Reservationer - Gadens Stemmer

Recommendations

Info

30 onsdag 19. oktober 2011 atUaGaGDliUtit isumaliutersuut kronik Misvisende regnestykke om ekstra midler til børn og unge socialchef i kommune kujalleq, Martha lund olsen, kommenterer i aG den 28. september på de ekstra 25 millioner kroner, som naalakkersuisut har tilført børne og ungeområdet. i sit indlæg argumenterer Martha lund olsen for, at vi taler om ekstra 25 mio. kr., men at det reelle tal snarere er 7,2 millioner kroner, hvoraf kun 1,1 millioner kroner er direkte rettet mod børneforsorg. indledningsvist vil jeg gerne pege på to faktuelle fejl i Martha lund olsens regnestykke. for det første fremgår det af artiklen, at der på finanslovens hovedkonto 30.14.29 for 2011 er afsat 5.834.000 kroner. et opslag i finansloven viser imidlertid, at det faktiske tal er 12.823.000 kr. Det ændrer dog ikke på, at den samlede bevilling på de tre hovedkonti er 47.547.000 kroner i 2011, som det korrekt fremgår i artiklen. for det andet er der på finanslovens hovedkonto 30.01.01 tilført yderligere 2 millioner kroner til videns og kompetenceudvikling på børne og ungeområdet. Det fremgår ingen steder i artiklen. Martha lund olsen antager i sin artikel, at de 25 mil AKILIISINNAAJUN NAARNEQ Akiliisinnaajunnaartup Pizats ApSip, na.nr. 360.056, pigisaanik naggataarutaasumik suliaqarnissaq i - nger lanneqassaaq ataasinngorneq, ulloq 7. november 2011 nal. 10.15, tassanilu akiliisinnaajunnaarnermik inatsimmi §148 naapertorlugu piumasaqaatinut akiligassaqarfigisanut 41,7706383%-imik agguagarsiaqartitsilluni agguaassinissamut siunnersuusiaq atuuttussanngortinneqassaaq. Siunnersuusiaq taanna nunatta eqqartuussiviata allaffianut ornigulluni mi sissuataarneqarsinnaavoq. Pisassarisat piumasaqaatillu naatsorsuutit atuuttussanngortinneqarfissaattut ul luliussap ilimagineqartup kingorna aatsaat nalunaarutigineqartut i - ma luunniit nalunaaruteqarnissamut ulluliunneqarsimasup iluani nalunaarutigineqarsimanngitsutnaatsorsuutigineqarsinnaanngillat.Atuuttussanngortitsereernerup kingorna sapaatit akunneri sisamat qaangiuppata, suliareqqitassanngortitsisoqarsimanngippat, pisassarineqartut akiliutigineqassapput. Pigisanik agguaassinissaq Ataatsimiittarfimmi, Jens Kreutzmannip Aqqutaa 1, 3900 Nuuk ingerlanneqassaaq. KALAALLIT NUNAATA EQQAARTUUSSISUUNE- QARFIA ulloq 13. oktober 2011 KONKURS I konkursboet Pizats ApS, reg. nr. 360.056, afholdes afsluttende skiftesamling mandag, den 7. november 2011 kl. 10.15 til stadfæstelse af udkast til boregnskab og udlodning i medfør af konkurslovens §148 med en dividende på 41,7706383% til simple kreditorer. Udkastet ligger til eftersyn på landsrettens kontor. Fordringer og andre krav, der først anmeldes efter regnskabets forventede stadfæstelse den nævnte dag eller som ikke har været anmeldt inden tidligere fastsat sidste frist for anmeldelser, kan ikke tages i betragtning. Udbetaling foretages 4 uger efter stadfæstelsen med mindre anke forinden er sket. Skiftesamlingen afholdes i Mødelokalet, Jens Kreutzmannip Aqqutaa 1, 3900 Nuuk. GRØNLANDS LANDSRET den 13. oktober 2011 lioner kroner er afsat til børneforsorg. Hertil må jeg bemærke, at børneforsorg som sådan er et kommunalt anliggende, og at de 25 millioner kroner er tilført til indsatser på hele børne og ungeområdet. Hvis naalakkersuisut alene ønskede at tilføre midler til børneforsorgen kunne vi blot have forhøjet kommunernes bloktilskud. imidlertid har intentionen med de 25 millioner kroner hele tiden været at igangsætte en bred vifte af indsatser på hele børne og ungeområdet indsatser som ellers ikke ville være blevet ført ud i livet. Men hvordan ser det reelle billede så ud? er der kun blevet tilført 1 mio. kr. til