Reservationer - Gadens Stemmer

Recommendations

Info

4 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit nutaarsiassat nyheder CIA-mut atatillugu suliaq aalajangiisuussanngilaq CIA-p arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik misissorneqarnissaa naalakkersuinermik suliallit piumasaqaatigiuarsinnarpaat, aaqqiagiinngissuteqarnerli Danmarkimik suleqateqarnermut tamarmut sunniuteqartariaqanngilaq Justus Hansen nunanut allanut sillimaniarnermullu ataatsimiititaliami siulit-taasoq: – Qallunaat naalakkersuisui tusaanianngippata tamanna allatigut pissarsiffiusariaqarpoq. Justus Hansen, formand for det Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg: – Hvis regeringen ikke vil lytte, så bliver det noget for noget i andre sammenhænge. kamanneq kipiluttunartorsiornerlu ersaripput. kalaallit naalakkersuinermik suliallit tamarmik Ciap timmisartuussisarneranik arlaannaannulluunniitattuumassuteqanngitsunit misissuisoqarnissaanik piumasaqarput, tamannami maannakkut naalakkersuisunngortut sapaatip akunnialui matuma siorna folketingimi illuatungiliuttuusut neriorsuutigaa. qalliuniartuarnissarli killeqartariaqarpoq. naalakkersuisut siulittaasuata kuupik kleistip inatsisartunilu nunanut allanut sillimaniarnermullu ataatsimiititaliami siulittaasup Justus Hansenip nassuerutigaat, Ciap kalaallit silaannartaanni timmisartuussisarnerarneqarnerataarlaannaannulluunniitattuumassuteqanngitsunit misissuisoqarnissaata pingaassusaa ima annertutigissanngitsoq siunissami Danmarkimik sule vreden og frustrationerne er til at øjne. alle grønlandske politikere står fast på en uvildig undersøgelse af Ciaflyvningerne, som de nuværende regeringspartier lovede, da de for få uger siden sad i opposition i folketinget. Men der er grænser for, hvor meget man skal sætte hårdt mod hårdt. formanden for naalakkersuisut, kuupik kleist, og formanden for inatsisartuts Udenrigs og sikkerhedspolitiske Udvalg, Justus Hansen, erkender således vigtigheden af, at en manglende uvildig undersøgelse af de påståede Ciaflyvninger i grønlandsk luftrum ikke må spidse så meget til, at det truer med at ødelægge det fremtidige samarbejde med Danmark. qateqarnissamikinnarliisinnaalerluni. qallunaat naalakkersuisui sorliunersut apeqqutaatinnagit pitsaasumik attaveqarnissaq kalaallit nunaannut pingaartuuvoq, kuupik kleist oqarpoq nangillunilu: suli arlalippassuartigut Danmarkimik suleqateqartussaavugut. Uani Ciap timmisartuussisarsimanera kisimi pingaaruteqanngilaq, naak tamanna nunat taakku marluk akornanni ilungersunaraluartoq. taamaattumik Ciamut suliaq suleqatigiinnissatsinnutaalajangiisuutissallugu mianersuutissavarput. Pissutsit tamakku eqqumaffigisariaqarpavut, kuupik kleist oqarpoq, novembarip aallartilaarnerani nunanut allanut ministerimik villy søvndalimik ataatsimeeqateqartussaq aaqqiagiinngissutip aaqqinniarnissaa eqqartorniarlugu. Uanset hvilken dansk regering, der er tale om, er det vigtigt for Grønland at have gode relationer til den, siger kuupik kleist og fortsætter: vi har stadig en masse områder, hvor vi skal samarbejde med Danmark. Det drejer sig ikke kun om en enkeltsag som Ciaflyvningerne, uanset at den kan virke nok så belastende for det danskgrønlandske forhold. Derfor skal vi passe på med at gøre Ciasagen til et kardinalpunkt i vores samarbejde. Det er et hensyn, vi generelt bør være opmærksomme på, siger kuupik kleist, som i starten af november mødes med udenrigsminister villy søvndal for at drøfte en løsning på hårdknudesagen. Pissarsiffiusariaqarpoq Demokraatiniit Justus Hansenip tamanna nalunngilluarpaa. Ciamut suliaq aalajangiisuutissanngilarput. kuupik kleistip iluatsinngippagu qallunaat nunanut allanut ministerianik naammaginartumik aaqqiissutissamik nas saarnissaq taava tamanna iluaqutiginiartariaqarparput. naalakker suisut tusaanianngikkunik allatigut immaqa tusaaniarnerusinnaapput. arlaannik isertugassaqarsimappat