Reservationer - Gadens Stemmer
Reservationer - Gadens Stemmer
Reservationer - Gadens Stemmer
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 5<br />
Apeqqutit akissutinit amerlanerupput<br />
Nunat assigiinngitsut naalakkersuisui USA-miit isertuunneqarsimasutut isigalutik, anngiortumik<br />
CIA-p tigusanik timmisartuussisarsimanera, ukiuni kingullerni qulini oqallisigisareerpaat<br />
nunat assigiinngitsut silaannartaasigut<br />
Ciap isertuussilluni tigusanik<br />
timmisartuussisarsimaneranut<br />
tunngasut suliassaajuarsinnarput.<br />
apeqqutimmi akissutaasuniit amerlanerujuarput.timmisartuussisarsimanerit<br />
pillugit Usamiit oqaaseqarusunnginnerisa<br />
kinguneranik.<br />
taamaalillutik nunat ilisimasaqaratik<br />
inuit pisinnaatitaaffiinik unioqqutitseqataasarsimasinnaapput,silaannartamikkutpeqqarniisaarniatut<br />
pasineqartut timmisartuunneqariarlutiknaalliutsitaasarsimasinnaammata.<br />
Ciap timmisartuussilluni kalaallit<br />
nunaannut mittarsimaneragaanera,<br />
enhedslistenimit 2006imi<br />
folketingimi siulermik oqallisissiarineqarmat,<br />
naalakkersuisut talerperliit<br />
taama iliortoqarsimannginnerarpaat.<br />
Pisimasoq taamanikkut<br />
kalaallit politikeriinit eqqumaffigineqalereerpoq.<br />
ilaatigut<br />
kuupik kleistimit, taamanikkut ia<br />
sinnerlugu folketingimut ilaasorsumit.<br />
Pineqartoq 2008mi Drimiit<br />
filmiliami piviusulersaarummi »qallunaaq<br />
Ciap atassuteqaataa«ni<br />
amerikamiut kilitsissiaqarfiata tigusanik<br />
timmisartuussisarsimanera<br />
eqqartorneqaqqilerpoq. Ciap<br />
rumæniami, Usbekistanimi kiisalu<br />
afghanistanimi peqqarniisaarnianut<br />
iisertortumik paarnaarussiveqarneragaalluni<br />
nunanut taakununnga<br />
timmisartuussinermini ingerlatsiviit<br />
isertuussiniarluni atortarsimasaasa<br />
aamma kalaallit nunaanni<br />
mittarfinnut akunnittarsimanerat,<br />
filmimi piviusulersaarummi<br />
uppernarsarniarneqarput.<br />
filmimi piviusulersaarummi takutinneqartut<br />
aallaavigalugit, qallunaat<br />
naalakkersuisui ministereqarfiit<br />
arlallit kalaallit nunaanniillu<br />
sinniisuutitat peqataaffigisaannik<br />
suleqatigiissitaliussallutik aalajangerput.timmisartuussisarsimanerit<br />
ilumut pisarsimanersut pisarsimannginnersulluunniitsuleqatigiissitamit<br />
uppernarsineqanngillat.<br />
tamakkua pinerisa nalaanni, Usa<br />
allakkatigut neriorsuivoq, siunissami<br />
Cia taamatut timmisartuussissatillugu<br />
Danmarkimiit pisortatigut<br />
akuersissummik piniaqqaartoqartassasoq.<br />
nalunarusiaq taamani naalerkkersuisunut<br />
illuatungiliuttunit –<br />
maannakkut naalakkersuisunngortunit<br />
– arlaannaannulluunniit at<br />
tuumassuteqanngitsunit suliarineqarsimanngimmat,<br />
nunanullu allanut<br />
ministerqarfimmi atorfilittanik<br />
nalunnginnittutut akisussaaffilerlugitapersuisoqarsinnaasimannginnera<br />
pissutigalugu isornartorsiorneqarpoq.<br />
kingorna Wikileaksimiit uppernarsaatini<br />
saqqummiunneqartuni<br />
atuarneqarsinnaavoq, naalaker<br />
suisut pisimasoq ilungersunartutut<br />
tamanut oqaatigeriarlugu, atorfilittanut<br />
nuimasunut allarluinnarmik<br />
naalakkiisoqarsimasoq. taakkua<br />
atorfillit taamaammat amerikamiut<br />
Danmarkimi aallartitaannut, James<br />
P. Cainimut oqarsimapput, akissuteqartoqarnissaa<br />
naalakkersuisut<br />
kissaatiginngikkaat, pineqartut<br />
Flere spørgsmål end svar<br />
puigorneqaannarnissaat neriuutigalugu.<br />
Uppernarsaatit saqqummermata,<br />