børne og ungeområdet? Det korte svar må blive nej. tallene i artiklen er opgjort forkert, og derfor bliver resultatet af regnestykket misvisende. som nævnt er der tilført yderligere 2 millioner kroner på hovedkonto 30.01.01 som led i en forbedret videns og kompetenceudvikling på børne og ungeområdet, mens der under de to hovedkonti 30.01.03 og 30.14.29 er aktiviteter, der ikke vedrører børn og unge. Det medfører, at man ikke blot kan tage summen af bevillingerne på de to hovedkonti, slå to streger under og sige, at sådan ser regnestykket ud. resultatet viser nemlig ikke, hvad der reelt er bevilget til børn og unge her er det nødvendigt at se på, hvordan midlerne på den enkelte hovedkonto bliver prioriteret. Den indsatte tabel viser, hvordan de 25 millioner kroner fordeler sig i 2010 / 2011. som Martha lund olsen peger på, kan man indvende, at ikke alle tiltag er direkte rettet mod børneforsorg. Men det har som sagt heller ikke været intentionen. intentionen har derimod været at styrke indsatserne på børne og ungeområde samlet, og de fleste vil være enige i, at tilta inatsisiliortutsinnut kutsiuut - qinnut 1. august 1996imi inissiaq qaava 10 a3 angajoqqaakka illusimmata taamanikkut a/s boligselskabet inimit ullumikkut iseritsiusumit isumaqatigiissusiornikkut inigilerpara. ajoraluartumik ini taanna nuannareruttorlugu, inissisimaneralu meeqqakkalu kisimeeqatigisakka sungiuteruttorlutigu inatsisartut inatsisiliarsi nr. 2 majip 12ani 2005meersoq malillugu anisitaavugut. inatsisiliarsi kiammitaava inatsisartunut ilaasortap eqaannerusumikinuiaqatigiinnilu innuttaasunit atoruminarninngortillugu,inissarsiortunullusullisserusunnermik kingunilimmik allan nguiffiginissaasulissutigerusuppaa? angutaavunga ilinniarsi gene i tabellen er målrettet børne og ungeområdet. Martha lund olsen oplister en række initiativer, som hun anser, enten er en del af de 25 millioner kroner eller er initiativer, der blev igangsat under det tidligere naalakkersuisut. Det bliver for omfattende her at gennemgå de enkelte punkter, men blandt andet kan jeg nævne: tiltag til vordende forældre (1.046.000 kroner) og tiltag på plejefamilieområdet (3.351.000 kroner). Disse tiltag anser Martha lund olsen som værende en del af de 25 millioner kroner, men som det fremgår af tabellen, er det ikke tilfældet. Martha lund olsen nævner desuden at tiltag som videns og kompetenceudvikling (900.000 kroner) er besluttet i forbindelse med fM 2008. Det er korrekt, og forslaget er ganske rigtigt vedtaget under tidligere naalakkersuisut ved eM 2008. imidlertid valgte man dengang ikke at afsætte midlerne på masoq. Marlunnik erneqarpunga. kisimiillungalu perorsaasuuvunga.ilinniarsimasanni nuummi suliffissarsisinnaannginnamakangerlussuarmi Mittarfeqarfimmi suliffissarsigama suliffittaama sulisunut isumaqatigiissusiaa malillugu atorfinitsinne qarpunga qujanartumik meeqqakkaluinissaqartinneqaratta. naatsorsuutigigaluarpara meeqqakka inerissimanerulerpata inigisannut allamulluunniit iseritip taamanikkussamutinnersuussutigisinnaasaanututerfissaqarumaarluta. Paasivarali inatsisiliarisimasarsi taamatut periarfissiinngitsoq. inatsisersi malillugu ini attartortippara – inatsisersi ma finansloven for 2009. Det er først sket under det nuværende naalakkersuisut i forbindelse med fl 2010. Der er mange måder at tælle til 25 på, og der er mange måder at vurdere indsatserne lillugu attartortitsivissap killilimmik sivisussusilikkap iluani naammat, inatsisersi malillugu inigisara iseritip uterfigeqquvaa – taamaanngippallu inatsisersi malillugu aneqqullunga. inatsisersi malillugu periarfissaqarsorileraluarakku qin nutigisinnaallugu inissiaq attartugara utertikkallarsinnaalluguperiarfissinneqarlunga/akuersissummik