tamanna aamma akeqartariaqarpoq, Justus Hansen oqarpoq, tikkuarpaalu aamma periarfissaqartoq toqqaannartumik ministeriunermut Helle thorningschmidtimut kalaallit nunaannut aamma oqartussaaffeqartumutsaaffiginninnissamut. naalakkersuisummi partiivi illuatungiliuttuugallaramikarlaan Noget for noget et synspunkt som Demokraternes Justus Hansen er på bølgelængde med. vi skal ikke gøre Ciasagen til et kardinalpunkt. Hvis det ikke lykkedes kuupik kleist at opnå en tilfredsstillende løsning på mødet med den danske udenrigsminister, skal vi i stedet forsøge at bruge afvisningen til vores fordel. Hvis regeringen ikke vil lytte, bliver det noget for noget i andre sammenhænge. Hvis man har noget at skjule, må det koste i den anden ende, siger Justus Hansen, som også peger på muligheden af, at Grønland henvender sig direkte til statsminister Helle thorningschmidt, der har Grønland som sit ressortområde. naannulluunniitattuumassuteqanngitsunik misissuinissaq neriorsuutigaat. qineqqusaarutiminnik eqquutsitsinnginnerujussuatnaalakkersuisunut pitsaasumik isikkoqanngilaq, nunatsinnut tunngasuuppata imaluunniit Danmarkimi pissutsinut tunngasuuppata. Danmarkip kalaallit nunaat ataqqisariaqarpaa, Justus Hansen oqarpoq tusagassiuutitigullu nalunaarut inatsiartut nunanut allanut sillimaniarnermullu ataatsimiititaliaata nassiussaa innersuussutigalugu, kuupik kleistip ataatsimiititaliamitapersorneqarnerata kingunerani allanneqarsimasoq: »apersuinermi arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik misissuisitsinissap danskit naalakkersuisuinutaalajangiusimaneqassasoq tamanit isumaqatigineqarpoq. taamaalilluni inatsisartut naa CIA-sagen skal ikke blive et kardinalpunkt vi er jo blevet lovet en uvildig undersøgelse af regeringspartierne, da de sad i opposition. Det ser ikke godt ud for regeringen med alle deres brudte valgløfter. Hverken overfor Grønland eller på den indenrigspolitiske scene i Danmark efter valget. Danmark må tage forholdet til Grønland seriøst, siger Justus Hansen med henvisning til den pressemeddelelse, som inatsisartuts Udenrigs og sikkerhedspolitiske Udvalg udsendte, efter kuupik kleist forleden havde været i samråd i udvalget: »Der var ved samrådet enighed om at fastholde kravet om en uvildig undersøgelse overfor den danske regering. inatsisartut og naalakkersuisut har således fælles fodslag i dette spørgsmål, hvilket sender et lakkersuisullu apeqqummi matumani ataatsimoorput, danskit naalakkersuisuisaqaangiinnarsinnaanngisaannik. Maanna tassa apeqqutaalerpoq danskit naalakkersuisui piareersimanersut nunatsinnit piumasaqaatip naammassinissaanut. suliassaq manna imaalluarsinnaavoq takutitsisoq namminersorneruneq pillugu inatsimmi siunertarineqartumik naligiimmik ataqqeqatigiinnerup tatigeqatigiinnerullu siuarsarnissaannik kissaateqarnermik danskit naalakkersuisui qanoq paasinnissimanersut«. Christian Schultz-Lorentzen christian@ag.gl Nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson Politikerne står fast på en uvildig CIA-undersøgelse, men uenigheden må ikke overskygge for alt andet samarbejde med Danmark stærkt signal til den danske regering. spørgsmålet er så nu, hvorvidt den danske regering er indstillet på at imødekomme kravet fra Grønland. sagen vil meget vel kunne ses som en lakmusprøve på, hvilket konkret indhold den danske regering lægger i selvstyrelovens ord om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland«. Christian Schultz-Lorentzen christian@ag.gl