isornartorsiuisut tamanna<br />
marloqiusamik pissusilersornertut<br />
taavaat.<br />
ataatsimut isigalugu qallunaat<br />
naalakkersuisui tatigaagut. tamanna<br />
apeqquserneqarsinnaanngilaq,<br />
pisimasumulli uunga atatillugu<br />
marloqiusamik pissusilersortoqarsimarpasippoq,<br />
kuupik kleist taamani<br />
oqarpoq.<br />
Neriorsuineq ersarissoq<br />
Januaarip 19ianni Cia pillugu folketingimi<br />
oqallittoqarnerani maannakkut<br />
naalakkersuisooqatigiilersut<br />
– De radikale venstre, sf aamma<br />
socialdemokratit – taamani nunanut<br />
allanut ministeri, lene espersen<br />
sakkortuumik persaralugu, arlaannaannulluunniitattuumassuteqanngitsunikmisissuititsisoqarnissaa<br />
avaqqunneqarsinnaanngitsoq<br />
oqaatigalugu piumasaqaatigaat. naluneqanngitsutulli<br />
taamatut piumasaqaateqarnertik<br />
qimarratigaat.<br />
socialdemokratini nalornissutiginngilluinnarparput:<br />
– tigusanut<br />
tunngasoq tamaat allallu pisimasut<br />
pillugit, irakimi sorsoqataalerneq<br />
ilanngullugu misissorneqartaria<br />
qartut isumaqarpugut, Mogens Jensen,<br />
oqallinnerup nalaani kalaallit<br />
nunaat pillugu oqaaseqartartuusoq<br />
oqarpoq.<br />
De radikale venstret nunanut allanut<br />
oqaaseqartartuat siornatigullu<br />
nunanut allanut ministeriusimasoq,<br />
niels Helveg Petersen, suli itisiliinerulluni<br />
oqarpoq:<br />
De radikale venstret pereersimasut<br />
pillugit misissuititsinissat orniginerpaasangikkaluarpaat.<br />
Uanili<br />
kalaallit nunaannut attuumassutillit<br />
ilungersunartut salliutinneqartariaqarmata,misissuititsisoqarnissaa<br />
eqqortumik iliuuseqarnertut<br />
isigaarput.<br />
thulemimi pisimasut qallunaat<br />
kalaallillu akornanni suli avaanngusaataapput.<br />
taamanimi kalaallit<br />
nunaanni sakkunik atomitalinnik<br />
inissiisoqarsimanera pillugu kalaallit<br />
ilisimatinneqarsimanngillat.<br />
oqaluttuarisaanermi pissutsit eqqarsaatigalugit<br />
taamatut iliorneq<br />
imaassinnaavoq illersorneqarsin<br />
naasoq. tamannali kalaallit nunaata,<br />
Danmarkip Usallu akornanni<br />
tatigeqatigiikkunnaarnermik<br />
kinguneqarpoq. taamatut tatigeqatigiinnginnerup<br />
suli annertusinissaapinngitsoortinniartariaqarparput.<br />
taamaammat – kalaallit nunaannut<br />
kalaallit nunaannullu politikkip<br />
sunnerneqarnera pingaartillugu<br />
– arlaannaannulluunniit attuu<br />
nutaarsiassat nyheder<br />
massuteqanngitsunikmisissuititsisariaqarpugut, niels Helveg Petersen<br />
taamani oqarpoq, taamatullu<br />
misissuititsisoqanngippat pisimasup<br />
eqqaaneqallattaartuarnissaa eqqoriarlugu.<br />
Uppernarsaataasinnaasut<br />
amerlaqaat<br />
Ciap isortortumik tigusanut iliuuserisartagassamisut<br />
aaqqissuussaa,<br />
amerikamiut oqaaseqarnaveersaaraluartut,<br />
siornatigut aaqqissuussamut<br />
tassunga pisortaasimasoq,<br />
Michael scheuer oqarpoq, kilitsisiaqarfimmeertut<br />
nunat allat silaannartaatiguussagaangamikmittarfiinilu<br />
orsersussagaangamik, kinaassutsiminnik<br />
eqqunngitsumik<br />
nalunaaruteqartarnerat nalinginnaasoq.<br />
nunani allani Ciap isertuussaminikpaarnaarussiveqarnikuunera<br />
tamakkunanilu peqqar<br />
niisaarniatut pasineqartut killi<br />
siorneqartarsimanerat, præsidentiusimasup<br />
George W. buship nassuerutigereernikuuaa.<br />
eUparlamentip siornatigut nalunaarusiami<br />
naqissusereernikuuaa,<br />
naalagaaffinni naalakkersuisut nipangiussiinnarlutikakuersissuteqarnerisigut,<br />
Cia anngiortumik amerlasooriarluni<br />