tu nine qarlunga qaqugu utileruma piffissap aalajangersimasup iluani siusinaarlunga kalerriillunga iseritimiit inissaqartinneqarsinnaallunga – su naaffali inatsisersi aamma taama periarfissiinngilaq – taamaallaalligooq sulisitsisuminnit allamut suliartortinneqarsimasut kisimik taama pineqassapput. for børn og unge. Men jeg mener ikke, man med rimelighed kan sige, at vi kun har afsat 1 millioner kroner millioner kroner ekstra. for mig er det væsentlige, at vi prioriterer de indsatser, der bedst taamaattumik inatsisiliortugut apererusuppakka taamatut perorsagallit kajumillutillu sulerusussuseqartut perorsaanermi atukkat oqinnerulaaqqullugit allatut ajornavissumik illoqarfimmut allamutsuliffissarsiortariaqarsimasut, illoqarfigisaminni suliffissarsisinnaannginneq pissutigalugu inigisaminnit inatsisersi malillugu anisitaasut/aneqquneqartutperiarfis samik pitsaanerusumik tunerusunginnerisiinnuttaasuniksullisserpalaarnerusumik nassatalimmik, pinngitsaaliinertalimmikkinguneqanngitsumik, taamatummi pineqartut inatsisersi malillugu aallaqqaataaniit initaarniarlutik qinnuteqartut allattorsimaffiannut ilanngunne qartussaapput, ukiunilu minner gavner børn og unge i et samlet perspektiv, herunder skole og familieindsatser. Mimi Karlsen, Medlem af Naalakkersuisut for Familie, Kultur, Kirke og Ligestilling konto overskrift fl 2010 (1.000 kr.) fl 2011 (1.000 kr.) 30.01.01 videns og kompetenceudvikling 2.000 2.000 30.01.01 i alt 2.000 2.000 30.01.03 videns og kompetenceudvikling 900 900 30.01.03 i alt 900 900 30.10.45 tiltag for personer som har været udsat for seksuelt misbrug 6.000 6.094 30.10.45 Holdningsbearbejdende kampagne 1.200 1.219 30.10.45 Pulje målrettet geografisk indsats 1.900 1.930 30.10.45 Pulje til fordeling mellem familiecentre/familiehøjskoler 2.700 0 30.10.45 Pulje til fordeling mellem krisecentre og tiltag der forebygger omsorgssvigt 2.700 2.742 30.10.45 tilskud til afholdelses af familiehøjskole 0 1.740 30.10.45 tilskud til familiecentre 0 1.077 30.10.45 i alt 14.500 14.802 30.14.29 aktiviteter målrettet børn 5.600 5.600 30.14.29 rådgivende organ indenfor børneområde 2.000 2.000 30.14.29 i alt 7.600 7.600 samlet ekstrabevilling 25.000 25.302 paamik qulini utaqqisariaqassallutinngooq iserit malillugu. allatut oqaatigalugu siornatigut initaarniarlunga qinnuteqarama utaqqinera ukiunik nutaanik qulinik ilagaanni katillugit ukiut minnerpaamik 20it inuuninni initaarniarlunga utaqqisariaqarsimassaanga. inissiaq inigineqanngitsoq suliassartaqannginneruvoq inummit inissarsiortumingarnit, taamaattumik inatsit inatsisiliaasariaqaraluarpoqinuup innuttaaqatigiinni sullinnissaa qitiutillugu. Uuma allakkap assinga ineqarnermutnaalakkersuisumut nassiunneqarpoq. Anders Andersen Kangerlussuaq LeiFF JoSeFSeN
GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at 2011 31 Eqqaamallugu ativit najukkavillu allannissaa. Aamma assinnik nassissinnaavat sigut. AG-mi allakkiat ilanngussallu innersuutigigukkit ulloq saqqummerfiat nalu naarutigisaruk. Allakkiavit aaqqissuunnissaanut periarfissaqartippugut. Kommunit suliassaqarfinnik tigusinissaminnut piumassuseqaqaat naalakkersuisut »kommunit pillugit nassuiaataata« ippassaq (sapaatip akunnerata matuma siuliani, aaq.) inatsisartuni oqallisigineqarnerata kingorna pisariaqalerpoq kommunit suliassaqarfinnik nam minersorlutik oqartussanit tigusinissaminnut qanoq kajumitsiginerannik tigu siniarnermullu suut aporfiusimanerannik apeqqutit erseqqissaateqarfigissallugit. inuit ataqatigiit sinnerlugit oqaaseqarnermini inatsisartunut ilaasortap isak Hammondip kommunit namminersorlutik oqartussanit suliassaqarfinnik tigusinissamut tunngatillugu piumassuseqarnerunissaat ujartorpaa. kommunit kattunnissaat