fra departementet, som vi selvfølgelig retter os efter, siger flemming Guntofte nielsen. bortvisning fra kollegiet gælder i et halvt år. Derefter er der mulighed for, at få tilbudt et andet kollegieværelse. Medea Frederiksen medea@ag.gl ilinniartitaaneq uddannelse qarsimanerarpaa. Maleruagassat sukaterneri sunniuteqarput. ilinniartunut inissiani najugaqartut imigassamut maleruagassanik unioqqutitsisartut ikinnerujussuanngorput. taamaattumik maleruagassat nutaat ukiumi ilinniarfiusumi uani attanniarpavut. taamaaliornissatsinnut inatsisitigut tunngavissaqanngikkutta aatsaat maleruagassat allanngortissavagut. imaluunniit assinganik sunniutilimmik ilinniartunut inissiani najugallik maleruagassat allannguutissaanik siunnersuuteqarpata. aamma naalakkersuisoqarfimmit peqquneqassagutta malikkumaarparput, flemming Guntofte nielsen oqarpoq. ilinniartut inaanniit anisitaaneq ukiup affaani atuuttarpoq. tamatuma kingorna ilinniartoq inissamik allamik innersuunneqarsinnaavoq. Medea Frederiksen medea@ag.gl nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson Fakta: De udsmidte kan klage KIK har i forbindelse med sagen kontaktet advokat Lissi Olsen for, at finde ud af hvorvidt det er tilladt, at smide kollegiebeboere ud på grund af opbevaring af alkohol. Af advokatens svar fremgår følgende: »Jeg er enig i, at man ikke kan bruge paragraf 42 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 1. november 2007 om kollegier, bare fordi kollegianeren opbevarer øl på værelset. Ophævelse på grund af alkohol kræver, at kollegianeren har udvist en negativ adfærd i forbindelse med alkohol, for eksempel opført sig sådan at andre blev bange. De kan klage ifølge samme bekendtgørelse. Bemærk paragraf 6, stk. 2, hvorefter der kan fastsættes ordensregler om blandt andet alkoholiske drikke. Måske har lejeren overtrådt en bestemmelse i ordensreglerne. I så fald kan lejeaftalen ophæves jævnfør paragraf 41. Til gengæld har klagen opsættende virkning. Det vil sige, at hvis lejeren klager kan lejeren ikke smides ud, før klagen er behandlet.«
Page 1 and 2: LeiFF JoeFSeN Gray: Use the same gr
Page 3 and 4: GrønlanDsPosten pingasunngorneq ok
Page 7: GrønlanDsPosten pingasunngorneq ok

Reservationer - Gadens Stemmer

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?