tigusanik angallas<br />
sinermini, europami mittarfeqarfiit<br />
aqqusaartarsimagai. nalunaarusiami<br />
allassimasut naapertorlugit,<br />
2001imiit 2005ip tungaanut minerpaamik<br />
1245riarluni timmisartuussisoqartarsimavoq,<br />
ilaatigullu<br />
Danmarkip kalaallit nunaatalu silaannartaasiguttimmisartuussisoqartarsimavoq,<br />
ilaanni mittarfinnut<br />
aamma akunnittoqartarsimalluni.<br />
Christian Schultz-Lorentzen<br />
christian@ag.gl<br />
Nutserisoq Ulf Fleischer<br />
Sagen om hemmelige CIA-flyvninger har i 10 år været på dagsordenen hos en række regeringer, som har følt sig ført bag lyset af USA<br />
Ciaflyvningerne med hemmelige<br />
fangetransporter gennem andre<br />
landes luftrum er en af den slags<br />
sager som ikke vil dø. Der er ganske<br />
enkelt fortsat flere spørgsmål<br />
end svar. et resultat af, at Usa er<br />
mere end ordknap, når det gælder<br />
spørgsmål om flyvningerne. lande<br />
kan således intetanende have været<br />
medinddraget i brud på menneskerettighederne,<br />
fordi deres luftrum<br />
blev anvendt til transport af terrormistænkte<br />
fanger, som senere blev<br />
udsat for tortur.<br />
sagen om de påståede ulovlige<br />
Ciaoverflyvninger og landinger i<br />
Grønland blev første gang taget op<br />
i det danske folketing i 2006 af enhedslisten,<br />
men den borgerlige regering<br />
hævdede, at der ikke var noget<br />
at komme efter. en sag, som allerede<br />
dengang havde de grønlandske<br />
politikeres bevågenhed. blandt<br />
andet af kuupik kleist, der dengang<br />
var medlem af folketinget for ia.<br />
i 2008 tog sagen en ny drejning,<br />
da Drdokumentarfilmen »Cia’s<br />
danske forbindelse« satte fornyet fokus<br />
på den amerikanske efterretningstjenestes<br />
eventuelle fangetransporter.<br />
Dokumentarfilmen<br />
sandsynliggjorde, at Cia med så<br />
kaldte dækselskaber igennem flere<br />
år havde brugt lufthavne i Grønland<br />
som mellemstation, når der<br />
skulle gennemføres operationer<br />
med transport af fanger til lande<br />
som rumænien, Usbekistan og afghanistan,<br />
hvor Cia menes at have<br />
haft hemmelige fængsler for terrormistænkte.<br />
Den danske regering besluttede<br />
på baggrund af dokumentarfilmen<br />
at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe<br />
med deltagelse af<br />
blandt andre repræsentanter fra<br />
Grønland. arbejdsgruppen konkluderede,<br />
at det hverken kunne be eller<br />
afkræftes at flyvningerne var<br />
fundet sted. samtidig garanterede<br />
Usa skriftligt, at der ikke fremover<br />
ville finde Ciaoverflyvninger sted,<br />
uden at der først var indhentet en<br />
officiel tilladelse fra Danmark.<br />
rapporten blev af oppositionen –<br />
den nuværende regering – kritiseret,<br />
fordi den ikke var udført af en uvildig<br />
kommission, som kunne afhøre<br />
embedsfolk i blandt andet Udenrigsministeriet<br />
under vidneansvar.<br />
siden har dokumenter fra Wikileaks<br />
vist, at mens regeringen sagde<br />
til offentligheden, at de tog sagen<br />
alvorligt, var instruksen anderledes<br />
til deres topembedsmænd. De meddelte<br />
således den amerikanske ambassadør<br />
i københavn, James P.<br />
Cain, at regeringen ikke ønskede<br />
svar, men stilhed i håb om, at sagen<br />
døde hen. Dobbeltspil lød anklagen<br />
fra kritikere, da dokumenterne blev<br />
afsløret.<br />
Generelt stoler vi på den danske<br />
regering. Det skal der ikke være nogen<br />
tvivl om, men i denne her sag<br />