pisortallu suliassaqarfiisa aaqqissuussaanerannikiluarsaaqqinnissaq ataatsimut isigalugu sulissutigineqalermat kommunitpeqataarusunnerminnut tunngavigisaasa ilagilluinnarsimavaat suliassa qarfinnik qitiusumik oqartussanit kommuninut nussuinissaq. kommuninullu pingaarute qarpoq suliassaqarfiit isumaginninnermuttunngasuinnaanngitsut aammali inuussutissarsiornermutsanaartornermullu tungasut tigunissaat. Kommunerne har stor vilje til at overtage opgaver fra Selvstyret Debatten i inatsisartut i går (i sidste uge, red.) om naalakkersuisuts»kommuneredegørelse« giver anledning til et par nødvendige præciseringer om på den ene side kommunernes motivation til at overtage opgaveområder fra selvstyret og på den anden side om de hindringer, der hidtil har været i overtagelsesprocessen. i sin ordførertale på vegne af inuit ataqatigiit efterlyste medlem af inatsisartut, isak Hammond, større vilje fra kommunernes side i processen med at overtage områder fra selvstyret. netop flytning af opgaveområder fra centraladministrationen ud til kommunerne har netop været en af de vigtigste forudsætninger for kommunernes villige deltagelse i kommunesammenlægningen og i strukturreformen af den offentlige sektor i det erseqqissartariaqarpoq kommunit suliassaqarfinnik namminersorlutik oqartussanit tigusinissaminnut piumassuseqarluinnarmata.kisiannili suliassaqarfinnik tigooraaneq ullumikkornit suk kane rusumik ingerlanneqassappat namminersorlutik oqartussat taamatuttaaq politikkikkut allaffissornikkullupiumassuseqarluinnartariaqarput. tigooraaniarneq kigaannerpaaffissaanutinissinneqarsimavoqapeqqutigineqaraluartut akineqarneq ajormata, namminersorlutillu oqartussat kiisami iliuuseqaraangamik suliassaqarfiit a aqqusinermi angallanneq isumannaallisarneqarli aqqusinermi angallannermi ajutoortarneq eqqarsaatigalugu isumaqarpunga isumannaallisaaneq annertuumik sukateriffigineqartariaqartoq. assersuutigiinnaraannimi qaammatit kingulliit marluk ingerlanerinnaani nuummi aportittut marluupput, aportittup aappaa meeraavoq aappaalu inuusuttuaraalluni, ajutoornerillu taakku pisuinnaat ikaartarfianni pipput. apuinerit taakku marluk assigiinngitsunik peqqute qarsinnaapput, immaqa bilinik ingerlatsisup mobilini passussimavaa angallannerlu tamak kiisumik malinnaaffigisimanagu? imaluunniit susoqarsimava? hele taget. og det er vigtigt for kommunerne at overtage ikke kun de sociale opgaver, men også områder med relation til erhverv samt bygge og anlæg. Det skal understreges, at kommunerne altid har haft stor vilje til at overtage opgaver fra selvstyret. Men en overtagelsesproces, der er hurtigere end det hidtil har været tilfældet, kræver en lige så stor vilje i selvstyrets eget politiske og administrative system. Processen er blevet sat i den laveste hastighed på grund af forespørgsler, der ikke bliver besvaret, og når der endelig er konkrete udspil fra selvstyret, er det i form af underfinansierede bud. forhandlingerne kommer således til at trække i langdrag på grund af alt for små økonomiske rammer, der bli aqqusinerni narlunerusuni aamma qullersuarnut innaarsunnullu aportarnerit pisareernikuupput, qanorpiarlu pisoqarsimanera annerusumikoqaluttuarineqarsinnaaneq ajorpoq sukkavallaartoqarsimaneraeqqaassanngikkaanni. Ullutsinni angallannermi pisut eqqarsaatigalugit inatsimmik eqqortitsinngitsut amerlavallaaqaat, tassa amerlavallaat bilerlutik mobiliminnik passussisarput, qiterutaasamik atuinngitsut takuneqar tarput uffa ilaannit oqaatigineqartartoq bilertorooq imigassamik najorsisoq ta kuneqarsimasoq aammalu ataasiinnaanngitsunikoqaatigineqartarpoq bilernermut al ver sat af de respektive departementer. og denne træge proces er ikke blevet bedre af, at selvstyret politisk og