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 5 Apeqqutit akissutinit amerlanerupput Nunat assigiinngitsut naalakkersuisui USA-miit isertuunneqarsimasutut isigalutik, anngiortumik CIA-p tigusanik timmisartuussisarsimanera, ukiuni kingullerni qulini oqallisigisareerpaat nunat assigiinngitsut silaannartaasigut Ciap isertuussilluni tigusanik timmisartuussisarsimaneranut tunngasut suliassaajuarsinnarput. apeqqutimmi akissutaasuniit amerlanerujuarput.timmisartuussisarsimanerit pillugit Usamiit oqaaseqarusunnginnerisa kinguneranik. taamaalillutik nunat ilisimasaqaratik inuit pisinnaatitaaffiinik unioqqutitseqataasarsimasinnaapput,silaannartamikkutpeqqarniisaarniatut pasineqartut timmisartuunneqariarlutiknaalliutsitaasarsimasinnaammata. Ciap timmisartuussilluni kalaallit nunaannut mittarsimaneragaanera, enhedslistenimit 2006imi folketingimi siulermik oqallisissiarineqarmat, naalakkersuisut talerperliit taama iliortoqarsimannginnerarpaat. Pisimasoq taamanikkut kalaallit politikeriinit eqqumaffigineqalereerpoq. ilaatigut kuupik kleistimit, taamanikkut ia sinnerlugu folketingimut ilaasorsumit. Pineqartoq 2008mi Drimiit filmiliami piviusulersaarummi »qallunaaq Ciap atassuteqaataa«ni amerikamiut kilitsissiaqarfiata tigusanik timmisartuussisarsimanera eqqartorneqaqqilerpoq. Ciap rumæniami, Usbekistanimi kiisalu afghanistanimi peqqarniisaarnianut iisertortumik paarnaarussiveqarneragaalluni nunanut taakununnga timmisartuussinermini ingerlatsiviit isertuussiniarluni atortarsimasaasa aamma kalaallit nunaanni mittarfinnut akunnittarsimanerat, filmimi piviusulersaarummi uppernarsarniarneqarput. filmimi piviusulersaarummi takutinneqartut aallaavigalugit, qallunaat naalakkersuisui ministereqarfiit arlallit kalaallit nunaanniillu sinniisuutitat peqataaffigisaannik suleqatigiissitaliussallutik aalajangerput.timmisartuussisarsimanerit ilumut pisarsimanersut pisarsimannginnersulluunniitsuleqatigiissitamit uppernarsineqanngillat. tamakkua pinerisa nalaanni, Usa allakkatigut neriorsuivoq, siunissami Cia taamatut timmisartuussissatillugu Danmarkimiit pisortatigut akuersissummik piniaqqaartoqartassasoq. nalunarusiaq taamani naalerkkersuisunut illuatungiliuttunit – maannakkut naalakkersuisunngortunit – arlaannaannulluunniit at tuumassuteqanngitsunit suliarineqarsimanngimmat, nunanullu allanut ministerqarfimmi atorfilittanik nalunnginnittutut akisussaaffilerlugitapersuisoqarsinnaasimannginnera pissutigalugu isornartorsiorneqarpoq. kingorna Wikileaksimiit uppernarsaatini saqqummiunneqartuni atuarneqarsinnaavoq, naalaker suisut pisimasoq ilungersunartutut tamanut oqaatigeriarlugu, atorfilittanut nuimasunut allarluinnarmik naalakkiisoqarsimasoq. taakkua atorfillit taamaammat amerikamiut Danmarkimi aallartitaannut, James P. Cainimut oqarsimapput, akissuteqartoqarnissaa naalakkersuisut kissaatiginngikkaat, pineqartut Flere spørgsmål end svar puigorneqaannarnissaat neriuutigalugu. Uppernarsaatit saqqummermata, isornartorsiuisut tamanna marloqiusamik pissusilersornertut taavaat. ataatsimut isigalugu qallunaat naalakkersuisui tatigaagut. tamanna apeqquserneqarsinnaanngilaq, pisimasumulli uunga atatillugu marloqiusamik pissusilersortoqarsimarpasippoq, kuupik kleist taamani oqarpoq. Neriorsuineq ersarissoq Januaarip 19ianni Cia pillugu folketingimi oqallittoqarnerani maannakkut naalakkersuisooqatigiilersut – De radikale venstre, sf aamma socialdemokratit – taamani nunanut allanut ministeri, lene espersen sakkortuumik persaralugu, arlaannaannulluunniitattuumassuteqanngitsunikmisissuititsisoqarnissaa avaqqunneqarsinnaanngitsoq oqaatigalugu piumasaqaatigaat. naluneqanngitsutulli taamatut piumasaqaateqarnertik qimarratigaat. socialdemokratini nalornissutiginngilluinnarparput: – tigusanut tunngasoq tamaat allallu pisimasut pillugit, irakimi sorsoqataalerneq ilanngullugu misissorneqartaria qartut isumaqarpugut, Mogens Jensen, oqallinnerup nalaani kalaallit nunaat pillugu oqaaseqartartuusoq oqarpoq. De radikale venstret nunanut allanut oqaaseqartartuat siornatigullu nunanut allanut ministeriusimasoq, niels Helveg Petersen, suli itisiliinerulluni oqarpoq: De radikale venstret pereersimasut pillugit misissuititsinissat orniginerpaasangikkaluarpaat. Uanili kalaallit nunaannut attuumassutillit ilungersunartut salliutinneqartariaqarmata,misissuititsisoqarnissaa eqqortumik iliuuseqarnertut