virker det, som om man har spillet<br />
dobbeltspil, sagde kuupik kleist<br />
dengang.<br />
Et klart løfte<br />
så sent som den 19. januar gik de<br />
nuværende regeringspartier – Det<br />
radikale venstre, sf og socialdemokraterne<br />
– hårdt til daværende<br />
udenrigsminister lene espersen i<br />
en forespørgselsdebat i folketinget<br />
om Ciasagen. Der var ikke noget at<br />
rafle om. en uvildig undersøgelse<br />
var påkrævet. et løfte, de som bekendt<br />
er løbet fra.<br />
for socialdemokraterne er der ingen<br />
tvivl: vi ønsker en undersøgelse<br />
af hele fangesagen og af de andre<br />
sager, herunder grundlaget for<br />
irakkrigen, sagde Mogens Jensen,<br />
socialdemokraternes Grønlands<br />
CIA-p timmisartuussilluni Kalaallit<br />
Nunaanni mittarfiit akuniffigisarsimassagai<br />
ilimanarluinnarpoq.<br />
Ukiorpassuarni taamatut iliortoqartarsimanerailimagineqaraluartoq,<br />
qaqugumulluunniit uppernarsineqarsinnaassagunanngilaq.<br />
CIA brugte efter alt at dømme<br />
grønlandske lufthavne til mellemlandinger.<br />
En formodning, som har<br />
stået på i årevis, men som formentlig<br />
aldrig bliver endelig afklaret.<br />
ordfører under forespørgselsdebatten.<br />
Det radikale venstres udenrigsordfører<br />
og tidligere udenrigsminister<br />
niels Helveg Petersen var endnu<br />
mere uddybende:<br />
Det radikale venstre er normalt<br />
ikke de hidsigste til at ville iværksætte<br />
undersøgelser af ting, der er<br />
foregået. når vi finder det rigtigt at<br />
gøre det i denne sag, er det for det<br />
første ud fra et tungtvejende hensyn<br />
til Grønland.<br />
Hele thulesagen hviler jo stadig<br />
væk som en skygge over det danskgrønlandske<br />
forhold. situationen<br />
her var jo, at man udlod at oplyse<br />
grønlænderne om, at der var atomvåben<br />
på grønlandsk territorium. Det<br />
kan der være historiske, fornuftige<br />
grunde til, at man gjorde. Men det<br />
har været med til at sætte mistro<br />
imellem Grønland og Danmark og<br />
Usa. Det er vigtigt at modarbejde, at<br />
en sådan mistro breder sig yderligere.<br />
Derfor er vi tilhængere af –<br />
blandt andet ud fra et stort hensyn til<br />
Grønland og Grønlandspolitikken –<br />
at vi får en uvildig undersøgelse af<br />
sagen, sagde niels Helveg Petersen,<br />
som forudså, at sagen i modsat fald<br />
ville blive ved med at rumle.<br />
Mange tegn<br />
trods den amerikanske fåmælthed<br />
har den tidligere chef for Cia’s<br />
hemmelige fangeprogram, Michael<br />
scheuer sagt, at det er fast praksis,<br />
at fly fra efterretningstjenesten opgiver<br />
falsk identitet, når de flyver<br />
gennem andre landes luftrum og<br />
benytter landenes lufthavne til at<br />
tanke op. tidligere præsident George<br />
W. bush har indrømmet, at<br />
Cia har haft hemmelige fængsler<br />
i andre lande, hvor formodede terrorister<br />
blev afhørt.<br />
i en rapport har eUparlamentet<br />
tidligere konkluderet, at Cia har<br />
gennemført et utal af ulovlige transporter<br />
og tilbageholdelser af terrormistænkte<br />
fanger på europæisk<br />
grund med regeringernes hemmelige<br />
velsignelse. ifølge rapporten er<br />
der tale om mindst 1245 flyvninger<br />
alene fra 2001 til 2005, heriblandt<br />
talrige overflyvninger af dansk og<br />
grønlandsk luftrum med landinger<br />
i lufthavne med fly, der sættes i forbindelse<br />
med Cia.<br />
Christian Schultz-Lorentzen<br />
christian@ag.gl
Change language