administrativt fokuserer meget på spørgsmålet om, hvorvidt kommunernes indtægter udvikler sig bedre end selvstyrets. et spørgsmål, som i bund og grund er uaktuelt, når man ved, at udgiftspresset i den kommunale økonomi er blevet hårdere. Det er disse faktiske forhold, der bør lægges frem, når man i debatten begynder at sætte spørgsmålstegn ved kommunernes vilje til at tage videre skridt i strukturreformen. til orientering vedlægges svar fra kanUkoka til høring om kommuneredegørelsen i slutningen af juni 2011. Martha Abelsen Formand for KANUKOKA lagartaqaranibilertoqartartoq. Uangalu isumaqarpunga ajutoortarnerit mobilimik passussinermik, imigassartornermik sukkavallaamillu ingerlatsinermik peqquteqartartutannikillisaavigineqarsinnaasut,taamaaliorsinnaavugullu filmiliuutinik sukkassusersiutinillu ikkussuinikkut taamaasilluni angallannermi nakkutilliineq isumannaallisaanerluajornannginnerusumikmalinnaaffigineqalersinnaallunilu ajutoortar nernikannikillisaavigineqarsinnaavoq. Angutinnguaq Heilmann, Kattuseeqatigiit Partiiat migartunikaningaasartalerlugit tunniunniartarmatigit. isumaqatigiinniarnerit sivisunaaleraraatnaalakkersuisoqarfiit pineqartut ikippallaanikaningaasaliinialeraangata. suliarlu sukkatsinneq ajorpoq namminersorlutik oqartussat politikeriisa atorfilittaasalu kommunit isertitaasa namminersorlutik oqartussat isertitaannit pitsaanerusumikineriartorsimanerannik apeqqut assut eqqarsaatigeqqajaasarmassuk.apeq qullu tamanna suliassanut pineqartunut immikkut pingaaruteqanngikkaluarpoq nalunngikkaanni kommunit aningaasartuutissaat amerliartuinnarsimasut. oqallinnermi kommunit pisortat suliassaqarfiisa aaqqissuussaanerannikiluarsaaq qinnermi peqataarusussuseqarneratapeqquserneqartalissappat pissutsit piviusut tamakku saqqummiunneqartariaqarput. ilisimatitsissutitut ilannguppara kommunit pillugit nalunaarusiassaq tusarniaassutigineqarmatkanUkokamit akissutigineqarsima soq. Martha Abelsen KANUKOKA-p siulittaasua KATERSUINIARNEQ Arfininngorneq novembarip tallimaat Lørdag den 5. november illit isummat din mening Siumup Cia-mik nalunaarutaa akerlilerparput ippassaq (sapaatip akunnerata matuma siuliani) tusagassiuutitigut qanoruukkut oqaatigineqarpoq, aleqa Ham mondip Cia pillugu misissuititsinissaq kalaallit nunaata akileeqataaffigisariaqaraa. tamanna kattusseqatigiit Partiianiit akuerseqataaffigisinnaanngilarput, siullertut, kalaallit naalakkersuisui aammalu inatsisartui tamatumunnga ilisimatinneqarsimanngimmata,akisussaaffik annerusumik qallunaat nunaanniippoq, taamattumillu tamanna qallu 2011 Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv tapersersukkit SMS MIBB A 1880-mut, tunissut kr. 50 SMS MIBB B 1880-mut, tunissut kr. 100 SMS MIBB C 1880-mut, tunissut kr. 150 Air Greenland sms aqqutigalugu tunisisunut tamanut angalanissamut tunissuteqarniarpoq. Støt Meeqqat Inuunerissut/Bedre Børneliv SMS MIBB A til 1880 og giv kr. 50 SMS MIBB B til 1880 og giv kr. 100 SMS MIBB C til 1880 og giv kr. 150 Air Greenland sætter et rejsegavekort på højkant til alle der støtter indsamlingen via sms. naat nunaata tamakkiisumik qulaajaaneq ingerlattariaqaraa kattusseqatigiit Partiianiit isumaqarpungut. aappaattut, tigusanik angallassisarsimaneqsorsunnermut irakimut tunngassuteqarmat tamanna nunatta annerusumik akueriffigisariaqanngikkaaisumaqarpungut. tamannalu qallunaat nunaata oqartussaaffianiik ingerlanneqartariaqarpoq. Knud Fleischer Kattuseeqatigiit Partiiat sinnerlugu Inatsisartunut ilaasortaq LeiFF JoSeFSeN
Page 1 and 2: LeiFF JoeFSeN Gray: Use the same gr
Page 3 and 4: GrønlanDsPosten pingasunngorneq ok
Page 29: GrønlanDsPosten pingasunngorneq ok

Reservationer - Gadens Stemmer

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?