isigaarput. thulemimi pisimasut qallunaat kalaallillu akornanni suli avaanngusaataapput. taamanimi kalaallit nunaanni sakkunik atomitalinnik inissiisoqarsimanera pillugu kalaallit ilisimatinneqarsimanngillat. oqaluttuarisaanermi pissutsit eqqarsaatigalugit taamatut iliorneq imaassinnaavoq illersorneqarsin naasoq. tamannali kalaallit nunaata, Danmarkip Usallu akornanni tatigeqatigiikkunnaarnermik kinguneqarpoq. taamatut tatigeqatigiinnginnerup suli annertusinissaapinngitsoortinniartariaqarparput. taamaammat – kalaallit nunaannut kalaallit nunaannullu politikkip sunnerneqarnera pingaartillugu – arlaannaannulluunniit attuu nutaarsiassat nyheder massuteqanngitsunikmisissuititsisariaqarpugut, niels Helveg Petersen taamani oqarpoq, taamatullu misissuititsisoqanngippat pisimasup eqqaaneqallattaartuarnissaa eqqoriarlugu. Uppernarsaataasinnaasut amerlaqaat Ciap isortortumik tigusanut iliuuserisartagassamisut aaqqissuussaa, amerikamiut oqaaseqarnaveersaaraluartut, siornatigut aaqqissuussamut tassunga pisortaasimasoq, Michael scheuer oqarpoq, kilitsisiaqarfimmeertut nunat allat silaannartaatiguussagaangamikmittarfiinilu orsersussagaangamik, kinaassutsiminnik eqqunngitsumik nalunaaruteqartarnerat nalinginnaasoq. nunani allani Ciap isertuussaminikpaarnaarussiveqarnikuunera tamakkunanilu peqqar niisaarniatut pasineqartut killi siorneqartarsimanerat, præsidentiusimasup George W. buship nassuerutigereernikuuaa. eUparlamentip siornatigut nalunaarusiami naqissusereernikuuaa, naalagaaffinni naalakkersuisut nipangiussiinnarlutikakuersissuteqarnerisigut, Cia anngiortumik amerlasooriarluni tigusanik angallas sinermini, europami mittarfeqarfiit aqqusaartarsimagai. nalunaarusiami allassimasut naapertorlugit, 2001imiit 2005ip tungaanut minerpaamik 1245riarluni timmisartuussisoqartarsimavoq, ilaatigullu Danmarkip kalaallit nunaatalu silaannartaasiguttimmisartuussisoqartarsimavoq, ilaanni mittarfinnut aamma akunnittoqartarsimalluni. Christian Schultz-Lorentzen christian@ag.gl Nutserisoq Ulf Fleischer Sagen om hemmelige CIA-flyvninger har i 10 år været på dagsordenen hos en række regeringer, som har følt sig ført bag lyset af USA Ciaflyvningerne med hemmelige fangetransporter gennem andre landes luftrum er en af den slags sager som ikke vil dø. Der er ganske enkelt fortsat flere spørgsmål end svar. et resultat af, at Usa er mere end ordknap, når det gælder spørgsmål om flyvningerne. lande kan således intetanende have været medinddraget i brud på menneskerettighederne, fordi deres luftrum blev anvendt til transport af terrormistænkte fanger, som senere blev udsat for tortur. sagen om de påståede ulovlige Ciaoverflyvninger og landinger i Grønland blev første gang taget op i det danske folketing i 2006 af enhedslisten, men den borgerlige regering hævdede, at der ikke var noget at komme efter. en sag, som allerede dengang havde de grønlandske politikeres bevågenhed. blandt andet af kuupik kleist, der dengang var medlem af folketinget for ia. i 2008 tog sagen en ny drejning, da Drdokumentarfilmen »Cia’s danske forbindelse« satte fornyet fokus på den amerikanske efterretningstjenestes eventuelle fangetransporter. Dokumentarfilmen sandsynliggjorde, at Cia med så kaldte dækselskaber igennem flere år havde brugt lufthavne i Grønland som mellemstation, når der skulle gennemføres operationer med transport af fanger til lande som rumænien, Usbekistan og afghanistan, hvor Cia menes at have haft hemmelige fængsler for terrormistænkte. Den danske regering besluttede på baggrund af dokumentarfilmen at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andre repræsentanter fra Grønland. arbejdsgruppen konkluderede, at det hverken kunne be eller afkræftes at flyvningerne var fundet sted. samtidig garanterede Usa skriftligt, at der ikke fremover ville finde Ciaoverflyvninger sted, uden at der først var indhentet en officiel tilladelse fra Danmark. rapporten blev af oppositionen – den nuværende regering – kritiseret, fordi den ikke var udført af en uvildig kommission, som kunne afhøre embedsfolk i blandt andet Udenrigsministeriet under vidneansvar. siden har dokumenter fra Wikileaks vist, at mens regeringen sagde til offentligheden, at de tog sagen alvorligt, var instruksen anderledes til deres topembedsmænd. De meddelte således den amerikanske ambassadør i københavn, James P. Cain, at regeringen ikke ønskede svar, men stilhed i håb om, at sagen døde hen. Dobbeltspil lød anklagen fra kritikere, da dokumenterne blev afsløret. Generelt stoler vi på den danske regering. Det skal der ikke være nogen tvivl om, men i denne her sag virker det, som om man har spillet dobbeltspil, sagde kuupik kleist dengang. Et klart løfte så sent som den 19. januar gik de nuværende regeringspartier – Det radikale venstre, sf og socialdemokraterne – hårdt til daværende udenrigsminister lene espersen i en forespørgselsdebat i folketinget om Ciasagen. Der var ikke noget at rafle om. en uvildig undersøgelse var påkrævet. et løfte, de som bekendt er løbet fra. for socialdemokraterne er der ingen tvivl: vi ønsker en undersøgelse af hele fangesagen og af de andre sager, herunder grundlaget for irakkrigen, sagde Mogens Jensen, socialdemokraternes Grønlands CIA-p timmisartuussilluni Kalaallit Nunaanni mittarfiit akuniffigisarsimassagai ilimanarluinnarpoq. Ukiorpassuarni taamatut iliortoqartarsimanerailimagineqaraluartoq, qaqugumulluunniit uppernarsineqarsinnaassagunanngilaq. CIA brugte efter alt at dømme grønlandske lufthavne til mellemlandinger. En formodning, som har stået på i årevis, men som formentlig aldrig bliver endelig afklaret. ordfører under forespørgselsdebatten. Det radikale venstres udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister niels Helveg Petersen var endnu mere uddybende: Det radikale venstre er normalt ikke de hidsigste til at ville iværksætte undersøgelser af ting, der er foregået. når vi finder det rigtigt at gøre det i denne sag, er det for det første ud fra et tungtvejende hensyn til Grønland. Hele thulesagen hviler jo stadig væk som en skygge over det danskgrønlandske forhold. situationen her var jo, at man udlod at oplyse grønlænderne om, at der var atomvåben på grønlandsk territorium. Det kan der være historiske, fornuftige grunde til, at man gjorde. Men det har været med til at sætte mistro imellem Grønland og Danmark og Usa. Det er vigtigt at modarbejde, at en sådan mistro breder sig yderligere. Derfor er vi tilhængere af – blandt andet ud fra et stort hensyn til Grønland og Grønlandspolitikken – at vi får en uvildig undersøgelse af sagen, sagde niels Helveg Petersen, som forudså, at sagen i modsat fald ville blive ved med at rumle. Mange tegn trods den amerikanske fåmælthed har den tidligere chef for Cia’s hemmelige fangeprogram, Michael scheuer sagt, at det er fast praksis, at fly fra efterretningstjenesten opgiver falsk identitet, når de flyver gennem andre landes luftrum og benytter landenes lufthavne til at tanke op. tidligere præsident George W. bush har indrømmet, at Cia har haft hemmelige fængsler i andre lande, hvor formodede terrorister blev afhørt. i en rapport har eUparlamentet tidligere konkluderet, at Cia har gennemført et utal af ulovlige transporter og tilbageholdelser af terrormistænkte fanger på europæisk grund med regeringernes hemmelige velsignelse. ifølge rapporten er der tale om mindst 1245 flyvninger alene fra 2001 til 2005, heriblandt talrige overflyvninger af dansk og grønlandsk luftrum med landinger i lufthavne med fly, der sættes i forbindelse med Cia. Christian Schultz-Lorentzen christian@ag.gl
Page 1 and 2: LeiFF JoeFSeN Gray: Use the same gr
Page 3: GrønlanDsPosten pingasunngorneq ok
Page 7 and 8: GrønlanDsPosten pingasunngorneq ok

Reservationer - Gadens Stemmer

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?